Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Nøgleord:

Højtid, juletræ

Beskrivelse af dette motiv: Jul var oprindeligt en hedensk nordisk midvinterfest, der skulle sikre frugtbarhed, knyttet til guden Frej. Elementer af den gamle fest er smeltet sammen med den kristne jul, som kirken har fejret siden 300-tallet, samtidig med og som erstatning for den romerske solhvervsfest. Denne julens forhistorie, der altså kan spores i flere retninger, spiller ingen rolle i sammenhæng med H.C. Andersen, hvor det er moderne juleskikke, der skildres, for eksempel i "Grantræet" og "Den lille Pige med Svovlstikkerne", og hvor den kristne, evangeliske fortælling om Jesus' fødsel (Lukas 2) er julens referenceramme og festens religiøse kerne.

Eksempel 1:

Hun strøg igjen mod Muren en Svovlstikke, den lyste rundt om, og i Glandsen stod den gamle Mormoer, saa klar, saa skinnende, saa mild og velsignet.

»Mormoer!« raabte den Lille, »O tag mig med! jeg veed, Du er borte, naar Svovlstikken gaaer ud; borte ligesom den varme Kakkelovn, den deilige Gaasesteg og det store velsignede Juletræ!« - og hun strøg ihast den hele Rest Svovlstikker, der var i Bundtet, hun vilde ret holde paa Mormoer; og Svovlstikkerne lyste med en saadan Glands, at det var klarere end ved den lyse Dag. Mormoer havde aldrig før været saa smuk, saa stor; hun løftede den lille Pige op paa sin Arm, og de fløi i Glands og Glæde, saa høit, saa høit; og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst, - de vare hos Gud!

Kommentar til dette tekststed:

Bønnen er rettet mod mormoren, som optræder som engel, en menneskesjæl, der vender tilbage til en efterladt med velsignelse, kærlighed og forløsning.

Dette fantastiske og velkendte tekststed i "Den lille Pige med Svovlstikkerne" er et markant eksempel på den form, tro ofte har hos Andersen - en individuel tro på det usandsynlige, der modsiges af det borgerlige liv og af en påtrængende barsk virkelighed. Individualiteten i troen er marginaliseret helt ud i den yderste subjektivitet. Pigen er ikke blot alene om at tro på at stige til himmels i mormors velsignede favn, hun ser det kun som hallucinationer, af sult, kulde, angst og desperat håb fremtvungne syner, pigen ikke engang selv tror på virkeligheden af - og så alligevel...

Eksempel 2:

Hun tændte en ny. Da sad hun under det deiligste Juletræ; det var endnu større og mere pyntet, end det hun gjennem Glasdøren havde seet hos den rige Kiøbmand, nu sidste Juul; tusinde Lys brændte paa de grønne Grene og brogede Billeder, som de der pynte Boutikvinduerne, saae ned til hende. Den Lille strakte begge Hænder i Veiret - da slukkedes Svovlstikken; de mange Julelys gik høiere og høiere, hun saae de vare nu de klare Stjerner, een af dem faldt og gjorde en lang Ildstribe paa Himlen.

Kommentar til dette tekststed: Da pigen brænder den tredie svovlstik, hæver blikket sig ved mødet med juletræet op, fra drømme om mad og varme til håb om noget højere, noget åndeligt. Dette er ikke blot en hallucination, der slukkes, men en vision, der drager pigens bevidsthed mod nattens virkelighed, der også er af åndelig karakter.