H. C. Andersen-forskningen i Frankrig. Den aktuelle situation (1970-91)

Rigtignok eksisterer der en hel del mere eller mindre indholdsrige korte essays, udtalelser fra forfattere og populariserede bidrag i form af tidsskriftartikler eller indledninger, og hist og her værdifulde kommentarer i forskellige udgaver af eventyrene, bl.a. af Maurice Gravier i de to bind udvalgte eventyr, som han har tilrettelagt for Garnier Flammarion, og Alain Faudemay i Collection Folio (Gallimard). Men når man gennemgår det relevante bibliografiske materiale, får man ganske hurtigt det indtryk, at der faktisk ikke foreligger en nævneværdig Andersen-forskning af større omfang på det franske sprogområde. Noget af det bedste, når det gælder en kort orientering om Andersens skæbne på fransk jord, er en lille brochure, som E. Dal og P. Høybye redigerede i forbindelse med en Andersen-udstilling for 20 år siden (Andersen et la France, Une exposition organisée par le Comité permanent des Expositions à la Maison du Danemark, Paris 1971). Høybyes bidrag sammenfatter et større essay publiceret ca. 10 år tidligere (Andersen et la France, Copenhague 1960). Ligeledes foreligger E. Nielsens essay om H. C. Andersen på fransk (Hans Christian Andersen. Portrait. Danemark. Le Service de Presse et d'Information du Ministère des Affaires Etrangères, Copenhague 1968). Desuden har forskerne kunnet benytte to hovedkilder: F. Bööks Andersen-biografi (Hans Christian Andersen, Paris 1942) og M. Stirlings bog om Andersen og hans samtid (Le Cygne sauvage. Andersen et son temps, Paris 1966), oversat henholdsvis fra svensk og engelsk.

Hvor udmærkede disse forskellige bidrag til Andersen-litteraturen end er, kan de naturligvis ikke - selv med den største velvilje - betegnes som national forskning!

Værker

På samme måde skyldes den største begivenhed i den "franske" H. C. Andersen-forskning i de senere år igen en dansker. Jeg tænker her på udgivelsen af E. Bredsdorffs bog om digteren. Oversættelsen er desværre baseret på den engelske version.

Den næste begivenhed bliver uden tvivl professor Régis Boyers Andersen-oversættelse, hvis udgivelse er planlagt til 1992.

Bortset fra disse to fremragende arbejder kan jeg kun nævne nogle få titler. Strengt taget kan to af dem endda ikke betragtes som forskning.

En omhyggelig analyse af "Sneedronningen" - på strukturalistisk grundlag - optager henved en tredjedel af bogen (s. 89-146).

Forfatteren er specialist i børnelitteratur, men i dette essay tager hun den gængse opfattelse af Andersen op til revision, idet hun bestræber sig på at vise, at han i hvert fald ikke er den naive børnebogsforfatter, han som oftest regnes for at være. Hun ser i hele hans forfatterskab en "doute fondamental" (en grundlæggende tvivl), som hun benytter sig af i et forsøg på "dekonstruktion". Det sidste kapitels overskrift, "Le doute suprême et le dernier refus" (Den øverste tvivl og den sidste nægtelse), sammenfatter den konklusion, som hun kommer til. Selve analysen optager ca. 2/3 af bogen, som tillige rummer fem eventyr oversat af La Chesnais.

Decoin har været både journalist og filminstruktør (som sin far: Henri Decoin), men er også romanforfatter. Denne bog udkom i en serie, der hedder "Affinités électives" (Valgslægtskaber), og har som formål at påvise de "litterære fædre" til bestemte forfattere. Idet Decoin forklarer, ad hvilke skjulte veje hans forfatterskab er knyttet til H. C. Andersen, udvikler han også en personlig fortolkning af eventyrdigterens værker.

Oversættelser

De ældre franske H. C. Andersen-oversættelser (i alt 510 numre) er registreret af Sv. Juel Møller.

Publikationer

I anledning af 100-årsdagen for Andersens død udgav Revue Danoise et særnummer med bidrag af B. Grønbech, E. Bredsdorff, L. Sørensen, E. Dal, M. Gravier, J. Kruuse, J. Zibrandtsen og N. Oxenvad.

Dette bidrag beskæftiger sig hovedsageligt med teoretiske problemer omkring gengivelse af stilen i oversættelsen af litterære tekster. Forfatteren illustrerer sine overvejelser med et kort uddrag fra "Den grimme Ælling".

En omhyggelig oversigt over Andersen-forskningen i den pågældende periode.

Med udgangspunkt i flere eventyr (bl.a. "Sneedronningen") gør forfatteren opmærksom på, at der findes en stærk spænding mellem fornuft og følelse i Andersens forfatterskab, og han søger at bevise, at den har en forbindelse med det psykiske traume, som Andersen blev udsat for i sit barndomshjem, idet hans far var fritænker og hans mor religiøs og overtroisk indstillet. I mange af hans eventyr bliver utilfredshed og kritik identificeret med det onde, mens tilliden til Gud virker som et kraftigt "lægemiddel".

Ud fra Kierkegaards anmeldelse af Kun en Spillemand (Af en endnu Levendes Papirer) analyserer forfatteren Kierkegaards og Andersens syn på geniet. Han hævder, at der er en væsensforskel i deres respektive livsanskuelser, således at de kun kan kollidere med hinanden.


Bibliografisk information om teksten:

Auchet, Marc: "H. C. Andersen-forskningen i Frankrig. Den aktuelle situation (1970-91)", pp. 479-82 i Johan de Mylius, Aage Jørgensen & Viggo Hjørnager Pedersen (red.): Andersen og Verden. Indlæg fra den første internationale H. C. Andersen-konference, 25.-31. august 1991. Udgivet af H. C. Andersen-Centret, Odense Universitet. Odense Universitetsforlag, Odense 1993.