No 2
Brunnen den 18 Juni 1873
Kjære Fru Melchior! De har læst mit Brev Nummer Eet fornummet min Forstemthed, den blev ikke hævet ved at naae Brunnen. Jeg havde fra Interlaken skrevet til Frøken Agathe Aufdermauer som eier Hotellet i Brunnen, hende og hendes Familie glædede jeg mig saameget til at see; det er nu 8 a 10 Aar siden jeg var paa dette Sted og nød den allerstørste Opmærksomhed og Deeltagelse. Jeg haaber at gjenleve nogle af disse hensvundne Timer; Broderen Hoteleier Aufdermauer stod paa Broen da Dampskibet nærmede sig, kom mig venligt og hjerteligt imøde. Jeg spurgte efter Agathe, hun havde jo faaet mit Brev og nu hørte jeg at hun var død. Ved Juletid døde hun og havde tidt og ofte lige til de sidste Dage, sagt: "skal jeg dog aldrig [overstreget: faae] mere faae Hr Andersen at see!" - "Min Søster vilde have grædt af Glæde, om hun havde levet og nu seet Dem!" Jeg blev meget bevæget, De vil forstaae at ogsaa dette rystede mig og der gik henved en Time før jeg igjen kunde komme i Ro. Bøgh og jeg fik hver sit Værelse ud til Søen. Alt var saa gammelt og kjendt og dog var Meget igjen saa nyt. De husker at før holdt al Landevei op ved Brunnen, man maatte for at komme over St Gothardt, seile med Dampskib ned til Flüelen, nu er en bred Vei, med Gallerier, som paa Simplon hugget fra Brunnen til Flüelen og høit over den kneiser et nyt "Glion", her øverst er et stort Hotel "Axenstein" hvor de bygge og boe i Skyerne. Ved min Ankomst til Brunnen fik jeg ikke færre end 9 Breve, mellem disse eet fra Dem, tusinde og atter tusinde Tak! sidst jeg skrev, var i Interlaken, der fra seilede vi til Giessbach hvor vi bleve i Hotellet hele to Dage og havde det deiligste Sommerveir, Bøgetræerne stode i deres største Pragt, Skovmærkerne duftede og der var den deiligste Mos paa Klippestenene; jeg veed jo hvor smukt og gjerne De benytter Mos-Planten og jeg lægger derfor en lille Samling herind i Brevet. Vi saae i to Aftener Vandfaldet illumineret, det vexlede i alle Regnbuesfarver, var et heelt Feeri. Sligt har Shakspear havt i Tankerne da han skrev sin Sommernatsdrøm. I Brienz leiede jeg, temmeligt dyrt, en Vogn til at kjøre i over Brünig; Veiret var mageløst smukt, vi naaede Alpenach [Alpnach] og seilede derpaa til Luzern hvor vi fik Plads i Hotel Schweitzerhof. Veiret var mindre godt paa Farten her ned til Brunnen og mod Aften blæste en Føhn. Hils Deres Mand og Børn, hils alle Kjære og lad, ind til videre, Breve til mig gaae her til Brunnen, poste restante. Bøgh sender Hilsener og skriver snart til Dem. Hjerteligst
H.C. Andersen Mos-Planter fra Giessbach den [dato ikke indføjet]
