Tekststed fra "Dødningen" (1830)

Registrerede motiver i dette tekststed

Skaren drog tilbage til Sørgehuset hvor et rigeligt Gilde ventede den; man roste den Afdøde og hans velbryggede Most, og alt som de drak for den Døde bleve de selv mere levende; en mædsket Munk, der lignede den hogartske, havde paataget sig en Harlequins lystige Rolle, drak og sagde dumme Vittigheder saa godt som nogen monarkisk Skolemester, men Johannes sneeg sig fra det lystige Selskab; han havde skaaret og sammenføiet et stort Trækors, det bar han hen paa Kirkegaarden og satte paa Faderens Grav, som alt nogle af Byens Piger havde bestrøet med Sand og Blomster.

Registrerede motiver i dette tekststed:

  1. Grav
  2. Kirkegård
  3. Kors
  4. Munke

Nøgleord: Gravøl, kors, kirkegård, grav, fader

Kommentar: Munken gør et latterligt og ikke helt sympatisk indtryk, hvilket er atypisk hos Andersen. At Johannes går alene og selv har lavet et kors, er derimod karakteristisk: sorg og følelser i almindelighed skildres gennem individet.