Dato: 19. juli 1867
Fra: Louise Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 19de Juli 1867.

Min kjere Herr Etatsraad!

Jeg maa begynde mit Brev, som De begyndte Deres: Regnen skyller ned den skyllede igaar og den skyllede i forgaars, ja det er virkelig, som om De ved Deres Afreise havde taget al Solskinnet med; her blev saa tomt og trist den første Dag og alle Roligheds Beboerene vare enige om at man savnede Dem i hver en Krog, om det saa var Rosenbuskene, ja selv de beskjedne Græsstraa, saa fællede de deres modige Taare over at de maatte forblive paa deres Plads og ikke, som deres Brødre blive berørte af deres kjærlige Haand. Dog det vilde være ubilligt at klage; vær overbevist om at jeg ret inderligt og af Hjertet takker Dem for de mange solbelyste Dage, De ved Deres elskværdige Nærværelse har skænket mig og som alle Tider vil komme til at staae med de lyseste Farver i min Erindring. Skulde det virkelig have staaet i min Magt at gjøre Dem Opholdet hos os behageligt, da har jeg faaet et kjert Ønske opfyldt. Naar man, som jeg, er bleven begunstiget af Skjæbnen og har Alt hvad Livet kan byde af Stort og Godt, et lykkeligt velsignet Hjem omgivet af Kjerlighed, da føler man Trang til at gjøre sine Venner deelagtige deri. Ja besynderligt gaaer det til her i Verden, at det er saa ulige fordelt, det har altid været mig en Gaade, naar jeg har tænkt derover hvorfor netop jeg skulde være blandt de Udkaarne, da jeg dog ikke har gjort mig mere fortjent dertil, end saa mangen en ulykkelig Skabning, der med Nød og Neppe kan friste Tilværelsen. Lykkelig for ham naar han troer paa et tilkommende Liv, da har han dog Haabet at støtte sig til. Uden at granske over det Ufattelige, takker jeg i Ydmyghed min Skaber for min Lod her paå Jorden.-----

Deres kjere Brev, hvorfor jeg hjertelig takker Dem, modtog jeg samtidig med Indlagte fra min Mand; da jeg veed at det interesserer Dem, at høre fra ham, sender jeg Dem Brevet til Gjennemlæsning, men vil jeg bede Dem at retournere det strax efter Gjennemlæsningen, da næsten Ingen har læst det herhjemme. De vil see hvorledes han lykkeligviis kan gjøre det falske Rygte tilskamme, da han har havt en usævanlig herlig Reise. Et [Par] Timer senere fik jeg et lille Brev fra den 15de fra London, atter med Hilsen til Dem. Jeg seer idag af Dagbladet at Flaade Revuen er heldig løbet af, uden at noget Uheld er indtruffet, men at Storm og daarligt Veir har indvirket forstyrrende paa Fyrværkeriet. - I Tirsdags Eftermiddag havde jeg Besøg af min Svigerinde Henriette og hendes Broder, der begge endnu saae meget medtaget ud af Skrækken de havde havt. Louise var i Besøg hos hendes Veninde og Harriet er endnu i Helsingør; jeg havde et lille Brev fra hende igaar hun beder om at faa sin Balstads sendt ned da hun skal til en Soirée i Aften. - Det er i dette Øieblik, Klokken er 12 om Middagen, et Guds Veir, store Hagl pidske paa Ruden, det er aldeles, som Efteraar. Det maa være stor Skade for Landmanden.---

I Onsdags var jeg hele Formiddagen i Byen, og havde jeg stor Fornøielse af at overvære Drengenes Examination. Emil var fortræffelig i Historie, og klarede Carl sig ypperligt i Regning og Tydsk; de fik Udmærket i Alt. - Da jeg vilde kjøre paa Landet Klok: 4 1/2 blev jeg meget overrasket ved paa Østergade at møde en heel Suite af Vogne med de kongelige Herskaber. Den russiske Storfyrste med Kronprindsen og Hans Majestæt Kongen, Dronningen og Kong Georg med hans Forlovede og hendes Moder. Det forekom mig at de begge vare udmærket smukke. Damerne kjørte i aaben Vogn. Det var efter Ankomsten taget til Amalienborg hvor der dineredes, derfra toge de med Jernbanen til Fredensborg. Igaar Formiddag var Veiret nogle Timer klart og mildt og sade vi i Haven og arbeidede. Johanne var hele dagen her[u]de med sine prægtige Drenge. William dicterede Thea et Brev til Dem, det er ikke meget indholdsrigt, men det morer ham naar jeg sender det. Thea sidder hele Dagen med sin store Bog og er henrykt over dens interessante Indhold. Hvert Øieblik maa jeg gjette en Rebus eller læse et Digt skrevet til Dem. Jeg seer at De har glemt at tage med Dem "Les chants de la jeunesse" ønsker De det, saa skal jeg sende den til Dem. - Jeg hørte i dette Øieblik af Herr Schumacher, en meget net Mand, som skal læse Engelsk med de unge Piger, at der i disse Dage er udkommet et Pragtværk, Thorvalsens Levnet, skrevet paa Fransk af en Franskmand Mr Plon, der var i Kjøbenhavn i 1865, og ved at see Thorvalsens Museum fik en saadan Interesse for ham, at han bestemte at skrive hans Levnet, da han hidindtil har været saa lidt kjendt i Frankrig. Han omtaler i Fortalen flere smaa Anecdoter, som "H C Andersen" har fortalt ham, da han dette Aar gjorde ham et Besøg, tillige med en Capitain, (jeg tror han hed) Kjerskou. Bogen skal være udmærket god med ypperlige Træsnit efter Photographierne af Kunstværkerne og skal Professor Hoyen være meget tilfreds over at han vil blive bekjendt i Frankrig. ---

Deres Hilsener skulle blive besørgede jeg venter Billes og Block paa Søndag tilligemed de unge Folk fra Helsingør. Jeg skal endnu idag skrive til min Mand og det vil holde lidt haardt, da mine Øine idag ikke ere fri for at smerte mig lidt, men De kjender jo min gamle Svaghed, jeg kan ikke fatte mig i Korthed. Louise vil gjerne tilføie en Hilsen og idet jeg endnu til Slutning paa det Varmeste takker Dem for Deres indholdsrige Brev, med det nydelige Vers, den yndige lille Bouquet, beder jeg Dem beholde i venlig Erindring Deres meget hengivne

Dorothea Melchior.

Kjære Etatsraad Andersen!

I Mamas Brev vil jeg tilføje min Tak for de morsomme og behagelige Dage, de forskaffede os, ved Deres Besøg her paa Rolighed. Det ver en uforglemmelig Tid, som jeg i Fremtiden altid med Glæde og Taknemlighed vil see tilbage paa. At De bliver savnet af Alle, Store og Smaae, behøver jeg vist ikke at sige Dem, saavelsom at de gjerne havde beholdt Dem noget længere; men det er saa naturligt, naar jeg tænker paa hvor glade vi vare da De kom, og omvendt, da De forlod os, at Andre ogsaa gjerne ville have den Fornøjelse at see Dem hos sig, og nødig ville miste Dem, og vilde det jo være egoistisk at tænke anderledens. Forhaabentlig er De ved Modtagelsen af disse Linier fuldkommen rask, og vilde jeg saa kun ønske Dem lidt bedre Vejr, for at De rigtig kunde nyde Landlivet. Jeg takker mange gange for Hilsnen til mig i Deres Brev til Mama, De skrev intet deri om Nattequarteret hos Fru Ingemann, saa jeg formoder, at Spøgelserne ikke denne Gang have drevet deres Spil, og trampet over Hovedet paa Dem, men forundt Dem en rigtig god Natteroe. Johanne og hendes Mand vare herude igaar, og havde Onkel de Sterioscopbilleder med, som han tog af forleden Søndag; de fleste af dem vare meget gode; det Billede hvor De sidder alene og læser i Fædrelandet fandt jeg meget vellykket, og gjemmer Onkel det vist til Dem til De kommer hjem. Det varer vel ej saa længe inden vi have Dem her igjen, indtil da Lev vel, og vær forvisset om, at Ingen vil være gladere ved at see Dem, end Deres Dem hengivne

Louise Melchior.

Tekst fra: Niels Oxenvad