H.C. Andersen centret

Gravvers [I Madam Larsens navn] til avisen over Madam Larsens afdøde mand: "Efterat have fristet den tunge Skjæbne for 1½ Aar siden i Storm paa Søen at miste min uforglemmelige Mand, Skibscapitain Niels Larsen, vilde Vor Herre at jeg ogsa skulle undvære mit mindste kjære Barn, Niels Sophus Larsen, som døde af Brystvattersot den 19de Dennes, 14 Maaneder gammel. Dette kan jeg ikke undlade herved at bekjendtgjøre.
I Havet ligger Fader død
Sorg knugede mit hjete
Da smilte Englen fra mit Skjød
Min Trøst i al min Smerte
Men Englen bort til Engle gik
De har ej Hjem hernede
Hans Jordeliv var et Øieblik
Hans Himmel Evigheden!
Kjøbenhavn den 24de Januar 1835
Karen Sophie Larsen fød Kjøller.

Da hun var på vokskabinet, døde en af hendes venner dér, en spækhøker. Hun bad Andersen skrive et gravvers over spækhøkeren, 'for de venter det af mig'. Det kom i 'Adresseavisen' under mærket L.

Jeg saa dig nys, da Du var karsk og glad;
hos Dig og Dine var saa godt at være;
nu Kredsen er som Avner splittet ad,
brat tog Dig Døden bort fra dine Kjære.
"Guds Vilje ske!" var Bønnen, som Du bad;
"Guds Vilje ske!" - den Bøn vi og frembære.
I Kisten er kun Jord, et vissent Blad,
Det som vi elsked, bor hos Lysets Hære.

(Bibliografisk kilde: HCAH)