DA | EN
The Hans Christian Andersen Center

Tekststed fra "Peiter, Peter og Peer" (1868)

Registrerede motiver i dette tekststed

Peer besluttede aldrig at gifte sig! aldrig at give eller tage et Kys, det kunde see ud som det første Skridt til Ægtestanden. Men et Kys fik han dog, det, vi Alle faae, Dødens store Smækkys. Naar vi have levet længe nok, faaer Døden Ordre: »kys væk!« og saa er Mennesket væk; der lysner fra Vorherre et Solblink, saa stærkt, at det bliver En sort for Øinene; Menneskesjælen, der kom som et Stjerneskud, flyver igjen hen som et Stjerneskud, men ikke for at hvile i en Blomst eller drømme under et Aakandeblad; den har vigtigere Ting for, den flyver ind i det store Evighedsland, men hvorledes der er og seer ud, kunde Ingen sige.

Registrerede motiver i dette tekststed:

  1. Døden
  2. Evighed
  3. Gud
  4. Guds lys
  5. Guds Rige, himlen

Nøgleord: Mand

  top Top