Søgeord: mit + livs + eventyr. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-97

Søgningen gav 97 resultater. Nummer 1-50:

Anacreon's Digte

udgivne, oversatte og oplyste ved S. Meisling, Doctor i Philosophien og Rector for Helsingøers lærde Skole. Kjøbenhavn 1926.
HCA har læst denne - og skriver i "Mit Livs Eventyr": Rectoren ... der har givet Literaturen fortrinlige Gjengivelser af Oldtidens classiske Digtere ...
Helge Topsøe-Jensen i noterne til MLE: 1817-33 udgav M. Oversættelser af Virgil, Bion, Moschus, Theocrit, Musæus, Anacreon, Ovid, Martial m. fl.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1985/120)

Udgivet 1826
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19116
[Informationer opdateret d. 18.9.2013]

Alferne paa Heden

"Alferne paa Heden" er en del af 3. kapitel i rejsebogen Skyggebilleder (1831). H.C. Andersen skrev i Mit livs eventyr (1855, her citeres fra Gyldendals udg. 1975), at "Beskrivelsen af "Alferne paa Lyneborghede" hører ganske til Eventyrdigtningen" (bd. 1, p. 288).
Udgivet 19. september 1831
Sprog: dansk
Genre: Enkelte eventyr
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 5681
[Informationer opdateret d. 30.9.2003]

Et Børneeventyr

"Et Børne-Eventyr" kalder HCA den lille fortælling, han i rejsebogen Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc., i Sommeren 1831 (udkom 19. september 1831) fortæller sig selv for at berolige sig efter at have set skuespillet "Drei Tage aus dem Leben eines Spielers" i Braunschweig. Teksten optræder som en del af 4. kapitel, s. 33-35 i Danske Klassikere-udgaven af Skyggebilleder v. Dansk Sprog- og Litteraturselskab, Borgen, Kbh. 1986.

H.C. Andersen nævner eventyret i Mit livs eventyr (1855, her citeres fra Gyldendals udg. 1975, bd. 1, side 288):

I "Harzreisen" [ Skyggebilleder ] findes egenlig mit første "Eventyr" under Afdelingen Braunschweig , hvor det fremtræder ironiserende med Dramaet "drei Tage aus dem Leben eines Spielers"

Teksten er online her på H.C. Andersen-Centrets netsted .

Udgivet 19. september 1831
Sprog: dansk
Genre: Enkelte eventyr
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10628
[Informationer opdateret d. 30.1.2004]

Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn 1835

H.C. Andersens første hæfte med eventyr, Eventyr, fortalte for Børn (8. maj 1835) blev bl.a. anmeldt i Johannes Nikolaj Høsts Dannora. For Critik og Anticritik I, 1836, s. 74. Denne negative anmeldelse af de første eventyr er den eneste, Andersen husker og omtaler i Mit Livs Eventyr (1855).

(Bibliografisk kilde: HCAH II-26)

Udgivet 1836
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9671
[Informationer opdateret d. 23.4.2013]

Une vie de poëte

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris , Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 ( AaJ 1338 ).

Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her ]

Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède , 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975 , hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

Udgivet Oktober 1837
Sprog: dansk, fransk, tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10969
[Informationer opdateret d. 22.4.2013]

Anmeldelse af Nye Eventyr. Første Bind. Første Samling (1844)

Nye Eventyr. Første Bind. Første Samling (1844) blev anmeldt i avisen Fædrelandet d. 19. november 1843, signeret "64". Den positive omtale glædede Andersen så meget, at han senere (I Mit Livs Eventyr bd. 1, s. 290f) daterede sit gennembrud som eventyrdigter, jvf. Erling Nielsen: Eventyrenes modtagelseskritik i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990, s. 152.
Udgivet 19. november 1843
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9682
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Første Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Første Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Første Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 164 Sider.

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Andet Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Andet Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Improvisatoren. / Original Roman i to Dele / af / H. C. Andersen. / - / Anden Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1854.

Titelblad. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 191 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. pr. Bind. (1. og 2. Bind udkom 7. 11. 1853). 1. Udgave af Improvisatoren 1835, se Nr. 264. - 2. Udgave, 1837, se Nr. 307.

Allerede 1847 var der hos Carl B. Lorck i Leipzig udkommet en tysk Udgave af H. C. Andersens Skrifter.
Den danske Udgave af Samlede Skrifter paabegyndtes med Udgivelsen af de ovenfor beskrevne Bind 1-2. Den samme Dag, som dette Dobbeltbind udkom, indrykkede Reitzels Forlag en Subskriptionsindbydelse i de københavnske Aviser, af hvilken det fremgik, at Værket, omfattende 22 Bind, vilde udkomme med 2 Bind hver anden Maaned. Prisen var 48 Sk. pr. Bind. Salg af enkelte Bind fandt ikke Sted, og Køberne maatte forpligte sig til at aftage hele Værket. I Juli 1855 afsluttedes Udgivelsen med Bind 21-22: Mit Livs Eventyr. Efter denne Tid udkom der fra Tid til anden nye Bind, som indeholdt Digterens senere Arbejder. Flere af disse Bind er Originaludgaver, idet Forlaget, for at spare Udgivelsen af en ny Bog og et nyt Bind til Samlede Skrifter, i Stedet udgav Bogen forsynet med dobbelte Titelblade, saaledes at det første af disse var Bogens egentlige Titelblad, det andet Titelblad til: Samlede Skrifter. Paa denne Maade udkom f. Eks. At være eller ikke være og I Spanien. Ved Andersens Død i 1875 var der ialt udkommet 28 Bind. Efter denne Tid udkom 6 Bind saaledes at Værket ialt bestaar af 33 Bind + Supplementsbind.

De enkelte Bind har følgende Indhold:

Bd. 1-2. Improvisatoren. (Udkom 1853).
3. O. T. (Udkom 1853).
4. De to Baronesser. (Udkom 1853).
5-6. Kun en Spillemand. (Udkom 1854).
7. Fodrejsen, Billedbog uden Billeder, Silkeborg (Udkom 1854).
8. Skyggebilleder, I Sverrig. (Udkom 1854).
9-10. En Digters Bazar. (Udkom 1854).
11, 12, 13 og 14. Dramatiske Arbejder. (Udkom 1854).
15-16. Digte. (Udkom 1854).
17. Agnete og Havmanden. Ahasverus. (Udkom 1855).
18. Historier, Biografiske Skizzer og Anmeldelser. (Udkom 1855).
19-20. Eventyr. (Udkom 1855).
21-22. Mit Livs Eventyr. (Udkom 1855).
23. At være eller ikke være. (Udkom 1857).
24. I Spanien. (Udkom 1863).
25-26-27. Nye Eventyr og Historier. (Udkom 1868).
28. Reiseskizzer og Pennetegninger. (Udkom 1868).
29. Nye Eventyr og Historier. (Udkom 1876).
30. Lykke Peer, Reiseskizzer, Bertel Thorvaldsen, Kong Saul. (Udkom 1876).
31-32. Dramatiske Arbeider. (Udkom 1876).
Supplementsbind. Mit Livs Eventyrs Fortsættelse.(Udkom 1877).
33. Digte. (Udkom 1879).

I det efterfølgende vil de enkelte Bind blive beskrevet.

Anm. af Samlede Skrifter: Dansk Maanedsskrift, 1. Bind, 229-248 af Grimur Thomsen .

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84, Anm.: A-676a,)

Udgivet 7. november 1853
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:634
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 635
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

Samlede Skrifter / af / H. C.Andersen. / - / Eet og Tyvende og To og Tyvende Bind. / Med Forfatterens Portrait. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C. A.Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1855.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter etc. - Portræt af Digteren udført af I. W. Tegner & Kittendorff's lith. Inst. - Titelblad (ovenfor beskrevet). - Smudstitelblad: Mit Livs Eventyr.

Mit Livs Eventyr. / Af / H. C. Andersen. / Med Forfatterens Portrait. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1855.

Titelblad. - Tekst: 589 Sider. - Forneden paa Pag. 1 med smaa Typer: H. C. Andersens saml. Skrifter. XXI og XXII. - 8vo. Pris 1 Rbd. (Udkom 19. 7. 1855). For Købere som ikke var Subskribenter paa Samlede Skrifter androg Prisen 3 Rdl Denne Salgsudgave, som i det Ydre fuldstændig er som den ovenfor beskrevne, adskiller sig dog fra denne ved at den ovenfor omtalte Bemærkning under Teksten paa Side 1 mangler og endvidere er naturligvis Titelbladene til Saml. Skrifter her bortfjernede. (Saml. Skr. I).
Anm. Dagbladet 11. 12. 1855, Nr. 291. - Flyveposten 1. 8. 1855, Nr. 175. - 2. 8. 1855, Nr. 176. - 3. 8. 1855, Nr. 177. ,7. 8. 1855, Nr. 180. - 8. 8. 1855, Nr. 181.
Chambers's Journal of Popular Literature, 13.10.1855. Gengivet i Littell's Living Age, 17.11.1855.
"Jeg vil være berømt!" svarede jeg og fortalte hende, hvad jeg havde læst om mærkelige Mænd, der vare fødte i Fattigdom. "Man gaaer først saa gruelig meget Ondt igjennem," sagde jeg, " — og saa bliver man berømt!" Det var en aldeles uforklarlig Drift, som drog mig. Jeg græd, jeg bad, og tilsidst gav min Moder efter, men lod dog først en gammel, saakaldet "klog Kone" fra Hospitalet hente, og denne i Kort og Kaffe spaae mig min Fremtids Skjæbne.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p. 472)

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/509)

Udgivet 19. juli 1855
Sprog: dansk
Genre: Biografiske arbejder
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:745
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 750
[Informationer opdateret d. 14.4.2015]

Et lille Indlæg.

Folkets Nisse, om "Mit Livs Eventyr".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 15. december 1855
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13587
[Informationer opdateret d. 9.11.2016]

Ein neues Märchen von Andersen.

Der fahrende Poet hatte in diesem Sommer im Schatten königlicher Gastlichkeit ausgeruht. Der großmüthige Schutzherr des modernen Sängerthums, König Max in Bayern, ließ ihn zu sich nach Hohenschwangau, seinem Zauberpalaste, der zwischen Wolken und Felsenkronen schwebt, entbieten. Der Märchenerzähler fühlte sich unter den wunderbaren Naturschönheiten der bayerischen Alpengegend recht eigentlich in seinem Element und hat sie in seiner neuesten Dichtung poetisch zu verklären gesucht. "Die Alpenrose" ist der Titel derselben; Der Reiz und Duft einer Blume ist das Symbol dieses lieblichen Märchens, das dem Dichter von neuem die Herzen der Lesewelt zuwenden wird.
F.v. H. Magazin für die Literatur des Auslandes 12.1.1856.
[HCA har ikke digtet om alperosen, men i Mit Livs Eventyr omtalt:
... var jeg istand til at modtage den kongelige Indbydelse til Slottet Hohenschwangau, hvor Kong Max og hans Gemalinde tilbragte Sommertiden.
Der kunde digtes et Eventyr om Alperosens Alf, der fra sin Blomst flyver gjennem Hohenschwangaus billedmalede Sale, hvor han seer Noget, som er endnu skjønnere end hans Blomst.
Mellem Alperne og Floden Lech i en aaben, frodig Dal, mellem to klare, mørkegrønne Søer, den ene noget høiere end den anden, hæver sig paa et Marmorbjerg Slottet Hohenschwangau, før stod her Borgen Schwanstein; Welfer, Hohenstaufer og Schyrer vare engang dets Herrer, deres Bedrifter leve endnu her i Billeder, malede paa Slottets Vægge. — Kong Max har, som Kronprinds, ladet Slottet restaurere og blive til den Pragtbolig, det nu er.
Intet af Slottene ved Rhinen er deiligt som Hohenschwangau, og ingen har der en Omgivelse som dette, den udstrakte Dal og de sneebedækkede Alper. Prægtigt løfter sig den høit hvælvede Port, hvor to Ridderskikkelser staae med Baierns og Schwangaus Vaabenbillede, Rude og Svane. I Slotsgaarden, hvor Vandstraalen springer fra Muren, der pranger med Madonnas Billed, malet al fresco, skygge tre mægtige Lindetræer, og i Haven, mellem en Fylde af Blomster, hvor de deiligste Roser svulme i det Grønne, troer man at gjenfinde Alhambras Løvebrønd; det iiskolde, friske Væld løfter endnu paa denne Høide sin Straale fyrretyve Fod i Veiret.]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 12. januar 1856
Sprog: tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 14289
[Informationer opdateret d. 2.12.2013]

Berigtigelse af en Fejl i »Mit Livs Eventyr«.

Trykt i Dagbladet 5. 2.1856, Nr. 30.
Udgivet 5. februar 1856
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:756
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 757
[Informationer opdateret d. 15.7.2011]

Mit Livs Eventyr. / Af / H. C. Andersen. / Anden Udgave. / Med Forfatterens Portrait. / [Monogram med Reitzels Initialer] / Kjøbenhavn / C. A. Reitzels Forlag. / 1859.

Forfatterens Portræt. - Titelblad: (ovenforbeskrevet). Paa Bagsiden heraf: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. - Smudstitelblad: Mit Livs Eventyr. - Tekst: 600 Sider. - 8vo. - Pris 3 Rbd. (Udkom 7. 11. 1859). 1. Udgave udkom 1855, se Nr. 745.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1955/10)

Udgivet 7. november 1859
Sprog: dansk
Genre: Biografiske arbejder
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:792
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 796
[Informationer opdateret d. 12.3.2012]

Fra den danske Bogverden, et nordslesvigsk Hefteskrift. Nr. 2: H.C. Andersen.

I. Digterens Barndom, af "Mit Livs Eventyr". II. I Slesvig. Af "Mit Livs Eventyr. III: Eventyr: Den grimme Ælling. Svinedrengen. De vilde Svaner. Hvad Fatter gjør er altid det igtige. Flipperne. IV: Historier: Historien om en Moder. Ib og den lille Christiane. Ved det yderste Hav. V: Digte: Poesien. Aftenlandskab. Danmark, mit Fædreland. De danske og deres Konge. Stemning i 1864.
Flensborg. Paa Gustav Johansens Forlag. Trykt hos H. R Hiort-Lorenzen i Haderslev. 1869. 96 s.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-437)

Udgivet 1869
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19768
[Informationer opdateret d. 16.4.2015]

The Story of My Life

Fortsættelsen på Andersens anden officielle selvbiografi Mit Livs Eventyr. Fortsættelse. (1855-1867) udkom først på engelsk i den amerikanske udgave af The Story of My Life ved Horace Scudder: Hans Christian Andersen. Author's Edition , Hurd and Houghton, New York. Sampson Low, Son and Marston, London. 1871. 569 p. - Anm.: Littell's Living Age, 9.9.1871; The Spectator, 14.9.1872, pp. 1173-74.

Udkom senere på dansk: H. C. Andersens Samlede Skrifter. Supplement til Mit Livs Eventyr , 1877.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1972/100. am: 1950/82, anm.: 1954/515)

Udgivet September 1871
Sprog: engelsk
Genre: Biografiske arbejder
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 5700
[Informationer opdateret d. 1.9.2014]

Mit Livs Eventyr. Fortsættelse.(1855-1867.)

Mit Livs Eventyr. Fortsættelse.(1855-1867.) Udgivet af JONAS COLLIN. C. A. Reitzel, København. [12], 180 pp. (= Samlede Skrifter , Supplementsbind.)
BFN 1071.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-735g)

Udgivet 1877
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:27   Bibliografi-ID: 1302
[Informationer opdateret d. 26.8.2014]

H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Supplement / til / »Mit Livs Eventyr«. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877.

Smudstitelblad: H. C. Andersens Samlede Skrifter. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Mit Livs Eventyr. / Af / H. C. Andersen. / - / Fortsættelse. / (1855-1867.) / Udgivet af / Jonas Collin. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877.

Smudstitelblad: Mit Livs Eventyr. (1855-1867.) - Titelblad: (ovenfor beskrevet). Paa Bagsiden anført: Bianco Lunos Bogtrykkeri. - Udgiverens Forord (upagineret Blad). - Indholdsfortegnelse - Tekst: 180 Sider. - 8vo. - Pris Kr. 1.00. (Udkom Maj 1877). (Saml. Skr. I). Har tidligere i engelsk Oversættelse været trykt i den amerikanske Udgave af The Story of My Life, New York 1871.
Anm.: Dagbladet 22. 11. 1877, Nr. 275. - Illustreret Tidende , Nr. 923, 3. 6. 1877, 363. - Nordisk Maanedskrift, I. 1877, 475-476 af L. Schrøder. - Norsk Tidsskr. for Literatur, 2. Aargang 1877, 245 af S. Müller. - Nutiden, Nr. 63, 2. 12. 1877, 86. - Nær og Fjern, Nr. 262, 8. 7. 1877, 15. Sp. 2.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH Anm.: A-735g)

Udgivet Maj 1877
Sprog: dansk
Genre: Biografiske arbejder
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:1071
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 1249
[Informationer opdateret d. 9.10.2013]

Hans Christian Andersen

GRIFFIN, G. W., Hans Christian Andersen. I hans: My Danish Days. With a Glance at the History, Traditions, and Literature of the Old Northern Country. Claxton, Remsen & Haffelfinger, Philadelphia. Pp. 189-223.
Endvidere henvises til pp. 285-87, hvor HCA's skildring af Oehlenschlägers død (i Mit Livs Eventyr) genfortælles.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1878
Sprog: engelsk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:39   Bibliografi-ID: 1319
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

H.C. Andersen. Samlede Skrifter. Anden Udgave.

H.C. Andersens "Samlede Skrifter" er udgivet i to danske udgaver (men udkom før på tysk: Gesammelte Werke fra 1847, inklusive supplementer 50 bind!): Samlede Skrifter bd. 1-33, 1853 (påtrykt årstallet 1854) - 1879 og Samlede Skrifter. Anden Udgave bd. 1-12, 1876-1880. Birger Frank Nielsen henviser konsekvent til andenudgaven af Samlede Skrifter , når han henviser til trykte versioner af tekster, han omtaler i H.C. Andersen Bibliografi. Digterens danske Værker 1822-1875 (1942). Henvisningerne er en hjælp til den læser, der vil finde og læse en tekst, og en del tekster, især lejlighedsdigte, er da heller ikke til at finde andre steder (eller var det ikke før udgivelsen af Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, Kbh. 2000). Det er standard at henvise til andenudgaven af Samlede Skrifter fremfor førsteudgaven, og det må skyldes forskellen i overskuelighed. Førsteudgaven er en lidt sær og rodet udgivelse, idet den indeholder førsteudgivelser af flere af de større værker, der hen ad vejen blev indlemmet i Samlede Skrifter i stedet for at trykkes som selvstændige publikationer: romanen At Være eller ikke være (1857, SS bd. 23) og rejsebøgerne I Spanien (1863, SS bd. 24) og Et Besøg i Portugal (1868, SS bd. 28). Det sidste bind i førsteudgaven, bd. 33: Digte. Tillæg (1879), supplerer bd. 15 og 16 (1854). Det udkom (nogenlunde) samtidig med andenudgavens eneste digtbind, bd. 12, der således samler digtene, der fylder tre bind i førsteudgaven.

Birger Frank Nielsen beskriver førsteudgaven nærmere i sin bibliografi, se http://www.andersen.sdu.dk/forskning/bib/bfn/vis.html?p=634&show=1 , og Gesammelte Werke beskrives yderligere her: http://www.andersen.sdu.dk/vaerk/register/info.html?vid=801 . Andenudgaven beskrives nedenfor:

1. Bind.

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Første Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Mit Livs Eventyr s. 1 - 554

Indbundet i samme bind, men udkommet senere, nemlig maj 1877: Mit Livs Eventyr. / af H.C. Andersen. / Fortsættelse / (1855-1867). / Udgivet af / Jonas Collin. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877.

2. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Andet Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

Improvisatoren s. 3 - 343

3. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tredie Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876

Indhold

O.T. s. 1 - 283

4. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjerde Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Kun en Spillemand s. 1 - 304

5. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

De to Baronesser s. 3 - 259

At være eller ikke være s. 263 - 508

6. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Sjette Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

Billedbog uden Billeder (1.-33. aften) s. 1
Lykke-Peer s. 41

Biographiske Skizzer s. 123

  1. En Periode af Ole Bulls Liv s. 125
  2. Henriette Hanck s. 128
  3. Jens Adolph Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann s. 130
  4. Johan Peter Emilius Hartmann s. 141
  5. Bernhard Severin Ingemann s. 147
  6. Bertel Thorvaldsen s. 149
Fodreise fra Holmens Canal til østpynten af Amager s. 161
Reiseskizzer s. 271
Silkeborg s. 273
I Schweiz (Ragaz, Løven i Luzern) s. 283
Festen i Obergammerau s. 292
Charles Dickens s. 299
I Danmark, (Skagen, Vænø og Glænø) s. 328
Jura Bjergene s. 343
Nürnberg s. 347

7. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Syvende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1877

Indhold

En Digters Bazar s. 3 - 385

8. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweitz etc. etc. i Sommeren 1831 s. 3
I Sverrig s. 123
I Spanien s. 255
Et Besøg i Portugal s. 483

9. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ottende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret s. 1
Fire Aarstider s. 37
Festen paa Kenilworth s. 69
Skilles og mødes s. 169
En rigtig Soldat s. 245
Den Usynlige paa Sprogø s. 271
Mulatten s. 303
Mikkels Kjærlighedshistorier i Paris s. 391
En Comedie i det Grønne s. 399

10. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tiende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Maurerpigen s. 1
Vandring gjennem Operagalleriet s. 83
Fuglen i Pæretræet s. 99
Kongen drømmer s. 133
Lykkens Blomst s. 167
Den nye Barselstue s. 237
Liden Kirsten s. 271
Kunstens Dannevirke s. 297
Bryllupet ved Como-Søen s. 311
En Nat i Roskilde s. 367
Meer end Perler og Guld s. 393

11. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Ellevte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1878

Indhold

Ole Lukøie s. 1
Hyldemoer s. 77
Nøkken s. 123
Indledning til Carnevalet s. 157
Paa Langebro s. 169
Han er ikke født s. 255
Da Spanierne varher s. 317
Ravnen s. 385
I Vetturinens Vogn s. 425
Kong Saul s. 435
Agnete og Havmanden s. 467
Ahasverus s. 549

12. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Tolvte Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[digte]

13. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Trettende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1879

Indhold

[eventyr/historier] - i bd. 13-15 i en rækkefølge, der ligger tæt på teksternes oprindelige udgivelseshistorie.

14. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Fjortende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

15. Bind

Titelblad: H. C. Andersens / Samlede Skrifter. / Femtende Bind. / - / Anden Udgave. / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1880

Indhold

[eventyr/historier]

Udgivet 1880
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10602
[Informationer opdateret d. 10.12.2003]

Lærebog i den danske Litteraturs Historie. Med Hovedpunkter af det øvrige Nordens.

MORTENSEN, KARL, Lærebog i den danske Litteraturs Historie. Med Hovedpunkter af det øvrige Nordens. Det Nordiske Forlag, København. Pp. 241-48.
6. udg., betitlet Dansk Litteraturhistorie [..], 1931; der pp. 148-52. (Afsnittet om digtningen er udvidet; til gengæld er et langt citat fra Mit Livs Eventyr udgået.)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1902
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:171   Bibliografi-ID: 1524
[Informationer opdateret d. 6.2.2014]

Lykkelig?

For Kirke og Kultur 1905, pp. 301-03. Gennemgang af "Mit Livs Eventyr".

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1905
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12249
[Informationer opdateret d. 20.11.2013]

Jugenderinnerungen von Anna Helene Holst, geb. Tönder-Lund,

Anna Helene Holst: Jugenderinnerungen von Anna Helene Holst, geb. Tönder-Lund,geb. 1800, gest. 1875. Aus dem Dänischen übersetzt von Nanna v.d. Hellen, geb. Holst. Hamburg. Druck von J. Heinrich Luhrs, 1905. 40 S.
Heri s. 37 om familiens ophold i Odense, hvor Lauras konfirmationsundervisning hos pastor Tetens, sammen med H.C. Andersen omtales - med citat fra "Mit Livs Eventyr".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1905
Sprog: tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19442
[Informationer opdateret d. 8.4.2014]

Mit Livs Eventyr

Mit Livs Eventyr , I: Barndom og Ungdom. I Uddrag til Brug for Mellemskolen udgivet af Dansklærerforeningen ved AXEL SÖRENSEN. Gyldendal, København. 89, XII pp.
Kort Oversigt over H. C. Andersens senere Liv og Virksomhed, pp. I-V; noter pp. VI-XII. - 2. udg., 1914 (89, XII pp.); 3. udg., ved Vald. Bjerre, 1921 (107 pp.); 4. udg., ved Osvald Larsen, 1929 ([4], 103 pp.). - Anm.: Fjerde Upplagan, 1930 H.S-m, Göteborgs Handels-och Sjöfarts-Tidning, 27.8.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH I-8)

Udgivet 1906
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:269   Bibliografi-ID: 1641
[Informationer opdateret d. 21.11.2011]

En Faders Vuggevise til sin Søn.

I "Mit Livs Eventyr" fortæller H.C. Andersen om Enken efter Præsten Bunkeflod. .... Denne Pastor Bunkeflods viser var en Gang kendt og mange af dem har lydt paa folkets Læber,nu er de glemte, og det ern en stor Sjeldenhed at finde et Eksemplar af dem. I en Samling findes følgende Vuggevise: "Sov, lille Barn, sov sødelig". Politiken, 6.9.1914.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 6. september 1914
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15625
[Informationer opdateret d. 26.10.2011]

H. C. Andersens tyske Selvbiografi.

Carl Behrens skriver om den tyske selvbiografi i "Das Mährchen meines Lebens" - den er ikke lig med "Mit Livs Eventyr". Nationaltidende 2.8.1915.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. august 1915
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12398
[Informationer opdateret d. 25.11.2013]

Bogen om Bakkehuset.

Bogen om Bakkehuset. Udgivet af Dansk Forfatterforening. Gyldendal, København.
Heri som bilag III facsimile af nogle sider af originalmanuskriptet til Mit Livs Eventyr. - Anm.: Illustreret Tidende 5.1.1919.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-658)

Udgivet 1918
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:377   Bibliografi-ID: 1794
[Informationer opdateret d. 21.11.2011]

H. C. Andersens Manuskript til 'Mit Livs Eventyr'

BRIX, HANS, H. C. Andersens Manuskript til 'Mit Livs Eventyr'. Nationaltidende (aften) 3. mar.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1921
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:412   Bibliografi-ID: 1845
[Informationer opdateret d. 21.11.2011]

De to Manuskriptspørgsmaal

DUMREICHER, CARL, De to Manuskriptspørgsmaal. København 27. mar.
Bl. a. om muligheden for at bevare originalmanuskriptet til Mit Livs Eventyr i dansk eje.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1921
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:415   Bibliografi-ID: 1848
[Informationer opdateret d. 21.11.2011]

Et H. C. Andersen-Manuskript.

Amerika byder en Formue for Manuskriptet til "Mit Livs Eventyr". Samtale med Ejeren, Skuespiller Nic. Neiiendam. Gossiper. [avisudklip uden angivelse, men formentlig Ekstrabladet ]
Avisudklip uden dato eller avisangivelse: Et literært Relikvi solgt til Amerika. Skuespiller Nic. Neiiendam sælger H.C. Andersens Manuskript til "Mit Livs Eventyr" for 20,000 Kr. / Ekstrabladet vil frelse denne literære Skat! Vi starter en stor Indsamling blandt Danmarks Børn!

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet Februar 1921
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12186
[Informationer opdateret d. 14.6.2017]

Om Tilblivelsen af H. C. Andersens 'Mit Livs Eventyr'

BRIX, HANS, Om Tilblivelsen af H. C. Andersens 'Mit Livs Eventyr'. Nationaltidende (aften) 9. mar.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 9. marts 1921
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:413   Bibliografi-ID: 1846
[Informationer opdateret d. 21.11.2011]

Mit Livs Eventyr,

Mit Livs Eventyr, I-II. H. Hagerup, København. 334; 350 pp.
Efterskrift af Erling Rørdam, H. C. Andersens sidste Aar, pp. 341-50.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1988/50)

Udgivet 1926
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:520   Bibliografi-ID: 1975
[Informationer opdateret d. 23.11.2011]

Nye Bøger. H.C. Andersen-Litteratur.

Carl Dumreicher: Anmelder Mit Livs Eventyr, Levnedsbog, Karl Larsens "H. C. Andersen i Tekst og Billeder" m.fl. Berlingske Tidende, 20.12.1926.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 20. december 1926
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18077
[Informationer opdateret d. 14.12.2012]

Danske Levnedsbøger. Leonora Christina, Johannes Ewald, H. C. Andersen.

Danske Levnedsbøger. Leonora Christina, Johannes Ewald, H. C. Andersen. Udgivet af VERNER SEEMANN. Gyldendal, København 1928-30. (Gyldendals Bibliotek, 16.)
Indledning til det meddelte uddrag af Mit Livs Eventyr pp. 204-09; med en indsat pl.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1928
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:586   Bibliografi-ID: 2054
[Informationer opdateret d. 28.11.2011]

Billeder fra Mit Livs Eventyr illustreret af Gerda Ploug Sarp.

Artikelserie under titlen "Bogvennen" i Berlingske Aften. 12.12.1930, 16.1.1931, 23.1.1931, 27.3.1931, 13.5.1931, 29.4.1932.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17024
[Informationer opdateret d. 30.4.2012]

Mit Livs Eventyr.

med Tillæg, omfattende Aarene 1855-67 i ny og prisbillig smukt udstyret Udgave. Gyldendalske Boghandel, København 1930. 581 s.- Anm.: Vestkysten, 30.5.1930. Bergens Aftenblad, 25. Apr. 1930; Göteborgs Handelstidning, 27.8.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH I-22, 1954/65)

Udgivet 1930
Sprog: dansk, norsk, svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17456
[Informationer opdateret d. 20.8.2012]

Det store H. C. Andersen-Manuskript, der gik til Odense

Det store H. C. Andersen-Manuskript, Mit Livs Eventyr, der gik til Odense. Nicolai Neiiendam fortæller om Manuskriptets Historie. I Forbindelse med Samtalen m Manuskriptet viser Fru Jonna Neiiendam os et Brev fra Andersen til hendes Fader. Brev Berlingske Tidende (aften) 4. mar.
Manuskriptet til Mit Livs Eventyr. "Protesten mod H.C. Andersen-Manuskriptets Offentliggørelse". Nationaltidende, og Berlingske Tidende 7.3.1930. - Se også flg. artikler: Clerk, Nationaltidende (morgen) 4. mar.; Johannes V. Jensen, smst. (morgen) 6. mar.; Clerk, smst. (aften) 6. mar.; Hans Brix, smst. (morgen) 7. mar.; Vilhelm Madsen, smst. (aften) 7. mar.; Svend Leopold, smst. (aften) 8. mar.; Carl Dumreicher, smst. (aften) 12. mar.; Aliquis, Politiken 5. mar.; George, Ekstrabladet 6. mar. - Cf. også Nationaltidende (morgen) 30.3.1930 (Den døde Digters Protest). Dagens nyheder, 4.3.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 4. marts 1930
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:772   Bibliografi-ID: 2258
[Informationer opdateret d. 30.4.2012]

Dagens Børn.

Ærbødigst: "Mit Livs Eventyr" skal udgives efter det oprindelige Udkast og menes at ville frembyde flere Overraskelser. Nationaltidende, 9.3.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 9. marts 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15671
[Informationer opdateret d. 31.10.2011]

H.C. Andersen i Pogeskolen.

Børnenes Side. Uddrag af Mit Livs Eventyr, Tegninger af Ungermann. Politiken Magasinet 30.3.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 30. marts 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15667
[Informationer opdateret d. 31.10.2011]

Fyns Tidende

Fyns Tidende (særnr.) 9. jul.: Mindefesten i H. C. Andersens By. 24 pp.
Indhold bl. a.: [a:] Herman Madsen, Bogen, hvor Eventyrenes Verden laa i Kim (om Fodreise); [b:] Niels Gyde, Af H. C. Andersens Historiebog. Strejftog i Eventyrdigtningens mindre kendte Egne; [c:] S. T. [Svend Thorsen], Om Tegningerne til H. C. Andersens Eventyr; [d:] Marie Kornbeck, Eventyret (fortalt efter Mit Livs Eventyr); [e:] Svend Thorsen, Hos H. C. Andersens Fremstiller. Thorkild Roose om Eventyrdigteren og Skuespilleren (interview); [f:] S-a., H. C. Andersens Besøg i Rom; [g:] Acj., Hvor H. C. Andersen-Minderne samles; [h:] Hans Brix, Digterens Barndomshjem og Odense omkring 1815 (uddrag af kapitlet Hjemmet i nr. 280 ovf.); [i:] Sv. Th. [Svend Thorsen], For Hoffet og i Fængslerne. Interview med H. C. Andersen-Fortolkeren Jacob Texiere; [j:] J-., Digterboligen i Munkemøllestræde; [k:] Herman Madsen, Portrætter af H. C. Andersen; [l:] S. T. [Svend Thorsen], Om at samle paa H. C. Andersen-Bøger og -Manuskripter. Forlagsboghandler Ejnar Munksgaard om sine Efterforskninger; [m:] Knud Hjortø, H. C. Andersens Livssyn (uddrag af nr. 818 ndf.). - [HCA-festlighederne refereredes i Fyns Tidende 12., 13. og 15. jul.; 13. jul. bragte bladet desuden en artikel af J. R., H. C. Andersen. Hjemmenes Digter.]

Hyldestdigt: Aage E. Christensen "Et lille hus af bindingsværk" i Odense Avis, 12.7.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 9. juli 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:765   Bibliografi-ID: 2251
[Informationer opdateret d. 19.10.2017]

Et H. C. Andersen Fund

OLRIK, H. G., Et H. C. Andersen Fund. Berlingske Tidende (aften) 14. nov.
Om HCA's korrektur på førsteudgaven af Mit Livs Eventyr. - Optrykt i let udvidet form i nr. 1190 ndf. (pp. 226-30). - "Kontorchef Olrik er atter ude efter Odense". Fyns Venstreblad, 15.11.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 14. november 1930
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:751   Bibliografi-ID: 2236
[Informationer opdateret d. 31.10.2011]

'Mit Livs Eventyr' i ny Udgave?

LARSEN, KARL, 'Mit Livs Eventyr' i ny Udgave? Politiken 1. dec.
"Dokumenterne om 'Mit Livs Eventyr' i facsimile." Hertil V. O. X., Moderne Litteraturforskning, Berlingske Tidende (aften) 1. dec.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1. december 1930
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:734   Bibliografi-ID: 2219
[Informationer opdateret d. 4.11.2011]

Mit Livs Eventyr. Forelæst i H. C. Andersen-Samfundet, Odense, 6. April 1934

TOPSØE-JENSEN, H. G., Mit Livs Eventyr. Forelæst i H. C. Andersen-Samfundet, Odense, 6. April 1934. I: Svend Norrild, Gunnar Knudsen, Paul Diderichsen og Paul V. Rubow (red.), Festskrift til Vilhelm Andersen fra Kolleger og Disciple. Udgivet i Anledning af hans Halvfjerdsaars Fødselsdag den 16. Oktober 1934. Gyldendal, København. Pp. 155-81.
Optrykt i nr. 2155 ndf. (pp. 173-210). - Anm.: Se u. nr. 1157 [d] ndf.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-204)

Udgivet 6. april 1934
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:839   Bibliografi-ID: 2342
[Informationer opdateret d. 9.11.2017]

H.C. Andersen-Forskning.

Paul V. Rubow skriver i denne kronik om "Mit Livs Eventyr", Eiler Høegs: "Af og om H.C. Andersens mødrene Slægt, Signe Toksvigs "H.C. Andersen", Tage Høegs "H.C. Andersens Ungdom". Dagens Nyheder, , 29.-30. januar 1935. - Hertil J.P. Bang: 18750

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 29. januar 1935
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16540
[Informationer opdateret d. 24.6.2013]

Nyt opsigtvækkende H. C. Andersen-Fund i Amerika. Jean Hersholt opsporer Manuskriptet til de sidste Afsnit af 'Mit Livs Eventyr'

H., HENRY [HELLSSEN], Nyt opsigtvækkende H. C. Andersen-Fund i Amerika. Jean Hersholt opsporer Manuskriptet til de sidste Afsnit af 'Mit Livs Eventyr'. Berlingske Aftenavis 27. maj. Facsimilegengivelse af brev 28. Oct. 1869. Brev

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 27. maj 1938
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:960   Bibliografi-ID: 2489
[Informationer opdateret d. 5.12.2011]

Människan H. C. Andersen

SöDERHJELM, HENNING, Människan H. C. Andersen. I hans: Författareprofiler. Albert Bonnier, Stockholm. Pp. 141-49.
Oprindelig offentliggjort som anm. af Mit Livs Eventyr (4. udg.; Gyldendal, København 1930) i Göteborgs Handels- och Sjöfarts-Tidning 27. aug. 1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 27. august 1938
Sprog: svensk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:950   Bibliografi-ID: 2477
[Informationer opdateret d. 12.1.2012]

Pohádka mého života

Detství a jinošství / Hans Christian Andersen ; [Peožila z dánštiny Nina Neumannová]. Nakl. údaje. V Praze : Kalich, 1939 (v Semilech : Josef Glos). 130 S. - Anm.: Avisudklip 1945: Mit Livs Eventyr oversat i sin Helhed ti det Sted, hvor H.C. Andersen teager Filosofikum. Den sidste Del af Værket er genfortalt i en kort Efterskrift.

(Bibliografisk kilde: HCAH: kun anm.!)

Udgivet 1939
Sprog: tjekkisk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17296
[Informationer opdateret d. 11.6.2012]

Nye Bidrag til 'Mit Livs Eventyr's Historie

TOPSØE-JENSEN, H., Nye Bidrag til 'Mit Livs Eventyr's Historie. Edda XL, pp. 52-75.
Optrykt i nr. 2155 ndf. (pp. 211-48).

(Bibliografisk kilde: HCAH A-1055)

Udgivet 1940
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1015   Bibliografi-ID: 2553
[Informationer opdateret d. 5.12.2011]

H. C. Andersen og hans unitariske Tro.

KIERKEGAARD, THORVALD, H. C. Andersen og hans unitariske Tro. Protestantisk Tidende Nr. 14,, pp. 210-20. Med gengivelse af flere digte samt uddrag af "Mit Livs Eventyr".

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 15. juli 1941
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12944
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

Mit Livs Eventyr.

Mit Livs Eventyr. Med Farve-Illustrationer af NIELS LARSEN STEVNS. Udgivet af Statens Museum for Kunst. Nyt Nordisk Forlag, København. 345 pp.
Forord af Leo Swane pp. 7-11; efterskrift af H. Topsøe-Jensen pp. 341-43. - Med 50 akvareller (af 75 foreliggende). - Medtager ikke sektionen Bilag, så lidt som fortsættelsen 1855-67. - Foromtale: Politiken Magasinet, 29.8.1947. Nationaltidende, 27.4.1942; Leo Swane: Indbydelse til Subskription, April 1942; Anm.: Cornel., Nationaltidende 11. sep.; Kai Flor, Berlingske Tidende 11. og 15. sep.; R. G. [Richardt Gandrup], Aarhuus Stiftstidende 15. sep.; Berlingske Tidende, Ugens Billeder, 19. sep. 1943; Fr. Jul, Aarhuus Stiftstidende, 14.8.1944; K.P. Politiken, 11. Sep. ; semper, Kristeligt Dagblad, 11. sep.; Politiken, 12. sep.; Fyens Stiftstidende, 19. sep. - Engelsk oversættelse: se nr. 1480 ndf. Kobberstiksamlingen havde i anledning af bogudgivelsen en udstilling af Akvarellerne til MLE. Anm: Kai Flor, Berlingske Tidende 11.9.1943.
Udstillingen blev gentaget i 1955. Anm.: Helge Ernst, Social-Demokraten, 8.5.1955; Bene Larsen, Berlingske Aftenavis, 25. og 28. marts 1955; Sigurd Schultz, Dagens Nyheder, 4.4.1955; Lollands Tidende, 3.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1943
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1112   Bibliografi-ID: 2666
[Informationer opdateret d. 18.1.2017]

Mozaïekjes uit het leven van een sprookjeskind

MAELDERE, G. VANDEN, Mozaïekjes uit het leven van een sprookjeskind. I hans: Toen zij waren zooals gij. Lievens - Verdi - Andersen in den spiegel van hun jeugd. De Kinkhoren, Brugge en Brusel. Pp. 93-179. (Schild en vriend, 3.)
Al deze steentjes komen voort uit 'Mit Livs Eventyr' [..]; zij leenden zich gemakkelijk tot een sprookjesachtige bewerking.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1944
Sprog: hollandsk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1155   Bibliografi-ID: 2715
[Informationer opdateret d. 3.11.2014]

H.C. Andersens Odense staar endnu.

Tager man "mit Livs Eventyr" i Haanden, kan man gaa fra Sted til Sted og finde de nævnte Lokaliteter igen. - Omgivelserne er ændret, men Husene staar endnu. Billed-Bladet gaar med sine Læsere Tur i det af H.C. Andersens Odense, som lever endnu, lever til den geniale Eventyrdigters uforgængelige Minde. Mindehallen. Huset. Barndomshjemmet. Fattigskolen. Paaskestræde. O.T. Graabrødre Hospital. Doctors Boder. Sct. Knuds Kirke. Teatret. Billed-Bladet, 18. Januar 1944.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 18. januar 1944
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17341
[Informationer opdateret d. 23.1.2013]

Søgeord: mit + livs + eventyr. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-97