DA | EN
The Hans Christian Andersen Center

Religious motifs : Overview. Search. About religious motifs

God contains among others: The Holy Spirit

See also Allah, Divine light, God's Kingdom, heaven

Description of this motif: "God" is the God of christianity, which in the eyes of Andersen is the God of all people. Andersen's religious were not dogmatic, and he never accepted the dogma of the trinity; God is for Andersen one, and he never speaks of the Holy Ghost. He considered Jesus to be a chosen man.

Example :

The tale has not been translated (by Hersholt) and is therefore quoted in Danish. Further information and links.

Ikke langt fra Bjergene levede en stille, from Menighed; enhver i denne nrede sig af den Grde deres Flid fik Jorden til at frembringe, af den Mlk, de fik af Dyrene, som de passede paa Engen. Naar Een spiiste og drak, skete det altid i Tilfredshed og med Tak til Gud. Hver Morgenstund, isrdeleshed, gik enhver ud i det Frie og med Ansigtet vendt mod sten, tilbade de den usynlige Gud, som sendte Solen frem fra de smukke blaae Bjerge og lod Vandstrmmene styrte ned, at vande deres Ager og Eng, mens Uveiret tordnede og lynede fuldt af majesttisk Pragt.

Nu var der i Menigheden en Mand, som havde Lyst til at see sig lidt niere om i Bjergene og udforske Vandstrmme, Vind og Veir. En Dag vandrede han afsted og gjorte, som Lysten bd ham.

Efter nogen Tid kom han igjen tilbage og sagde til den forsamlede Menighed: Kjre Venner, hvad I hidtil have troet om de blaae Bjerge og om Gud deroppe, er ikke saa! Vi have vret i en stor Vildfarelse. Jeg har seet Alt i Nrheden, og fundet det ganske anderledes, end vi meente det var. Bjergene, som her synes saa smukke blaae, ere ujvne, ufrugtbare Stene, og Vandene, som strmme ud af Hulerne, ere vilde, delggende Fjeldstrmme; Vind og Veir ere naturlige Luftsyn, som ved sig selv opstaae og forgaae; Solen kommer frem, langt borte paa hiin Side disse Bjerge, og af en Gud, som man har indbildt os skulde vre der, er intetsteds Noget, at see i de blaae Bjerge.

Menigheden studsede ved denne Tale af en Mand, de havde stor Tiltro til, og nogle sagde, fuld af Uvillie: Saa have da vore Fdre bedraget os! vi have troet et Eventyr, som noget Sandfrdigt! og de gik fra den Tid ikke mere ud at bede til Gud, der skabte Undervrker i de blaae Bjerge og fra nu af, arbeidede de med Ulyst og levede indbyrdes i Utilfredshed.

Mange af dem gik nu selv ud i Bjergene for at see, hvad der stod til at troe, og de udmattede sig forgjves ved at stige op og ned, og mange faldt i Afgrunden eller forvildede sig i den mgtige Bjergstrkning, saa at de omkom af Hunger.

Dog for een af de Vandrende opgik et klarere Aandens Lys; han saae paa de uhyre Klippeblokke og tnkte: hvilken Kraft har dog reist disse? de vkke i min Sjl en mgtig Tanke om Storhed! Han trstede og sgte ned til Fjeldstrmmen, hvor han saae Vilddyret slukke sin Trst, og han priiste ham, som lod Vederqvgelse sprudle frem af den haarde Klippe. Hit oppe fra Bjerget saae han nu hvorledes den, her delggende Bjergstrm slyngede sig fredeligt nede i Dalen, frte Skibe fra By til By, og bragte Menneskene uendelig Nytte. Han iagttog Skyernes Flugt og Vindenes Forandring, og saae, at de alle vare underkastede deres bestemte Love. Solen steeg hver Morgen op sten for den Bjergspids hvor han stod og han biede sine Kn for den Usynlige, som viiste sin Kraft i Alt rundtom, og han indsaae Sandheden i den gamle Troe, at Gud boede i de blaae Bjerge; men man maatte ikke binde sig til de dde Ord i denne Tro, men til Aanden i dem!

Da vandrede han tilbage til sit Hjem, og han forkyndte Menigheden sit Evangelium, og de som hrte og vilde forstaae, arbeidede igjen med godt Mod, gik daglig, som forhen, ud i det Frie og med Ansigtet vendt mod sten bade de til den Usynlige, der lod Solen stige, Vandstrmmene styrte og Uveiret lyne og tordne i de blaae Bjerge, og naar de med Tro og Andagt havde bedet, gik de styrkede til deres Dagvrk, og deres Hnders Arbeide blev velsignet, og hvert fornuftigt nske i Hjertet blev opfyldt.

  top Top