Tekststed fra "Iisjomfruen" (1861)
Registrerede motiver i dette tekststed
Men Reisebogen melder Intet om Babettes stille Levedage hos sin Fader, ikke i Møllen, der boe nu Fremmede, men i det smukke Huus nær Banegaarden, hvor fra Vinduet hun mangen Aften endnu seer hen over Kastanietræerne til de Sneebjerge, hvor engang Rudy tumlede sig; hun seer i Aftenstunden Alpegløden, Solens Børn leire sig deroppe og gjentage Sangen om Vandringsmanden, som Hvirvelvinden afrev Kappen og førte bort: Hylsteret og ikke Manden tog den.
Der er Rosenglands paa Bjergets Snee, der er Rosenglands i hvert Hjerte, hvor Tanken er: »Gud lader det Bedste skee for os!« men det bliver os ikke altid aabenbaret, saaledes som det blev for Babette i hendes Drøm.
Registrerede motiver i dette tekststed:
Nøgleord: Kvinde, minder, bjerge, udødelig sjæl
Kommentar: Sangen om Vandringsmanden, som Hvirvelvinden afrev Kappen og førte bort – det er en reference til en fabel af Æsop. Meningen i denne sammenhæng er, at isjomfruen, selve døden, nok har taget kroppen, hylsteret, men ikke manden – Rudys sjæl, der steg op, forløst til himmelsk lys. Jvf. Babettes drøm.
Top