Dato: 5. maj 1873
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Høibroplads 5 Mai 1873

Min kjere gode Etatsraad Andersen!

Med inderlig Glæde modtog jeg idag Deres, med saa stor Længsel ventede Brev; ja min Kjere, jeg kan ikke nægte at jeg var begyndt at blive lidt utaalmodig og ængstelig, da det var 9 Dage siden jeg selv havde faaet Brev, men, maa jeg bemærke, Student Oxen havde om Mandagen bragt mig en Hilsen fra Dem; men saae jeg jo af hans Beretninger at De led af Kulden i Heidelberg og var derfor ængstelig at De havde tildraget Dem en Forkjølelse. Jeg sendte Bud til Collins for at erfare om De [de] maaskee havde hørt noget, da de ei heller senere havde hørt fra Dem sendte jeg igaar Søndag, til William Bloch, hvor jeg blev beroliget med at den gode Herr Bøgh havde skrevet til ham, og da var intet iveien. Jeg havde ei rigtig Lyst at skrive forinden jeg vidste hvor det kunde træffe Dem , da jeg havde afsendt 3 Breve, 2 til Bern og et til Vevey, som jeg endnu ingen Svar havde paa, men nu er "all right". Jeg synes at det var meget beroligende og tilfredsstillende Alt hvad den rare Professor Dor havde sagt Dem, jeg har flere Gange havt Leilighed til at erkjende at han er en forstandig og ypperlig Læge. - Hvad den anden Doctor angaar, hvis Navn De ikke nævnede, saa er han vist en Vigtigpeer, der kun er i Opposition til de Andre, for dog ogsaa at have en Mening for sig selv. Dersom Deres Tilstand nu er, som i den sidste Tid hjemme, da vilde jeg, om jeg var i Deres Sted, kun bryde mig om saa meget Læge Tilsyn, som Professor Dor kunde yde Dem, hvergang han kommer til Vevey jeg troer sikkert at han vil besøge Dem, naar De beder ham derom, og derfor mener jeg at De muligen kunde have det paa den Maade med den anden Læge at De sagde at han ikke skulde uleilige sig til Dem uden De sendte til ham. Skulde derimod Dor reise tilbage til Bern, da er det dog behageligt, ja maaskee nødvendigt at De havde en af Dor kjendt Læge, som denne ansaa for dygtig og som han maaskee ogsaa er, men De veed jo nok at Menneskene ere saare forskjellige og Lægerne lige over for deres Patienter ere det i høieste Grad. Maaskee behager han Dem nu allerede bedre. Tak for hvad De fortalte mig om min kjere Carl, det er rigtig en glædelig Adspredelse for ham at han har faaet Dem at see og har Udsigt til at turde besøge Dem paa Glion; naar blot hans Been snart var lægt, den Stakkel, hans Taalmodighed er sat strengt paa Prøve. I Formiddag Klokken 11 var her en Frøken Ørsted for at erkyndige sig fra hendes Tante Fru Geheimeraadinde Ørsted om jeg vidste noget om Dem. Jeg lovede hende, dersom jeg hørte noget idag at lade hende det vide og nu er Harriet gaaet op til hende for at give et lille Referat af Deres kjere udførlige Beskrivelse af det senest Passerede. Den gamle Frue har det godt, Frøken Mathilde gaaer det nu bedre, men hun har endnu ei været ude. De sende venlig Hilsen til Dem. Af Overskriften seer De at vi ei endnu ere kommet paa Rolighed, som det havde været min Plan, nemlig 1 Mai men siden i Torsdags har jeg været temmelig stærk angrebet af Forkjølelse og da Veiret tillige har været meget ustadigt, saa vil jeg ikke udsætte mig for at beholde en kronisk Forkjølelse hele Sommeren, og derfor anvender jeg meer end sædvanlig Forsigtighed for at blive den kvit, og har i 5 Dage ikke været paa Gaden. -

Her har været et stærkt Røre i den politiske Verden i denne Tid. I Folkethingets Møde i Onsdag og Torsdags Aftes, hvor Finantsloven skulde forhandles, varede det indtil Klokken 2 1/2 om Natten. "Venstre", som nok havde en Følelse af at Loven vilde gaa igjennem, sendte nu herud alle de giftige Pile, som de kunde udsende og især spyedes der Galde og onde skammelige Fornærmelser, af et foragtet Medlem, Tauber, imod Ministrene, især imod Hall, saa at han var nødt til at tage til Gjenmæle, uagtet "Høire" var bleven forud enige om at de aldeles ikke vilde blande dem i Discussionen. "Han vilde ikke taale, ikke modtage, sagde Hall, saadanne Yttringer, som Taleren havde udtalt men afvise dem med Foragt; han maatte formode at Ordføreren havde overhørt dem, siden han ikke havde kaldt ham til Orden; herpaa svarede Krabbe, til alle Tilhøreres Forbauselse. "At Ministerens Udtalelse havde været langt haardere, end nogen andens". Herover blev der stærk Hyssen paa Tilhørerpladsen, som endte med at Formanden lod Tilhørerpladsen rømme, hvilket endnu aldrig er skeet og som har vakt megen Forargelse. Idag er det Aarsdagen at Socialisterne holdt Møde paa Fælleden og at Arestationerne foregik paa deres Førere; denne Dag vil de nu benytte til atter idag at holde Forsamling paa Fælleden hvilket Politiet ikke har nægtet, og nu Klokken 5 skal de forsamles, men da der er stærk Vagt, troer man at det vil løbe af uden Optøier. Seer De noget dansk Blad i Schweitz eller kunde De have Lyst at faa et sendt og hvilket? Og nu lidt om fredeligere Ting! Vi havde atter en rigtig rar Torsdag herinde i Byen. Min Mand havde inviteret 2 Rigsdags Venner Etatsraad Brun, forrige Formand, og Etatsraad Petersen fra Odense, der ved Bordet udbragte en Skaal for sin Byes Æresborger og bad mig bringe Dem hans og det øvrige lille Selskabs Hilsen. Vi vare meget faa tilbords, da baade Blocks, paa Grund af Hovedpine, Bille i Anledning af Mødet, Johanne og Israel der til en Forandring havde lagt sig efter Faaresyge, alle udeblev. Her var kun Lunds, Elise, de nævnte Herrer og Anna og Fernanda. Til Aften kom Jette, Mose med deres Gjester Oppenheims, og havde vi det rart gemytligt. Nogle af Selskabet spillede Kort medens vi Andre havde den største Nydelse. Anna spillede lidt, men Fernanda og Emil desmere, en deilig Sonate af Bethoven fiirhændig og hver for sig baade af Hartmann og Schopin. De erindrer at Fru Hall skulde have en Bazar for Valby, den fandt Sted Fredag Løverdag og Søndag og første Dag var alle de Kongelige der. Kongen havde spillet i Tombola og den lille Ting han vandt gav han Carl Hall. Da jeg ikke kunde gaa ud de Dage havde Melchior bestemt at gaa op og kjøbe noget, men nu i Løverdags Eftermiddag, kommer Tjeneren ind og siger mig at Geheimeraadinde Hall, gjerne vilde tale med mig. Da jeg kom ind i Salen sad hun i en morsom udfordrende Stilling i Sophaen med Armene overkors og sagde "Ja De er rigtignok en lumsk Kone saadan at narre os, De har jo lovet os at komme". Jeg forklarede hende at jeg var syg, men at hun nok kunde vide at om jeg ikke selv kom at jeg alligevel skulde give mit Bidrag. "Harriet, kom De nu over med mig og lad Deres Moder give Dem en Mængde Penge at kjøbe for, saa kan De staa i min Butik". Harriet havde Lyst dertil og gik med hende. Men synes De ikke at det ganske lignede Fru Hall? Igaar og i Forgaars er det nye Stykke Christiane af Edmont Gondinet gaaet paa det kongelige Theater for udsolgt Huus. Melchior saae det og fandt det underholdende og især sidste Act meget gribende, men han fandt det ikke meget passende for unge Damer at see, hvorimod dog der skal være en ganske god Moral. Fru Echardt saa deilig ud.

- - - Igaar var lille Poul her og da han hørte at jeg vilde skrive til Dem fik han en Blyant og kradsede noget op som han bagefter dikterede mig og bad om jeg vilde skrive for ham, her har De det ganske, som han gav mig det: Kjere Andersen! Hvorledes har Du det? Tak for alt det Pæne Du har givet mig. Store Klaus lille Klaus, Køerne og Storkene! og maa jeg saa ikke nok engang see hvormange Presenter Du har endnu? Charlotte er saa sød. Jeg synes at Springvandet er saa morsomt, der sprang Guldæbler da det var Kongens Fødselsdag, de hoppede op og ned. Naar det er Kronprindsens og Ottos Fødselsdag springe de ogsaa. Det bliver Du vist forskrækket over at høre, det har Du vist aldrig hørt før. Farvel fra Din Poul. Han var selv saa glad med sit Brev, og sprang omkring og sagde, nu har jeg skrevet et langt Brev til Andersen. [i marginen, s. 1:] Maden staaer paa Bordet, Brevet skal bort, for idag endnu venlig Hilsen til Carl, Bøg[h] og til Dem selv fra Deres hengivne

DM

Tekst fra: Niels Oxenvad