Dato: 23. december 1870
Fra: H.C. Andersen   Til: Johan Krohn
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den [23] December 1870.

Kjære Hr Krohn!

Tak for Deres ungdomsfriske hjertelige Brev, Tak for Bøgerne De og Deres Hr Broder have sendt mig. Jeg er glad ved Deres Venskab, og jeg er forvisset om at det vil groe i Aarene jeg endnu har tilbage. Da De første Gang besøgte mig fik jeg Interesse for Dem, da jeg senere ved min Fest i Odense læste Deres smukke Sang til mig fornam jeg at De var mig en ven og dertil en begavet Ven; vi ere senere mødtes, men saa lidt, jeg er ret kommet til at skatte Dem og Deres Broder og De vil forstaa hvor megen Glæde jeg føler ved at modtage "Peters Juul" og "Billedbogen"; Text og Billeder slutte sig saa smukt sammen og i den tredie Bog, De i disse Dage har forundt mig (Fortællinger og Skizzer), er samme Digteriske Begavelse; hvad jeg endnu har læst der af har glædet mig, / De har, som Deres Broder, et aabent Øie for Naturen og Menneskene, bevar altid Deres unge friske Sind, og til visse det ville De. – Nu kommer den smukke Juletid paa Landet, jeg nyder den ikke; jeg skulde, som i de seneste Aar, have tilbragt denne paa Basnæs, men jeg har i flere Uger været forkjølet og Vinteren er saa stræng derfor bliver jeg her i Byen. Juletiden har imidlertid dækket mit Julebord med mange smukke Gaver, een af disse er den [smukke rettet til:] nydelige Samling af: "Børnenes Musik", den Deres Broder har smukt illustreret. Udgiveren har tilegnet mig denne Bog og har derved i Sandhed beredt mig en stor Glæde, - "Lykke-Peer" er, som De vel har seet, blevet vel omtalt i alle Blade, undtagen i Fædrelandet", og i det lille "Heimdal", de to Anmældere, have en anden Opgave end /den jeg satte mig; der er Sandhed i Goldschmidts Ord i "Det Sete er afhængig af Øinene der see". Man udsætter jo Præmier for den bedst skrevne Bog, man skulde engang, synes mig, udsætte Præmie for den bedste Læser. Heimal har i Dag med en Anmældelse af Carl Andersens Digte, været vred paa de stakkels danske Poeter, de ere alle for bløde og fordærve altsaa, man skal have "Jormand" [Jordmand, c: være jordbunden, jordnær]. – Dog nok her om. – Bevar Deres varme, friske Natur, gaae frem i den, syng "kort, klart og rigt!, lad Søerne naar de komme rulle hen over dem, hvad der er et sandt Aandens Liv i, gaaer til Gæde og Velsignelse. Nu ruller snart det nye Aar op, hvad mon det bringer? Den blodige forfærdelige Krig ligger som en Mare og knuger min Tanke. Hvilket Julebord nu i Frankerige! Blod i den hvide Snee, Døds Suk i stedet for Julesang; jeg kan ikke rive / ud af min Tanke de Rædsler Krigen medfører.

Glæd mig ved Leilighed med et lille Brev, men bring nu forud, min hjertelige og ærbødige hilsen til Grevinden og Greven; jeg husker saa levende og glad den deilige Juletid jeg i tidligere Aar tilbragte paa det venlige, gjestfrie Bregentved med Julebord og Julebal; de milde Øine rundt om og hele Ungdommens Lystighed, nu lyser den der i en ny Slægt. Og her med lev vel! De bedste Ønsker for Dem og Deres Hr Broder, som De nok sender en skriftlig Hilsen fra Deres ældre Ven

H. C. Andersen

[korrekturgennemgang 28-05-2009: JdM, EA, NOx]

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 688-91)