H.C. Andersen centret

Fem og tresindstyve Stambogsblade fra fyrretyve nulevende danske Digtere, samlede og udgivne af Frederik Barfod. Kjøbenhavn 1845. p. 120: "Det døende Barn" og p. 121 "Til Thorvaldsen i Studenterforeningen: October bliver man Student".
P. 163: "Bogstavordnet Fortegnelse paa Forfatterne, samt Liste paa Deres æstetiske Arbejder: Andersen, Hans Christian" (= den første bibliografi).

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H.C. Andersen's "Gesammelte Werke". Vom Verfasser selbst besorgte Ausgabe. Leipzig. Verlag von Carl B. Lorck. Bd. 1-30. 1847-72.
Bd. 26-28. Gesammelte Gedichte. Th. 1-3. 1847. (106 + 97 + 87 S.)
Forord af H.C. Andersen på 1 s. (upag.).

Indh. 1. Th.:
Des Dichters letztes Lied
Der Spielmann
Lied für die Kleinen
Holger Danske
Avis aux lectrices
Der Herzensdieb
Phantasiestück in meiner eignen Manier
Die Rosenknospe
Die Buche
Das Kind vor der Kirche
Die Schneekönigin
Eine Gattin
Phantasus
Der auf Oehlenschläger nordischen Reiche Toast
Das Wundervögelchen
Der Dichter und Amor
Bilder aus Jütland:
I Jütland
II Die Haide im Regenwetter
III Ruhe auf der Haide
IV Der Knabe und seine Mutter auf der Haide
V Gemälde von Jütland's westlicher Küste
VI An der Nordsee
Abenddämmerung
Morten Lange
Das sterbende Kind
Rabbi Meyer
Des Dichters Herz
Der Weihnachtsabend
Des Unbekannten Meisterwerk
Gedanken über einen zerschlagenen Topf
Fünfundzwanzig Kleinigkeiten:
1 Mit einem Veilchenstrauß. An eine junge Dame
2 Mit einem Strauße gelber Nixenblumen, einem jungen Mädchen vorgebracht
3 Zwei braune Augen sah mein Blick
4 Als sie sang
5 Als sie tanzte
6 An die Schauspielerin Frau Heiberg, mit meinen Märchen
7 Mit Hegels "Philosophie der Geschichte"
8 In das Stammbuch des Malers Melby
9 In das Stammbuch von Felix Mendelsohn-Bartholdy, 1841
10 An die dänische Schauspielerin Fräulein Petersen als Pernille
11 In das Stammbuch einer jungen Dame
12 Der Umziehetag im April
13 Mit Schillers Gedichten
14 Mit Rückerts Gedichten
15 In alten Sagen erklingt die Kunde
16 Du gabst mir Blumen, sie verwelkten bald
17 Impromptu an Thorwaldsen als er Holbergs Büste in Thon modelliert hatte
18 Devise min einer Laterne ohne Licht, als Geschenk auf einem Christbaume
19 Mit dem Portrait der Tänzerin Lucie Grahn
20 An eine junge Dame, mit einem Exemplare des Bilderbuches ohne Bilder
21 An einen jungen Ehemann, mit seiner Mutter Portrait im Namen seiner Gattin
22 Nach dem Russischen
23 Die medicäische Venus
24 An eine junge Dame.Mit meinem Portrait
25 Gebet

Indh. 2. Th.:
Kleiner Viggo
Der Student
Wir sind Skandinaven
Die zwei Vögel
Nach Amerika
November-Phantasieen
Die Poesie
Die Mutter mit dem Kinde
Graues Wetter
Ich will's
Thränen
Treue Liebe
Geist und Form
April
Das Meerweib bei Samsö
Idylle
Dem Dichter Adalbert von Chamisso
Das Dichterschiff
Die Rose
Die Seele
Recension
Abendlandschaft
Herbst-Gefühle
Dichterwanderung
Das Schloß und die Kleinen

Indh. 3. Th.:
Der Soldat
An dem kleinen Prinzen Carl August
Thorwaldsen
I Jason und derAlexanderzug
II An Thorwaldsen
III An Thorwaldsen's Sarge
IV Die Tänzerin. Ganymedes. Amor u. Psyche
Das Hüttchen der Mutter
Die kleine Lise am Brunnen
Der Sohn der Wüste
Landstreicherleben
Der Moment des Sterbens
September's Bildersaal
Was ist die Poesie
Die Dänen und Ihr König
Märzveilchen
Schwatz! Schwatz!
Muttertraum
Gurre
Mai
Italien
I Beatrice Cenci
II Wanderung auf dem Vesuv
III Lebewohl an Italien
IV Dritter Besuch Italiens
Mein kleiner Vogel
Meeresstille
Ich träumt', ich wär' ein Vögelein
Die Kinder und das graue Mütterlein
An meine Mutter
Die Ruine Ravenswood
In Oehlenschlägers Stammbuch
Der Sommer
Paulus I. Cor. 15, 42-44
Was ich liebe

Anm. i:
a. Magazin für die Literatur des Auslandes. No 2. Berlin, Dienstag den 4. Jan. 1848.
(Est. 5.145)
b. Literaturblatt. (Red.: Dr. Wolfgang Menzel). No 25. Sonnabend, den 8. April 1848. (Beilage zu "Morgenblatt für gebildete Leser"). S. 100.
(Est. 1.56)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/952 0013-14)

Thiele, J.M.: Thorvaldsen i Kjøbenhavn, 1839-44. Kjøbenhavn 1856. Omtale af HCA pp. 1-16 (om Thorvaldsens hjemkomst til København), 27-30 (HCAs digt 'Jason og Alexandertoget'), 32-33 (October bliver man Student), 81-82 (Thorvaldsens Statue af Pilatus var ikke korrekt klædt), 112-13 (Tegning af Thorvaldsen af Hymen og Amor), 120 (Oplæsning af 'Toppen og Boldten'), 238 (Thorvaldsens sidste Middag) og 243 (HCAs sang til Thorvaldsens kiste).

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Caroline von Göhren [Caroline von Zöllner]. Leipzig 1857. 130 S. [HCA omtaler bogen i brev . Niels Oxenvads resumé af bogen:

Christian Wohlgemuth oder der innere Beruf. Af Caroline von Göhren (= Caroline von Zöllner). Leipzig 1857. Det er for så vidt rigtigt – som HCA selv udtrykker det – at han syntes at læse sin egen livshistorie i denne lille bog på 130 oktavsider), men der er også forskelle. Det er helt evident, at forfatterinden har læst ”Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung” Den mest betydningsfulde lighed er den, at såvel HCA som CW sprængte de rammer, som deres omgivelser havde udstukket for deres liv efter barndommen. For dem begge lykkedes det at realisere en drøm om at blive selvstændig forfatter/digter, for HCAs vedkommende fortrinsvis ved egen kraft, for CWs vedkommende fortrinsvis ved tilfældighedernes spil og omgivelsernes hjælp. Såvel HCA som CW er skildret som sønner af fattigfolk, i begges tilfælde som søn af en lappeskomager og en mor, der virkede som vaskekone (HCA) eller sypige (CW). CW var imidlertid 1 ud af en søskendeflok på opr. 5, som dog ved en epidemi reduceres til 2, nemlig CW og søsteren Dorchen (Dora), hvis liv imidlertid ikke kan sammenlignes med det liv, som blev HCA.s halvsøster Karen Marie til del. Til forskel fra MEEuD og MLE førte skomagerfamilien ikke nogen isoleret tilværelse. Den havde en stadig og livlig kontakt med en nabofamilie, en velstående tømrermester, dennes kone og 3 sønner og 1 datter. Sidstnævnte døde dog som offer for den ovennævnte epidemi. De to familier foretog som regel en fælles skovtur en søndag i maj. Under en sådan fælles skovtur støder en lidt ældre præstesøn fra de to håndværkerfamiliers naboskab til selskabet. Denne bliver budt på kaffe og tilbyder til gengæld at underholde børnene og deres forældre med et eventyr, kaldet ”Der Rangstreit im Walde”. Efterfølgende udspørger han børnene om, hvilket af de i eventyret optrædende træer, de synes bedst om. Da turen tilsidst kommer til CW vælger han – til forskel fra de andre børn – ikke noget bestemt træ, men skovens træer som helhed og priser dem for deres evne til at overleve et stormfuldt uvejr og derpå forskønne naturen. Præstesønnen roser CW for hans fantasi og spår ham et fremtid som digter.
År hengår, og CW kommer lejlighedsvis på et greveligt slot uden for byen, og under et af disse besøg opdager han – mens han venter på, at en af tømrermesterens sønner skal dukke op - et eksemplar af ”Eines Dichters Bazar” af Andersen (sic) og bliver fuldstændig opslugt at dette værk. Senere bliver han også bekendt med såvel brødrene Grimms som A.s ”Märchen”, samt A.s digte og dramatiske værker, sidstnævnte i al hemmelighed og via tømrersønnen Karls hjælp udlånt fra en lærd hr. Hohfelds privatbibliotek. Hr. Hohfeld bliver derefter CW.s første velgører, sørger bl.a. for at han får en ordentlig skolegang, først i byens højere borgerskole, siden i et gymnasium. Efter endt studentereksamen drager CW – stadig på hr. Hohfelds foranledning – videre til universitetet i Heidelberg, hvor gode mennesker giver ham ”Freitische” flere gange om ugen og han finder et billigt tagværelse, hvor månen fortæller ham historier, jfr. HCAs ”Billedbog uden Billeder”. Pengene til et egentligt universitetsstudium har han imidlertid ikke, og han er på nippet til lade sig uddanne til lærer på et af de netop oprettede seminarier, med henblik på et senere virke i den tids folkeskole. Tilfældigt bliver en medstudent i Heidelberg opmærksom på CW.s nød og fortæller det videre til en anden student, som viser sig at være en søn af det grevepar, hvor CW i sin barndom var blevet bekendt med Andersens værker. Grevesønnen tilbyder CW at blive hans manuduktør, og uden at gå videre i detaillen ender romanen med, at CW får opført sit første dramatiske arbejde på Heidelbergs teater. CW havde ikke mod til at overvære premieren på stykket (jfr. HCA og ”Kjærlighed paa Nicolai Taarn”), men grevesønnen kan ved sin hjemkomst fra teatret berette om stykkets succes.

Dagbogsoptegnelse ved Louise Melchior: HCAs tale om Ørsted og Tietgen ved middagsselskab på Rolighed den 26. juli 1872.
HCAs dagbog om samme:

26.juli 1872: Stor Middag her paa »Rolighed« egentlig for Garde som er blevet Gouvernør i Vestindien. Grev Holstein fra Holsteinborg var her første Gang. Jeg førte Etatsraad Tietchen tilbords Bords og udbragte hans Skaal, at jeg om Morgenen havde gaaet under Telegraphtraaden ved Strandpromenaden og at den da havde sendt Hilsen fra H. C. Ørsted, til Tietchen som første Gang kom paa »Rolighed«, hvor Ørsted havde boet. Jeg fortalte mit Forhold til Telegraphtraaden, min Anmældelse om den i Kjøbenhavnsposten [Anmeldelsen] da jeg var ung Student, opfordret af Ørsted. — Melchior hilsede med Skaaler ...

(Bibliografisk kilde: HCAH 1979/141)

BARTH, SØREN CHR., Livserindringer. Trykt som Manuskript. [1. del,] pp. 204-47. Omtale af HCA som student.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1986/331)

Knud Bokkenheuser, "Oktober bliver man Student, at sige, naar man staar sin Prøve, kan Græsk og Romersk ekscellent samt Archimedes' Kunst udøve" ... synger H.C. Andersen i en Hilsen til Thorvaldsen. Nationaltidende s kronik 8. oktober 1928.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Julius Clausen: fremdrager Brudstykker af en Rejsedagbog, som den norske Student Peter Jonas Collett, Wergelands Svoger, skrev under et Ophold i København i Eftersommeren 1838. Collett har mødt en Række af Guldalderens store Skikkelser, først og fremmest Oehlenschläger og H.C. Andersen, der lysende af Velvilje straks forærer Nordmanden et Hefte af sine Eventyr med Tilskrift ... (se: 13042 ) Dagens Nyheder, 10. Juli 1935.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Magasin vil være med i hyldesten. I tårnvinduet opbygges en tro kopi af det kammer, hvor Andersen som fattig student debuterede med digtet "Det døende Barn". s. 37 og 44 i: Bikuben, nr. 3, marts 1955. udgivet af Magasin du Nord, 48 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1983/14)

Oversættelse til nudansk (anno 2000) af dr. phil. Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret v. Syddansk Universitet, i Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, København 2000, p. 376.

Holmqvist, Ivo (red.), H. C. Andersens underbara resor i Sverige . Makadam För­lag, Göte­borg/Stockholm 2005. 323 pp., 4 pl. (Centrum för Danmarksstudier, 7.) (Indhold: Ivo Holmqvist, “‘Vi kjende hinanden, og ere hinanden saa lige!’ Om H. C. Andersen och Sverige”, pp. 9-22. [I] Anders Palm, “Tomme­lise, Tummetott och tändstickspojken. Androgyna eventyrligheter”, pp. 25-58; Boel Westin, “Ander­sen som Orfeus”, pp. 59-69; Vivi Edström, “Kärlek alstrar liv. Selma Lagerlöfs dialog med H. C. Andersen”, pp. 70-87; Ulla Lundqvist, “Längtan är barnets arvedel. Några iakttagelser i sagor av H. C. Andersen och Astrid Lindgren”, pp. 89-98; Ying Toijer-Nils­son, “H. C. Ander­sen, Maria Gripe och skuggorna”, pp. 99-106; Inger Littberger, “Dykungens dotter - hos H. C. Andersen och Birgitta Trotzig”, pp. 107-19; Hans Holmberg, “Diktaren som konstfigur”, pp. 121-28; Folke Bohlin, “Hurra! Jeg er fra Lund Student! H. C. Andersen och J. A. Hägg”, pp. 129-45; Johan Stenström, “‘Liden Kirsten’ - en dansk nationalopera i medeltida dräkt”, pp. 146-64; Svante Nordin, “H. C. Andersen och Fredrik Böök”, pp. 165-71; Hans Holmberg, “Kejsarens bedrägliga kläder”, pp. 173-82; Sven Christer Swahn, “Fra Klitterne”, pp. 183-94; Johan de Mylius, “Fra et helt andet naboland. Om H. C. Andersens ‘I Sverrig’”, pp. 195-206; Ivo Holmqvist & Aage Jørgensen, “H. C. Andersen, Sverige och svenskarna – en selektiv bibliografi”, pp. 207-38. [II] Hellen Lindgren, “Sagoskalden Hans Christian Andersen”, pp. 243-47 [1900]; August Strindberg, “Andersen”, pp. 249-50 [1905]; Bo Bergman, “En minnesstund i sagans mausoleum”, pp. 253-55 [1920]; Göran Lindblad, “August Strindberg som berättare”, pp. 257-61 [1924]; Anders Österling, “Andersens sagor”, pp. 263-67 [1928]; Hjalmar Bergman, “H. C. Andersen”, pp. 269-73 [1930]; “Ur ‘Berlingske Tidende’ den 30 mars 1930 [enkätsvar av Selma Lagerlöf, Sigfrid Siwertz, Verner von Heidenstam, Per Hallström och Albert Ehrensvärd]”, pp. 275-79; Hjalmar Söderberg, “Månregnbågen. En Andersenarabesk”, pp. 281-85 [1935]; Adolf Hallman, “Strøget”, pp. 287-90 [1945]; Jan Olof Olsson, “Men jag fanns i choklad”, pp. 293-303 [1955].) - Anm.: Eva Nordlinder, Barnboken , XXVIII, 2005, pp. 55-56; Thure Stenström, Svenska Dagbladet 22.5.2005; Harald Åström, Eskilstuna-Kuriren 24.5.2005; Catharina Söderbergh, Parnass , XIII:2, 2005, pp. 50-52.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2012/30)