H.C. Andersen centret

Traduits du danois par D. Soldi. Avec une notice biographique par X. Marmier et 40 vignettes par Bertall. Paris: Hachette & Cie. 1856. 334 s.
Ek1, Ek2, Ek3, Ek4, E5, Ek7, Ek8, E9, Ek11, Ek12, Ek13, Ek15, Ek16, Ek19, Ek22 ,Ek23, Ek25, Ek32, Ek36, Ek37, Ek43, Ek44, Ek49.

I indholdsfortegnelsen står der ved ek9: L'empereur (kejserens), men i selve teksten er det grand duc (storhertug) Se AIA 1952. Ændringen skyldes, at oversættelsen udkom kun 4 år efter Napoleon IIIs statskup.

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-F-4-a)

Caroline von Göhren [Caroline von Zöllner]. Leipzig 1857. 130 S. [HCA omtaler bogen i brev . Niels Oxenvads resumé af bogen:

Christian Wohlgemuth oder der innere Beruf. Af Caroline von Göhren (= Caroline von Zöllner). Leipzig 1857. Det er for så vidt rigtigt – som HCA selv udtrykker det – at han syntes at læse sin egen livshistorie i denne lille bog på 130 oktavsider), men der er også forskelle. Det er helt evident, at forfatterinden har læst ”Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung” Den mest betydningsfulde lighed er den, at såvel HCA som CW sprængte de rammer, som deres omgivelser havde udstukket for deres liv efter barndommen. For dem begge lykkedes det at realisere en drøm om at blive selvstændig forfatter/digter, for HCAs vedkommende fortrinsvis ved egen kraft, for CWs vedkommende fortrinsvis ved tilfældighedernes spil og omgivelsernes hjælp. Såvel HCA som CW er skildret som sønner af fattigfolk, i begges tilfælde som søn af en lappeskomager og en mor, der virkede som vaskekone (HCA) eller sypige (CW). CW var imidlertid 1 ud af en søskendeflok på opr. 5, som dog ved en epidemi reduceres til 2, nemlig CW og søsteren Dorchen (Dora), hvis liv imidlertid ikke kan sammenlignes med det liv, som blev HCA.s halvsøster Karen Marie til del. Til forskel fra MEEuD og MLE førte skomagerfamilien ikke nogen isoleret tilværelse. Den havde en stadig og livlig kontakt med en nabofamilie, en velstående tømrermester, dennes kone og 3 sønner og 1 datter. Sidstnævnte døde dog som offer for den ovennævnte epidemi. De to familier foretog som regel en fælles skovtur en søndag i maj. Under en sådan fælles skovtur støder en lidt ældre præstesøn fra de to håndværkerfamiliers naboskab til selskabet. Denne bliver budt på kaffe og tilbyder til gengæld at underholde børnene og deres forældre med et eventyr, kaldet ”Der Rangstreit im Walde”. Efterfølgende udspørger han børnene om, hvilket af de i eventyret optrædende træer, de synes bedst om. Da turen tilsidst kommer til CW vælger han – til forskel fra de andre børn – ikke noget bestemt træ, men skovens træer som helhed og priser dem for deres evne til at overleve et stormfuldt uvejr og derpå forskønne naturen. Præstesønnen roser CW for hans fantasi og spår ham et fremtid som digter.
År hengår, og CW kommer lejlighedsvis på et greveligt slot uden for byen, og under et af disse besøg opdager han – mens han venter på, at en af tømrermesterens sønner skal dukke op - et eksemplar af ”Eines Dichters Bazar” af Andersen (sic) og bliver fuldstændig opslugt at dette værk. Senere bliver han også bekendt med såvel brødrene Grimms som A.s ”Märchen”, samt A.s digte og dramatiske værker, sidstnævnte i al hemmelighed og via tømrersønnen Karls hjælp udlånt fra en lærd hr. Hohfelds privatbibliotek. Hr. Hohfeld bliver derefter CW.s første velgører, sørger bl.a. for at han får en ordentlig skolegang, først i byens højere borgerskole, siden i et gymnasium. Efter endt studentereksamen drager CW – stadig på hr. Hohfelds foranledning – videre til universitetet i Heidelberg, hvor gode mennesker giver ham ”Freitische” flere gange om ugen og han finder et billigt tagværelse, hvor månen fortæller ham historier, jfr. HCAs ”Billedbog uden Billeder”. Pengene til et egentligt universitetsstudium har han imidlertid ikke, og han er på nippet til lade sig uddanne til lærer på et af de netop oprettede seminarier, med henblik på et senere virke i den tids folkeskole. Tilfældigt bliver en medstudent i Heidelberg opmærksom på CW.s nød og fortæller det videre til en anden student, som viser sig at være en søn af det grevepar, hvor CW i sin barndom var blevet bekendt med Andersens værker. Grevesønnen tilbyder CW at blive hans manuduktør, og uden at gå videre i detaillen ender romanen med, at CW får opført sit første dramatiske arbejde på Heidelbergs teater. CW havde ikke mod til at overvære premieren på stykket (jfr. HCA og ”Kjærlighed paa Nicolai Taarn”), men grevesønnen kan ved sin hjemkomst fra teatret berette om stykkets succes.

STRINDBERG, AUGUST, H. C. Andersen. I hans: Samlade Skrifter , LIV (= Suppl. I): Efterslåtter. Albert Bonnier, Stockholm. Pp. 443-45.
Oprindelig offentliggjort i Politiken 2. apr. 1905 (signeret: August Strindberg, elev av H. C. Andersen).

August Strindberg H. C. Andersen. Till Andersen-jubileet 2 april 1905. I Sverige säga vi inte ens H. C., vi säga Andersen rätt och slätt, ty vi känna endast en Andersen, och det är Andersen. Det är vår och våra föräldrars, vår barndoms, vår mannaålders och vår ålderdoms. När jag som barn fick fatt i en julkalender, hoppade jag alltid över verserna, ty de föreföllo mig så konstlade och prosaiska. Då så Andersens sagor föllo mig i händerna, frågade jag en äldre sakkunnig, om inte detta var poesi. “Nej, det är prosa!” svarade den vise mannen. - “Är detta prosa?” Så minnes jag det lilla kvartformatet med frakturstilen, jag kommer ihåg träsnitten, pilträdet som hörde till “Elddonet”, “Bollen och snurran”, “Tennsoldaten”, “John Blund” (Ole Luikø je), “Snödrottningen” och alla de andra. Och när jag läste och hade läst, blev livet mig så surt. Detta förfärliga vardagsliv med dess småaktighet och orättfärdighet, detta trista enformiga liv i en barnkammare, där vi plantor stodo för tätt och trängdes, kivades om maten och gunsten, blev mig outhärdligt, ty jag hade i Andersens sagovärld fått visshet om tillvaron i en annan värld, en guldålder, i vilken det fanns rättvisa och barmhärtighet, i vilken föräldrarna verkligen smekte sina barn och inte b a r a drogo dem i håret, i vilken något för mig absolut okänt kastade ett rosenskimmer även över fattigdomen och förödmjukelsen, det skimmer som med ett nu oanvändbart ord kallas: kärleken. Också om Orfeus erinrade han, denna skald, som sjöng på prosa, så att ej blott djuren, växterna och stenarna lyssnade och rördes, utan så att leksakerna fingo liv, tomtar och troll blevo verkliga, skolböckerna, dessa fasans ting, blevo poetiska, ja han gav hela Danmarks geografi på fyra sidor! Det var en häxmästare! Så skildes våra vägar. Men vid tjugufem års ålder skulle jag en dag åt en förläggare översätta “Andsersens sista sagor”. Jag märkte nog att tiden gått fram över både honom och mig. Utilismen och nationalekonomien hade då sin tid, och det var inget ont i det, men Pegasus hade blivit spänd för plogen. Dessa sagor vore litet prosaiska, men en av dem var rolig; den hette “Den stora sjöormen”och handlade om telegrafkabeln i Atlanten och om fiskarnas grubblande över denna nya fisk, “som det inte var något slut på”. Det var bra påhittat, och det minns jag ännu. Då jag blev trettio år, skulle min vän Carl Larsson illustrera Andersen, och då förnyade jag bekantskapen, men då hade jag den glädjen att kunna sätta boken i händerna på m i n a barn. Och som de voro barn av sin tid, så frågade de mig, om “det var sant allt det där”. Jag minns inte vad jag svarade! Det var nämligen omkring 1880, då alla gamla sanningar vore satta under diskussion. Jag blev fyrtio år och upptäckte Andersens romaner, på tyska. Jag förundrade mig över den orättfärdighet, varmed man behandlat Andersens romaner. “Bara en spelman” är ju en stor saga, och en av de bästa, och att en roman är poetisk, kan inte längre anses som ett fel! Jag blev femtio år och kom till danska kusten. Cavling kommer ihåg det. Jag bodde i ett lusthus medrankor på väggen; jag strövade omkring i bokskogen och simmade i Öresund, och så lånade jag på lånbiblioteket Andersens Eventyr. Nu ska vi se, om de ha hållit sig! De hade hållit sig! - Elddonet gav ännu gnistor, pilträdet grönskade, tennsoldaten skyldrade gevär, fastän han varit i beröring med rännstenen, och detta år 1900, sedan utilismen och nationalekonomien rullat fram med sina ångvältar. Det var en stark karl! Om lördag fyller min yngsta dotter fyra år, och då skall hon få Andersens sagor, på danska, i vart fall för att hon må titta på bilderna. Kanske hon också kan läsa sagorna, fast jag inte vet det; hon är ju ett underbarn, och hennes mormor var danska, från Odense. Andersen håller sig, och Anbdersen följer mig! Politiken frågar slutligen vad jag har Andersen att tacka för. Jag svarar: Läs mina enkla S a g o r av 1903, och se själv var jag har gått i lära! Många lärare har jag haft: Schiller och Goethe, Victor Hugo och Dickens, Zola och Peladan, men jag vill lika fullt underteckna denna intervju med August Strindberg,
Elev av H. C. Andersen.
(Politiken 2 april 1905, omtryck i Samlade skrifter, femtiofjärde delen: Efterslåtter, 1920) = aaj267

(Bibliografisk kilde: HCAH 2004/121)

Ejnar Fors Bergström: I Sommar är det hundra år sedan den värdsberömde danske diktaren första gången gästade vårt land, och 1849 gjorde han den långfärd, som resulterade i reseskildringen "I Sverrig", vars inledning har en bestickande likhet med Nils Holgersson och vars hänförda skildring av Dalarna uppebarligen lockat konstnärar bland diktarens landsmän att följa i hans spår. Både Wilhelm Marstrand och Julius Exner valde sina motiv bland kyrkfolket i Leksand, där Andersen såg den syn, han återger med de inspirerade orden: "Livets Kilde sprang over Død og Grav." Svenska dagbladet, Söndagsbilagan 20.7.1937.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kopi af 700 Aar gammel Bronzelygte med den LIlle Havfrue i smuk Udskæring, efter Tegning af kunstneren Kinsen Kubota. Reproduktion af de Bronzelygter, der er fundet i den lange Korridor i Itsuhushuma-Helligdommen, og som er mere end 700 år gamle. På Lygtens to Sider er der i gennembrudt Arbejdemed hvidt Papir som Baggrund Figurer af Svanen (Den grimme Ælling) og Havfruen. Fyns Tidende, 21.11.1937.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-626)

Heri dele af afd. Professor Einar Christiansens engelske bibliotek. Katalog Nr. 83 [1940]. Andr. Fred. Høst & Søn. kataloget s. 3: "Nye Eventyr og Historier, Anden Samling" 1858. Med dedikation til Frøken Agnes Dunlop:

[Michael Rosing, Digter og pindar-Oversætter blev 1863 konstitueret som adjunkt ved Sorø lærde skole. Samme år ægt3de han Agnes Dunlop, der var ddatter af plantageejer på St. Croix John Balthazar Dunlop]

Frøken Agnes Dunlop:
Ved Slagelse, den gamle Skole-Stad,
Just, som vi begge to paa Vognen sad,
Faldt disse Blade bunden i Bouquet,
Bragt fra min Haves bedste Blomster-Plet,
ned til Dem - og nu her hvor nydeligt!
Fortællingen derom er straks et Digt.

fra H.C. Andersen.

kataloget s. 4: Improviseret vers skrevet i bogen

Missis seer til Lovdi hen,
Han kjæmmet var og vasket,
Hun siger "Var han en Ungersvend,
Til Gretnagreen vi trasket!"

Missis sidder saa luunt og godt,
klapper Lovdis Manke,
Hen er for hende som Æblekompot,
Han er hendes stadige Tanke.

Missis kjører i Sharabank,
Og det har der gjort saa mange,
Hun kysser paa Lovdis Pusselank,
Og taber Shawlet to Gange.

Missis og Lovdi sættes paa Vers,
De sidde til Verdens Ende,
ingen maa komme de to paatvers.
Han gøer og hun vil skjende.

H.C. A.

Basnæs Juni 1862.

Människor, som jag mött. Hovfotograf Alfred B. Nilson, Malmö, 76 år den 11. juni. Dagens Nyheter, 9.6.1941.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

I det gamle bageri overfor H.C. Andersens hus bager man rugbrød på samme måde i dag som for 150 år siden. / The old Rye-Bread bakery still stands as in the days of Hans Andersen.
Endelig en H.C. Andersen film (med Bodil Ipsen, Ib Schønberg og Preben Lerdorff Rye) / At long last a H.C. Andersen film. Odense Gæsten, 17. august 1950.
Planer om dansk H.C. Andersen-film. Mogens Lorentzen udarbejder manuskript til Palladium efter Preben Lerdorff-Ryes idé. Bodil Ipsen skal iscenesætte. Politiken, 28.5.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

83-årige Snedkermester Jørgen Andreas Andersen kalligraferede "Snedronningen" og udstyrede det med egne illustrationer, forærede bogen til 11-aarige Anne Bendtsen, som i mange år var på ferie hos naboens i Kastrup. Ekstrabladet, 27. juli 1954; Aarhus Stiftstidende, 11.8.1954; Nationaltidende, og Politiken, 12.8.1954; Land og Folk, 22.10.1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Paul Gjesdahl: 2. april er det 150 år siden Danmarks store eventyrdikter blev født. Den mangfoldige herre var også journalist, og vår medarbeider Paul Gjesdahl gir i denne kronikken en karakteristikk av ham som 'reporter' og reisebokforfatter. Arbeiderbladet, 29. marts 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

I anledning av H.C. Andersen-jubileet innbød foreningene Norden i Finland, ASverige og Noge til en stor premiekonkurranse om 'hvilket eventyr av H.C. Andersen liker du best, og hvorfor?' Konkurransen var åpen for skoleelver i alderen 12-14 og 14-16 år. Vårt land, 4.4.1955. Arbeiderbladet, 2.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Magli Elster: "H.C. Andersen fortalte eventyr / eventyr for småpiker / velstandsbarn satt om ham i ring / med lange kjoler og syv år gamle allerede / små små damer, håret børstet blankt og store øyne. / I småikers strenge liv / kom eventyret inn, det eneste virkelige - / og mannen med flaksende armer og store føtter / i kalosjer som slett ikke var lykkens / fortalte de deiligste og de sørgeliste - de enste sørgelige / i vår barndoms ville skatt av drøm og sagn. [langt digt til Andersens ære]. Dagbladet, 2.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hans Andersen: Erik Mørks allerede berømte eventyroplæsning kan nu får spå grammofonplade udgivet af H.C. Andersen Samfundet i København - indeholdende eventyrfortolkningen fra Alléscenen i København fra februar i år. Jyllands-Posten [før 1963]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ulf Torleif, Foto Carl Møller, [om folderen "Lerchenborg og H.C. Andersen"]. Kalundborg Folkeblad, og Sorø Amtstidende, 10.5. og 2.6.1962.
Hun fører slægtens traditioner videre. I dag, fredag den 6. juli, er det lige 100 år siden, H.C. Andersen første gang var gæst på Lerchenborg. Nu står oldebarnet af eventyrdigterens vært, Chr. Lerche, den unge komtesse Louise Lerche som leder af det H.C. Andersen Museum, der for nogle år siden indrettedes i slottes ene fløj. Berlingske Tidende, 1. juli 1961 og 6. juli 1962; Sigrid Tang, Aftenposten, 12.11.1959. NordSjællands Posten, 29. juni 1961.
Hvordan man frembringer aand og kultur til eksport. H.C. Andersen-mindestue aabnet paa Lerchenborg. Information, 7.7.1962.
Dals responsum, juni 1962 (privattryk).

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Beras: Det er tvivlsomt om han kan komme ... Oplistning af oplæsningerne i museet fra 1950 til i dag [tilføjelse til 1967] Fyns Tidende 3.2.1965. Med adskillige udklip om oplæsningerne.
Oplæsning i H. C. Andersens Hus 1950-67. På chefredaktør Ole Cavlings foranledning blev der på digterens fødselsdag den 2. april oplæst eventyr i HCAs Hus, udsendt af Danmarks Radio og, de første fem år, betalt af Ekstra Bladet, derefter af museet.
1950: Michael Redgrave (UK) - (Fyrtøjet, Hyrdinden og Skorsteensfeieren) Udsendt af BBC til engelsksprogede lande.
1951: Jeanne Moreau (F) - (2 eventyr) hilsen fra Frankrigs præsident Auriol, læstes af chargé d'affaires d'Harcourt. Udsendt af fransk radio.
1952: Eve le Gallienne(USA) - (2 eventyr) hilsen fra USAs præsident Truman læstes af ambassadør E. Anderson.
1953: Ulf Palme(S) - (?) Hilsen fra Sveriges konge Gustav Adolf læstes af ambassadør Beck-Friis.- Karin Nellemose, Preben Neergaard, Boolsen-Kvartetten.
1954: Margaret Rutherford (UK) - ("Little Ida's Flowers", "The Darning Needle", "The Collars") Hilsen fra UKs premierminister Churchill læstes af ambassadør E. Berthoud.
1955: Michael Redgrave (UK) - (Grantræet, Nissen hos Spækhøkeren). Stor fest i Forum i anl. af HCAs 150 års fødselsdag. På Odense Teater læste Bodil Ipsen "Den Grimme Ælling", altsammen overværet af kongeparret.
1956: Per Aabel (N) - (Sommerfuglen, Laserne, Gartneren og Herskabet)
1957: Helene Thiemig Reinhardt (A) - (En Historie, Theepotten)
1958: Poul Reumert (DK) -(Det har Zombien gjort, Den grimme Ælling, Flipperne)
1959: Elith Pio - (Historien om en Moder, Et godt Humeur, Vanddraaben)
1960: Ingeborg Brahms (DK) - (Moster, Sneglen og Rosenhækken)
1961: Aflyst pga skuespillerforbundets blokade mod DR. I stedet foretog H. Topsøe-Jensen en gennemgang af museet.
1962: Osvald Helmuth (DK) -(Hvad Fatter gjør ...), Hist hvor Vejen (sunget). Eventyret blev kommenteret af H. Topsøe-Jensen.
1963: Jarl Kulle (S) - (Sommerfuglen, Flipperne, Hjertesorg) Udsendt af Nordvision.
1964: Ingrid Bergman (S) - (Lille Claus og store Claus) Udsendt af Eurovision på engelsk.
1965: Victor Borge (USA) - (Klaverspil + Kejserens nye Klæder, Om Aartusinder) Udsendt på engelsk af EBU
1966: Bodil Kjer (DK) - (Hyrdinden og Skorsteensfeieren, Den uartige Dreng)
1967: H. Topsøe Jensen (DK) - (Det gamle Huus) Afl.: Asta Nielsen (Fem fra en Ærtebælg, Den stumme Bog)
1968: DR oplyste, efter skibbrudne forhandlinger med en international kunstner, at man ikke anså det for hensigtsmæssigt at opretholde oplæsninger 2. april.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Møller, Kr. Langdal, Den gamle digter på 22 år. Aarhuus Stiftstidende 22.5. 1971. - Om HCA's sværmeriske bekendtskab med Robert Watt (på grundlag af nr. 157 ovf.).

Egevang, Robert & Godfred Hartmann, Et hus i Nyhavn. Et københavnsk miljø gennem 300 år . Gyldendal, København 1973. Pp. 34-35, 197-217. - Om Nyhavn nr. 67, hvor HCA logerede hos familien Anholm 1848-65. - Bogen omtaler også Thomasine Gyllembourg, datter af Johan Buntzen, der ejede huset 1769-1806, hendes første mand P. A. Heiberg, samt deres søn J. L. Heiberg.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Åke Janzon: Det är H.C. Andersen-jubileum i år. Det är etthundrasjuttio år sedan han föddes och den fjärde augusti blir det hundra år sedan han dog. Att följa världsresenären och sagoberättaren på hela hans livs äventyr är en omöjlighet ... Svenska Dagbladet, 13.6.1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Marja Kaipainen [biografi på svensk] Uusi Anna, nr. 44, 1975.
Erkki Vala: I Hans Christians Fotspår. Uusi Nainen, 7. 1975.
100 år sedan Andersen dog. Huvudstadsbladet, 4. august 1975.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Nørregaard, Hans Chr., Evighedens frø. H. C. Andersens sidste år . Forlaget Klods-Hans, København 1976. iv, 112 pp. - Manuskript til TV-produktion udsendt 3.8.1975. [Med Preben Lerdorff Rye og Jesper Klein]. Niels Barfoed, Sommerfuglen og spyfluen, pp. 1-3; HCN, Produktion nr. 20822-1-1, pp. 4-22; Hans Christian Nørregaard (instruktør), Efterskrift [om modtagelseskritikken], pp. 101-12. - Anm.: Bettina Heltberg, Politiken, 4.8.1975; Jens Kruuse, Jyllands-Posten, 5.8.1975; Johan de Mylius, "Stakkels gamle Andersen. TV glemte hans sjæl.", Morgenposten, 10.8.1975. "Jesper Klein spiller {den unge] H.C. Andersen i TV" Ekstra Bladet, 14.7.1975

(Bibliografisk kilde: HCAH)

"4. August er det 100 år siden denne store danske diktern døde, skomakersønnen fra Odense somi tidlig alder bestemte seg for å bli verdensberømt. ... Vi har latt Per Aabel, vår suverene tolker av dikterens eventyrfortellinger, velge et favoritt-eventyr forvåre læsere." Alle Kvinner , Oslo 5.8.1975

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Af kærlighed til Odense og byens verdensberømte eventyrdigter, H.C. Andersen, oprettes inden længe en fond med adskillige millioner kroner bag. intiativtager er Skandinavisk Bogforlags direktør M.K.Gudmundsen og hans kone Else Gudmundsen. De økonomiske midler til fonden kommer bl.a. fra Skandinavisk Bogforlag, som direktør M.K. Gudmundsen i går solgte til sine samarbejdspartnere gennem mange år, forlaget Blacksell i England og Munksgaards Forlag i københavn. Fyens Stiftstidende, 12.8.1978.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Knud Johnsen: Nørre Vosborg slot ved Nissum fjord blev i går for første gang i 500 år åbnet for offentligheden. Ejeren Henrik Haubro ankom sammen med Lord Duncan-Sandys. Om HCAs ophold, hvor han var konstant forkølet. Jyllands-Posten, 26. marts 1982.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Niels Bastholm: En følsom, klar streg giver en ny version af det gamle eventyr Fyrtøjet. Birgitte Nielsen, 14 år , og uddannet kunsthåndværker har illustreret den nye bog. Jyllands-Posten 9.10.1983.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Verit Vikdal: I år er det 150 år siden Danmarsk store dikter H.C. Andersen fikk utgitt sine første eventyr. ... Vår reise i dag går i hans fotspor. Aftenposten, 25. maj 1985.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Henrik Oldenburg: Dansk kulturs centrum lå for 150 år sideni en ganske lille cirkel i Rom. Husene, pladserne, Café Greco og Den spanske Trappe står der endnu, men kun få danskere skænker dem en national tanke. Weekendavisen, 18.3.1988.

(Bibliografisk kilde: HCAH )

Stig Olesen: Han var hypokonder, politisk uvidende og lidt af en bangebuks - men H.C. Andersen var Danmarkshistoriens første interrailer og måske vor litteraturs bedste iagttager og rejseskribent. Og så opdagede eventyrdigteren allerede i 1841 danskernes nye rejseland: Tyrkiet. Vi er fulgt i H.C. Andersens 147 år gamle fodspor gennem det kaotiske Istanbul. Jyllands-Posten, 13. november 1988.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hans Andersen: Efteråret bliver den rene glæde for H.C. Andersen-læsere. Endelig lover dr. Erik Dal, at der kommer en revision af hans nu 30 år gamle bog "Fra H.C. Andersens boghylde". Jyllands-Posten, 28.10.1990.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Sten Tolderlund: "Digteren fejres over hele verden i anledning af 190 årsdagen for hans fødsel, søndag den 2. april. Interview med Johan de Mylius: "Hvad angår H.C. Andersens popularitet ser han ikke ud til at skulle komme i nogen krise i de første 100 år". Søndagsavisen 2. april 1995.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

I den gamle "Rampen", 6. årgang, nr. 5, dec. 1954, står der at Orla Pind efter en pause på mere end 40 år den 11. november spillede "Chr. IVs Dom" - der bærer tydeligt præg af at være kalkeret over H.C. Andersens 'Rejsekammeraten'. Suffløren maj 1995.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1995/115)

Rolf Dorset: I anledning af, at H.C. Andersen fylder 200 år i 2005 er der mange planer om festligholdelse. Den bedste måde at hylde ham på fremgår af årets Anderseniana. Interview med Johan de Mylius, som konstaterer, at hans værk for store deles vedkommende foreligger i en form, som ikke er hans format og betydning værdig. Det kan ikke studeres i relevant form. Fyens Stiftstidende, 16.4.1997.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1997/85)

Bo Frimodt: Fordi der (iflg. Kirkeministeriet, 1960) skal flages på halv på Langfredag, som i år falder på H.C. Andersens fødselsdag. Det ærgrer Torben Iversen Ugeavisen, april 1999.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Oversættelse til nudansk (anno 2000) af dr. phil. Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret v. Syddansk Universitet, i Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, København 2000, p. 443.

Claus Tillings Tale til H.M. Dronning Margrethe II den 2. april 2003

Se så, nu begynder vi. Når vi er ved enden af talen, ved vi alle hvorfor Deres majestæt i år får H.C. Andersen-Prisen og Medaljen

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hilkka Tenkanen-Søndergard, Tønder 2004. Speciale, konkluderende: Hvorfor virker Andersens sprog forbløffende frisk, medens de 100-150 år gamle oversættelser er støvede? Lejlighedstryk 63 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Reese, Jørgen, "Den gamle flyvske digter fylder 200 år". Flyv , LXXVIII:4, 2005, pp. 22-24. - Om HCA's forhold til flyvning og videnskab generelt.

Særsektion af Fyens Stiftstidende Hanne D. Frette: "Skummende historie" om Albanibryggerierne og HCA; Marianne Koch: "Skeletter er sjove at klippe" - om Sonia Brandes; Rikke Hyldgaard: "Et skakspil til hofdamen"; "Læs imidlertid Fyens Stiftstidende ... Fyns 233 år gamel avis har fulgt H.C. Andersen altid", Malene Birkelund: "Hun sover i digterens værelse" (i Fåborg), "Den nødvendige kærlighed" (HCAs forelskelse i Riborg Voigt påvirkede ham kunstnerisk), "En melodi der passede til ordet. Selv om HCA og Carl Nielsen fødtes med 60 års mellemrum, gennemlevede de begge almuens fattige kår før berømmelsen"; Hanne D. Frette: "Landsby-nøglen. Den Fynske Landsby fortæller historien om, hvordan størstedelen af Danmark så ud på H.C Andersens tid; Ivar Juel Nordentoft: "Åen, den ægte Andersen-vare"; Malene Birkelund: "I guldægget. 18 karat guld, 109 brillanter og 6327 facetslibnnger skulle der til for at ramme byens mest berømte søn ind i et unikt smykke"; Hanne D. Frette: "Ællingeskolen. Mønsterbryder. På H.C. Andersen SKolen i Odense er man stolte af at bære eventyrdigterens navn, for ligesom han tror man på at enhver har mulighed for at få et godt liv"; Malene Birkelund: "Jobbeskrievelse: H.C. Andersen" (interview med Ejnar Askgaard); Hanne D. Frette: "Forsker og formidler" (interview med Johan de Mylius); Marianne Koch: "Andersen var rastløs" (interview med Niels Oxenvad); Marianne Koch: "Den uartige teori" (interview med Rolf Dorset); Anders Mose Poulsen: "Blandt de kongelige (Interview med Peder Pedersen, Humlemagasinet); Kirsten Nepper-Rasmussen: "Med bibelen under hovedpuden. H.C. Andersen brød sig ikke om helvedes-prædikanter og gik sjældent i kirke. Alligevel havde han en stærk tro og det påvirkede hans arbejde".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

I dag er det 200 år siden, H.C. Andersen blev født. Det har vi siden nytår markeret ved dagligt at bringe et uddrag af hans dagbøger. Det slutter i dag. Politiken 2.4.2005.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H.C. Andersen-festen, Odense. Kinesiske turister kan blive den store jackpot de kommende år. Reklamemand roser Eventyrweekenden, og HCA-generalen er også tilfreds. 'Mere event end eventyr i parken', 'Fyrværkeriet: - fest eller fuser', Seeberg: Show ramt af egen succes. HCA-fest flot reklame for Odense. Læserbrev Alexander Danker: Der var ingen HCA-fest for børnene. 'Læsernes bedste HCA-oplevelser'. 'Verdenspressen kom forbi Odense'. I Andersens hat og hjerte. Tankevækkende, underfundig, gribende og smilende Andersen-forestilling: Kender du svimmel. Fyens Stiftstidende 4. april 2005.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Niels Højland: "For 138 år siden stod H.C. Andersen selv og iagttog faklerne og menneskemængden, som tiljublede ham. I går blev digteren igen hyldet - som afslutning på den ét år lange fejring af ham." Desuden blev Bjørn Nørgaards otte meter høje skulptur ved Odense Banegård afsløret. Jyllands-Posten 7.12.2005.

Kofoed, Niels, Løvens Bastion. Foredrag og essays fra et H. C. Andersen-år. 2006. 225 s. (Indhold: "De centrale temaer i H. C. Andersens eventyr", s. 9-32; "H. C. Andersen og teatret", s. 33-44; "Om geni-feberen. Christian Wilster, E. T. A. Hoffmann og H. C. Andersens Fodreise", s. 45-64; "H. C. Andersen i Grækenland", s. 65-76; "H. C. Andersen og Charles Dickens", s. 77-97; "Træets symbolske aspekter i 'Det gamle Egetræes sidste Drøm' (1858)", s. 99-111; "'Dynd-Kongens Datter' og Ægyptianismen", s. 113-30; "H. C. Andersen og B. S. Ingemann", s. 131-50; "Salmedigteren Ingemann", s. 151-74; "Anarkisten som nøglefigur i Henrik Pontoppidans forfatterskab", s. 175-98; "Henrik Pontoppidans betydning for Georg Brandes", s. 199-219; "Jubilæumskantate til H. C. Andersens 200-årsdag", s. 221- 25.)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jesper Mads Eriksen: For 200 år siden var der god kemi mellem spanske soldaterog danskerne. Det var der også i går, hvor en gruppe historisk interesserede spaniere besøgte Odense.
Tidsplan for HCA's fødselsdag. Fyens Stiftstidende, 2.4.2008.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

THOMASSEN, WILLIAM, Asylbevægelsen og det kjøbenhavnske Asylselskab. De første år 1827-1848. Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab, København 2011. Pp. 415-40 (“B.S. Ingemann og H.C. Andersen”).

8 siders festival-program midt i sektionen. Per Westergård: Halehoi for en festival. Morten Vilsbæk: - Kunstnerens dobbelte ansigt, Ye Minjun som står bag festivallogo, er international storsælger. - Bredt show åbner festen, Andersen bliver fortolket af både beatpoeten Claus Høxbroe og skuespilleren Ghita Nørby, mens Chris Minh Doky leverer jazz med internationalt format. - Jensens yngste barn, Kærlighed tl Odense er Palle Skov Jensens engagement i H.C. Andersen Festivals. Og ejeren af Jensen's Bøfhus har lært meget det seneste år. - I'm Your Man. Leonard Cohen er igen lige om hjørnet; Rune Moesgaard: En unik aften i vente - Oh Land sætter punktom for sin danske sommerturne med en optræden i Kongens have, som har krævet ekstra forberedelse; Malene Birkelund: På genopd(r)agelse i eventyrene. Sambainspireret eventyroptog med 3.000 af byens borgere fuldender daginstitutioners månedelange arbejde med H.C Andersen - Hun forsvinderi nd i stilheden, mens anmelderne venter på Agnes Obels anden soloudgivelse, kan fynboerne se hende optræde under H.C. Andersen Festivals; Lene Kryger: Ideer kommer ligesom kyllinger - alle fynske 8. klasser får en bog med udvalgte eventyr af H.C. Andersen; uddrag af johs. Nørregaard Frandsens skildring af H.C. Andersens liv og eventyr fra bogen; - Et godt grin giver et adrenalinkick: Thomas Mørk om festivalkabareten "Lattergalen"; Rune Moesgaard: Et eventyrligt sansebombardement - "Den Standhaftige Tinsoldat" med både lyd, lugt, lys og musik; Marie Jung: Andersen over det hele - festivalen tager digteren på ordet og tager ham alvorligt; Jesper Mads Eriksen: Nogle af de unge fra Odenses rap-undergrund er med på Spoken Word Festival; Kærlighedens mange ansigter: Selvfølgelig bidrager H.C. Andersens Hus til H.C. Andersen festivals. Og temaet bliver eventyrdigterens komplicerede kærlighedsliv. Tidstavle .. Når bare man har ligget i et svaneæg; Jørgen Volmer: Radio Klubbens kendte og knap så kendte; Malene Birkelund: Kunsten går i gaden; Ny Vestergade omdannes til bilfri kunstgade med eventyrlige billeder, kaffeslabberads og workshops; Jesper Mads Eriksen: Som en fire dage lang fernisering i Berlin, Phono Festival rykker ind i møbelforretning; Malene Birkelund: Det skal nok give genlyd rundt omkring (interview med Elisabeth Møller Jensen); Klodshans er folkets stemme - gennem hele H.C. Andersen Festivals kan publikum være med til at bestemme hvilket indslag, der har været det bedste, mest fantasifulde eller overraskende; Rune Moesgaard: En festival i festivalen - mens Odense samler sig om at hyldet berømte bysbarn, holdes også Danmarks nye Internationale Gadeteaterfestival; Marianne Kjær: Den forelskede dirigent - når verdensdirigenten David Angus slår tonen an til Opera på slottet 25. august, er det med total kærlighed i bagagen - Den norske sopran Kari postma glæder til igen at synge i Odense - teaterchef Kasper Wilton melder at han er klar til at føre publikum på en musikalsk og eventyrlig rejse i H.C.Andersens fodspor den 25. august. Fyens Stiftstidende, 17.8.2013.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Agnes Obel-succes - yndefuld melankoli i mørket. Shaka Loveless triumferede. Seebach på vej - kræs for kvinderne i Kongens Have. Vogt dig for de Jydske Helte. H.C. Andersen i nutiden. Hjørdis Plato illustrerer Prinsessen på Ærten. Festival i lømmelalderen. Centralbiblioteket: Kan du overleve et eventyr? Edvard Eriksens Klodshans har hele ugen været flyttet fra Risingskolen og ind til Domkirken. Byens hurtigste knallert og Cirkus Isaksen. Lyserøde menensker og opera. Billstok Røgsystem grundlagde dansk dancehall med deres første album for otte år siden. I dag spiller de i Odense. Angela brown blev kaldt for 80ernes Bessie Smith. Fyens Stiftstidende, 23. august 2013.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Traduit du danois et présentés par Michel Forget. Classiques du nord. Percée. Paris. Les belles Lettres. 2013. 166 s.

L'enfant mourant = Det døende barn
L'instant de la mor = Dødsøjeblikket
Nuit de Nouvel An = Nytårsnat
La rue Østergade considérée d'un point de vue poétique = Østergade
Phantasus (L'Imagination et la Folie) = Phantasus
Paysage du soir = Aftenlandskab
Temps gris = Gråt vejr
La reine des neiges = Snedronningen
L'âme = Sjælen
L'étudiant = Studenten
Le voleur = Tyveknægten
Qu'est-ce donc que notre vie ...? = Hvad er vort liv
Critique littéraire = Recension
Étude d'après nature = Studie efter naturen
Violettes = Martsviolerne
Le soldat = Soldaten
Vie de nomades = Vandrerliv
Le violoneux = Spillemanden
Mélodies du cœur = Hjertets Melodier: I J'ai vu, naguère, deux yeux bruns = To brune øjne jeg nylig så
II Mes pensées sont une montagne imposante = Min tanke er et mægtigt fjeld
III Tu m'as donné des fleurs = Du gav mig blomster
IV Tu es devenue la pensée de mes pensées = Min tankes tanke ene du er vorden
V Elles se sont fanées les fleurs que tu m'as données =Henvisnet er de blomster
VI Tu ne comprends pas le cours éternel des vagues = Du fatter ej bølgernes evige gang
VII Je t'aime - toi dont je ne pwux pas dire le nom = Jeg elsker dig - dig, som jeg ej tør sige
VIII Il est une légende - une conte = Man har et sagn - et eventyr
En premier plan et un brin de verdure = En forgrund og en smule grønt
Stances à la musique = Stanzer for musik
Tableaux imaginaires = Fantasibillede
Une halte sur la lande = Hvile på heden
Une scéne en hiver = Et Vinterparti
Le lourd, l'amer chagrin de l'homme = Mandens dybe bitre sorg
Le voyageur et l'habitant de la lande = Den rejsende og hedeboeren
Octobre = Oktober
La tempête = Stormen
La rose = Rosen
Le pouvoir du poète = Digterens magt
Le fils du désert = Ørkenenes søn
Dans la clarté de l'été = I skærsommer
Le berger = Hyrden græsser sine får
Et toi, puissante mort ... = Du stærke død
Le dernier chant d'un poète = En digters sidste sang
Loin, bien loin ... = Langt fra
Poésie = Poesien
La rose sur le cercueil = Rosen på kisten
Le vieil arbre = Det gamle træ
Psaume = Salme
Îles humides du nord ... = Op til de våde øer
Monsieur Petersen le jeune = Den unge Herr Petersen
Mon arbre = Mit træ. Imellem havens buske
Accords = Stemninger
Henriette Wulff =
Malaga I = Ved husets mur stod en hæk af geranier
Malaga II = Ingen kender mig, ingen kender jeg
Grenade = Granada. Den, som jeg gav af mit hjerteblod
Ma pensée, où s'envolera-t-elle ...? = Hvor flyver min tanke i morgen den dag?
Lorsqu'elle chantait = Da hun sang.
La fermière et ses œufs = Konen med æggene.
Souvent, parmi l'herbe maigre ... = Imellem fattigt græs og urt
Danemark, ma patrie = Danmark, mit fædreland
Jutland = Jylland mellem tvende have
Voyager, c'est vivre = Det er liv at rejse
La nouvelle année = Det nye år kommer susende
Excursion au Vesuve = Vandring på Vesuv
Odense = Du kære, gamle fødeby
Chaque Automne ... = Hvert efterår siger løvet, der faldt
Fionie et Suisse = Fyn og Schweiz
Pareille angoisse, jamais je n'ai connue ... = Jeg har en angst som aldrig før
Pour l'album de Mme Grove, née Fenger = Fru Grove, født Fenger
État d'âme = En Stemning
Tout passe comme le vent = Alt farer hen som vinden
Paris = Susende, vekslende, trættende, broget
La maison de mon enfance = Mit barndoms hjem.
Heures sombres = tunge timer
La nuit la plus courte = Den korteste nat
Le miracle = Miraklet. Fra pyramiden i ørkenens sand
Au printemps à Køge = I foråret i Køge. En lille lærke kvidrende kom
Dans les rayons du couchant ... = I aftensolens stråler
Si d'aventure .. = Hvis højt i juletræets top
Sans cesse la vie quotidenne = Friskt skyder hverdagslivet sine ranker
Le chant de la sirène = Havfruesang. Hvor bøgen hælder isn friske gren.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Malene Birkelund: Odense Teater slår to fluer med ét, når de under HCA-festivals viser jubilæumsforestilling for sin 10 år gamle teaterbygning.
H.C. Andersens vej til Odense Teater.
Fyens Stiftstidende, 21. maj 2014.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hvis Københavns Kommune siger ja, får Danmark om otte-ti år en gigantisk forlystelsespark i Nordhavn - større end Tivoli og med et tårn på 280 meter - tegnet af Bjarke Ingels' tegnestue, Big. Det skiver Ekstra Bladet, som også kan fortælle, at det såkaldte H.C. Andersen Adventure Tower vil rumme konferencecenter, hotel, lejligheder, butikker, offentlig park, boliger til studerende og socialt udsatte unge og altså også forlystelsesparken, som skal have H.C. Andersens eventyr som tema. Politiken, 17.5.2017.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

I år markeres det, at danske lektorer i 80 år har rejst rundt i verden og lært udlændinge at udtale danske stødvokaler, læse Søren Kierkegaard på originalsproget og været en slags agenter for dansk kultur og dannelse. Den tidligere sendelektor Mads Elf har altid haft H.C. Andersen på læseplanen, når han har undervist i udlandet.

"Han er bare fascinerende for mennesker på hele denne planet, fordi hans fortællinger kan læses højt for børn, uanset om de bor i Beijing, Bangkok eller Bogense. Jeg har ret hurtigt kastet de studerende ud i at læse 'Den lille Havfrue', som er en kæmpestor udfordring, men det er også inspirerende at kæmpe sig igennem en relativt overskuelig tekst, som er så rig på perspektiv og indlevelse. Og at kunne gøre det på originalsproget er virkelig noget, der kan engagere de studerende".

Politiken, 18.7.2017.

(Bibliografisk kilde: HCAH)