DA | EN
The Hans Christian Andersen Center

Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Gud dækker bl.a. over: Helligånden

Se også Allah, Guds Rige, himlen, Guds lys

Beskrivelse af dette motiv: "Gud" er kristendommens gud, som i Andersens øjne er alle menneskers gud. Andersens religiøse tanker var udogmatiske og selvstændige, og han godtog aldrig det mystiske dogme om treenigheden; Gud er for Andersen én, og Helligånden taler han aldrig om. Jesus anså han for et udvalgt menneske.

Eksempel :

Det er i Franken, her møder hun en stadselig Ridder, ham følge tolv stridsklædte Svende; han standser og seer paa det underlige Tog, og spørger de to Kvinder om deres Reises Maal, og fra hvilket Land de komme; da nævner den yngste Thy i Danmark, melder sin Sorg og Elende, og snart faaer det Ende, Vorherre har ledet det saa. Den fremmede Ridder er hendes Søn. Han rækker hende Haanden, han tager hende i Favn; og Moderen græder, det kunde hun ikke i Aaringer, men vel bide sig i Læben, saa de varme Blodsdraaber piblede frem.

Kommentar til dette tekststed: Den landflygtige moder træffer ingen andre end sin søn, Jens Glob, der vil hjælpe hende mod den onde og uretfærdige biskop af Børglum.
  top Top