Dato: 5. november 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Gottlieb Collin
Sprog: dansk.

Hamborg den 5 November 1840

Kjære Ven!

For et Par Timer siden kom jeg her til Hamborg og sidder nu am Jungf:stieg, hvorfra Tankerne flyve hjem til min Kjære! - De har vist seet mit Brev til Deres Fader eller det til Eduard, De veed altsaa Overfarten, nu vil jeg begynde igjen hvor jeg slap, nemlig ved Kiel. Jeg reiste paa Deres Kones Geburtsdag derfra i Selskab med Trepka, vi tog Extrapost, den korteste Vei til Breitenburg, men dyrt var det og da jeg saa efter en skrækkelig Kjørsel over Heder og Marsktland naaede til Oasen i Ørknen, det deilige Breitenburg, kom Excellensen og fortalte mig at han alt fra Morgenstunden havde sin Eqvipage i Bramsted for at afhente mig! det var jo en overordenlig Opmærksomhed og havde desuden sparet mig nogle Rigsdaler, men hvor kunde jeg have forudseet sligt. Jeg fik to deilige Værelser og havde en fyrstelig Opvart[ning,] et Ophold der, som var jeg hos min egen Slægt! Gre[ven] gjorte Selskab begge Dagene, Champagnen knaldede ord[enlig] og Hr Hennings (bekjendt fra Nyssøe) sang med en anden Herre der havde en mageløs Tenor, mange smukke Sange, min Skaal blev udbragt, jeg udbragte derpaa Grevens og Middagen endte da med den tredie Skaal Kongens. Det er et høist interesant Sted Breitenburg, jeg saae mig ret om de to Dage, men hver Morgen naar jeg vaag­nede hørte jeg Grevens sindssvage Broder, banke underligt paa en Dør i Nærheden, og jeg maatte tænke paa, at nu om mange Aar, naar vi alle ere døde og borte, vil Overtroen sige, han banker der endnu; den ene Mid­dag var der nogle Frøkner von Krogh, unge og smukke, den ene var meget begeistret for Digteren og jeg maatte føre hende til Bords; det var skrække­ligt hvor vi arbeidede paa at være interesante for hinanden, hun var ellers meget nydelig. Grev Rantzau spurgte mig til Deres Fader og bad paa det instændigste, naar jeg skrev, da at sende Deres Fader en hjertelig Hilsen fra ham. / Han har ladet indrette et Gallerie for de thorvaldsenske Basrelief, det er stort, Væggene røde og denne Grund hæver smukt de hvide Bas­relief; begge Aftenerne var det oplyst. Yndigst finder jeg imidlertid et lille Værelse, malet med Palmer og underlige Blomster, hvor der mellem duf­tende grønne Hække er opstilt Marmorfigurer; en rund Sopha indbyder til Hvile og hele Ryggen af den er en Reol med Digterværker. Fuglebure titte frem mellem det Grønne. - Imorges Klokken 7 rullede jeg med fire Heste og Tjener bag paa, til Itzehoe, hvor jeg gik paa Dampskibet "Der Stör", der begyndte med at gjøre en gal Vending saa vi stod 3/4 Time fast og dannede en Bro over Floden. Gjennem Marsklandet er det noget eens­formigt, Elben selv er kjedelig, til man naaer Blankenese, vi mødte et engelsk Dampskib og et Fartøi der gik med Udvandrende til America. Om­bord kom to Hamborgske Kjøbmænd, og spurgte om jeg ikke var Dan­marks berømteste Digter, hvortil jeg svarede nei og sagde han kaldtes Øehlenschlæger; aligevel behandlede de mig som en Vexel paa 100000 Pund. Jeg maa ellers sige at jeg blev roest meget for min tydsk og det selv [p]aa Breitenburg! vil De fortælle det hjemme. Excellensen [sa]gde, men De taler jo nu langt anderledes godt tydsk [end] i Kjøbenhavn. Det maa jeg have lært den Nat jeg var i Kiel! svarede jeg. Og nu fortalte man mig til min største Forundring og Greven undrede sig ogsaa derover, at Holst, der i Kjøbenhavn talte saa godt Tydsk her ude slet ikke ret kom ud af det, han var saa forlegen, jeg var en anderledes rask Fyr, der kan De see! "Det er min Salighed sandt!" - vil De sige det til Deres Søstre. Den stakkels Holst skal ellers have været saa lidende, sagde Greven; han fik hvert Øie­blik Taarerne i Øinene og havde det ikke været for Skams Skyld var han strax vendt om, han har yttret at det var en Plage, en Lidelse at reise! Hvad mig angaaer da lider jeg slet ikke, men Sandhed er det, aldrig har jeg ude følt mig saa blød ved Tanken om Hjemmet, som denne Gang, men ved Hjemmet mener jeg det Collinske Huus! o ja, jeg føler at det er mit Hjem, Deres Forældre og De som hører nærmest der til ere mine! o I kjære! kjære! Gud velsigne Eder Alle! /

Breve venter jeg ene og alene fra den colinske Familie! lad mig nu see at De og Deres Kone, begge tilsammen glæder mig med et Epistel; til den 24 November, træffer det mig ganske sikkert i München, senere maa det adresseres til Rom. Jeg sender her med en Bryllups Vise for vor kjære Louise, den er skrevet paa Breitenburg, men har ikke vildet lykkes mig, jeg forsøgte paa det i Kjøbenhavn, men da blev den saa veemodig, som den ikke skal være. Nu er min Sang vist den slette­ste ved Brylluppet, men siig til Louise og Lind, men De skal sige det Bryl­lupsaftenen: "Andersen ønsker Eder begge to saa lykkelige, som en Broder kan ønske det" Jeg veed neppe Dagen at Brylluppet staaer, men min Tanke vil dog være der, thi daglig tænker jeg paa dem. Sangen ligger løs her i Brevet for at Louise ei skal læse den før sin Bryllups Dag. - Den be­rømte Liszt er her i Hamborg, imorgen haaber jeg at høre ham og da slut­ter jeg Brevet; han tager ellers en Species for Billetten den Rad, men lad gaae. Fra Dampskibet herop maatte jeg for en Droske der førte mig og mine Sager give næsten en Species, jeg gjorte Vrøvl, men Kelneren holdt med Kudsken og saa maatte jeg ud med den. Siig Eduard at Guldet staar skrækkeligt lavt, de 100 Rdlr jeg fik i Guld giver mig ikke 100 Rdlr ind; jeg faaer kun 13 ¤ Banko for en Frederiksdor. Det er i Dag store Bededag her i Hamborg, derfor er her meget stille. Glem ei naar De skriver, da at give mig Deres Adresse.

Hamborg den 6 November!

Idag har jeg bragt Marie Schumacher sit Lommetørklæde, hun har været meget syg sagde Faderen; jeg fandt ellers der den meest fremmede Modtagelse jeg endnu paa min Reise har mødt! - Imorges besøgte jeg den berømte Gutzkov, Digteren, der sagde mig at jeg var den Danske, der som Digter var meest kjendt og yndet i hele Tydskland; nu faae vi see! Til Middag spis[er jeg] med vor Gesant Bille hos Grev Holcks, og følger med dem paa Concert; gjerne vilde jeg have skrevet om denne, men det er mueligt at jeg allerede imorgen reiser til Haarburg for at træffe den ha­noveranske Diligense, mueligt bliver jeg her ogsaa til Søndag, men for en Sikkerheds Skyld ender jeg dog Brevet nu og tager det med til Holcks! Epistelet til Vansbech besørges samme Tid. Hils Deres kjære Kone og de raske Drenge. Bring dem hjemme og hos Eduard mine bedste Hilsener, deel ogsaa nogle ud i Foreningen og tænk venlig paa mig! skriv til Mün­chen! med inderlig Hengivenhed

H. C. Andersen

[Udskrift:] Hr Asessor G. Collin boedes paa Kongens Nytorv, ved Siden af Hotel d Angleterre, Indgangen bag Hovedvagten i Kjøbenhavn.

fr.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscanning 13, 435-38)