Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver
Se også Alfer, Guder, ånder og dæmoner
Nøgleord:
Overtro, kvinde
Feer er ligesom alfer klassiske og centrale elementer i folkeeventyr. Det var franske Charles Perrault, der i sine Contes du fées fra slutningen af 1600-tallet skabte den skriftlige eventyrgenre som vi kender den idag. Betegnelsen contes du fées betyder "fe-eventyr" eller "fe-fortællinger". Perraults fortællinger ligger bag den engelske betegnelse for eventyr: fairy tales. Fairy kan både betyde fe og alf.
Feer spiller sjældent nogen større rolle hos Andersen. Han skrev ikke først og fremmest folkeeventyr, og genrens traditionelle virkemidler anvendte han ofte med ironi eller som ren "pynt".
Eksempel :
Her sad to Piger, en ung og en gammel; man skulde troe, at de vare komne, for at følge deres qvindelige Herskab hjem, men betragtede man dem lidt nøiere, begreb man snart, at de ikke vare simple Tjenestetyender; dertil vare Formerne altfor ædle, Huden for fiin og Klædernes Snit for dristigt. Det var to Feer, den yngste var vel ikke Lykken selv, men en af hendes Kammerjomfruers Kammerpiger, der bringe de mindre Lykkens Gaver omkring; den ældre saae noget mørk ud, det var Sorgen, hun gaaer altid selv i egen høie Person sine Ærinder, saa veed hun, at de blive vel udførte.
Top