H.C. Andersen centret

Histoire d'une mère. Suivi de le caneton. Le mauvais prince. Les souliers rouges. Les cigognes. Par Andersen. Traduit du danois [nej tysk, af Brandon]. Mame et Cie. Tours. 1853. 137 s.
Ek17, Ek18, Ek25, Ek30, Ek47.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/650)

STRINDBERG, AUGUST, H. C. Andersen. I hans: Samlade Skrifter , LIV (= Suppl. I): Efterslåtter. Albert Bonnier, Stockholm. Pp. 443-45.
Oprindelig offentliggjort i Politiken 2. apr. 1905 (signeret: August Strindberg, elev av H. C. Andersen).

August Strindberg H. C. Andersen. Till Andersen-jubileet 2 april 1905. I Sverige säga vi inte ens H. C., vi säga Andersen rätt och slätt, ty vi känna endast en Andersen, och det är Andersen. Det är vår och våra föräldrars, vår barndoms, vår mannaålders och vår ålderdoms. När jag som barn fick fatt i en julkalender, hoppade jag alltid över verserna, ty de föreföllo mig så konstlade och prosaiska. Då så Andersens sagor föllo mig i händerna, frågade jag en äldre sakkunnig, om inte detta var poesi. “Nej, det är prosa!” svarade den vise mannen. - “Är detta prosa?” Så minnes jag det lilla kvartformatet med frakturstilen, jag kommer ihåg träsnitten, pilträdet som hörde till “Elddonet”, “Bollen och snurran”, “Tennsoldaten”, “John Blund” (Ole Luikø je), “Snödrottningen” och alla de andra. Och när jag läste och hade läst, blev livet mig så surt. Detta förfärliga vardagsliv med dess småaktighet och orättfärdighet, detta trista enformiga liv i en barnkammare, där vi plantor stodo för tätt och trängdes, kivades om maten och gunsten, blev mig outhärdligt, ty jag hade i Andersens sagovärld fått visshet om tillvaron i en annan värld, en guldålder, i vilken det fanns rättvisa och barmhärtighet, i vilken föräldrarna verkligen smekte sina barn och inte b a r a drogo dem i håret, i vilken något för mig absolut okänt kastade ett rosenskimmer även över fattigdomen och förödmjukelsen, det skimmer som med ett nu oanvändbart ord kallas: kärleken. Också om Orfeus erinrade han, denna skald, som sjöng på prosa, så att ej blott djuren, växterna och stenarna lyssnade och rördes, utan så att leksakerna fingo liv, tomtar och troll blevo verkliga, skolböckerna, dessa fasans ting, blevo poetiska, ja han gav hela Danmarks geografi på fyra sidor! Det var en häxmästare! Så skildes våra vägar. Men vid tjugufem års ålder skulle jag en dag åt en förläggare översätta “Andsersens sista sagor”. Jag märkte nog att tiden gått fram över både honom och mig. Utilismen och nationalekonomien hade då sin tid, och det var inget ont i det, men Pegasus hade blivit spänd för plogen. Dessa sagor vore litet prosaiska, men en av dem var rolig; den hette “Den stora sjöormen”och handlade om telegrafkabeln i Atlanten och om fiskarnas grubblande över denna nya fisk, “som det inte var något slut på”. Det var bra påhittat, och det minns jag ännu. Då jag blev trettio år, skulle min vän Carl Larsson illustrera Andersen, och då förnyade jag bekantskapen, men då hade jag den glädjen att kunna sätta boken i händerna på m i n a barn. Och som de voro barn av sin tid, så frågade de mig, om “det var sant allt det där”. Jag minns inte vad jag svarade! Det var nämligen omkring 1880, då alla gamla sanningar vore satta under diskussion. Jag blev fyrtio år och upptäckte Andersens romaner, på tyska. Jag förundrade mig över den orättfärdighet, varmed man behandlat Andersens romaner. “Bara en spelman” är ju en stor saga, och en av de bästa, och att en roman är poetisk, kan inte längre anses som ett fel! Jag blev femtio år och kom till danska kusten. Cavling kommer ihåg det. Jag bodde i ett lusthus medrankor på väggen; jag strövade omkring i bokskogen och simmade i Öresund, och så lånade jag på lånbiblioteket Andersens Eventyr. Nu ska vi se, om de ha hållit sig! De hade hållit sig! - Elddonet gav ännu gnistor, pilträdet grönskade, tennsoldaten skyldrade gevär, fastän han varit i beröring med rännstenen, och detta år 1900, sedan utilismen och nationalekonomien rullat fram med sina ångvältar. Det var en stark karl! Om lördag fyller min yngsta dotter fyra år, och då skall hon få Andersens sagor, på danska, i vart fall för att hon må titta på bilderna. Kanske hon också kan läsa sagorna, fast jag inte vet det; hon är ju ett underbarn, och hennes mormor var danska, från Odense. Andersen håller sig, och Anbdersen följer mig! Politiken frågar slutligen vad jag har Andersen att tacka för. Jag svarar: Läs mina enkla S a g o r av 1903, och se själv var jag har gått i lära! Många lärare har jag haft: Schiller och Goethe, Victor Hugo och Dickens, Zola och Peladan, men jag vill lika fullt underteckna denna intervju med August Strindberg,
Elev av H. C. Andersen.
(Politiken 2 april 1905, omtryck i Samlade skrifter, femtiofjärde delen: Efterslåtter, 1920) = aaj267

(Bibliografisk kilde: HCAH 2004/121)

ROLSTED, FRITHIOF, Den berømte Digter og den unge Skuespiller. Et tvangfrit Interview med H. C. Andersens mangeaarige Ven, Statsraad Emanuel Hansen. Morgenbladet 2. apr.
Smst. : Jørgen Nørborg, En Samtale med en Statue; Axel Thomsen, En lille Piges Indtryk af H. C. Andersen [Elisabeth Aarestrup]; Gyrithe Lemche, H. C. Andersen (et digt). Sylvester Hvid: "Det moderne Eventyr!". - Politikens Magasin, " Aarestrup-Minder i København. I Privateje i København befinder sig nogle Aarestrup-Minder, der ikke tidligere har været fremdraget, og som her afbildes for første Gang. Tre Emil Aarestrup Børn klippet i Silhuet af Digteren H.C. Andersen" [nej, det er ikke korrekt!] Påstanden gentaget af Ernst Mentze, Berlingske Tidende, 3. dec. 1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Børge Rudbeck: Interview med H.St. Holbeck: "Maaske skulde man være varsom med at sige det, men nej, Andersen har ikke betydet meget for Odense By ..." Verden og Vi, 21. maj 1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kaj Munk: "Liv og glade Dage. Femten smaa Hilsener med løst Krudt til de muntreste af mine Kammerater, naturens egne Drenge, de danske Jægere." Nyt Nordisk Forlag. København MCMLXX. Heri Afsnittet s. 70-79: Den Sommer og den Sø, om et møde hinsides med H.C. Andersen:

Noget af det bedste ved at komme i Himlen engang skal blive ind imellem at faa Lov at besøge Jorden. Det første, jeg vil foretage mig, efter at jeg har indrettet mig og er faldet lidt til deroppe, skal være at opsøge H.C. Andersen. Naar jeg har faaet sagt ham, hvem jeg er, og hvor inderligt jeg holder af ham, vil jeg bede ham gøre mig den Glæde at tage en Tur med mig ned til Aabjerg Sø. »Hvor ligger den henne?« vil Andersen spørge; og naar han hører, at der ikke er langt fra den til Nørre Vosborg, hvor noget af hans prægtige »En Historie fra Klitterne« blev til, vil han ikke være længe om at faa Hanke i Paraplyen. Og enten vi nu har Vinger paa til den Tid eller ikke, saa vil jeg have fat i en Baad, naar vi først er kommet derned. Vi prøver at laane Vedersø-præstens; det giver Anledning til at gaa en Tur i den hundredaarige Have, der med sine Ahorn, Elme, Bøge og Ege er en Sjældenhed saa nær ved Havet og derfor befolket med en Vrimmel af Sangfuglearter, saa alle Forsommerens Dage er kimende Kor.
Jeg standser ærbødigt ved Linden og spørger: »Hvor kan det være, Andersen, at der er saadan en Forstaaelse, en-en-en Samhu mellem Træ og Menneske? Det første, Kolonihaveejeren gør, er jo at plante et Træ. Og i et lykkeligt Vers siger Bull det saa rigtigt: »Se bare den birken dær, hvor v o r den er !« Andersen snyder Næsen og smiler: »Det kunde jo være en ældgammel Historie, stamme helt fra den Tid, inden vi endnu fik Ben og lærte at jage og jages, dengang vi selv var Træer og slet ikke tog os andet til end at staa Aaret rundt med udbredte Arme og tage mod de vekslende Vejr af Himlens Naade. Men spørg Jensen om d e t! Hvor er Baaden?« Den finder vi, og jeg faar ham anbragt i Bagstavnen, hvor han ikke skal bestille andet end samle Indtryk, mens jeg hiver i Aarerne.
I Begyndelsen virker han lidt forstemt; jeg har ham mistænkt for, at han allerede har fortrudt, at han er taget med; at han nok hellere vilde være blevet hjemme og siddet i Skyggen af et Palmetræ og læst »Den grimme Ælling« højt for Englene. Men da de første gule Aaknapper strækker Hals for at se Eventyrdigteren, og da der gaar en hvisken igennem Sivene: »Ss, det er Andersen! Ss, det er min salighed Andersen!« tøer han op. Da vi er naaet tværs over til Kølsholmen, hvor Engene kaster sig ud i den blaa Sø, grønne og med brogede Ungkreaturer paa Odden, mens Kirke og Mølle stiger til Siden midt mellem frugtbare Vange og bag os Præstegaardsbøgen spejler sin Top i Bølgen blaa, slaar han ud med Haanden og kalder en Vandlobelia en Alfetelefonmast og ler ad en »cyklende« Blishøne« [...]
Og jeg hører den gamle Digter derhenne hviske - og der er ligesom et forklarende Lys over hans grimme, smukke Ansigt: »Jeg skal digte et Eventyr om alt dette, saa der skal komme Taarer i den kære Guds Øjne, naar jeg læser det op.«
Da giver det et sæt i mig: Derhenne langs med Aakandebladet lurer et frygteligt Alligatorfjæs. Bundgræsset gror saa frodigt her, at det rækker helt op til Baaden; en Aal bliver synlig og bugter sig nok saa nydeligt [...] og vips er Aalen forvandlet til en Bestanddel af en Kæmpegedde. Nu havde vi det lige saa rart. Men til min Forundring ler Andersen bare: »Det var saamænd kun en lille Digter; han duede ikke til andet end til at fede Kritikken med. Nej, men Mennesker, de laver Giftgas og organiserer sig; saa er det først, det bliver slemt! Men se nu den vævre Sivsanger derovre; tænk at kunne flyve fra Siv til Siv og sidde og gynge paa Bladene.« [...]
Saa naar et lidet Bølgeskvulp Baaden som et Amen. Jeg griber om Aarerne: »Vi skal vel til at hjemad, Andersen.« Og Andersen, der er langt inde i sit nye Eventyr, svarer paa sit Fynske: »Ka' vi ikke lige saa gerne bliver her?«

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jens Kruuse: Dr.phil. Jens Kruuse spørger om Børn kan lide H.C. Andersen og faar Nej til Svar. Hvorfor? Dette Sørgsmaal besvares i Kronikken med en Henvisning til, at H.C. Andersens Naivitet var paataget, i Modsætning til f.Eks. Grundtvigs. Dr. Kruuse opfordrer Læserne til at blive som Voksne overfor vor store Eventyrdigter. Jyllands-Posten, kronik 21. April 1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

KRAGH-JACOBSEN, SVEND, Enestaaende H. C. Andersen-Bog for første Gang i Handelen. Billed-Bogen til Rigmor Stampe [... med "knallertvers"]. Berlingske Tidende 6. maj. Tilbudt "H.C. Andersens Hus" i Odense, der fandt prisen altfor høj. Museumsudvalget takkede nej, da man i forvejen har tre lignende og næppe ringere billedbøger. Nyborg Social Demokrat, 8. maj 1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

'Skyggen'. Eventyr af H. C. Andersen i meget aktuel gendigtning. De mange artikler i anledning af Sam Goldwyns HCA-film - samt af hovedrolleindehaveren Danny Kayes besøg i Danmark og i HCA's seng - er ladt ude af betragtning. Blot henvises til Den Gyldenblonde [ : Povl Sabroe], 'Skyggen'. Eventyr af H. C. Andersen i meget aktuel gendigtning, Politiken 27. nov. 'Skarp protest mod Danny Kaye i Odense', Politiken 23. og 24.7.1952. - Leder: "Ministeriet for uvedkommende anliggender", Politiken, 25. april 1952. -
John Gower: Danny Kaye Meets Miss Jeanmaire. Playing one of the world's finest storytellers, Danny Kaye teams up with one of the world's most glamorous dancers. Illustrated London, 20. dec. 1952.
Renée Jeanmaire: J'adore mon metier et la bonne cuisine. Voir, 21 Janvier 1952. Satire: "Dagens Jonas", Social-Demokraten, 18.3.1952. Is Danny Kaye Going too Far? The Clowning that upset the Danes, Illustrated London, 16. august 1952.
Programhefte, til selve filmen: Engelsk: Samuel Goldwyn presents Hans Christian Andersen color by Technicolor. upag. [20 s]
Dansk: Samuel Goldwyn's H.C. Andersen. Danny Kaye, Farley Granger og Jeanmaire i H.C. Andersen. Et eventyr i Technicolor om verdens største eventyrdigter. s. 2-7: Handlingen. s. 8-9: Balletten "Den lille Havfrue". s. 10: Jeanmaire. s. 11: Wonderful Copenhagen.
Niels Nørlund: Amerika-Blade. Om Jean Hersholts arbejde med Samuel Goldwyn. Berlingske Aftenavis, 23.6.1952.
Lille H.C. A.-Slægtn.ing. Som nyeste trumf har han engageret en "slægtning af H.C. Andersen til at medvirke i filmen. Det er den 8-aarige blonde Lonnie Burr fra Pasadena, ... sønnesøn af Karl Einer Andersen, der var født i Odense, og som paastaas at have været H.C. Andersens Fætter. Nationaltidende, 6.5.1952.
Jean Hersholt: Send Topsøe Jensen til Hollywood. Goldwyn har i en presseerklæring tilbudt at betale alle rejseudgifter for en eller anden asvarlig dansk autoritet, som paa Danmarks vegne kunne komme over og tage stilling til H.C. Andersen-filmen, naar den er færdigoptaget. Topsøe takkede nej ti.l Hersholts forslag. Politiken,

(Bibliografisk kilde: artikler og film HCAH)

Lansbyforhold i senere Tiders Stenørken paa Nørrebro. kongen døde og Byen blev laaset af. "Skal jeg ikke fortælle et Eventyr?" "Nej, mange Tak, Hr. Andersen". Patriarkalske og strenge Arbejdsforhold hos Læremesteren. I Sommeren 1843 kom Wroblewski i Reitzels Boglade. En Gang var han sendt med en 100-Daler-Seddel til Anddersens Hjem og Digteren udtrykte sin Glæde ved at sige: "Det var en deilig brun Seddel! Mange Tak! Skal jeg ikke fortælle Dem et Eventyr, min lille Ven?" Men Wroblevski var klar over, hvad der ventede ham, hvis han kom for sent hjem. Han maatte sige "Nej, mange Tak!" og stikke af, skønt han kunde mærke, at Digteren var smækfornærmet. Senere gik dog H.C. Andersens Vrede over, og Wroblewski fik tilsendt et Eksemplar af Tobindsudgaven af Eventyrene, hvori digteren havde skrevet en Tilegnelse paa ikke færre end fire Vers. Berlingske Tidende, 1. maj 1953.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

HCA skrev i almanakken 28.5.1859: Kjørt om Formiddagen til Frederiksborg til Taffels; Kongen forærede mig sit Navnechiffer i en Ring; vi seilede paa Søen og derude læste jeg Waldemar Daae og hans Døttre, siden i Haven, Børnesnak, Et Stykke Perlesnor, den grimme Ælling og det første Besøg hos Taarnvægteren Ole.
Tilbudt til Goldwyn, der sagde nej tak, men ejeren haaber alligevel at gøre god forretning i USA. Politiken, 15.10.1953. Ekstrabladet, 21.10.1953. Fyns Stiftstidende, 22.10.1953.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Eskelund, Lotte, Han kunne godt sige nej. Anderseniana , 1990, pp. 34-42.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Eskelund, Lotte, Nej, sagde Andersen. Politiken 2.4.1991.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1993/177)

Oversættelse til nudansk (anno 2000) af dr. phil. Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret v. Syddansk Universitet, i Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, København 2000, p. 819.

Klaus A. Jensen: International storfilm om H.C. Andersen. Erik Bent Svendlund afleverer manuskript om et par måneder. Fyens Stiftstidende 12.2.2001. Peter Hagmund, Fyens Stiftstidende har interviewet Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret og Ejnar Askgaard, H.C. Andersens Hus i anledning af Just Betzers planer om at lave en film om HCA som kongesøn. Berlingske Tidende , 11.2.2001. "Forskere efterlyser DNA-test af H.C. Andersen, Jyllands-Posten, 14.2.2005. "Hoffet siger nej til DNA-test", Fyens Stiftstidende, 13., 14., og 15. februar; Hans Henrik Jacobsen, Fyens Stiftstidende, 16.2.2001.

(Bibliografisk kilde: HCAH)