Tekststed fra "Dødningen" (1830)

Registrerede motiver i dette tekststed

(...) Kongedatteren var skjøn som Solen, men var tillige en ond og arrig Hex, der var Skyld i mange deilige Prindser og mandhaftige Ridderes Død. Enhver, ligefra Kongesønnen til Betleren, var det tilladt at beile til hende, men kunde han ikke svare paa tre givne Spørgsmaal, eller rettere, gjætte tre Ting, da lod hun, som en anden Turandot, ham uden Naade og Barmhjertighed henrette. Den gamle Konge var færdig at gaae af Sorg i Graven over sin ugudelige Datter, og over at have givet hende et helligt Løfte, ikke at blande sig i hendes Kjærlighedshandel. Ja, der var endogsaa forordnet eengang om Aaret en stor Bededag, hvor da Kongen med hele Folket laae paa Knæ og bad om, at Prindsessen maatte vende om paa den rette Vei, og faae et nyt og bedre Hjerte; Sorgen var saa stor, at selv de gamle Kjærlinger i Byen farvede deres Brændeviin sort, for ogsaa selv ved dette, at vise deres Bedrøvelse.

Registrerede motiver i dette tekststed:

  1. Bøn
  2. Ed
  3. Heks

Nøgleord: Skønhed, ondskab, helligt løfte

Kommentar: Prinsessen i "Dødningen" er betagende smuk og bedårer mange mænd, men er besat af det onde og får alle bejlere dræbt. Kongens hellige løfte afholder ham fra at gribe ind. Motivet er ikke endnu et eksempel på tanken, at det ydre, et menneskes udseende, ikke tæller, kun det indre. Den smukke prinsesse er ganske vist hæslig indeni, men det skyldes ond trolddom.