Religious motifs : Overview. Search. About religious motifs

The motif Prayer is a part of: Ritual

Keywords:

Faith, speech, words, ritual

Description of this motif:

Prayers in a religious sense of the word, are adressed to one or more gods, divine or sacred persons in anticipation of help, blessings or a good relationship.

There are prescribed prayers, e.g. the Lord's Prayer and Ave Maria, and there are prayers, which are spontaneous and individual. Both kinds are present in Andersen's tales.

Example 1:

The tale has not been translated (by Hersholt) and is therefore quoted in Danish. Further information and links.

Det var en deilig Morgen, den duggede Kornmark straalte som et Hav af Guld i Morgensolen; langsomt steeg Taagerne fra Engen, og alle Blomsterne nikkede i den friske Morgenvind, som de vilde ønske Johannes Velkommen i den frie Natur. Endnu engang dreiede han sig om paa Høien for at see den gamle, bekjendte Kirke, hvor han var døbt, og hvor han hver Søndag med sin gamle Fader havde bedet til Christus og alle de Hellige; da saae han høit oppe i et af Hullerne i Taarnet, Kirke-Nissen staae med sin lille røde, spidse Hue, han skyggede for sit Ansigt med den bøiede Arm, da ellers Morgensolen skar ham i Øinene; Johannes nikkede ham sit Levvel, og den lille Nisse svingede sin røde Hue, lagde Haanden paa Hjertet og kyssede mange Gange paa Fingerne for at vise ham sine varme Ønsker om at Reisen maatte blive lykkelig.

Comment on this quote: This strange mix of christian and superstitious motifs - a pixie in the churchtower - is quite original. A similarly odd mix of superstition and christianity is found in "The Marsh King's Daughter".

Example 2:

The tale has not been translated (by Hersholt) and is therefore quoted in Danish. Further information and links.

Kongen havde befalet, at anlægge Hof sorg, og i alle Kirkerne bad Præsterne for den nye Beiler.

Comment on this quote: The priests pray for Johannes, who is going to ask the by evil possessed princess to marry him.

Example 3:

The tale has not been translated (by Hersholt) and is therefore quoted in Danish. Further information and links.

(...) Kongedatteren var skjøn som Solen, men var tillige en ond og arrig Hex, der var Skyld i mange deilige Prindser og mandhaftige Ridderes Død. Enhver, ligefra Kongesønnen til Betleren, var det tilladt at beile til hende, men kunde han ikke svare paa tre givne Spørgsmaal, eller rettere, gjætte tre Ting, da lod hun, som en anden Turandot, ham uden Naade og Barmhjertighed henrette. Den gamle Konge var færdig at gaae af Sorg i Graven over sin ugudelige Datter, og over at have givet hende et helligt Løfte, ikke at blande sig i hendes Kjærlighedshandel. Ja, der var endogsaa forordnet eengang om Aaret en stor Bededag, hvor da Kongen med hele Folket laae paa Knæ og bad om, at Prindsessen maatte vende om paa den rette Vei, og faae et nyt og bedre Hjerte; Sorgen var saa stor, at selv de gamle Kjærlinger i Byen farvede deres Brændeviin sort, for ogsaa selv ved dette, at vise deres Bedrøvelse.

Comment on this quote: The princess is adorable, but also possessed by evil powers, and she has all men, who court her, killed. The King's sacred oath keeps him from interfering.

Example 4:

The tale has not been translated (by Hersholt) and is therefore quoted in Danish. Further information and links.

(...) ak, naar de først klappe med Skovlen paa hendes Grav, saa har den Herlighed en Ende; saa skal hun sove i de røde Lagener, hvor Sengene er hede uden Varmebækken! Gud bevare os alle sammen! - Om en Stund kommer hun her forbi, derfor har jeg maattet lade reise denne Æreport; hun skal nu besee det nye Marmorbad! o Gud give hun maatte drukne deri, den lede Satan! men hun drukner ikke! hun drukner ikke!«

Example 5:

The tale has not been translated (by Hersholt) and is therefore quoted in Danish. Further information and links.

Prindsessen skreeg høit, i det han dykkede hende under Vandet, og sprællede ham under Hænderne som en stor, kulsort Svane, af hvis Øine de gloende Funker spillede; men da hun anden Gang hævede sig over Vandet igien, var Svanen hvid paa en eneste sort Ring nær, som den bar om Halsen, da han med inderlig Bøn til Gud, lod Vandet tredie Gang spille høit over Fuglen, hævede den sig rask i Veiret, Svanehammen faldt af, og han holdt Prindsessen i sine Arme. Hun var endnu langt skiønnere end før, og takkede ham med Taare i sine deilige Øine, fordi han havde hævet hendes Fortryllelse. -