H.C. Andersen centret

[Motto:] Herrer vi ere i Aandernes Rige, vi er den Stamme, som evigt vil staae. C. Winther.
Leilighedstryk: Bogtrykker eller Trykkested ikke anført. 2 upaginerede Blade. Mel. Kloden maatte styrte sammen. (Saml. Skr. XII, 470). Sunget ved Ballet i Studenterforeningen.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-522, 1971/479)

Udgivne efter hans Død. Kjøbenhavn 1844. Trykt paa Philipsens Forlag i det Berlingske Bogtrykkeri. [P.F. Wulff døde 3.2.1942] Heri side 258:

Til Peter Fredrik Wulffs Børn. Af H. C. Andersen.
Det var som Hiemmet ei var Hiemmet meer,
Thi den I elsked meest, er lagt i Graven!
Uhyggeligt det er hvor Øiet seer,
Kun Snee og nøgne Træer i Haven,
Her, hvor han planted hver en Blomst, der groer,
Hvor Duft og Farvepragt ham sødt fornøied,
hvor han opelskede sit Rosenflor,
Saae Blomsten, som den sees med Digter-Øiet.

Snart er det Vaar, da straaler jo Guds Sol, [= BFN 511]
De nøgne Træer skal grønne Grene bære!
Den første, friske, duftende Viol,
Den vil et Smil fra Eders Fader være!
Da skal I see det rige Rosen-Flor,
Som han opelsked, det vil da udspringe!
En Foraars Hilsen i hver Rose boer,
De kjære Børn den skal hans Hilsen bringe!

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/150)

Lejlighedstryk: Trykt som Nr. 5 (Side 12) i Festen for Adam Oehlenschlæger. Den 14. November 1849. Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno. 23 Sider. (Saml. Skr. XII, 1). Sunget ved Festen paa Den kgl. Skydebane i Anledning af Oehlenschlægers 70 Aars Fødselsdag.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/288, XXI-c-65)

[manus i KB:] Der er et herligt Land,
Det kaldes Poesien!
Det naar i Himlen op,
Det rummes i en Rosenknop,
Og Hjerte-Melodien
Boer paa dets grønne Strand.
Der faaes det rige Guld,
Hvorved Du Verdner vinder,
Der bliver Hjertet ungt;
Og er Dig Livet altfor tungt,
Du Jacobsstigen finder
Til Himlen underfuld.- -
H.C. Andersen.

F. Dahlerup Oversigt over Danmarks Literatur- og Sprog-Historie. Udarbeidet til Skolebrug. Kjøbenhavn. Fr. Wøldikes Forlag 1866. Heri p. 137: [..] Talrige Reiser have ført ham til næsten alle Europas lande og baaret rige Frugter for den danske Literatur, i hvilken der ved ham er skabt en Digtart, der er lige original i Aand og Form, og som bestemt adskiller ham fra alle Tidens reflekterende Digtere. [..]

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Vi hidsætte et Brudstykke af den: "Billedbog uden Billeder", den bedst oversatte Del af Andersens Arbejder, er tillige den, der røber det største Geni; og dette ægte poetiske lille Værk fortjener en særlig Omtale. Andersen har i det udviklet hele sin rige Phantasi. Billederne ere afvexlende; her har man en varm orientalsk farve; hist en Finhed og Blødhed som hos en engelsk Aquarel; saa igjen er han naiv, sørgmodig eller dramatisk; saa atter lunefuld og humoristisk. Man kommer til at tænke paa Heine og undertiden ogsaa - man tillade os Sammenligningen - paa Schumann, der har adskilligt tilfælles med Andersen. De ere Begge paa en gang Digtere og Musikere og have fremfor Alt Begge en Rigdom af Billeder til deres Raadighed; Begge besidde en overordenlig Lethed, en Frihed, der overskrider alle Regler, og en Freidighed, der fortryller. Begge ere i høj Grad fortrolige med Naturen; fra Stjernen og til den lille Blomst kjende og forstaae de Alt og kunne fortælle de yndigste Ting om Rosens og Sommerfuglens Kjærlighed. De elske og kjende Børnene som Faa; de tale deres Sprog og vide Besked med alle deres smaa Affairer, i hvilke der undertiden ligger en større Betydning, end man skulde troe. Figaro 26.7.1868

(Bibliografisk kilde: HCAH)