Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver
Motivet Helligånden er en del af: Gud
Se også Dåb, Jesus Kristus, Jomfru Maria, Pinse
Nøgleord:
Ånd, Gud, treenighed, kristendom
Helligånden er i kristendommen en betegnelse for Guds kraft, som den virker i menneskers liv. I skabelsesberetningen får mennesket del i Guds ånd, idet Adam får indblæst livskraft af Gud.
I det nye testamente spiller helligånden en afgørende rolle i forbindelse med Jesus: hans undfangelse sker ved helligånden, derfor forblev hans moder jomfru. Også ved hans dåb og hans død optræder helligånden.
Helligånden er ifølge kristen dogmatik en del af treenigheden, der udgøres af Gud, Jesus Kristus og helligånden.
Treenigheden og helligånden var emner, hvor Andersens religiøse anskuelser adskilte sig fra hans ven Ingemanns. De to lå iøvrigt hinanden nær, i en usædvanlig kristendom, der på flere måder ikke stemte overens med den officielle danske kirke. I modsætning til Ingemann kunne Andersen ikke godtage det mystiske kristne dogme om Guds treenighed og talte aldrig om helligånden. Gud var ifølge Andersen én, og Jesus var et udvalgt menneske.
Se også Allah.
Eksempel :
»Derhenne ligger Bibelen!« sagde den Syge, »læs lidt for mig i denne lange Aften, jeg trænger saa inderligt til at høre Guds Ord.«
Og Sara bøiede sit Hoved; Hænderne foldede sig om Bibelen, som hun aabnede og læste i for den Syge; tidt brøde Taarer frem, men Øinene bleve klarere, og i hendes Sjæl blev det klarere: »Moder, dit Barn skal ikke tage de Christnes Daab, ikke nævnes i deres Samfund, det har Du forlangt, det skal jeg bevare Dig, derom ere vi enige paa denne Jord, men ovenover denne er – er Enigheden større i Gud, »»han ledsager os over Døden!«« – »»han besøger Jorden, og naar han har gjort den tørstig, gjør han den meget rig!«« jeg forstaaer det! selv veed jeg ikke, hvorlunde det kom -! det er ved ham, i ham: Christus!«
Og hun zittrede i Nævnelsen af det hellige Navn, en Daab af Ildslue gjennemstrømmede hende stærkere, end Legemet kunde bære, og det bøiede sig mere kraftløst, end den Syges, hun vaagede hos.
»Stakkels Sara!« blev der sagt, »hun er overanstrenget af Arbeide og Vaagen.«
De bragte hende til de Fattiges Sygestue, der døde hun, derfra blev hun begravet, men ikke paa de Christnes Kirkegaard, der var ikke Stedet for Jødepigen, nei, udenfor, op til Muren fik hun sin Grav.
Og Guds Sol, der skinnede hen over de Christnes Grave, skinnede ogsaa hen over Jødepigens Grav derudenfor, og Psalmesangen, der lød paa de Christnes Kirkegaard, klang ud over hendes Grav; ogsaa ud til den naaede Forkyndelsen: »Der er Opstandelse i Christo!« ham, Herren, som sagde til Disciplene: »Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig-Aand!«
Top