H. C. Andersen-forskning og -reception i Tyskland 1975-92

Denne rapport over H. C. Andersen-forskningen og -receptionen i Tyskland omhandler de arbejder, der er offentliggjort efter 1975 i Tyskland. Der bliver med andre ord ikke taget hensyn til arbejder skrevet af tyskere eller artikler der beskæftiger sig med denne rapports emne, hvis de er udkommet uden for det tyske område. Det gælder således bl.a. for Heinrich Detering, Åndelige amfibier: Homoerotisk camouflage i H. C. Andersens forfatterskab i H. C. Andersen-Centrets publikationer, hefte 4, Odense 1991, Heinrich Detering og Heike Depenbrock, "Der Tod der Dryade und die Geburt der Neuen Muse" i Deutsch-nordische Begegnungen. 9. Arbeitstagung der Skandinavisten des deutschen Sprachgebiets 1989 in Svendborg, red. af Kurt Braunmüller og Mogens Brøndsted, Odense 1991, s. 366-90, Jirí Munzar, "H. C. Andersens Märchen und die Tradition des Kunstmärchens in Deutschland" i Kortprosa i Norden. Fra H. C. Andersens eventyr til den moderne novelle. Akter fra den XIV. studiekonference for skandinavisk litteratur i Odense 1982, red. af Mogens Brøndsted,Odense 1983, s. 165-69 [Odense University Studies in Literature, vol. 15] og Fritz Pauls opsats "Utsynet fra toppen - et litterært motiv hos Baggesen, Goethe, Heine og Andersen" i Tre forelæsninger ved H. C. Andersen-centrets åbning d. 12. september 1988, red. af Johan de Mylius, Odense 1989, s. 15-28. Artiklen bringer derimod - omend den ikke gør krav på at være fuldstændig - en liste over oversættelser af H. C. Andersens værker, en oversigt over monografier - herunder også oversatte - samt en gennemgang af artikler om H. C. Andersen og hans værker.

Oversættelser

Nedenstående er en liste over de vigtigste oversættelser med kommentarer og efterskrift. Der er ikke taget hensyn til de utallige oversættelser af enkelte eventyr eller udgaver med oversættelse af en mindre samling eventyr. Til sidst bliver nogle oversættelser, som er under forberedelse, nævnt.

Andersens Märchen, med illustrationer af Vilhelm Pedersen og Lorenz Frølich, oversat af Eva-Maria Blühm, Frankfurt am Main 1975 [licensudgave, opr. Leipzig1980, uden efterskrifter etc.], 3 bd. (bind 1: 27 eventyr og Mit eget Eventyr uden Digtning, 322 s.; bind 2: 51 eventyr, 443 s.; bind 3: 47 eventyr, 364 s.).

Aus Andersens Tagebücher, 2 bd., udg. og oversat af Heinz Barüske, Frankfurt am Main 1980, 630 s. (bind 1: "Der Mensch und seine Zeit", s. 9-29; bind 2: "Zeittafel", s. 591-600).

Bilderbuch ohne Bilder. Reiseschatten von einem Ausfluge nach dem Harz, der sächsischen Schweiz im Sommer 1831, oversætter anonym (1847), Leipzig 1985, 149 s.

Christines Bilderbuch [von] Hans Christian Andersen und Großvater Adolph Drewsen, udg. af Erik Dal (med indføring af Hildegard Krahé; oversat af Barbara Blezinger, Hamburg 1984, [256] XIV s.; "Vorwort" af Alette Bardenfleth; "Über dieses Buch" af Erik Dal).

Eines Dichters Basar. Deutschland, Italien, Griechenland, Der Orient, Die Donaufahrt, Heimreise, udg. og oversat af Gisela Perlet, Hanau am Main 1973, 522 s. (efterskrift s. 465-76, anmærkninger s. 479-519) [nyt oplag 1984].

Die frühen Reisebücher. Fußreise von Holmens Kanal zur Ostspitze von Amager in den Jahren 1828 und 1829. Schattenbilder von einer Reise in den Harz, die Sächsische Schweiz etc. etc. im Sommer 1831. Bilderbuch ohne Bilder, udg. og oversat af Gisela Perlet, Hanau am Main 1984, 377 s. (efterskrift s. 329-49, anmærkninger s. 350-76).

Gesammelte Märchen, 1981, 342 s.

Märchen, udg. af Ernst Stein, Berlin [1972], 388 s., 16 pl. (efterskrift s. 373-86).

Märchen, med illustrationer af Theodor Hosemann, Graf Pocci, Raymond de Baux, Ludwig Richter og Otto Speckter, oversat af Heinrich Denhardt; udvalgt og med efterskrift af Leif Ludwig Albertsen, Stuttgart 1986, 452 s. (44 eventyr; efterskrift s. 441-52).

Märchen meines Lebens ohne Dichtung. Eine Skizze, oversat af Michael Birkenbihl, Frankfurt am Main 1979, 1986, 230 s. [opr. 1914] ("Nachwort" s. 224-30).

Märchen und Geschichten. Eine Auswahl [oversat af Eva-Maria Blühm, udg. af og med efterskrift af Christa Gohrisch], Leipzig 1984, 306 s. (efterskrift s. 293-304 (dateret marts 1960)).

Meines Lebens Märchen, udg. og oversat [rev.] af Tove Fleischer, Hanau am Main 1990, 752 s. (efterskrift s. 672-89, biografi s. 690-92, noter s. 693-751).

Reisebilder aus Schweden und England. In Schweden. Ein Besuch bei Charles Dickens, udg. og oversat af Gisela Perlet, Hanau am Main 1985 ("Nachwort" s. 198-207; "Anmerkungen" s. 209-33).

Reisebilder aus Spanien und Portugal. In Spanien/Ein Besuch in Portugal 1866, udg. og oversat af Gisela Perlet, Hanau am Main 1988, 406 s. ("Nachwort" s. 363-70; "Anmerkungen" s. 371-404).

Sämtliche Märchen und Geschichten, 2 bd. med illustrationer af Vilhelm Pedersen og Lorenz Frølich, Leipzig/Weimar 1982, 591 og 624 s. (bind 2: "Auskünfte" s. 555-621 med et essay udgivet af Leopold Magon s. 561-600; gennemset og rev. af Gisela Perlet).

Oversættelser under forberedelse

Ernst Walter og Antje Mayfarth oversætter og udgiver H. C. Andersens dagbøger, som kommer i to bind på Kiepenheuer Verlag i Leipzig, og Gisela Perlet har to oversættelser undervejs: H. C. Andersens Levnedsbog og et udvalg af eventyrene og historierne (udvalgt i samarbejde med Hans-Jörg Uther); begge udkommer på Eugen Diederichs Verlag i München.

Monografier (skrevet på tysk og oversat til tysk)

Inden for de sidste 15 år er der kun udkommet en monografi skrevet på tysk om H. C. Andersen, nemlig Lotte Eskelunds ... sah ich zum erstenmal die Donau. Hans Christian Andersen in Österreich, som kom i serien "Wiener Themen" i Wien/München 1979. Med sin bog forsøger Lotte Eskelund at give en andet billede af H. C. Andersen end det i Østrig ellers udbredte: hun viser ham som en passioneret rejsende, som så sin omverden med åbne, skarpe og kritiske øjne. Emnet for bogen er hans seks rejser til Østrig i perioden 1834 til 1872, og stoffet til bogen er hentet fra dagbøger og breve. Der er imidlertid en monografi under udarbejdelse af Heike Depenbrock og Heinrich Detering med titlen H. C. Andersens poetische Auseinandersetzung mit der Industriellen Revolution und ihren Folgen. Bogen drejer sig om H. C. Andersens forhold til den industrielle revolution og dennes økologiske, sociale og mentale følger. Dette ses først og fremmest i sammenhæng med forfatterens poetiske bearbejdning heraf, hvilket fører til en behandling af spørgsmålet om, hvorvidt man kan tale om en litterær modernitet i H. C. Andersens tekster.

Af mere populære bøger om H. C. Andersen skal nævnes Klaus Böttgers Hans Christian Andersen. Ein gezeichnetes Portrait. Mit Tagebucheintragungen, Briefen, Texten und Scherenschnitten des Dichters, udgivet i Friedberg 1984. På grundlag af fotografier har Klaus Böttger skabt en lang række tegninger af H. C. Andersen, som sammen med citater fra hans tekster, dagbøger og breve samt papirklip og skitser skal beskrive personen H. C. Andersen på en anden måde end den hidtil anvendte. Bogen er inddelt i en række kapitler, der alle står under et motto, og som i kronologisk rækkefølge skal vise H. C. Andersens livs forløb. Bogen indeholder derudover kildehenvisninger og et personregister. Endelig skal endnu to bøger nævnes, nemlig Dänemark. Eine Märchenreise mit fotografischen Impressionen aus dem Land Hans Christian Andersens, med fotografier af Udo Haafke, udgivet i Hamm 1986, samt Harald Haacks Die Welt des Hans Christian Andersen, Hamburg 1986, som også indeholder tre eventyr og talrige farvefotos.

Af bøger om H. C. Andersen, der er oversat til tysk, skal i alfabetisk rækkefølge nævnes:

Walter A. Berendsohn, Phantasie und Wirklichkeit in den 'Märchen und Geschichten' Hans Christian Andersens. Struktur- und Stilstudien, Walluf bei Wiesbaden 1973. Elias Bredsdorff, H. C. Andersen Des Märchendichters Leben und Werk, München 1980 og Frankfurt am Main 1983. Das H. C. Andersen Buch, Hattingen 1982. Kjeld Heltoft, H. C. Andersen als bildender Künstler, København 1980. Erling Nielsen, Hans Christian Andersen in Selbstzeugnissen und Bilddokumenten, Hamburg 1980 (1. udg. 1958). Kai H. Thiele, Empfindsame Reise. Die Fahrt des Dichters Hans Christian Andersen zur königlichen Sommerresidenz in Wyk auf Föhr im Sommer 1844, Flensburg 1975.

Artikler i tidsskrifter og bøger

Nedenstående gennemgang af artikler om H. C. Andersen omfatter

  1. Artikler i leksika
  2. Oversigtsartikler, herunder
    1. biografisk orienterede artikler
    2. gennemgange af forfatterskabet eller større dele af dette
    3. redegørelser for H. C. Andersens forhold til Tyskland og receptionen af ham dér
    4. bibliografiske oversigtsartikler
  3. Artikler med en biografisk tilgangsvinkel
  4. Artikler med værkanalyser (herunder forholdet mellem folke- og kunsteventyret)
  5. Artikler m.v. under udarbejdelse

A) Artikler i leksika

Her skal nævnes artiklerne i Kindlers neues Literaturlexikon, München 1988 ff. (rev. udgave af Kindlers Literaturlexikon, 7 bd. med supplementsbind, Zürich 1965-74). I leksikonet findes en bibliografi til forfatterskabet samt artiklerne: "Kun en Spillemand" og "Lykke-Peer" af Knut Brynhildsvoll; "Mit Livs Eventyr" af Martin Dreher; "Ahasverus", "Billedbog uden Billeder", "Eventyr, fortalte for Børn", "Historier" og "Den nye Barselstue" af Alfons Höger; "Improvisatoren. Original Roman i to Dele" og "O.T. Original Roman i to Dele" af Franz J. Keutler; "De to Baronesser" af Fritz Paul. I artiklerne gives et kort resumé af teksterne. Derudover er der oplysninger om udgaver oversættelser til tysk samt litteratur til det enkelte værk.

B) Oversigtsartikler

Under denne rubrik anføres artikler, som introducerer H. C. Andersen, hans forfatterskab eller større dele af dette for et tysk publikum.

1) Af oversigtsartikler med et biografisk tilsnit skal følgende nævnes, men ikke nærmere omtales: Werner Fiedler, "Hans Christian Andersen" i 7. bind af Die Großen der Weltgeschichte, udgivet i Zürich 1976. Dietmar Grieser, "An den Kultstätten literarischer Idole: Andersen, 'Mit Livs Eventyr'" i Börsenblatt für den deutschen Buchhandel, Frankfurter Ausgabe, XXXVI, 1980, s. 900-02. Herbert Günther, "Andersen, das Märchen eines Lebens" i hans Das unstörbare Erbe. Dichter der Weltliteratur/Fünfzehn Essays, Mainz 1973. Herman Hesse, "Hans Christian Andersen" i hans Gesammelte Werke, bd. II, Frankfurt am Main, 1970.

2) Rolf Jacobs artikel "Dem Märchendichter H. C. Andersen zum Gedächtnis. Versuch einer Deutung von Mensch und Werk unter dem Aspekt christlicher Existenzphilosophie Søren Kierkegaards"(i Grenzfriedenshefte, 1975, s. 213-20) beskæftiger sig med såvel værk som forfatter, idet han undersøger den tilværelsestolkning, der kommer til udtryk i forfatterskabet. I bogen Gründzüge der neueren skandinavischen Literaturen gennemgår og karakteriserer Fritz Paul kort H. C. Andersen og hans forfatterskab, idet Paul bl.a. ser på den spaltede og ofte disharmoniske, egocentriske person, der gemmer sig bag den harmoniske overflade, sådan som det kommer til udtryk i Mit Livs Eventyr. Egon Monk gennemgår H. C. Andersens eventyr i Die Zeit-Bibliothek der 100 Bücher, udgivet af Fritz J. Raddatz, Frankfurt am Main, 1980. Werner Psaar giver ligeledes i sin bog Wer hat Angst vor der bösen Geiß, Braunschweig 1976, en kort karakteristik af H. C. Andersens eventyrdigtning. Psaar beskriver eventyrene som en blanding af forskellige litterære former: fablen, parablen, legenden og sagnet. I den naive karakter, som eventyrene har, blander ironi og humor sig, hvorved H. C. Andersen forsøger at afdække det forunderlige i hverdagen og nutiden. Også Eberhard Semrau og Jens Tismar beskæftiger sig med H. C. Andersens eventyr i henholdsvis "Die frühesten illustrierten Ausgaben von Andersens Märchen" (iAus dem Antiquariat, 1982, nr. 7, s. 249-56 [bilag til Börsenblatt für den deutschen Buchhandel, Frankfurter Ausgabe, nr. 63, 30. juli 1982]) og Kunstmärchen, Stuttgart 1983 [rev.], s. 74-77.

Rejsebøgerne er blevet behandlet af Uwe Ebel i hans Studien zur skandinavischen Reisebeschreibung von Linné bis Andersen, Frankfurt am Main 1981, s. 295-414, og af Gisela Perlet, som jo også er oversætter og udgiver af H. C. Andersens værker, i en artikel "Hans Christian Andersens Reisebücher bis zum Jahre 1851" i tidsskriftet Nordeuropa, XIX, 1985, s. 106-10.

Endelig gennemgås H. C. Andersens syngespil og operaer af Erik Sønderholm i artiklen "Hans Christian Andersen als Opernlibrettist. Eine textkritische Untersuchung" i Grenzerfahrung - Grenzüberschreitung. Studien zu den Literaturen Skandinaviens und Deutschlands. Festschrift für P. M. Mitchell, red. af Leonie Marx og Herbert Knust, Heidelberg 1989, s. 138-54.

3) Et andet aspekt, der behandles i nogle oversigtsartikler, er H. C. Andersens møde med tyskere og tyskeres møde med og reception af ham. Her skal nævnes Helga Rüdigers undersøgelse af tyske børns læsning af Andersens eventyr i hendes "Was haben Hans Christian Andersens Märchen den kindlichen Lesern heute zu sagen. Eine Umfrage in Kinderbibliotheken" i Beiträge zur Kinder- und Jugendliteratur, XXXVII, 1975, s. 49-57. Victor A. Schmitz går i sin bog Dänische Dichter in ihrer Begegnung mit deutscher Klassik und Romantik, udkommet i Frankfurt am Main i 1974, som titlen allerede røber det, tilbage til H. C. Andersens egen tid. Schmitz beskæftiger sig i kapitlet om H. C. Andersen (s. 122-33) med modtagelsen af dennes værker i Tyskland. Derudover undersøger han inspiration og slægtskab med tyske romantiske digtere (først og fremmest E. T. A. Hoffmann), samt H. C. Andersens udvikling som forfatter: fra romantiker til poetisk realist. Endelig indeholder kapitlet en kort analyse af eventyret "Skyggen". Også Emil Frederiksen har skrevet en artikel om H. C. Andersens forhold til Tyskland, nemlig "Über H. C. Andersen besonders in seinem Verhältnis zu Deutschland" i Zur Kultur des Nordens. Aus den 20 Jahrgängen der Zeitschrift 'Ausblick', Lübeck 1969, s. 54-58.

4) Til sidst skal nævnes Wilhelm Friese, Neuere skandinavische Literatur. Erster Bericht: 1960-1975, udgivet i Bern/Frankfurt am Main/ New York 1986, s. 85-87 (Jahrbuch für internationale Germanistik, Reihe C: Forschungsberichte, Bd. 3), som giver et kort udblik over H. C. Andersen-forskningen, og Barbara Gentikows bibliografi i hendes Skandinavische und deutsche Literatur. Bibliographie der Schriften zu den literarischen Wechselbeziehungen, Neumünster 1975, s. 35-38 (Skandinavistische Studien, 3).

C) Biografisk orienterede artikler

Nedenstående artikler beskæftiger sig alle med forfatteren H. C. Andersen. To af artiklerne omhandler brevvekslinger. Uffe Andreasen og Dieter Lohmeier har i forbindelse med udgivelse af 33 breve til og fra grev Conrad Rantzau skrevet artiklen "Der Briefwechsel zwischen Hans Christian Andersen und dem Grafen Conrad Rantzau", Skandinavistik, VIII, 1978, s. 81-143. Brevene fra H. C. Andersen til Rantzau gennemgåes af Otto Neumann i artiklen "21 bisher unbekannte Briefe von Hans Christian Andersen im Breitenburger Familienarchiv gefunden", i Steinberger Jahrbuch, XXIII, 1979, s. 141-44.

Også H. C. Andersens forhold til enkeltpersoner og -steder behandles i artikler, således af Rolf Denecke i "Harzwanderungen mit Heinrich Heine und Hans Christian Andersen" i Schriftenreihe Der Harz und sein Vorland, Heft 10/1970, 1979, s. 13-23; Harboe Kardel i "Hans Christian Andersen. Seine Besuche auf den Schlössern Breitenburg, Augustenburg, Gravenstein und auf der Insel Föhr" i Schleswig-Holstein, 1975, s. 205; O. Paul Straubinger i "Hans Christian Andersens Beziehung zu Franz Grillparzer und Wien" i Jahrbuch der Grillparzer-Gesellschaft, 3. Folge, VIII, 1970, s. 131-42; Elith Reumerts 1925-artikel "H. C. Andersen und Clara Heinke" blev genoptrykt i Ausblick. Mitteilungsblatt der deutschen Auslandsgesellschaft, XXVI, 1975, s. 10-14, i forbindelse med Erik Dal og Poul Kristensens udgivelse af H. C. Andersen, Fem Eventyr fra 1861, med tegninger af Clara Heinke og Carl von Hardenberg (Herning 1975).

H. C. Andersen som outsider og ikke-tilpasset beskæftiger to forfattere, nemlig Hans Mayer i hans bog Außenseiter, Frankfurt am Main 1975, s. 224-33, og Karin Pulmeri hendes artikel "Brüchige Integration: H. C. Andersen und die Lateinschule" i Skandinavistik, XIV, 1984, s. 36-50. Til sidst skal nævnes Max Bolligers arbejde Wie aus einem Schusterjungen ein Dichter wurde. Kindheit und Jugend Hans Christian Andersens, Zürich 1975 (indgår i Reihe: Biographien, von 11 Jahren an).

D) Værkanalyser

Som alene mængden af artikler med analyser af enkelte værker viser, har også i Tyskland interessen for en værkimmanent analyse sat sig igennem i de sidste 15 år frem for en mere biografisk orienteret analyse. Men også genreforhold - herunder forholdet mellem kunst- og folkeeventyr med henblik på H. C. Andersens bearbejdning af folkeeventyret - undersøges, ligesom bestemte motiver forfølges. Det sidste af Karin Pulmer i hendes artikel "Vom Märchenglück zum Bürgeridyll. Zu H. C. Andersens Volksmärchenbearbeitungen" i Skandinavistik, X, 1980, s. 104-17. I artiklen diskuteres, hvorvidt de ændringer, som H. C. Andersen foretog i forhold til sine kilder, kan ses som en borgerliggørelse af en oprindelig ikke-borgerlig genre, og hvorvidt en sådan borgerliggørelse lader sig forklare ud fra H. C. Andersens sociale situation som forfatter. Som grundlag for undersøgelsen anvendes de tre eventyr "Reisekammeraten", "De vilde Svaner" og "Svinedrengen". Et andet arbejde, der er sammenlignende, er Gerd Backenköhlers"Der Weg in die Unterwelt. Über ein Märchenmotiv bei Th. Storm und H. Chr. Andersen" i Schriften der Theodor-Storm-Gesellschaft, XXXVIII, 1989, s. 80-82. Også Gerd Vaagtsarbejde "H. C. Andersens Märchen 'Des Kaisers neue Kleider'. Von einem Märchen und seinem Dichter" iGrenzfriedenshefte, 1974, s. 218-31, undersøger et motiv. I artiklen gennemgåes det litterære motiv, som ligger til grund for eventyret "Keiserens nye Klæder". Det vises, hvorledes motivet findes i to ældre tekster: El Corde Lucanor, som i 1836 udkom på tysk (So ist der Lauf der Welt), og i et gammelt arabisk eventyr (på tysk: Das Haar an seinem Mantel). Disse to tekster skal have dannet det litterære forlæg for H. C. Andersens eventyr. Dog afviger den anden og endelige afslutning på eventyret fra de litterære forlæg. Endvidere redegøres der for, hvorledes motivet også bliver brugt i andre litterære tekster, og hvorledes H. C. Andersens eventyr er blevet brugt i andre ikke-litterære sammenhænge. "Das Motiv des unschuldigen Kindes im Märchen 'Den lille pige med svovlstikkerne' von Hans Christian Andersen" af Antje Mayfarth, offentliggjort i Nordische Romantik. Akten der XVII. Studienkonferenz der International Association for Scandinavian Studies 7.-12. August 1988 in Zürich und Basel, udg. af Oskar Bandle, Jürg Glauser, Christine Holliger og Hans-Peter Naumann, Basel/Frankfurt am Main 1991, s. 146-50, omfatter en undersøgelse af H. C. Andersens brug af motivet "det uskyldige barn" eksemplificeret ved "Den lille Pige med Svovlstikkerne". Antje Mayfarth nævner to anvendelser af motivet: 1) det naive barn, som får sandheden til at sejre, og 2) den sociale ulighed og uretfærdighed, hvor barnet udfordrer de voksnes/samfundets ansvar, fordi det personificerer det bedste i mennesket. I det afhandlede eventyr er det først og fremmest den sociale indignation fremfor ideen, der vises ved hjælp af barnet. Til sidst redegøres for Martin Andersen Nexøs brug af barnet som motiv. Gerhard Holtz-Baumert undersøger i sin artikel "Alles auf seinem Platz. Zum Sozialen bei Hans Christian Andersen" iBeiträge zur Kinder- und Jugendliteratur, XXXIV, 1975, s. 25-32, det sociale aspekt i H. C. Andersens tekster.

I artiklen "Die heilige Revolution der Romantik. Neue Ergebnisse zur Andersenforschung" i Norrøna. Zeitschrift für Kultur, Geschichte und Politik der skandinavischen Länder, Nr. 9, 1988, s. 27-37, giver Heidger Brandt en analyse af dramaet Agnete og Havmanden. Det sker i en polemik med Niels Kofoeds analyse af samme. I modsætning til Kofoed mener Brandt nemlig, at det ikke er den "onde" hedenskabs overvindelse ved hjælp af den "gode" kristendom, som tematiseres, men snarere er det omvendt: menneskets sande natur befries og forløses fra den regressive kristendom og en undertrykkende borgerlig moral. H. C. Andersen viser således mennesket i romantikkens konflikt mellem en fri og sanselig udfoldelse på den ene side og på den anden side kristendommens krævede afståelse fra en sådan udfoldelse. Heidger Brandt ser således værkets grundtanke som en tidlig romantisk idé om en "hellig revolution", som den blev udviklet af Schleiermacher i 1797.

Heike Depenbrock og Heinrich Detering analyserer "Et Stykke Perlesnor" i artiklen "Die Sprache der Dampfmaschine. H. C. Andersens 'Et Stykke Perlesnor'" offentliggjort i Norrøna. Zeitschrift für Kultur, Geschichte und Politik der skandinavischen Länder, Nr. 8, 1988, s. 6-16, og når frem til, at teksten, som på overfladen virker naiv, i strukturen reflekterer den daglige erfarings omskiftelige betingelser. Således ses teksten som svingende mellem en proklameret fremskridtsoptimisme og en strukturelt formidlet kritik af teknikken, og bliver derved med sin ambivalente struktur mulig at læse som en specifik moderne erfaring om fremmedgørelse som følge af det tekniske ombrud.

Til sidst skal nævnes en række artikler, som baserer sig på foredrag holdt på den 8. konference for tysksprogede skandinavister i 1987. Der er tale om nogle analyser af "Skyggen" foretaget ud fra forskellige litteraturvidenskabelige teorier, offentliggjort i Arbeiten zur Skandinavistik. 8. Arbeitstagung der Skandinavisten des Deutschen Sprachgebiets 27.9.-3.10.1987 in Freiburg i.Br., udg. af Otmar Werner, Frankfurt am Main/Bern/New York/Paris 1989 (Texte und Untersuchungen zur Germanistik und Skandinavistik, Bd. 22, udg. af Heiko Uecker). Det drejer sig om følgende: Heinrich Detering, "Gid jeg havde Deres hele Jeg. Homoerotische Erfahrung und Textstruktur in Andersens 'Skyggen'" (s. 502-11) (også offentliggjort i rev. form i Forum Homosexualität und Literatur, 9, 1990, s. 75-88, under titlen "Ich wünschte, ich hätte Ihr ganzes Ich. Homoerotische Erfahrung und Textstruktur in Andersens 'Schatten'"); Bernhard Glienke, "Neapel, in Not. Der positivistische Ansatz", s. 491-501; András Masát, "Der Weg zum Absurden", s. 524-34, en hermeneutisk analyse; Annelie Schreiber,"Schattenseiten des Lebens und Schattenbilder der Phantasie. Annäherungen an H. C. Andersens Märchen 'Der Schatten' aus wirkungsästhetischer Sicht", s. 535-47; Monika Specht-von Bonsdorff, "Andersen im Labyrinth. Überlegungen zur Semiotik Umberto Ecos", s. 513-22.

E) Artikler m.v. under udarbejdelse

Her skal de arbejder nævnes, der er projekterede og under udarbejdelse og som jeg har kendskab til.

Heinrich Anz arbejder på et opsats med titlen "Todesbilder bei H. C. Andersen"; Fritz Paul offentliggør "Akromanie. Zur Tradition und Innovation eines literarischen Motivs bei Goethe, Baggesen, Heine, Andersen und Ibsen" i Festschrift Marianne Kesting; Stephan Michael Schröder skriver en dissertation med arbejdstitlen Entstehung, Entwicklung und Funktion der skandinavischen Phantastik im Zeitalter des Idealismus; heri skal indgå et kapitel om H. C. Andersens tekster "Alt paa sin rette Plads!", "Dryaden", "Lykkens Kalosker", "Skyggen" og "Tante Tandpine".

*

Som det fremgår af denne rapport, beskæftiger man sig stadig meget med H. C. Andersen i det land, der først af alle tog ham til sig og grundlagde hans internationale berømmelse. Der kommer mange nyoversættelser af hans værker i Tyskland i disse år, ligesom også yngre forskere undersøger motiver, strukturer etc. i teksterne. Tilsyneladende er der dog kun få, der p.t. skriver større arbejder om H. C. Andersen alene; til gengæld indgår han ofte som en naturlig komponent i bøger og afhandlinger om emner fra hans tid, og i artikelform udkommer der meget om hans forfatterskab.


Bibliografisk information om teksten:

Doctor, Charlotte S.: "H. C. Andersen-forskning og -reception i Tyskland 1975-92", pp. 506-16 i Johan de Mylius, Aage Jørgensen & Viggo Hjørnager Pedersen (red.): Andersen og Verden. Indlæg fra den første internationale H. C. Andersen-konference, 25.-31. august 1991. Udgivet af H. C. Andersen-Centret, Odense Universitet. Odense Universitetsforlag, Odense 1993.