Dato: 12. juli 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 380. Fra Henriette Wulff.

Kjøbenhavn d 12 July 1857.

Min kjære broderlige Ven!

Hvilket herligt Brev modtog jeg i Gaar fra Dem, hvor rigt, hvor kjærligt, hvor godt, som Dem Selv og Deres Liv! Det var, om muligt endnu mere tilfredsstillende og fuldt udtalt end det Foregaaende, naar ikke en tung mørk Sky drog over det ellers saa lyse Brev ved den dumme Critik i Athenæum, som De min kjære Ven, bryder Dem om, og lader Dem afficere af! Reent ud sagt, begriber jeg det ikke, - glimrende anerkjendt af alle andre anmældende Blade, levende med Dickens, der er saa elske­lig meget for Dem, der kan holde sit lignende Tilfælde for Øjnene af Dem, ja endogsaa Shackespears - hvad vil De meer!? Men nu haaber jeg ogsaa sikkert, at De betragter Sligt, som De bør, som Dickens siger, skrevet i Sand, der udslettes næste Øjeblik, og Ingen agter paa - hvad Gud har givet Dem bliver - og for os, ved Dem, ogsaa! Saa vær nu for­nuftig, og vær for stolt

til at bryde Dem om hvad enhvær Døgnflue siger om Dem! Naar De modtager dette har De forladt Dickens, jeg begriber det har kostet Dem at løsrive Dem fra Samlivet med en saa elskelig Natur, saa beslægtet med Deres Egen! Mig gjør det saa hjertelig ondt, at De ombytter Opholdstedet i England med det ved Dresden, ak, det Tydsk­land er mig en haard Nød at knække! Men lad os ikke tale derom; men vende i Tankerne lidt tilbage til det herlige Land, De har nylig forladt. - Hvor ofte har jeg ikke alt læst Deres Brev igjennem, det kom i Gaar Aftes, og alt sidder jeg her i Dag, for at takke derfor og tale med Dem, at mine Ord maae træffe Dem endnu i Paris! - Men min gode kjære Ven, det var jo reent slemt at De havde Spleen de sidste Dage før De skrev, how was it possible! Jeg seer Dem vandrende op til »Andersens Monu­ment« on Gads Hill med Dickens, hører Dem næsten tale sammen, seer Dem, min kjære Ven, seer Dickens! - Og en anden Scene seer jeg ogsaa, naar han tager Dem i sine Arme, og trykker et Kys paa Deres Kind, for at trøste Dem, og gjøre Dem glad igjen; Gud signe ham!

Hvilket brillant Ophold i London i de otte Dage; Deres Beskrivelse om the Tempest har højligen interesseret mig, der ellers lader Alt, Theatret vedkommende ligge upaaagtet med lidt Foragt; - men her har jo været meer end der almindelig gives; jeg tog strax the Tempest, og læste den langt ind i Natten! Som jeg læste Henrik IV, 2 Deel, da De talte om Stedet De var paa; saaledes søger jeg jo altid at følge Dem i Alt, og paa alle Maader, saa godt jeg kan. Jeg begriber jo saa godt, at De vilde spare Dem selv den fattigue at forestilles Dronningen, og Alt det deraf Flydende, da De kjender high life fra tidligere Tid; men De har vist skuffet derved, manges Forventninger. Saa tager vi ud til St Johns Wood, der interesserer det mig jo langt mindre, of course, end Gads Hill place; hvortil vi Gudskelov jo ogsaa strax kommer tilbage, og seer de Mennesker, der komme, Albert Smidth's Bestigning af Mont Blanc kjender jeg. Wilkie Collins kjender jeg ikke, eller hans »frozen deep« - men at have seet Dickens spille, baade en tragisk og en comisk Rolle, og begge efter Deres Beskrivelse fortreffeligt, ja det vilde jo have været for mig en Glæde, jeg ikke engang kan tanke mig, da jeg veed Sligt jo aldrig kan falde i min Lod; - men jeg har jo Deres Beskrivelse, og nu har jeg sendt Bud til en Herre om the Morning Herold. Jerrold's Journal forsøger jeg paa at faae fat i, men det bliver vel neppe muligt i vores lille Krævinkel. Deres Brev gaaer jeg med i Mor­gen og læser for Mathilde og Fru Ørsted, og paa Onsdag tager jeg ud til Fru Lessøe, det er nemlig Thorald's Bryllupdag paa Boller, Grev Friis's Opholdsted.3365) Thorald kom der fra Italien for 14 Dage, og nu d 16d skal han og Comtesse Emmy Friis vies om Formiddagen, og om Eftermid­dagen rejse de To

til Silkeborg, hvor de vilde tilbringe nogle stille Dage allene, og saa komme de for nogle Maaneder her til Byen, hvor Lessøe vil fuldende to store Billeder han har under Arbejde, saa vende de tilbage til et Landsted i Nærheden af de gamle Forældre paa Boller, hvor Lessøe skal leve, jeg haaber til Gud, mange glade lykkelige Aar med sin Hustrue! Jeg har just i Dag haft Brev fra ham, saa kjærligt og godt; jo meer han er lykkelig ved sin Emmy, jo meer synes han at elske sine Venner, det er en tro Sjæl! Jeg maae skrive igjen i Dag, han beder om Brev til Silkeborg, det skal modtage ham der; og den 16d har jeg besluttet om For[mid]dagen at bringe hans Moder friske Roser, som vi nu har dejlige her i Haven, og med dem bringer jeg da ogsaa Deres Brev, jeg læser af for hende; er det ikke ret betænkt af mig? Tak for Deres kjærlige Tanke at vilde helst be­holde mig lidt nærmere Hjemmet, det Ønske deeler De med min kjære Søster Ida, og virkelig havde jeg Lyst at kunde indrette mig i Vinter i det sydlige England, som vist godt lod sig gjøre, naar man blodt havde lidt connectioner, og skjønt William Bushby3366) raadede mig at tale til hans Moder derom, føler jeg dog en vis Unseelse for at henvende mig til en gandske Fremmed; hendes Søn er destoværre just rejst til Island for et Par Maaneder. Fra America har jeg ellers just i Dag haft et yndigt Brev fra Mrs: Mary Gilbert,3367) saa kjærligt, og glædende sig til at jeg kommer dette Efteraar; jeg venter et Svar fra Marcus Spring, der nøjagtigen skulde give mig Besked om mit Opholdsted paa Eagleswood,3368) der

hvor Springs boer, og nu kunde jeg maaske faae lidt Underretninger fra England an­gaaende et Sted der, og saa vælge hvad der convenerede mig bedst; De kan troe, min ædle gode Ven, det er besynderligt og vanskeligt for mig, saaledes at staae saa ganske eene i Verden, saagodtsom husvild, og maa, jeg kan ikke andet, snart flyve bort, ud i den vide Verden, som en Fugl uden Rede; men jeg føler [mig] dog næsten altid tryg, thi den Gud, der veed naar en Spurv falder til Jorden,3369) vil nok give mig et Hjem - hvor det saa bliver!

Havde De lært at kjende Kingsley,3370) havde jeg bedet Dem see at in­cammere,3371) om jeg ikke hos ham (han er gift for længe siden) kunde »boarde« han er Præst paa Landet, og jeg troer i det Sydlige.

Ja - De har Ret, hvor godt det end er, at kunde skrive, hvor langt mere er ikke det levende Ord, - og dog, naar skal det vexles mellem os? Dersom De fra Dresden gaaer hjem over Hamburg kunde vi maaske sees i Altona, naar jeg sætter af,3372) paa min Vandring, derom kan vi jo altid skrive, ogsaa om Tiden nogenlunde kan træffe sammen. Trække ud, vil Tiden jo for os Begge, for jeg kjender nok naar De er paa Maxen, det er for Dem som Armidas fortrylle[de] Ø; og jeg - vil saa nødig afsted, denne Gang, at jeg trækker det ud, som - jeg veed ikke hvad, Noget man nødig vil til; meget meget nødig!

I Aar skal Skuespillene vist heller ikke gjøre at De ønsker at komme hjem, thi det seer ud endnu der henne paa Kongens ny Torv, som om det skulde vare hele Aar, før det Theater blev færdig, hele Scenen er raseret til Jorden, ja dybere, thi der rammes Pæle ned i Kanalen, hvor den for­længede Bygning skal hvile paa. Alt gaaer ellers her ved det Gamle, man finder Sommeren god og varm, jeg finder den nu, det har taget fat paa Regnen, fugtigt og koldt. Jeg troer Folk more dem med at kjøre i Dyre­haven og i Dag skal de have den Glæde at see en Mand gaae op i en Luftballon her fra Slotspladsen; her fra mit Skrivebord, vil jeg kunde see den stige, Vinden vil føre den herover ud i Sundet, hvor jeg er bange den stakkels Mand vil lande lidt vandet. Han har udsadt Belønninger for Baade der vilde ligge der ude og fiske ham op. ­

Det var en riig Høst af Breve i disse Dage, hvoraf Deres er Blomster­kronen;fra Rom med to phodographerede portraiter af min gode Hamilton, det er dog moersomt saaledes at kunde sende et godt portrait i et Brev. Fra Henny det søds Barn, der ligger med Corvetten Heimdal3374) paa Elben ved Altona, Lessøe - de Alle tale om Andersen og bede ham hilset; og saa gjør Alle her, Søster Ida jo allervenligst.

Hvor det er dejligt, Alt hvad De har kundet tale med Dickens om Dan­mark og Dansk, mon han atter vil skrive Noget igjen, mon han ikke til­sidst er udtømt? Little Dorrit er jo fortreffelig, skjøndt i en noget anden Retning end sædvanlig; hvilken genialitet, hvilken Mangfoldighed hos et Menneske! Ja - man kan jo aldrig et Øjeblik tvivle om, at Mennesket er skabt i Guds Billede (hvis man kunde falde derpaa,) naar man stadigen holder slige typer for sin Sjæl, - som Dickens, - som min ædle broderlige Ven, - som saa Mange - Gud være lovet, - der have levet her paa lorden og leve nu i Øjeblikket! ­

Nu velkommen i Paris! Den besynderlig brogede By! De skriver mig jo til før De gaae derfra, jeg er hjer[te]lig længselsfuld efter at vide Noget om de sidste Dage

i England , Afskjeden , Rejsen til Paris, og hvad De egentligen tager Dem for der, i den om Sommeren varme Bikube. Og hvad Vej gaaer det til Dresden? Der vil De finde Brev igjen fra Deres skrivende Søsterlil. Jeg havde Meget meere

at tale med Dem om, dog for i Dag maae dette være nok; Gud give det traf Dem rask og glad, hvor længes jeg inderligen efter at høre fra Dem, og det Dagen efter at have modtaget et Sligt Brev! Gud signe Dem! De omfavnes trofast af Deres søsterlige

H: Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost