Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Nøgleord:

Natur, liv, tegn, harmoni

Beskrivelse af dette motiv: Tanken bag dette motiv er en form for herlighedsteologi - naturen, alt det skabte, er et tegn på eller bevis for eksistensen af Gud og et liv efter døden.

Eksempel :

Han talte til dem om det Skjønne, Sande og Gode, sagde, at de tre Ting holdt Verden sammen, og under det Tryk, disse led, blev til en Ædelsteen, klarere end Diamantens Vand; dens Glands havde Værd for Gud, den overstraalede Alt og var egenlig den, man kalder »de Vises Steen.« Han sagde dem, at ligesom man gjennem det Skabte kom til Vished om Gud, saaledes kom man gjennem Menneskene selv til Vished om, at en saadan Ædelsteen fandtes; Mere kunde han ikke sige om den, Mere vidste han ikke. Den Fortælling vilde nu for andre Børn have været svær at forstaae, men disse forstode den, og siden komme nok de Andre med.

De spurgte Faderen om det Skjønne, Sande og Gode; og han forklarede dem det, sagde dem saa Meget, sagde ogsaa, at da Gud skabte Menneskene af Jord, gav han sin Skabning fem Kys, Ild-Kys, Hjerte-Kys, inderlige Vor Herres Kys, og dem er det, vi nu kalde de fem Sandser; ved dem bliver det Skjønne, Sande og Gode seet, fornummet og forstaaet, ved dem bliver det skattet, beskjermet og fremmet; fem Sandse-Evner ere givne indad og udad, Rod og Top, Legeme og Sjæl.

Kommentar til dette tekststed:

I den vise faders fremstilling er De vises sten enheden af det gode, det sande og det skønne. Det viser sig siden, netop for den blinde datter med inderlighedens gave, at være troen selv. Godhed, sandhed og skønhed er indgivet skaberværket af Gud, og mennesket er givet dets sanser for at kunne erkende det. Sanser er imidlertid ikke nok – man kan alligevel ikke høre Sandheden – inderlighed, følelse, hjerte og tro må der til, og netop denne menneskelige kerne, der kan bekræftes af sanserne, men ikke alene består af sanseindtryk, modsvarer troens objekt, det guddommelige i verden.

H.C. Andersens ven, den store fysiker H.C. Ørsted, skrev i Andersens Album, at "Fornuften i fornuften er det Sande, Fornuften i Villien er det Gode, Fornuften i Phantasien det Skjønne". Denne trehed, der er grundlagt i idéernes verden, har en tradition, der går tilbage til Platon. I eventyret om Skyggen tager Skyggen livet af manden, der skriver om det gode, det sande og det skønne.