Penge
- H.C. Andersen sp�gte af og til med over for bl.a. veninden Henriette Hanck (i Odense, de f�rte en st�rre korrespondance med hinanden, som er udgivet i �rbogen Anderseniana 1941-46), at han ikke kunne gifte sig, f�r han tjente 1.500 rdl. om �ret. Ned gennem 1830rne havde han reelt store �konomiske problemer og m�tte skrive meget - ogs� meget, som han senere fortr�d at have udgivet - for at skaffe sig bare det allern�dvendigste og var samtidig �konomisk afh�ngig af hj�lp fra sin m�cen, Jonas Collin. F�rst da han i 1838 fik den offentlige forfatterydelse fra kongens "cigarkasse", Fonden Ad usus publicos, med begyndelsesydelsen p� 400 rdl. �rligt, lysnede det for ham. Og fra og med ca. 1840 tjente han i virkeligheden nok til, at han godt kunne havde giftet sig - hvis det var det, han ville.
Jonas Collins s�n, Edvard Collin, der var, hvad der ville svare til direkt�r i Nationalbanken, administrerede samvittighedsfuldt Andersens penge. Og fra og med slutningen af 1840rne voksede hans formue st�t, s� han ved sin d�d var god for, hvad der i dag ville svare til min. 3 mill.kr. (ca. 450.000 US$). Dertil kom s� forlaget Reitzels betaling til boet for rettigheder p� ca. 2 mill. kr. i dagens penge (ca. 300.000 US$). Se flere detaljer i tidstavlen.
Man skal i denne forbindelse huske p�, at Andersen reelt med en anden livsform kunne have v�ret meget rigere ved sin d�d. Hans mange og lange udlandsrejser (p� en del af dem, han foretog i de sidste par ti�r af sit liv betalte han alle rejseudgifter for at have selskab af unge mandlige medlemmer af familien Collin, hvorved han syntes, at han tilbagebetalte en gammel g�ld til familien) kostede ham ganske betragtelige summer. Hans daglige livsf�rsel, hvor han aldrig lavede mad selv, men fik mad og vin serveret enten p� pensionat, p� hotel eller i restaurant (bortset fra, n�r han spiste som g�st hos andre) har ogs� v�ret u�konomisk.
Havde han konsekvent f�et penge fra udlandet for de mange overs�ttelser af sine v�rker, ville han have v�ret enormt rig. Men det var som bekendt f�r Berner-konventionens (international overenskomst vedr. ophavsret, indg�et 1886, Danmark medlem siden 1903) tid, og det h�rte til undtagelserne, at han gennem direkte kontrakter med forl�ggere i udlandet (f.eks. Lorck i Leipzig og Horace Scudder i USA) fik penge fra udlandet.
Til geng�ld var Det kgl. Teater for ham som for en r�kke andre danske forfattere en kilde til stadige indt�gter. Deraf kommer det, at han ned gennem tiden havde en s� omfattende teaterproduktion (ogs� for det folkelige teater, Casino) og ikke lod sig sl� ud af fiaskoer.
M�ntenheden p� Andersens tid var: 1 rigs(bank)daler (forkortet rdl.) = 6 mark. 1 mark = 16 skilling.
Man skal gange antallet af rdl. med minimum 100 for at f� et billede af v�rdien i dagens kroner.
Indf�relsen af en f�lles nordisk m�ntenhed skete i 1873, hvor 1 rdl. sattes til 2 kr.
Top 