Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Nøgleord:

Højtid, juletræ

Beskrivelse af dette motiv: Jul var oprindeligt en hedensk nordisk midvinterfest, der skulle sikre frugtbarhed, knyttet til guden Frej. Elementer af den gamle fest er smeltet sammen med den kristne jul, som kirken har fejret siden 300-tallet, samtidig med og som erstatning for den romerske solhvervsfest. Denne julens forhistorie, der altså kan spores i flere retninger, spiller ingen rolle i sammenhæng med H.C. Andersen, hvor det er moderne juleskikke, der skildres, for eksempel i "Grantræet" og "Den lille Pige med Svovlstikkerne", og hvor den kristne, evangeliske fortælling om Jesus' fødsel (Lukas 2) er julens referenceramme og festens religiøse kerne.

Eksempel :

Og Kirkeklokkerne ringede til Juletid.

»Fødselsklokkerne ringe!« sagde Aarets Drot, »snart fødes det nye Hersker-Par, og jeg faaer Hvile, som hun! Hvile i den blinkende Stjerne!«

Og i den friske grønne Granskov, hvor Sneen laae, stod Jule-Engelen og indviede de unge Træer, der skulde til dens Fest.

»Glæde i Stuen og under de grønne Grene!« sagde Aarets gamle Drot, Uger havde ældet ham til sneehvid Gubbe, »det stunder for mig til Hvile, Aarets unge Par faaer nu Krone og Scepter!«

»Og Magten er dog din!« sagde Jule-Engelen, »Magten og ikke Hvilen! Lad Sneen ligge varmende hen over den unge Sæd! lær at bære det, at en Anden hyldes og du dog er Hersker, lær at være glemt og dog at leve! din Friheds Time kommer, naar Vaaren kommer!«

»Naar kommer Vaaren?« spurgte Vinteren.

»Den kommer naar Storken kommer!«

Og med hvide Lokker og sneehvidt Skjæg sad Vinteren iiskold, gammel og bøiet, men stærk, som Vinterstormen og Isens Magt, høit paa Bankens Sneedrive og saae mod Syd, som Vinteren forud havde siddet og seet. – Isen knagede, Sneen knirkede, Skøiteløberne svang sig paa de blanke Søer, og Ravne og Krager toge sig godt ud paa den hvide Grund, ingen Vind rørte sig. Og i den stille Luft knyttede Vinteren Hænderne, og Isen blev Favne tyk mellem Landene.