Dato: 25. maj 1863
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn

25 Mai 1863

Kjære Fru Melchior!

De og Deres Mand ere mageløst gode og opmærksomme mod mig, Deres venlige Brev, det jeg modtog imorges tidlig, er et nyt Beviis derpaa; men jeg kan desværre ikke komme i Dag, jeg er hos Etatsraad Collins og imorgen hos Drevsens, hele denne Uge er jeg indbudt og har taget mod Indbydelserne; i Deres Mands Brev staaer tydeligt Mandag og har jeg til min lille Veninde Anna sagt Tirsdag, da er det en Fortalelse, men den har nu skaffet mig et Par Ord fra Dem, der viser mig, hvor god De og Deres fortræffelige Mand er mod Deres taknemlige

H.C. Andersen.

E.S. I næste Uge tør jeg komme til Middag?

Tekst fra: Niels Oxenvad