Dato: 18. maj 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Maxen ved Dresden den 18 Mai [Juni] 1856

Kjære Ven!

Svane og hans Frue have vist bragt i Deres Hjem min Hilsen idet jeg forleden, med Dreyschock fløi forbi. Sorø havde sit venligste Ansigt, Søen skinnede med Guld og Purpur mellem Træerne, det var det smukkeste Punkt paa den hele Fart! Fra Korsøer til Kiel gik over 6 Timer, [overstr: og] det lille Fartøi savnede alle Beqvemmeligheder for Natten; jeg var træt da jeg om Formiddagen Klokken 10 var i Altona, (altsaa elleve Timer efter at jeg havde været i Sorø) saa at jeg blev i Hamborg for at sove. - I Vognen fra Haarburg til Lehrte fandt jeg en Deel Damer, den Yngste læste høit et Stykke af en Bog, det var netop "Billedbog uden Billeder", min egen Digtning; - mindre behageligt havde jeg det i Braunschweig; jeg havde givet Bæreren mit Tøi og stod og tog Billet, da jeg havde faaet denne var Mennesket borte, jeg fløi vildtomkring efter ham og han kom ganske rolig med smilende Ansigt; "Alt er i Orden! det er i Pakvognen!" "Hvorhen?" spurgte jeg. "Jeg kjender Dem, Herre", sagde han, "De er fra Oxersleben og jeg har alt besørget Tøiet!" - Nu rasede jeg - og saa da Stormen / havde lagt sig, fik jeg Tøiet fat, efter lang Søgen og nyt Reise-Mærke sat paa, men da jeg i Leipzig saae det igjen var Laasen brækket, det Hele stod paa vid Gab, men Intet manglede; nu kom jeg til Bords, knak! der gik een af mine Fortænder midt over! - og for nu at blive ved Fortrædelighederne, da jeg i Fredagsaftes, efter et Par Dages Ophold i Dresden, tog med Fru Serre til hendes Gods Maxen, hvor hun har ikke mindre end sex Vindspillere, de meest springende og bjæffende Hunde, fløi de os som Vilddyr imøde, det var Glæde sagde man og af bar Glæde beed den ene mig bag i Benet, saa at jeg kom reent ud af mit gode Humeur, da imidlertid, som man forsikkrer, Dyret er aldeles sundt og der ikke flød Blod, kun Tænderne [overstr: bleve] indtrykkede i Hud og Kjød i deres spidse Form, saa har det vel Intet at betyde. - Behageligheder har jeg da ogsaa rigeligt havdt maa jeg sige og overalt mødt Hjertelighed og Venlighed! den nu regjerende Konge af Sachsen, Johan, har jeg kun tidligere talt med een eneste Gang, og dog, nylig, paa en Udstilling hvor hele den kongelige Familie var, kjendte han mig strax i Vrimmelen, kom hen til mig, ligesaa Dronningen, de talte naadigt og venligt og jeg saae hvor Folk rundt om saae forundrede ud, hvem den fremmede lange Mand kunde være, der saaledes var kjendt; Tjenerne toge alle Hatten af og jeg gik / med god Holdning!!! - I Theatret plages jeg da altid med at faae "Profeten", igjen fik jeg denne lange, svage Opera der bæres ved Decorationer og Skøiteløben. Titschasehek sang, men spiller ikke og gaaer - [overstr: ogsaa] som ogsaa han altid var paa Skøiter! - Herude i Maxen er alt i Sommer-Frodighed, Kirsebærrene modne, Roserne udfoldede og mit Træ staaer i Fylde og Kraft høit paa Klippeskrænten. Vi have her i Besøg Digteren Gutzkow, hans nyeste Lystspil Ella gjør Lykke. De kjender vel hans berømte Roman "Ritter vom Geiste"; var den ikke i 9 Dele saa havde jeg læst den. Paa Søndag er det min Plan at aflægge en Vesit i Weimar, det er kun nogle og tredive Miil herfra; Storhertugen feirer sin Fødselsdag den 24de, Goethes Faust, anden Deel bliver opført, jeg er indbudt og har mældt at jeg kommer.

Alt haaber jeg er godt og vel i Deres kjære Hjem, De og Deres Kone have mig i venlig Erindring og, om Gud vil, seer jeg Dem ogsaa et Øieblik paa Tilbagefarten. Min lille Gudsøn Daniel har jeg lovet et Brev fra Udlandet, jeg sender her eet, som jeg beder De vil lade blive ham overrakt og forelæst. Alle andre fælles Venner beder jeg Dem venligst at hilse i "Skovbyen". / Den Ro jeg ønskede at faae her i Maxen, at jeg ret kunde arbeide paa Romanen, synes jeg ikke at skulde naae, her er altfor levende og for mange Gjester ud og ind, i Weimar bliver der endnu mindre bestilt, jeg kommer derfor vist nok lidt tidligere til Hjemmet, end jeg havde tænkt; rimeligviis flyver jeg, i de første August-Dage til Silkeborg paa Heden. - Med stor Interesse har jeg disse Dage læst sidste Deel af "Gespräche mit Göethe von Eckermann«; det er interessant at see og høre hvorledes den store Digter udtaler sig om Gud og Christus. - En lille Bog "Christian Wohlgemuth" af Fru von Göhren, er næsten min Livshistorie, og Helten deri bliver virkelig ligesom opdraget ved mine "Eventyr" og "en Digters Bazar"; fra denne Side har denne ny Bog en Slags egen Interesse just for mig. Jeg er begjærlig efter at vide hvilket Indtryk Deres "Guldæblet" gjør paa Folk hjemme, naar De glæder mig med Brev, ([Dresden rettet til:] Weimar poste restante) da siig mig lidt derom. - De og Deres Kone ville venligt erindre mig, min Hilsen bringer De Svanes, Zeuthens og andre Venner og Bekjendte. - Næsten hver Nat er her Torden og Lyn og dog ere Dagene trykkende varme, vi føle det, uagtet Maxen ligger høit over alle Dresdens Kirketaarne. Lev vel! glad og tilfreds. Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 390-93)