Søgeord: hvad + gamle + johanne + fortalte. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-66

Søgningen gav 66 resultater. Nummer 1-50:

Eventyr, / fortalte for Børn / af / / H. C. Andersen. / - / Første Hefte. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets-Boghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1835.

Smudstitelblad Eventyr. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). Tekst: 61 Sider. - Indholdsfortegnelse. S. [62]. - 8vo - Pris 24 Sk. (Udkom 8. 5. 1835).

Indhold.

267. Fyrtøiet
(Saml. Skr. XIII, 1). p. 1
268. Lille Claus og store Claus
(Saml. Skr. XIII, 9). p. 17
269. Prindsessen paa Ærten
(Saml. Skr. XIII, 21). p. 42
270. Den lille Idas Blomster
(Saml. Skr. XIII, 22). p. 45

Med dette Hæfte begynder Udgivelsen af en Serie Eventyr bestaaende af 2 Bind betitlet: Eventyr fortalte for Børn, som udkom ialt i 6 Hæfter. Af praktiske Grunde skal her gives en Oversigt over Udgivelsen af alle Hæfterne, idet det dog skal bemærkes, at de enkelte Hæfter vil blive beskrevet under de Aar, i hvilke de er udkomne.
Serien bestaar af følgende Hæfter:

Eventyr fortalte for Børn:
1. Oplag. 2. Oplag 3. Oplag
1. Hæfte (61 Sider). 1835. 1842. 1845.
2. (76 ). 1835. 1843.
3. (60 ). 1837. 1846.

Eventyr fortalte for Børn. Ny Samling:
1. Oplag. 2. Oplag
1. Hæfte (58 Sider). 1838. 1846.
2. (53 ). 1839. 1847.
3. (49 ). 1842. 1847.

De 3 førstnævnte Hæfter danner 1. Bind, og med Udgivelsen af 3. Hæfte 1837 medfulgte: 1) nyt Titelblad (fælles for de 3 Hæfter). 2) Forord (med Overskriften: Til de ældre Læsere) VIII Sider samt 3) Indholdsfortegnelse over alle 3 Hæfter. De 3 sidstnævnte Hæfter (Ny Samling) danner 2. Bind og paa samme Maade som med 1. Bind medfulgte med Udgivelsen af 3. Hæfte i 1842: 1) nyt Titelblad med Betegnelsen Andet Bind. 2) Blad med Tilegnelse til Fru Heiberg (den samme Tilegnelse som findes i 2. Hæfte 1839). 3) Indholdsfortegnelse over alle 3 Hæfter.
Med Afslutningen af 3. Hæfte 1842 udgav nu Forlaget 1. og 2. Bind til en Pris af 72 Sk. pr. Bind. 2. Oplag af 1. Bind kom i 1846, og 2. Oplag af 2. Bind i 1847.
De forskellige Oplag af Hæfterne er meget ofte sammenblandede i de forekommende Eksemplarer, og da Hæfterne jo har Fællestitelblade til 1. og 2. Bind, er de enkelte Hæfters Titelblade ofte fjernede ved Indbindingen; da der imidlertid findes mange Afvigelser i Ortografien, Tegnsætningen etc. imellem de forskellige Oplag, vil man, hvis man skal undersøge et saadant Eksemplar, ved at benytte nedenstaaende Skema hurtigt kunne bestemme fra hvilke Oplag de paagældende Hæfter stammer.

1. Bind. 1. Oplag. 2. Oplag
1. Hæfte, 2, Lin. 7 f. o. kan heise Dig - kan heise dig
8, 7 f. n. Cavalier - Cavaleer
10, 4 f. n. bare et lille Øieblik - bare et Øieblik
2. Hæfte, 5, 4 f. n. groer - groe
33, 2 f. n. kjender Du ham! veed - kjender Du ham og veed
34, 1 f. n. stakkels - stalkes
3. Hæfte, 6, 5 f. n. Rosenblad -Nosenblad
6, 5 f. n. blaa - blaae

2. bind
1. Hæfte, 7, 6 f. o. lille Gaaseurt - unge Gaaseurt
17, 6 f. o. saadant - saadan
2. Hæfte, 9, 1 f. n. rigtig nok - rigtignok
52, 8 f. o. Bøster - Søster
3. Hæfte, 17, 2 f. n. Tinsoldaterne - Tindsoldaterne
33, 8 f. o. han (første Ord) - ham

"Fra Pressen er udkommet: Æventyr, fortalte for Børn af H.C. Andersen, 1ste Hefte, Heft 24 Sk. C.A. Reitzel". Berlingske politiske og Avertissements-Tidende. 21.5.835.
Anmeldelser af Eventyr fortalte for Børn: Dannora, 1836, 74. - Dansk Literaturtidende, 1836, Nr. 1, 10 - Kjøbenhavnsposten 18. 7. 1837, Nr. 196, 795-96. - Søndagsbladet, Nr. 20, 17. 5. 1835, 320.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/85, 1971/86, anm.: A-675, A-738b, 1971/456)

Udgivet 8. maj 1835
Sprog: dansk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:266
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 264
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

Eventyr, / fortalte for Børn / af / H. C. Andersen / - / Andet Hefte. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets-Boghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1835.

Smudstitelblad: Eventyr - Titelblad: (ovenfor beskrevet). Tekst: 76 Sider. - Indholdsfortegnelse S. [77] . - 8vo. - Pris 24 Sk. (Udkom 16. 12. 1835).

Indhold.

277. Tommelise
(Saml. Skr. XIII, 31). p. 5
278. Den uartige Dreng
(Saml. Skr. XIII, 42). p. 29
279. Reisekammeraten (se Nr. 72)
(Saml. Skr. XIII, 45). p. 84
(Om Eventyr fortalt for Børn se under Nr. 266 ).
- Anm.: Kjøbenhavnsposten, red. og udgiven af A.P. Liunge, Torsdag d. 31. Decbr. 1835.: - Desuden har Hr. H.C. Andersen, der ifjor udgav et Hefte: "Eventyr, fortalte for Børn", iaar forøget denne lille Samling med et nyt Hefte. Blandt de 3de Eventyr, dette indeholder, har - hvis vi tør fæste Lid til den Kritik, vi have hørt af det her meest competente Publicum - "Tommelise", især erhvervet sig Læsere.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-728g)

Udgivet 16. december 1835
Sprog: dansk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:276
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 267
[Informationer opdateret d. 30.1.2012]

  top Top

Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn 1835

H.C. Andersens første hæfte med eventyr, Eventyr, fortalte for Børn (8. maj 1835) blev bl.a. anmeldt i Johannes Nikolaj Høsts Dannora. For Critik og Anticritik I, 1836, s. 74. Denne negative anmeldelse af de første eventyr er den eneste, Andersen husker og omtaler i Mit Livs Eventyr (1855).

(Bibliografisk kilde: HCAH II-26)

Udgivet 1836
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9671
[Informationer opdateret d. 23.4.2013]

  top Top

Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn

De to første hæfter Eventyr, fortalte for Børn blev anmeldt sammen med Christian Molbechs Julegave for Børn (1835) i Dansk Litteratur-Tidende d. 6. januar 1836 under signaturen H.T. (jvf. Erling Nielsen: Eventyrenes modtagelseskritik i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990), s. 129.
Udgivet 6. januar 1836
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9673
[Informationer opdateret d. 5.10.2010]

  top Top

Eventyr, / fortalte for Børn / af / H . C. Andersen. / - / Tredie Hefte. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitets-Boghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno & Schneider. / 1837.

Smudstitelblad: Eventyr. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). Tekst: 60 Sider. - Indholdsfortegnelse. S. [61]. - 8vo. - Pris 24 Sk. (Udkom 7. 4. 1837).

Indhold.

304. Den lille Havfrue (Saml. Skr. XIII, 65). p. 5
305. Keiserens nye Klæder (Saml. Skr. XIII, 89). p. 52

(Om Eventyr fortalte for Børn se under Nr. 266 ).
Udgivet 7. april 1837
Sprog: dansk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:303
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 303
[Informationer opdateret d. 29.10.2003]

  top Top

Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn. Første Samling.

Eventyr, fortalte for Børn. Første Samling. Tredie Hefte (1837), fik kun én anmeldelse: d. 18. juli 1837 i Kjøbenhavnsposten , signeret "l.n.". H.C. Andersens ungdomsven Orla L ehman n var redaktør af avisen på det tidspunkt, og Erling Nielsen sandsynliggør i Eventyrenes modtagelseskritik i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990, s. 133, at Lehmann er anmelderen.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH a-728-j)

Udgivet 18. juli 1837
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9676
[Informationer opdateret d. 9.10.2013]

  top Top

"Til min lille Broder
(Med Andersens Æventyr)"

Nordisk Ugeskrift , udgivet af "Selskabet for en forbedret Retskrivnings Udbredelse", indeholdt under fællestitlen "Polemiske Småhug" to digte. Det første angik Andersens første hæfte af Eventyr, fortalte for Børn (1835) og var polemisk mod den negative anmeldelse i Dannora (I, 1836) . Denne kommentar til en anden anmeldelse var anonym (undertegnet pseudonymet Paidophilos), men var skrevet af P.L. Møller , der optog den i sine Lyriske Digte (1840), jvf. Erling Nielsen: ”Eventyrenes modtagelseskritik” i bd. 6 af H. C. Andersens Eventyr , Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, København 1990, s. 126f.
Udgivet 17. september 1837
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9672
[Informationer opdateret d. 30.9.2003]

  top Top

Une vie de poëte

Marmier, Xavier: "Une vie de poète", bragt i Revue de Paris , Oktober 1837. En biografi om H.C. Andersen, bl.a. baseret på et personligt møde med HCA i København i 1836. Artiklen indeholder desuden Marmiers oversættelse af digtet "Det døende Barn" til fransk: "L'enfant Mourant", gengivet i Poul Høybye: H.C. Andersens franske ven Xavier Marmier, 1950 ( AaJ 1338 ).

Artiklen blev oversat til tysk "Dänemark, Andersen nach X. Marmier" og udgivet 10. november 1837 i Magazin für die Literatur des Auslandes (Berlin). [kan læses: online her ]

Kjøbenhavns Morgenblad (A.P. Liunge) gengav Biografien 22. og 29. 7. 1838. (= HCAH A-726-a, 2000/384)
Artiklen udkom desuden senere i Marmiers Histoire de la littérature en Danemark et en Suède , 1839.

Andersen omtaler selv artiklen med titlen "La vie d'un poète" i selvbiografien "Mit Livs Eventyr, bd. 1 s. 274 i udgaven fra Gyldendal 1975 , hvilket har foranlediget andre til at gøre det samme.

Liunge i Kjøbenhavns Morgenblad, 22de Juli 1838
s. 97
Som bekjendt har Marmier, da han i f.A. opholdt sig her i Staden, til Revue de Paris (October 1837) leveret nogle interessante biographiske Efterretninger om vor Landsmand, Digteren H. C. Andersen, hvis aabne, Tillid vækkende personlige Væsen ikke mindre havde tiltalt ham, end flere af den unge Digters Arbeider. Et endnu fuldstændigere Billede af Andersens bevægede Ungdomsliv giver imidlertid en biographisk Skizze, som introducerer den nylig udkomne tydske Oversættelse af hans nyeste Roman: "Kun en Spillemand". Ligesom Marmier havde sine Noticer fra Andersen selv, saaledes har denne ogsaa meddelt den tydske Oversætter, Capitain G. F. von Jenssen, alle Data til hiin biographiske Skizze, i hvilken da ogsaa enkelte Urigtigheder, som havde indsneget sig hos Marmier, ere blevne rettede. Vi hidsætte her Skildringen af Andersens tidligere Liv, der baade er det meest Interessante og det for Flertallet af vore Læsere mindst Bekjendte af Artiklen:
"Andersens Bedsteforældre vare engang velhavende, og eiede en Gaard paa Landet; men der tilstødte dem allehaande Ulykker, af hvilke dog den værste var, at Manden gik fra Forstanden. Den arme Kone tog nu til Odense og bragte sin eneste Søn der i Lære hos en Skomager. Fuld af Livsfriskhed fandt Drengen sig i Førstningen bedre i sin Skjæbne, end sildigere; han benyttede sine fritimer til at læse Holberg, forfærdigede Legetøi og digtede nogle Arier. Knap 20 Aar gammel giftede han sig med en ung Pige, der var ligesaa fattig som han, og deres Trang var saa stor, at de ikke engang havde en Brudeseng, saa at den begyndende Ægtemand selv maatte tømre sig en sammen. Der var netop død en Greve, hvis Liigkiste stod paa et Træstillads, som blev solgt efter begravelsen. Den unge Brudgom kjøbte det og omarbeidede det til sin Ægteseng; dog maa Arbeidet ikke have været fuldkomment, da de sorte Sørgelister endnu mange Aar efter vare at see paa Sengen. Paa det samme Stillads, hvorpaa Greven, rig og død, havde ligget Parade, laae efter et Aars Forløb, den 2den April 1805, fattig, men levende, Pantet paa deres ægteskabelige Kjærlighed, Hans Christian Andersen. Da det nyfødte Barn blev døbt i Kirken, skreg det himmelhøit, hvorover den knarvurne Pastor blev meget fortrædelig og i sin Ærgrelse yttrede, den Unge skreg jo som om det kunde være en Kat, hvilket høiligen bedrøvede Moderen. En af Fadderne trøstede hende imidlertid med den Forsikring, at jo høiere Barnet skreg, desto smukkere vilde det engang synge, og det beroligede hende. – Andersens Fader var ikke uden Dannelse, men Moderen var lutter Hjertensgodhed. Parret levede godt sammen, men manden følte sig dog ikke lykkelig; han søgte aldrig sine Jævnliges Omgang, men holdt sig hellere hjemme, læste for de Andre af Holbergs Comoedier og Tusind og en Nat og gjorde Perspectiver og Dukketheatre til sin lille Søn, hvem han om Søndagen ogsaa tidt tog med sig til den nærliggende Skov, hvor de to da sædvanlig tilbragte hele Dagen sammen i stille Eensomhed. Ogsaa Bedstemoderen, en elskværdig gammel Kone, der med christelig Taalmodighed bar Husets Lidelser, virkede meget paa Barnets Gemyt. Hun havde været meget smuk, var venlig mod Enhver og derhos overordentlig reenlig i sine fattige Klæder. Veemodig fortalte hun ofte, hvorlunde hendes Bedstemoder havde været Datter af en riig o fornem Herre i Tydskland, hvilken Herre havde boet i Staden Kassel; men at Datteren havde forelsket sig i en Comoediant, hemmelig forladt sine Forældre og var sunken ned i Armod. "Og nu maa alle hendes Efterkommere bøde derfor!" sukkede hun saa. Den unge Andersen hang med Liv og Sjæl ved denne Bedstemoder; hun havde en Have ved Hospitalet at passe, og her tilbragte han de fleste Eftermiddage i sin tidlige Barndom mellem de mange Blomster. Den aarlige Fest, naar det affaldne Løv blev brændt i Haven, havde en ganske egen Tillokkelse for ham; men de vanvittige Fruentimmer, af hvilke nogle kunde gaae frit omkring, voldte ham megen Skræk. Tidt kom en af Vaagekonerne og førte den kloge lille Dreng hen til Spindestuen, hvor da alle de gamle Qvinder roste ham, fordi han talte saa godt for sig, og gjengjeldte denne Dyd hos ham med Eventyr og Spøgelseshistorier, som fortaltes ham i rigeligt Maal, saa at vist intet Barn paa hans Alder nogensidne har hørt flere deslige Historier end han, men heller intet Barn kunde være mere overtroisk end han. – Til Andersens tidligste Erindringer hører ogsaa Spaniernes Nærværelse paa Fyen i Aarene 1808 og 9. En Soldat af Regimentet Asturien tog ham en Dag paa Armen, dandsede, under Glædestaarer, som udentvivl Erindringen om et hjemme efterladt Barn aflokkede ham, langshen ad Gaden med ham, og trykkede saa et Madonnabillede imod den Lilles Læber,
S 98
hvoraf den fromme Moder tog megen Forargelse. – I Odense vare i den Tid endnu mange gamle Festligheder gjængse, som gjorde et dybt Indtryk paa Drengens let opvækkelige Gemyt. Laugene droge i Processioner gjennem Byen med deres Skildter, Søfolkene droge om i Fasten, og Folket vandrede til den hellige Regisses mirakuløst lægende Kilde.
Saaledes henrandt vor Digters første Ungdomsaar. Faaderen læste imidlertid flittigt i Bibelen; men lukkede den en Dag med de ord: "Christus har været et Menneske som vi, men et ualmindeligt Menenske," hvorover Konen brast i Graad, og paa Drengen gjorde denne Gudsbespottelse, som Moderen kaldte det, et saa heftigt Indtryk, at han i Stilhed bad for sin Faders Sjæl. "Der gives ingen anden Djævel," vedblev denne, "end den, vi bære i vor egen Barm!" Da han nu vaagnede en Morgen og havde skrabet Armen tilblods, formodentlig paa et Søm, erklærede Konen, at det var en Straf af Djævlen, der idetmindste havde villet vise ham, at han endnu var til. Faderens slette Lune tiltog imidlertid Dag for Dag; han længtes efter at komme ud i Verden. Dengang rasede krigen i Tydskland, Napoleon var hans Helt, og da nu Danmark allierede sig med Frankrig, gik han til Forstærkningshæren som simpel Soldat, i det Haab at han engang vilde vende tilbage som Lieutenant. Men Naboerne meente, det var Daarskab at lade sit skyde ihjel til ingen Verdens Nytte.
Det Corps, hvorved han stod, kom imidlertid ikke videre end til Holsteen; Freden blev sluttet, og snart sad den frivillige Kriger igjen i god Behold i sin borgerlige Bolig i Odense. Men hans Sundhed havde liidt; han vaagnede en Morgen phantaserende, og talte om Felttoge og Napoleon. Den unge Andersen var dengang først 9 Aar gammel; Moderen sendte ham ikke desto mindre hen til den nærmeste Landsby, for at spørge en klog Kone til Raads. "Vil min stakkels Fader døe?" spurgte hanængstelig. – "Døer din Fader," svarede Sybillen, "saa møder hans Gjenfærd Dig paa Hjemveien." – Man kan tænke sig, hvilket Indtryk dette Orakel maatte gjøre paa den desuden frygtsomme Dreng; og virkelig var hans eneste Trøst paa Tilbageveien den, at Faderen jo vidste, hvor bange hans lille Søn var, og derfor vist ikke vilde vise sig for ham. Han kom ogsaa lykkeligt tilbage igjen, uden at have seet Faderens Gjenfærd, og den tredje Dag efter døde den Syge. Fra dette Øieblik af var den unge Andersen overladt til sig selv; al den Underviisning han nød, bestod i, at han gik nogle Timer i en Fattigskole, hvor han lærte at læse, skrive og regne, de tvende sidste Dele kun meget ufuldkomment. – Den fattige Dreng fandt paa denne Tid Adgang i Huset hos Enken efter den i 1805 i Odense afdøde Pastor Bunkeflod, hvis Navn ved nogle lyriske Poesier er bekjendt i den danske Litteratur. Han maatte læse høit for Enken og hendes Svigerinde, og her hørte han for første Gang Benævnelsen Digter og med hvilken Kjærlighed man mindedes denne Egenskab hos den Afdøde. Dette gjorde et dybt Indtryk paa Drengen; han læste nogle Sørgespil, og besluttede da, ogsaa at skrive en Comoedie og blive en Digter, ligesom salig Pastoren havde været. Nu skrev han ogsaa virkelig et ægte Sørgespil, thi alle Personerne deri kom af Dage, og belagde Dialogen med mange Bibelsteder. Hans to første Tilhørerinder optoge dette den begyndende Digters første Værk med udeelt Bifald, og nu løb Rygtet derom hele Gaden igjennem. Alle vilde høre den vittige Hans Christians smukke Sørgespil. Men her var Bifaldet ingenlunde udeelt, de Fleste loe ret hjerteligt derover, medens Andre gjorde Nar af ham derfor. Det smertede den stakkels Dreng saa meget, at han tilbragte en heel Nat grædende, og ikkun kunde bringes til at tie ved Moderens alvorlige Advarsel, at hun vilde give ham Bank ovenikjøbet, hvis han ikke lod slige Daarskaber fare. Alligevel gav han sig i al Stilhed i Færd med at udarbeide et nyt Stykke, hvori der optraadte en Prinds og en Prindsesse. Men derved kom han i en stor Forlegenhed, da han slet ikke vidste, hvilket Sprog saa høie Personer førte, og dog meente, at de umuligt kunde tale som andre Mennesker. Endelig kom han paa det Indfald at indflette tydske og franske ord i deres taler, saa at disse fyrstelige Personers høie Ord bleve til et reent Pluddervolsk, hvilket imidlertid efter den unge Autors Mening var noget ualmindeligt og høit. Ogsaa dette Mesterstykke blev bekjendt i Nabolaget, hvisaarsag en Dag de kaade Drenge løb efter ham paa Gaden og raabte: "Sikken En, see! Der gaaer Comoedieskriveren!" – Men det blev ikke derved: ogsaa Skolemesteren miskjendte aldeles det Genie hos Drengen, der allerede tydeligt aabenbarede sig i slige Productioner; thi da den unge Andersen paa hans Fødselsdag forærede ham en Krands, hvor han havde inflettet et lille Digt, dadlede han ham derfor, og Lønnen, som den lille Digter høstede for sit første metriske Forsøg, bestod saaledes i Kummer og Taarer. - Imidlertid forværrede Moderens oeconomiske Stilling sig mere og mere, og da Naboerskens Søn fortjente Penge i en Fabrik, saa besluttede man,ogsaa at sende den gode hans Christian derhen. Den gamle Bedstemoder bragte ham til Fabrikherren og fældte sine bittre Taarer over at Armod, Bekymringer og Kummer alt saa tidlig skulde falde i hendes Sønnesøns Lod. I Fabrikken arbeidede for det meste tydske Svende, for hvilke Børnene tidt maatte synge danske Viser. Ogsaa Andersen blev opfordret dertil, og gjorde det gjerne; thi han vidste, at han gjorde lykke med sin Sang. Naboerne lyttede altid, naar han sang i Haven, og engang havde jo et heelt Selskab, som var forsamlet i den fornemme Naboes have, beundret hans rene Stemme og tilklappet ham Bifald! Et lignende Bifald vandt han i Fabrikken. Opmuntret derved, sagde Andersen: "Jeg kanogsaa spille Comoedie!" og reciterede derpaa hele Scener af Holbergs Lystspil. De andre Drenge maatte imidlertid forrette hans Arbeide; men det varkun i de første Dage, det gik ham saa godt. En dag, da han igjen maatte synge, sagde en af de tydske Arbeidere: "Han er vist en lille Jomfru!" og nu omringede de plumpe Svende ham og behandlede ham saa udelicat, at den undselige Dreng forskrækket derover løb hjem til sin Moder og grædende bad hende om, at han ikke mere maatte komme i Fabrikken. Hans Bøn blev ogsaa opfyldt; thi, sagde Moderen, hun havde ikke sendt ham derhen for Fortjenestens
S 99
Skyld, men alene for at han kunde være godt anbragt etsteds, naar hun gik paa Arbeide. – Drengen skulde til Theatret! havde flere Naboer sagt til hende; men da hun ikke kjendte andet Theater, end omreisende Skuespillere, rystede hun betænkeligt paa Hovedet og besluttede, hellere at lade sin Søn komme i Lære hos en Skrædder. Andersen havde nu allerede fyldt sit 12te Aar, var hjemme endnu stedse ganske overladt til sig selv, og slugte alle de Bøger, han kunde faae Fingre paa. Hans kjæreste Lecture bestod imidlertid i en gammel prosaisk Oversættelse af Shakspeare. Med Figurer, han havde gjort af Pap, spilte han hele Kong Lear og Kjøbmanden i Venedig. Paa Comoedie kom han kun meget sjeldent; men da han stod sig godt med Plakatbæreren, fik han alle Comoedieplakater af ham, satte sig saa om Aftenen ved Kakkelovnen, studerede de handlende Personers navne og underlagde derpaa alle de opførte Stykkeer en uægte Text. Andersens Læselyst og smukke stemme havde imidlertid tildraget sig Opmærksomhed hos flere fornemem Familier i Byen, af hvilke en lod ham kalde til sig. Drengens barnlige Væsen, hans stærke Hukommelse og smukke Stemme gav ham virkeligt noget ganske Eiendommeligt; man talte derom osg snart vilde man see ham i flere Huse. Dog holdt han stedse meest af den første Familie, der havde modtage ham med saa meget Deeltagelse, ja endogsaa engang forestillet ham for Prinds Christian: Det var hos Oberst Høegh-Guldberg, en ligesaa dannet som hjertensgod Mand, en Broder til den velkjendte Digter. – Paa denne Tid giftede Moderen sig igjen, og da Stedfaderen aldeles ikke vilde blande sig i Sønnens Opdragelse, saa fik vor Andersen derved endnu mere Frihed end tilforn. Legekammerater havde han ikke, og gik derfor tidt alene ud i Skoven, eller satte sig hjemme i en Krog for at sye Dukker til sit lille Theater. Moderen meente, at da han dog var bestemt til Skrædder, saa var det godt, at han øvede sig i at sye. Hvis det engang virkelig skulde skee – trøstede Drengen sig – saa maatte der falde mange deilige Lapper af, og han kunde da med dem om Søndagen sye nye Dragter til sin Theatergarderobe. – Saaledes nærmede sig da endelig hans Confirmation, hvortil han fik de første Støvler, han i sit Liv havde havt. Paa det at Folk kunde see dem, bleve de trukne over Beenklæderne, og da nu en gammel Syjomfru forfærdigede ham en Confirmationskjole af hans afdøde Faders Frakke, var den festlige Dragt complet. Aldrig før havde Andersen havt saa smukke Klæder. Glæden derover var saa stor, at Tanken derom endogsaa forstyrrede hans Andagt paa selve Confirmationsdagen, saa at han følte Samvittighedsnag derover og bad Gud om at tilgive ham den Synd at nære saa verdslige Tanker, og dog kunde han ikke unddrage sig fra, i samme Øieblik igjen at tænke paa de deilige knirkende Støvler. – Efter endt Confirmationsfest skulde Andersen da nu i Skrædderlære; men han bad sin Moder indstændig, dog at lade ham reise til Kjøbenhavn og gjøre et Forsøg paa at komme til det kongelige Theater; han forlæste hende Levnetsbeskrivelser af berømte Mænd, der havde været ligesaa fattige som han, og forsikrede hende, at han nok ogsaa vilde blive en berømt Mand. Alt i nogle Aar havde han lagt de Skillinger, han kunde faae tilovers, i en Sparebøsse, og disse vare nu voxede til den uudtømmelige Skat af 13 Rigsbankdaler. Synet af denne uventet store Sum blødgjorde ogsaa det moderlige hjerte; hun begyndte at give efter for sin Søns Ønsker, men vilde dog først høre en klog Kones Udsagn om hendes Søns tilkommende Skjæbne. Nu blev Sybillen hentet, og efterat hun havde seet i kort og Kaffee, lød Orakelsproget: ”Jeres Søn bliver en stor Mand, og til Ære for ham vil man engang illuminere Odense By.” – En saa lykkelige Spaadom matte vel rydde de sidste Hindringer af Veien. ”Saa reis da i Guds Navn!” sagde Moderen; men da Naboerne forestillede hende, hvor ubesindigt det var, at lade den 14aarige Dreng reise til den store Stad, hvor han ikke kjendte en Sjæl, svarede hun: han lod hende ikke have nogen ro, men hun var vis paa, at han nok vilde vende om igjen, naar han saae det store Vand, han skulde over. (Fortsættes).
s. 101. den 29de Juli 1838:
Man havde nævnet for den unge Andersen en vis Dandserinde som en meget formaaende Person ved det kongelige Theater. Han bevægede derfor en almeenagtet Mand i Odense til at medgive ham et Anbefalingsbrev til denne Dame, og nu tiltraadte han, forsynet med dette vigtige Papir og sine 13 Rbd., den skjæbnesvangre Reise. Moderen fulgte ham ud af Byen og udenfor Porten ventede den gamle Bedstemoder ham. Hendes før saa smukke Haar var i de sidste Uger blevet graat; grædende kyssede hun sin elskede Sønnesøn; hendes Smerte savnede Ord, og snart dækkede den kjøle Grav hendes Kummer. – Andersen reiste nu som blind Passageer med Posten til Nyborg, og ført paa de store Belt følte han, hvor eensom han dog nu stod i Verden. Saasnart han var kommen i Land paa Sjælland, gik han derfor hen paa et afliggende Sted, kastede sig her paa Knæ, og bad til Gud om Hjelp i sin forladte Stilling. Trøstet reiste han sig og nu gik den Dag og den paafølgende Nat uafbrudt videre gjennem Kjøbstæder og Landsbyer indtil han Mandag Morgen den 5te September 1819 øinede Kjøbenhavns Taarne. Udenfor Porten maatte han stige af og gik, med sin lille Reisebyldt under Armen, ind i den store Stad. Den bekjendte Jødefeide, som dengang, fra Syd til Nord strakte sig over hele Europa, var udbrudt her Aftenen iforveien og hele staden var i Bevægelse; ”Naomis” Begivenheder giver et tro Billede af Hovedstadens daværende Tilstand. – Tre Daler havde Reisen kostet; med de øvrige ti i Lommen tog den lille Eventyrer et logis i en Gjæstgivergaard. Hans første udflugt var til Comoediehuset; forbauset betragtede han den anseelige bygning, gik rundt omkring den og bad ret inderlig, at den dog snart maatte oplade sig for ham og at han maatte blive en dygtig Skuespiller. Dengang havde han vistingen Anelse om, at ti Aar efteret af hans dramatiske Arbeider skulde bliver optaget med Bifald og han for første Gang tale til Publikum. – Den næste Dag tog han nu sine Confirmationsklæder paa og begav sig paa Veien for at aflevere sit Anbefalingsbrev til den formaaende Dandserinde. Længe lod Damen ham vente paa Trappen,og da han endelig fik Audients mishagede Drengens keitede og naive Adfærd Konstnerinden i den Grad, at hun holdt ham for ikke rigtig i Hovedet, saameget mere som hun slet ikke kjendte den Herre, der have anbefalet ham. – Nu vendte Andersen sig til Theaterchefen og anholdt hos ham om Engagement, men ogsaa her var udfaldet kun daarligt. ”Han var for mager til Theatret,” lød Svaret. – ”O,” svarede Andersen, ”naar De giver mig 100 daler i Gage, vil jeg nok blive feed.” Chefen vilde imidlertid ikke indlade sig paa denne uvisse udsigt til en federe Rekrut til det kongelige Theater, og afviste Supplikanten med den Besked, at man ogsaa kun engagerede Folk af Dannelse. – Nedslagen stod den stakkels Dreng nu der; hen kjendte Ingen, der kunde have givet ham Raad og Trøst, ingen ved hvis Bryst han kunde græde. Da tænke han paa Døden, og netop dens Rædsler førte ham tilbage til Gud. "Naar Alting først gaaer ret ulykkeligt, vil han hjælpe mig," sagde han; "thi saaledes staaer der i alle de Bøger, jeg har læst." Han kjøbte sig en Galleriebillet og saae Paul og Virginie. Scenerne i 2den Akt, hvor det to Elskende adskilles, greb ham saa heftigt, at han brast ud i en lydelig Hulken og vakte alle de Omkringsiddendes Opmærksomhed. Beroliget ved deres venlige Tiltale, fortalte han nu Alle, hvem han var, hvorledes han var kommen her, at hans Kjærlighed til Theatret ikke var ringere end Pauls Kjærlighed til Virginie, og hvorledes han sikkert vilde blive ligesaa ulykkelig som Paul, hvis man ikke ansatte ham ved Theatret. Alle saae forundrede paa ham. – Den næste Dag bragte ingen glædeligere Udsigter, og hans Kasse var alt smeltet sammen til en Daler! Hvad var der at gjøre? Enten maatte han med en Skipper reise tilbage igjen for at blive udleet i sin Fødeby, eller gaae i Lære hos en eller anden Haandværker, hvilket dog vilde blive hans Lod i Odense, hvis han tog hjem igjen. En Snedker søgte netop en Læredreng; Andersen meldte sig, men snart blev han ogsaa her krænket af Svendenes letfærdige Tale, en Gjenstand for Alles Morskab, og det gik ligesom før i Fabrikken. Grædende tog han endnu samme Aften Afsked fra Mesteren.
Idet han nu bedrøvet vandrede gjennem Folkesværmen paa Gaderne, faldt det ham ind, at her endnu Ingen havde hørt hans smukke Stemme. Han opsøgte altsaa Prof. Siboni, Directeuren for det kongl. Conservatorium, hos hvem der netop var stort Middagsselskab, og deriblandt Digteren Baggesen og den berømte Componist Prof. Weyse. En munter Huusjomfru lukkede ham ind,
S 102
og hende fortalte han ganske aabenhjertigt, hvor forladt han var, og hvor stor Lyst han havde til at komem til Theatret, hvilket den unge Dame strax igjen forebragte Bordselskabet, som blev nysgjerrigt efter at kjende den lille Eventyrer, som Baggesen kaldte ham. Nu blev han kaldet ind og maatte synge for Selskabet og declamere Scener af Holberg. Da et Sted bragte ham til at erindre sin sørgelige Stilling og han brast i Graad, applauderede Selskabet. "Jeg spaaer, at der engang bliver Noget af ham!" sagde Baggesen; "men bliv for Alting ikke forfængelig, naar Publikum tilklapper Dig Bifald." Professor Sibonli lovede derpaa, at han vilde uddanne Andersens Stemme, saa at han kunde debutere paa det kgl. Theater, og sjæleglad forlod Drengen nu det lykkelige Huus. Dagen efter maatte han komme til Prof. Weyse, der ganske vidste at vurdere den arme ynglings forladte Stilling og ædelmodig samlede en Collect til ham, der indbragte 70 Rbd. Nu tog Prof. Siboni ham til sig og den første Underviisning medtog næsten et halvt Aar. Da var Andersens Stemme i Overgangsperioden og tabte sig næste ganske. Siboni radte ham nu, helelre at reise hjem og lære et Haandværk. Saaledes stod den stakkels Andersen nu igjen ligesaa forladt i Verden som før! Dog netop i denne tilsyneladende Ulykke laae Spiren til en bedre Skjæbne for ham. I sin Nød erindrede han sig, at der i Kjøbenhavn levede en Digter Guldberg, en Broder af den venlige Oberst i Odense. Til ham henvendte Andersen sig og fandt velvillig Modtagelse. Da Guldberg hørte, at den unge Odenseer kanp kunde skrive et Ord rigtigt, tilbød han ham sin Underviisning i det danske og tydske Sprog og skjænkede ham Udbyttet af et lidet, nylig udgivet Skrift. Ogsaa den ædelmodige Weyse, Kuhlau og andre anseete Mænd rakte ham igjen deres hjelpsomme Haand. – Nu skulde Andersen leie sig et Logis i Staden. Han fandt ogsaa en Enke, der var villig til at optage ham hos sig, men denne Dame boede i en berygtet Gade, og var omgiven af Damer, hvilke Digteren skildrer os med Victor Hugos Ord som 'les femmes échevelées qui vendent le doux nom d'amour'. Men hans Hjerte var altfor reent, hans Gemyt altfor barnligt til at han skulde kunne tænke over hvad der foregik omrking ham. Hans Værtinde var en haard, følelsesløs Kone, der ikke undsaae sig for at tage 20 Daler i Kostpenge om Maaneden for den arme Dreng, omendskjøndt hun kun anviste ham Logis i et forhenværende Spisekammer. Han gav hende imidlertid hvad hun forlangte, og fik nu og da nogle Skillinger af hende, naar han besørgede Byærinder for hende. Ingen kunde dog føle sig lykkeligere end den unge Andersen i sin nuværende Stilling, thi Professor Weyse havde formaaet Skuespiller Lindgreen til at instruere det unge Menneske, medens en af Soldandserne havde sat sig i Hovedet at gjøre en Dandser af ham. Andersen gik altsaa daglig i Dandseskolen, optraadte i nogle Balletter, og da hans Stemme igjen havde indfundet sig, maatte han ogsaa synge med i Chorene.
Saaledes var han da nu virkelig kommen til Theatret, og det gjaldt nu kun om at debutere og derved at erhverve fast Løn. Endnu stedse hildet af Overtro, tænkte han Nytaarsdag, at naar han den Dag kunde komme ind i Comoediehuset og der declamere et Stykke, vilde han ganske vist i Aarets Løb avancere til Skuespiller. Men desværre var Huset lukket den Dag, og kun tilfældigviis stod en lille Sidedør aaben. Gjennem denne listede Andersen sig, skjælvende, som om han havde noget Ondt i Sinde, op paa det mørke Theater, hvor intet Menneske rørte sig, traadte hen til Lampestilladsen, bad der knælende et Fadervor, det Eneste og Bedste, som her vilde falde ham ind, og gik saa trøstet hjem igjen. Bestandig haabede han endnu, at hans gode Stemme efterhaanden ganske vilde vende tilbage, hvilket dog neppe var at formode, da den arme Yngling af Mangel paa Penge næsten altid maatte gaae med Støvler, der vare itu, og vaade Fødder, og helelr ikke havde Vinterklæder. Skjøndt nu allerede 16 Aar gammel, var han dog endnu ganske Barn, saa at han hele Aftenen paa sti Kammer syslede med at sye Dukker til sit lille Theater, hvis Dragter han forfærdigede af Prøver, han havde tilbetlet sig i Boutikerne. Paa denne Maade gik de bedste Aar hen, i hvilke han kunde have lært Noget, og mange Kummerfulde Dage maatte han udholde, inden en mild Dag frembrød for ham. Guldberg øvede ham i dansk Stiil, og snart tilveiebragte Andersen en heel versificeret Tragoedie, der, paa Grund af den Færdighed, hvormed han deri havde vidst at behandle Sproget, vakte Oehlenschlägers, Ingemanns og Andres Opmærksomhed. Men ved Theatret lod man ham ikke komme til nogen Debut; man fritog ham endog for hans tidligere Forpligtelse til at freqventere Dandseskolen og synge i Choret, da man ønskede, at han vilde anvende sin Tid til videnskabelige Studier; men Ingen gjorde noget for ham i denne Henseende, og det faldt den stakkels Dreng tungt nok at erhverve det nødvendige til Livets Ophold. Da skrev han i sin store Nød et nyt dramatisk Stykke, i det Haab at det skulde blive antaget til Opførelse; men dette Haab slog feil, og ligedan gik det med et 2det og 3die Forsøg. – Paa denne Tid blev den ligesaa meget som udmærket Embedsmand høitskattede som for sin Hjertensgodhed almindelig agtede Conferentsraaad Collin Theaterdirecteur, og snart begreb denne kloge og klartskuende Mand hvad der slumrede i den unge Digter. Vel forkastede ogsaa han Andersens dramatiske Arbeider; men han gik strax til Kongen og udvirkede Tilladelse til at den unge Andersen paa Statens Bekostning maatte sendes til en lærd Skole i Provindserne, og blev fra dette Øieblik af en Fader for Ynglingen i dette Ords ædleste Betydning.
Nu gik Andersen fra Dandseøvelser, Romaner og Dukker over til mathematik, Latin og Græsk, og den 17aarige Yngling maatte finde sig i at lære de første Elementer blandt 10aarige Drenge. Rectoren behandlede ham imidlertid meget haardt, frakjendte ham alle Aandsevner, og glemte sig saa meget, miskjendte saa ganske en offentlig Lærers Pligter, at han gjorde den stakkels Yngling til Gjenstand for sine Meddisciplers Haan, og satte ham i en Tilstand af aandig Lidelse, der inden kort Tid vilde have tilintetgjort ham, hvis ikke den ædle Collin
S 103
og nogle andre trofaste Venner havde frelst ham af disse Qvaler. (Først efterat Andersens "Improvisatoren" var udkommen og optagen med udeelt Bifaldt erkjendte Rectoren sin Feil, rakte Andersen Haand til Forsoning og beklagede den Vildfarelse, han havde gjort sig skyldig i, ved at gjøre sig al umage for at ræde det den unge Digter af Gud givne Talent i Støvet (Side XI-XII).)
Da nemlig et Par Aar her vare forløbne reiste en af Lærerne til Kjøbenhavn og meldte Conferentsraaden, hvor slet og sorgløst den stakkels Andersen belv behandlet af Rectoren. Ikke saasnart havde Collin erfaret dette, før han ogsaa strax tog Andersen ud af Skolen og overgav ham til en Privatdocent. Et Aar efter (1828) blev Andersen akademisk Borger i Kjøbenhavn.
Faa Maaneder efter kom hans første literaire Arbeide i Trykken, hans "Fodreise til Amager," en Humoreske, der fandt saa stort Bifald, at der alt efter nogle Dages Forløb maatte foranstaltes et 2det Oplag og det 3die nu er under Pressen. Nu blev den unge Digter overalt optagen med forekommende Venlighed. Den danske Oversætte r af Shakespeare, Commandeur Wulff, den berømte Naturforsker, Etatsraad Ørsted, og mange ansete Familier og Lærde optoge ham som en Ven i deres Huus og Familien Collin skjænkede ham ganske et faderligt Hjem.
(Slutningen af Artiklen omhandler Andersens sildigere Productioner, hans Reiser etc., og indeholder neppe Noget, som jo torde være bekjendt for danske Læsere. Ogsaa hans Forhold til Hauch og H. Hertz ommeldes her, Begges Polemik imod ham, og hvorledes Begge siden venskabeligt have sluttet sig til ham, den Første ved skriftlig Tilnærmelse, efterat have læst Improvisatoren, den Sidste under deres fælleds Ophold i Rom. Om Molbechs Kritik over ham hedder det, "at den er saa haard, ukjærlig og uretfærdig, at den fortjener at kaldes Gjenklangen af en forudfattet Mening, men ikke en veltænkende Mands besindige Dom." "Uagtet alle disse Gjenvordigheder," tilføier J., "har Digterens egen Kraft og Forsynets kjærlige Haand med hver Dag ført ham sin bestemmelse imøde. Hans Personlighed og hans Værker have erhvervet ham mange Venner og Velyndere; hans Publikum er talrigere end hans Modstandere troe. Tydskland har imidlertid rigtigst opfaattet hans Værd og "das Conversationslexickon der Gegenwart" udtaler en dobbelt Sandhed, naar det kalder Andersen en af den nyeste Tids talentfuldeste danske Digtere, hvis Renommee imidlertid er mere erkjendt i Tydskland, end i hans Fædreland." – Slutteligen erfarer man, at Andersen arbeider paa et nyt Værk, som vil levere Frugterne af den Reise, han i Sommeren 1837 foretog gjennem Sverrig, ligesom og at hans "Eventyr for Børn" som "Mange i Danmark anssee for hans originaleste Arbeide," med det Første ville udkomme i tydsk Oversættelse hos Vieweg i Brunsvig. Paa Tydsk haves iforveien oversat hans "Skyggerids paa en Reise," "Improvisatoren," (ogsaa oversat paa Fransk), "O.T." og "Kun en Spillemand"; Chamisso har leveret et Fragment af hans "Agnete og Havmanden"; "Lykkens Kalosker" vil blive optaget i den tydske Udgave af Eventyrene; og en Mængde andre Digte af ham ere blevne oversatte af Chamisso, Gaudy, Gähler og nylig af Thomsen i hans "Harfe der Skalden").

(Bibliografisk kilde: HCAH, IMC G3)

Udgivet Oktober 1837
Sprog: dansk, fransk, tysk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 10969
[Informationer opdateret d. 22.4.2013]

  top Top

Eventyr, / fortalte for Børn / af / H. C. Andersen. / - / Ny Samling. / Første Hefte. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno / 1838.

Smudstitelblad: Eventyr for Børn. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tekst: 58 Sider. - Indholdsfortegnelse S. [59]. 8vo. - Pris 24 Sk. - (Udkom 2. 10. 1838).
Anm.: Berlingske Tidende 1. 11. 1838, Nr. 261.

Indhold.


326. Gaaseurten (Saml. Skr. XIIIs 124). p. 5
327. Den standhaftige Tinsoldat (Saml. Skr. XIII, 128). p. 14
328. De vilde Svaner (Saml. Skr. XIII, 132). p. 23

(Om Eventyr fortalte for Børn se under Nr. 266 ).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1956/58)

Udgivet 2. oktober 1838
Sprog: dansk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:325
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 322
[Informationer opdateret d. 29.2.2012]

  top Top

Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn. Ny Samling. Første Hefte

Eventyr, fortalte for Børn. Ny Samling. Første Hefte (1838) blev anmeldt anonymt 1. november 1838 i Berlingske Tidende. Det er avisens første anmeldelse af H.C. Andersens eventyr.
Udgivet 1. november 1838
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9677
[Informationer opdateret d. 30.9.2003]

  top Top

Anmeldelse af »Lekkameraden. Vald samling af Sagor och Berättelser för Barn. Utgifven af J. W. L. Liffman. Första Häftet.«

Anmeldelsen af Lekkameraden. Vald samling af Sagor och Berättelser för Barn. Utgifven af J. W. L. Liffman. Första Häftet. angår de to første hæfter af Eventyr, fortalte for Børn . Bragt 20. december 1838 i Aftonbladet, på det tidspunkt Sveriges største avis.
Udgivet 20. december 1838
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9674
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Anmeldelse af »Lekkameraden. Vald samling af Sagor och Berättelser för Barn. Utgifven af J. W. L. Liffman. Första Häftet.«

Anmeldelsen af Lekkameraden. Vald samling af Sagor och Berättelser för Barn. Utgifven af J. W. L. Liffman. Första Häftet. angår de to første hæfter af Eventyr, fortalte for Børn . Bragt 20. december 1838 i Dagligt Allehanda.
Udgivet 20. december 1838
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9675
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Eventyr, / fortalte for Børn / af / H. C. Andersen. / - / Ny Samling. / Andet Hefte. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno. / 1839.

Smudstitelblad: Eventyr for Børn.-Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Tilegnelsesvers til Johanne Louise Heiberg. (Man hørte sige: der er ingen Feer). (Saml. Skr. XV, 299). - Tekst: 53 Sider.-Indholdsfortegnelse S. [54]. - 8vo. - Pris 24 Sk. (Udkom 19. 10. 1839).

Indhold.


353. Paradisets Have (Saml. Skr. XIII, 149). p. 1.
354. Den flyvende Kuffert (Saml. Skr. XIII, 164). p. 31.
355. Storkene (Saml. Skr. XIII, 170). p. 43.

(Om Eventyr fortalte for Børn se under Nr. 266 ).

(Bibliografisk kilde: HCAH A-680-a)

Udgivet 19. oktober 1839
Sprog: dansk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:352
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 352
[Informationer opdateret d. 29.2.2012]

  top Top

Eventyr, / fortalte for Børn / af / H. C. Andersen. / - / Ny Samling. /

Tredie Hefte. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel. / Trykt hos Bianco Luno. I 1842.

Smudstitelblad: Eventyr for Børn. - Titelblad:(ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 49 Sider. - 8vo. - Pris 24 Sk. (Udkom 20. 12. 1841).
Anm.: Kjøbenhavnsposten 23. 12. 1841, Nr. 352 - Corsaren, Nr. 61, 31. 12. 1841.

Indhold.


409. Ole Lukøie (Saml. Skr. XIII, 197). p. 1
Rosen-Alfen (se Nr. 345). p. 25
410. Svinedrengen (Saml. Skr. XIII, 214). p. 36
411. Boghveden (Saml. Skr. XIII, 219). p. 46

(Om Eventyr fortalte for Børn se Nr. 266 ).

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/87)

Udgivet 20. december 1841
Sprog: dansk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:408
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 408
[Informationer opdateret d. 5.3.2012]

  top Top

Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn. Ny Samling. Tredie Hefte. 1842.

Eventyr, fortalte for Børn. Ny Samling. Tredie Hefte. 1842. (udkom 20. december 1841) blev anmeldt anonymt i Kjøbenhavnsposten d. 23. december 1841.
Udgivet 23. december 1841
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser
Anmeldelsen online   Bibliografi-ID: 9678
[Informationer opdateret d. 30.9.2003]

  top Top

Andersen (Hans Christian).

Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, fra 1814 til 1840, Ved Thomas Hansen Erslew. Første Bind. A-J. Kjøbenhavn Forlagsforeningens Forlag. 1843. S. 16-18: om H.C. Andersen. Ny forøget Udgave 1858, se: 17353
s.16:
Andersen (Hans Christian), f.d. 2den April 1805 i Odense, hvor hans Fader var Skomager. Kom paa Theatrets Dandse- og Syngeskole iblandt Eleverne, og blev i sit 18de Aar sat i Slagelse lærde Skole; 1838 privat dimitteret til Universitetet, og tog det følgende Aar Examen philologicum og philosophicum med bedste Characteer. Reise i Sommeren 1831 til Harzen og "det sachsiske Schweiz", og tiltraadte, med kongelige Understøttelse, i April 1844 en Reise til Tydskland, Frankrig, Schweiz og Italien, hvorfra han kom tilbage i Begyndelsen af August 1834; foretog i Sommeren 1837 en Reise gjennem Sverrig, og tiltraadte i October 1840 en Reise til Tydskland, Italien, Grækenland og Tyrkiet) – (Biographi, foran G.F. v. Jenssens tydske Oversættelse af Andersens: ”Kun en Spillemand” se: se: 11963 ; Conversations-Lexicon der Gegenwart, 1stes Heft, 1838; Revue de Paris, Octbr. 1837 (af Marmier; Marmier: historie de la littérature en Danemark & Suéde; Kbhvns Morgenblad 1838 Nr. 25-26. se: se: 10969 – Portrait, malet af C.A. Jensen, lithogr. 1847; ogsaa foran Holsts Nytaarsgave fra danske Digtere; i Portefeuillen 1837, Bd. II; og i Hertha, svensk-dansk Nytaarsgave for 1840).
Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829. Kbh. 1829. se: 22 (Prøver heraf iforvejen indf. I Kbh. flyv. Post. 1828. Nr. 90-95. se: se: 21 Rec. L.T. 1829. Nr. 4, S. 61-64; M.f.L. I. 169-72, af J.L. Heiberg). anmeldelse 2det forøgede Oplag. Kbh. 1829. 3die Udgave. Ibd. 1839.
Kjærlighed paa Nicolai-Taarn, eller hvad siger Parterret? Heroisk Veaudeville i een Act. Kbh. 1839. (r. af C.N. David. I M.f.L. I, 543-52). anmeldelse
Digte. Kbh. 1830. se: 51 (L.T. 1830 Nr. 6, S. 81-88. M.f.L. III. 162-72. R. af C. Molbech) anmeldelse
Phantasier og Skizzer. Kbh. 1831. se: 109 (M.f.L. VI. 126-32) anmeldelse
Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz, c. i Sommeren 1831. Kbh. 1831. 162 (R. af C. Molbech i M.f.L. VI. 483-92). Paa Tydsk overs.; udg. af F.W.Genthe, Breslau 1836 se: 15996
Skibet Vaudeville i een Act. Bearbejdet efter Scribes og Mazères "la Quarantaine". Kbh. 1831. se: 166
Vignetter til danske Digtere. Kbh. 1832. se: 174 (Udtogsviis og frit overs. paa Tydsk af A. Martini i Thaarups Kopnh. Børsenhalle. II. 1832. Nr. 25). se: 15989
Bruden fra Lammermoor. Originalt romantisk Syngestykke i fire Acter. Kbh. 1832. se: 183 (M.f.L. IX. 191-95), r. af C. Wilster. Skilderiet 1832 Nr. 94). anmeldelse
Ravnen, eller Broderprøven. Trylle-Opera i tre Acter (efter Gozzis tragicomiske Eventyr). Kbh. 1832. se: 196 (Mf.L. IX 195-97, r. af C. Wilster) anmeldelse
Aarets tolv Maaneder. Tegnede med Blæk og Pen. se: 199 Kbh. 1833. (M.f.L. X. 870-79, r. af C. Molbech). anmeldelse
s. 17:
Samlede Digte. Kbh. 1833. se: 224 (M.f.L. X. 879-82, r. af C. Molbech; Kbhpost. 1833, Nr. 169.
Dronningen paa sexten Aar. Drama i to Acter; overs. efter Bayards "La reine de seize ans." Kbh. 1833. se: 222 (Udgjør Nr. 47 af det kgl. Theaters Repertoire).
Agnete og Havmanden. Dramatisk Digt. Kbh. 1834. se: 250 (M.f.L. XII. 109-117, anm. af D.G. Monrad). anmeldelse
Improvisatoren. Original-Roman i to Dele. Kbh. 1835. 2det Oplag. ibd. 1837. se: 264 (L.T. 1835, Nr. 17-18, S. 261-65; 282-91; M.f.L. XVIII. 61-79; J.N.Høst's Dannora I. 60-74; Dagen 1835, Nr. 119, 131). anmeldelse Oversat paa Tydsk af L. Kruse. I.-II. Theil. Hamburg. 1835. se: 15995 Ogsaa overs. paa Fransk. se: 16577
Eventyr, fortalte for Børn. I-II. Bd. 2det Hefte. Kbh. 1835-1839. se: 266 (L.T. 1836 Nr.1, S. 10-14; J.N. Høst's Dannora I. 74-76). anmeldelse Overs. paa Tydsk af G.F. v. Jenssen. Braunschweig, 1839 se: 16007 u. 1840. m. Kupf.; se: 16009 og paa Svensk. se: 13620
O.T. Original-Roman i to Dele. Kbh. 1836. se: 292 (M.f.L. XVIII. 79-87). Overs. paa Tydsk af W. Christiani. Leipzig, 1837; se: 15999 paa Svensk, 1840. se: 17355
Sangene i "Festen paa Kenilworth". Kbh. 1836. se: 285
Skilles og mødes. Original dramatisk Digtning i to Afdelinger. Første Afdeling: Spanierne i Odense; Vaudeville i een Act. Anden Afdeling: Fem og tyve Aar derefter; Vaudeville i een Act. Kbh. 17836 (Udgjør Nr. 76 af det kgl. Theaters Repertoire). se: 291
Kun en Spillemand. Original-Roman i 3 Dele. Kbh. 1837. se: 308 Paa Tydsk. overs. af G.F. v. Jenssen. Braunschweig, 1838; se: 16002 paa Svensk, 1838. se: 12019
Tre Digtninger Kbh. 1838. (T.f.L. v. K. II. 73-79) se: 320
Den Usynlige paa Sprogø, dramatisk Spøg i een Act. Kbh. 1839. (Udgiør Nr. 113 af det kongl. Theaters Repertoire.) se: 359
Mulatten. Originalt, romantisk Drama i fem Acter. Kbh. 1840 (Fædrel. I. 1840, Nr. 70). Andet Oplag. ibid. eod. se: 368 Oversat paa Svensk af Djurstrøm, 1840. se: 17356
Billedbog uden Billeder Kbh. 1840. se: 360 (Fædrel. I. 1840, Nr. 78, S. 507-8). Oversat paa Tydsk. se: 16030
Cantate ved Sørgefesten i Studenterforeningen for Kong Frederik VI. Kbh. 1840. se: 367
En Comedie i det Grønne Vaudeville i een Act. kbh. 1840. se: 390
Maurerpigen. Original Tragoedie i fem Acter. Kbh. 1840. se: 393 (Fædrel. I. 1840, Nr. 385.

Af ham findes Bidrag i forskjellige Tidsskrifter, saasom i Harpen (f.Ex. Scene af Røverne i Vissenberg i Fyen, et dram. Digt; 1822 Nr. 32); Flyveposten 1828. 1830; Kjøbenhavnsposten 1829 o. ff.; Elmquist's Læsefrugter Bd. 43, 46, 49, 50, 52; Liunges Hertha Aarg. 2; Valkyrien I. og III. (heri S. 255-60; Fornuftgiftermaalet Nr. 2, en dramatisk Drøm paa Skagens Rev); Repertorium f. Moerskabslæsning; F.J. Hansens Læsning f.d. fine Verden 1829; Lahdes Nornen; Skandinavisk Nytaarsgave; Nytaarsgaverne fra danske Digtere; Holst's Søndagsblad 1835 (f.Ex: Blade af min Dagbog, Nr. 1-3; italiensk Musik, Sang og Theatervæsen, Nr. 7); dansk Folkelblad 2den Aarg. (Smaahistorier, efter det Tydske, S. 139, 143-44, 160); Ursins Almeenlæsning 1836; Kbhvns. Morgenblad 1838; Klubvisebogen 1838; Portefeuillen 1839. 1840; J.H. Hansens Maigave 1839; Hjorts danske Børneven; Hertha, svensk-dansk Nytaarsgave f 1840; Salonen Bd. I. (Mikkels Kjærlighedshistorie, Vaudevillemonolog). Forord til J. H. Hansens gyldne Alphabet, 1840.
s. 18:
Af hans Digte ere endeel oversatte paa Tydsk af Chamisso, Gaudy, Gähler og af Thomsen i hans "Harfe der Skalden"; nogle af disse tydske Oversættelser i Thaarups Mittheil.a.d.N.

Udgivet 1843
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17352
[Informationer opdateret d. 3.7.2012]

  top Top

I Sverige

ANDERSEN, H.C. I Sverige. Öfversättning från Danskan af Förf. till Sjöjungfruns Sagor. [Wilhelm Bäckmann]. Stockholm: Alb. Bonniers förlag 1851. (6)+163 sider.
Den svenske version af I Sverrig ( BFN 591 ). Med nyskrevet dansk forord til den svenske udgave af H.C. Andersen:
Med den svenske Udgave
Jeg holder ikke af at danske Böger oversättes paa svensk, ikke heller at svenske föres over i vort Sprog, vi Naboer kunne og skulle läse hinanden i Originalen; men det viser sig at dette endnu ikke gaaer, at Oversättelser ere nödvendige for Mange. Jeg haaber dog at Oversättelsen af denne min Bog er kommen i Händer, som vil omfatte den med Omhu og Kjärlighed.
Det er en Sommer-Bouquet af Phantasier og Billeder fra det kjære svenske Land, jeg her bringer; mit Hjerte gjemmer endnu flere; Billeder af ædle Venner, Billeder fra det lykkelige Huusliv, hvor jeg fölte mig som hjemme, Hæders- og Glædes-Erindringer, men de höre til mit »Livs Eventyr« og skulle der engang blive fortalte.
Gid nu at de Billeder, Stemninger og Tanker, jeg her har bragt fra Reisen i Nabolandet, maa blive modtagne med det Hjertelag, hvormed de ere givne, og at de, hjemme og ude, maa end mere vække Opmærksomheden for Sverrigs maleriske Skjönhed og Eiendommelighed, for alt det gode der.
Hjertelig Tak og Kjærlig Hilsen til alle Venner i Sverrig!
Kjöbenhavn i Mai 1851
H.C. Andersen
***
[håndskrift, mikrofilmscan 48, 25]
Med den svenske Udgave
Da endnu Oversættelser fra Svensk til Dansk og ligeledes fra Dansk til Svensk ere nødvendige for Mange, saa er jeg glad ved at vide denne min Bog i en driftig Boghandlers Hænder og ny Oversættelse givet til den unge Forfatter af "Sjøjungfruens Sagor" den vil af ham blive omfattet med Omhu og Kjærlighed. –
Det er en Sommer-Bouquet af Phantasier og Billeder fra det kjære svenske Land, jeg her bringer; mit Hjerte gemmer endnu flere; Billeder /af ædle Venner; Billeder fra det lykkelige Huusliv, hvor jeg følte mig som hjemme; Hæders- og Glædes-Erindringer, de høre til mit "Livs Eventyr" og skulle der engang blive fortalte.
– Gid nu at de Billeder, Stemninger og Tanker, jeg har bragt fra Reisen i det kjære Naboland, maa blive modtagne med det Hjertelag hvormed de ere givne og at de, hjemme og ude, maa end mere vække Opmærksomheden for Sverrigs maleriske Skjønhed og Eiendommelighed, for alt det Gode der.
Hjertelig Tak og kjærlig Hilsen til alle Venner i Sverrig.
H.C. Andersen.
Kjøbenhavn i Mai 1851.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1958/37)

Udgivet Maj 1851
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 11934
[Informationer opdateret d. 23.8.2012]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C.Andersen. / - / Eet og Tyvende og To og Tyvende Bind. / Med Forfatterens Portrait. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C. A.Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1855.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter etc. - Portræt af Digteren udført af I. W. Tegner & Kittendorff's lith. Inst. - Titelblad (ovenfor beskrevet). - Smudstitelblad: Mit Livs Eventyr.

Mit Livs Eventyr. / Af / H. C. Andersen. / Med Forfatterens Portrait. / - / Kjøbenhavn. / Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger. / Bianco Lunos Bogtrykkeri. / 1855.

Titelblad. - Tekst: 589 Sider. - Forneden paa Pag. 1 med smaa Typer: H. C. Andersens saml. Skrifter. XXI og XXII. - 8vo. Pris 1 Rbd. (Udkom 19. 7. 1855). For Købere som ikke var Subskribenter paa Samlede Skrifter androg Prisen 3 Rdl Denne Salgsudgave, som i det Ydre fuldstændig er som den ovenfor beskrevne, adskiller sig dog fra denne ved at den ovenfor omtalte Bemærkning under Teksten paa Side 1 mangler og endvidere er naturligvis Titelbladene til Saml. Skrifter her bortfjernede. (Saml. Skr. I).
Anm. Dagbladet 11. 12. 1855, Nr. 291. - Flyveposten 1. 8. 1855, Nr. 175. - 2. 8. 1855, Nr. 176. - 3. 8. 1855, Nr. 177. ,7. 8. 1855, Nr. 180. - 8. 8. 1855, Nr. 181.
Chambers's Journal of Popular Literature, 13.10.1855. Gengivet i Littell's Living Age, 17.11.1855.
"Jeg vil være berømt!" svarede jeg og fortalte hende, hvad jeg havde læst om mærkelige Mænd, der vare fødte i Fattigdom. "Man gaaer først saa gruelig meget Ondt igjennem," sagde jeg, " — og saa bliver man berømt!" Det var en aldeles uforklarlig Drift, som drog mig. Jeg græd, jeg bad, og tilsidst gav min Moder efter, men lod dog først en gammel, saakaldet "klog Kone" fra Hospitalet hente, og denne i Kort og Kaffe spaae mig min Fremtids Skjæbne.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p. 472)

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1954/509)

Udgivet 19. juli 1855
Sprog: dansk
Genre: Biografiske arbejder
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:745
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 750
[Informationer opdateret d. 14.4.2015]

  top Top

H.C. Andersen om Electro Magnetisme.

Dagbogsoptegnelse ved Louise Melchior: HCAs tale om Ørsted og Tietgen ved middagsselskab på Rolighed den 26. juli 1872.
HCAs dagbog om samme:
26.juli 1872: Stor Middag her paa »Rolighed« egentlig for Garde som er blevet Gouvernør i Vestindien. Grev Holstein fra Holsteinborg var her første Gang. Jeg førte Etatsraad Tietchen tilbords Bords og udbragte hans Skaal, at jeg om Morgenen havde gaaet under Telegraphtraaden ved Strandpromenaden og at den da havde sendt Hilsen fra H. C. Ørsted, til Tietchen som første Gang kom paa »Rolighed«, hvor Ørsted havde boet. Jeg fortalte mit Forhold til Telegraphtraaden, min Anmældelse om den i Kjøbenhavnsposten [Anmeldelsen] da jeg var ung Student, opfordret af Ørsted. — Melchior hilsede med Skaaler ...

(Bibliografisk kilde: HCAH 1979/141)

Udgivet 26. juli 1872
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19935
[Informationer opdateret d. 9.3.2016]

  top Top

Hvad gamle Johanne fortalte (Saml. Skr. XV, 249). p. 1

Udgivet 23. november 1872
Sprog: dansk
Genre: Enkelte eventyr
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:1024
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 1015
[Informationer opdateret d. 8.9.2003]

  top Top

Nye / Eventyr og Historier / af / H. C. Andersen / - / Tredie Række. Anden Samling. / - / Kjøbenhavn / - / C. A. Reitzels Forlag. / 1872.

Smudstitelblad: Nye Eventyr og Historier af H. C. Andersen. Tredie Række. Anden Samling. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). Paa Bagsiden heraf: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. - Tilegnelsesdigt: Rolighed (Det gamle Kjøbenhavn groer over Volden) - S. [V]-VII. (Saml. Skr. XV, 317). - Tekst: 73 Sider. - Indholdsfortegnelse. S. [75]. - 8vo. - Pris 48 Sk. (Udkom 23. 11. 1872).
Anm.: Berlingske Tidende 28. 11. 1872, Nr. 279. - Dagbladet 9.12. 1872, Nr. 292. - Dagens Nyheder 24. 11. 1872, Nr. 319. - Dags-Telegrafen 16. 12. 1872, Nr. 342. - Folkets Avis 5. 12. 1872, Nr. 330. - For Romantik og Historie,9. Bind, 1872, 664. - Fædrelandet 4. 12. 1872, Nr. 283. - Illustreret Tidende , Nr. 689, 8. 12. 1872. - Nær og Fjern, Nr. 22, 1. 12. 1872, 267.

Indhold.

1024. Hvad gamle Johanne fortalte (Saml. Skr. XV, 249). p. 1
1025. Portnøglen (Saml. Skr. XV, 264). p. 23
1026. Krøblingen (Saml. Skr. XV, 276). p. 41
1027. Tante Tandpine (Saml. Skr. XV, 285). p. 57

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1965/8, 1970/304, 1971/129, 1971/145, 1971/18, 2000/135, 2006/64, XVIII-11, Anm.: A-693e, A772, A923)

Udgivet 23. november 1872
Sprog: dansk
Genre: Eventyrsamling
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:1023
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 1024
[Informationer opdateret d. 9.10.2013]

  top Top

H. C. Andersens / nye Eventyr og Historier. / Med Illustrationer / efter Originaltegninger af Lorenz Frølich. / Tredie Bind. / Med 110 Illustrationer. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / Thieles Bogtrykkeri. / 1874.

Smudstitelblad: H. C. Andersens nye Eventyr og Historier. Tredie Bind- Titelblad: (ovenfor beskrevet).

H. C. Andersens / Eventyr og Historier. / Med Illustrationer / Efter Originaltegninger af Lorenz Frølich. / Femte Bind. / Med 110 Illustrationer. / Nye Eventyr og Historier. / III. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / Thieles Bogtrykkeri. / 1874.

Smudstitelblad: H. C. Andersens Eventyr og Historier. Femte Bind. Nye Eventyr og Historier. III. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 340 Sider. - Indholdsoversigt over 1.-5. Bind. S. [341-342]. - 8vo. - Pris 2 Rd. - (Udkom 20. 12. 1874). 1. Bind udkom 1870, se Nr. 1007. - 2. Bind udkom 1871, se Nr. 1013.
Anm.: Berlingske Tidende 11. 1. 1875, Nr. 8. - For Romantik og Historie, 14. Bind. 1875, 108-109. - Fædrelandet 23. 12. 1874, Nr. 299. - Det nittende Aarhundrede. 1874-75, 393. Illustreret Tidende Tillæg til Nr. 796, 27. 12. 1874. - Nær og Fjern, Nr. 129, 20. 12. 1874.

Indhold.

Gudfaders Billedbog (se Nr. 967). p. 1
Laserne (se Nr. 981). p. 48
Vænø og Glænø (se Nr. 930). p. 51
Hvem var den Lykkeligste? (se Nr. 969). p. 55
Dryaden (se Nr. 978). p. 63
Hønse-Grethes Familie (se Nr. 993). p. 99
Hvad Tidselen oplevede (Se Nr. 994). p. 121
Hvad man kan hitte paa (se Nr. 995). p. 128
Lykken kan ligge i en Pind (se Nr. 998). p. 135
Kometen (se Nr. 988). p. 140
Ugedagene (se Nr. 977). p. 149
Solskins Historier (se Nr. 991). p. 152
Oldefader (se Nr. 1002). p. 162
Lysene (se Nr. 1005). p. 169
Det Utroligste (se Nr. 1004). p. 174
Hvad hele Familien sagde (se Nr. 1001). p. 185
Dandse, dandse Dukke min! (se Nr. 1012). p. 191
Spørg Amagermo'er (se Nr. 1011). p. 194
Den store Søslange (se Nr. 1014). p. 196
Gartneren og Herskabet (se Nr. 1018). p. 211
Loppen og Professoren (se Nr. 1031). p. 222
Hvad gamle Johanne fortalte (se Nr. 1024). p. 228
Portnøglen (se Nr. 1025). p. 252
Krøblingen (se Nr. 1026). p. 269
Tante Tandpine (se Nr. 1027). p. 284
1040. Bemærkninger til Eventyr og Historier (Saml. Skr. XV, 297). p. 303

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/141, Anm.: A-779)

Udgivet 20. december 1874
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:1039
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 1037
[Informationer opdateret d. 14.3.2012]

  top Top

Samlede Skrifter / af / H. C. Andersen. / - / Ni og Tyvende Bind. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876.

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Ni og Tyvende Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet).

Nye Eventyr og Historier / af / H. C. Andersen. / - / Fjerde Deel. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / 1876.

Titelblad. (Paa Bagsiden heraf: Bianco Lunos Bogtrykkeri). Indholdsfortegnelse. - Tekst: 186 Sider. - 8vo. - Pris Kr. 1.00) (Udkom 30. 11. 1876).

Indhold.

Dryaden (se Nr. 978). p. 1
Hønse-Grethes Familie (se Nr. 993). p. 25
Hvad Tidselen oplevede (se Nr. 994). p. 40
Hvad man kan hitte paa (se Nr. 995). p. 44
Laserne (se Nr. 981). p. 48
Loppen og Professoren (se Nr. 1031). p. 50
Lykken kan ligge i en Pind (se Nr. 998). p. 55
Kometen (se Nr. 988). p. 57
Ugedagene (se Nr. 977). p. 62
Solskins-Historier (se Nr. 991). p. 65
Oldefa'er (se Nr. 1002). p. 68
Hvem var den Lykkeligste? (se Nr. 969). p. 73
Lysene (se Nr. 1005). p. 78
Det Utroligste (se Nr. 1004). p. 81
Hvad hele Familien sagde (se Nr. 1001). p. 85
Dandse, dandse Dukke min! (se Nr. 1012). p. 88
Spørg Amagermo'er (se Nr. 1011). p. 90
Den store Søslange (se Nr. 1014). p. 91
Gartneren og Herskabet (se Nr. 1018). p. 102
Hvad gamle Johanne fortalte (se Nr. 1024). p. 110
Portnøglen (se Nr. 1025). p. 126
Krøblingen (se Nr. 1026). p. 139
Tante Tandpine (se Nr. 1027). p. 150
Bemærkninger (se Nr. 1040). p. 163

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84)

Udgivet 30. november 1876
Sprog: dansk
Genre: Samlede og blandede skrifter
Kilde: Digterens danske Værker 1822-1875:1065
Se værkregistret   Bibliografi-ID: 1245
[Informationer opdateret d. 14.3.2012]

  top Top

Fra min Ungdom og Manddom.

BRUN, M. V., Fra min Ungdom og Manddom. Smaating oplevede og fortalte af -. Otto B. Wroblewsky, København. Pp. 76-78.

(Bibliografisk kilde: HCAH maskinskrevet afskrift 1969/104)

Udgivet 1885
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:72   Bibliografi-ID: 1369
[Informationer opdateret d. 19.11.2014]

  top Top

Hvad H. C. Andersen fortalte. Nogle Meddelelser om hans Forhold til forskjellige historiske Personer

BØGH, NICOLAJ, Hvad H. C. Andersen fortalte. Nogle Meddelelser om hans Forhold til forskjellige historiske Personer. Danmark. Illustreret Kalender for 1887. Pp. 28-54.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-668)

Udgivet 1886
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:81   Bibliografi-ID: 1382
[Informationer opdateret d. 16.11.2011]

  top Top

Til Minde om Pastor Matthias Wad, Sognepræst til Korsør og Taarnborg.

Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri. 1897. Om Wads Fornøielsestur i Selskab med Caroc og Schow til Tyskland. Pa Gaden i Berlin mødte han en Dag H.C. Andersen, som i sin Naivitet begejstret fortalte, hvorledes Talen ved Bordet i det Hôtel, hvor han logerede, havde dreiet sig om, at der i Danmark var opstaaet en ung Digter, der var større end Oehlenschläger, ja større end alle andre danske Digtere; Andersen havde ret nydt denne Conversation, og først da denne forstummede, rejste han sig og erklærede, at han var den omtalte danske Digter.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1897
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 16995
[Informationer opdateret d. 9.12.2013]

  top Top

Tiden, der svandt: Barndoms- og Ungdomsminder fra Herlufsholm og København.

F. Bauditz: Tiden, der svandt: Barndoms- og Ungdomsminder fra Herlufsholm og København. Front Cover. F. Bauditz. H. Hagerup, 1911 - Denmark - uddrag s. 36 (om et besøg på Basnæs, hvor HCA fortalte "Valdemar Daa og hans Døtre" for en flok Herlovianere (deribl. F. Bauditz), og s. 112-13 om en oplæsning på Herlufsholm.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1982/36)

Udgivet 1911
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 19769
[Informationer opdateret d. 16.4.2015]

  top Top

Hvad jeg husker om H.C. Andersen

Julius Moldenhawer fortalte ved 120 Aars Festen den 2den April i New York. København 15.4.1925 og Fyens Stiftstidende 16.4.1925.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 15. april 1925
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 14034
[Informationer opdateret d. 19.6.2013]

  top Top

De store H. C. Andersen-Fester i Gaar.

"Eventyret udenfor". Flere Mennesker paa Raadhuspladsen end nogen Sinde tidligere (over 50.000). "Raadhusfestens internationale Side. Transmissionen i Gaar fra Raadhuset". "Festerne i Digternes Fødeby." "Texière-AftEnen i Casinos lille Sal". "Festerne i Aarhus". "Radiofoniens Fest for H.C. Andersen - Professor Vilhelm Andersen fortalte 'Eventyret om H.C. Andersens Eventyr'." Dagens Nyheder. Nationaltidende. 3. april 1930, p. 6.
"H.C. Andersen-Festen i Gaar blev et prægtigt Eventyr." Social-Demokraten, 3.4.1930.
"70-80,000 Mennesker hyldede H. C. Andersen paa Raadhuspladsen. Gaarsdagens mange Fester samlede sig til en enestaaende Hyldest til Digterens Minde." "Odenses Fester i Gaar. Højtidelighed i Mindehallens Gaard. En Stikling af H.C. Andersens Efeu Plantes". Berlingske politiske og Avertissements-Tidende. 3. april 1930. Forside, pp. 9, 10, 13-14.
"Hovedstadens Fest for H.C. Andersen" Fyns Social-Demokrat, 3. april 1930.
"Den store Andersen-Dag". Morgenbladet, 3.4.1930. "Eventyr-Dagens straalende Børne-Tableauer". "60,000 Mennesker paa Raadhuspladsen hyldede Eventyrdigteren"; Aage Berntsen: "Epilog ved Mindeforestillingen", fremsagt af Holger Gabrielsen. Politiken 2. og 3. april 1930. Børsen, 3.4.1930.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 3. april 1930
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 11985
[Informationer opdateret d. 6.12.2012]

  top Top

Hundredaarsdagen for H.C. Andersens Eventyr.

C.U. Boesen: kronik om den lille annonce i "Kjøbenhavns kongelig alene priviligerede Adressecomptoirs Efterretninger for Fredagen den 8. Maj 1835": Fra Pressen er udkommet: Eventyr fortalte for Børn. - Kronikken beretter om, hvordan det videre gik. Bornholms Tidende 4.5.1935.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 4. maj 1935
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13711
[Informationer opdateret d. 6.6.2011]

  top Top

H.C. Andersens Eventyr 100 år.

E.W.O.: Den 8 maj 1835 utgavs å C.A. Reitzels förlag i Köpenhamn det första av tre häften "Eventyr, fortalte for børn" av H.C. Andersen. Till hundraårsdagen på onsdagen har förlaget utgivet en liten volym ... Svenska Dagabladet, 8. Maj 1935.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 8. maj 1935
Sprog: svensk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17083
[Informationer opdateret d. 14.5.2012]

  top Top

H.C. Andersen, Danmarks bedste Turist-Reklame.

Felix von Binzer: I Hundredaaret for Fremkomsten af H.C. Andersens første Eventyr bør han gøres til Samlingsmærke for dansk Turistpropaganda. En Række Propagandaforslag: H.C. Andersen-Bryg, H.C. Andersen-Restaurant, H.C. Andersen-Mærker, H.C.Andersen-Festspil paa Det kgl. Teater. "Hilsen fra Danmark", hertil: "En Gang Sprøjtelak til Turisterne" af Arkitekt Viggo Sten Møller, og "Dansk Kunst og Turist-Satsning (Udstilling i Industribygningen). Reklame: "Da den ældste Prinsesse i Havkongens Slot var bleven femten Aar, fik hun lov til at gaa op paa Jorden. hun var helt ellevild, da hun vendte hjem igen og fortalte. "Menneskerne drikker en Drik af ren Appelsinsaft - den hedder 'Valash' og I kan tro , den smager!". Med tilhørende tegning. Politiken 10.3.1937.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 10. marts 1937
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 13753
[Informationer opdateret d. 30.4.2012]

  top Top

H. C. Andersen-Museet faar Digterens Gave til Kongesønnen.

Aarhus Stiftstidende 13. mar.: om dedikation i eventyrudgave [til Prins Valdemar], foræret til HCA-museet. Fyns Tidende, 12. marts 1939. "Da H.C. Andersen fortalte Eventyr for Prins Valdemar" Fyns Tidende, 14. Jan. 1939.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 13. marts 1939
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12003
[Informationer opdateret d. 1.6.2012]

  top Top

H.C. Andersen fejres i København.

Redaktør Carl Behrens fortalte om den fattige Odensedreng. Magister Kehler talte om H.C. Andersens Betydning og Kunstnere fra Det kgl. Teater læste op, ligesom ogsaa Mogens Lorentzen assisterede. Fyns Tidende, 3. apr. 1943.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 3. april 1943
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17345
[Informationer opdateret d. 22.4.2013]

  top Top

Interessant H.C. Andersen-Aften paa Svendborg tekniske Skole.

Kommunelærer Johannes Lage Jacobsen fortalte H.C. Andersens eventyr og illustrerede dem samtidig med Kul og Farve og han brugte begge Hænder. Fyns Tidende, 9. Nov. 1945.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 9. november 1945
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17425
[Informationer opdateret d. 13.8.2012]

  top Top

'Velkommen de Danske' paa Odense Teater i 1796.

Mange Forhandlinger om Bygning paa det Ny Teater. Robert Neiiendam fortæller i "De farende Folk", hvorledes Korporal Juncker spillede en stor rolle i HCAs Liv. De plakater, han forærede den fattige Dreng, tændte hans fantasi. Da nogle Kgl.Skuespillere i 1818 opførte et Syngestykke paa Odense Teater, fortalte den 13 aarige om sin Længsel. De gav ham da Lov at medvirke som Page ... og sige et par Replikker. Fyns Tidende, 17. nov. 1946. -
Peter Koch: Det var Odense, der begyndte. Den første danske Provinsscene har Jubilæum. Social-Demokraten, Hjemmets Søndag, den 17. nov. 1946.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 17. november 1946
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18275
[Informationer opdateret d. 8.5.2013]

  top Top

Løbet er kørt - og vejret slog H.C. Andersen-festen helt ud.

Vagn Jensen: Men eventyret blomstrede i den idylliske digterhave. Midt i regnvejret og blæsten i eventyrhaven samlede Karin Nellemose børnene omkring sig og fortalte historier, og i den disede Sct. Hansaften skabtes der en bedårende stemning ved åen. Socialdemokraten, 26. juni 1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 26. juni 1950
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18250
[Informationer opdateret d. 10.1.2013]

  top Top

Red Barnet's internationale udstilling af børnetegninger til H. C. Andersens eventyr.

Red Barnet's internationale udstilling af børnetegninger til H. C. Andersens eventyr. [København.]
På rejse gennem H. C. Andersens og børnenes rige eventyrland med Poul Fatum (7 pp.). - Eng.: Travelling with Poul Fatum through Hans Andersen's and the Children's Fairyland".
Foromtale: Fyns Tidende, 6. juli 1950. - ever: H.C. Andersen ikke saa berømt, som vi tror. Hans eventyrskikkelser lever ganske vist videre, men uden for deres egentlige milieu. Mange udenlandske udgaver er helt forvansket. Bo Grønbech har i dag paa et møde i undervisningsministeriet, hvor repræsentater for "Red Barnet" fortalte nærmere om den verdens-børnekonkurrence, som netop er løbet af stabelen, og som netop går ud paa at faa alle jordens børn til at illustrere den gamle digters eventyr. Fyns Tidende, 3.11.1950; Kristeligt Dagblad, 3.11.1950.
Børn fra hele verden genfortæller Andersens eventyr i billeder. I dag åbner Tivoli den store udstilling af børnetegninger fra 44 lande.
Udstillingen gik videre til Nordisaka Museet, Stockholm.
Social-Demokraten, 1.5.1953. Tove Castenskiold: H.C. Andersens eventyr set med svenske barneøjne, Tidens Kvinder, marts 1952. Mange avisudklip, deriblandt gengivelse af Prinsesse Margrethes illustration til den lille Havfrue, er i bibid: 18987

(Bibliografisk kilde: eng: HCAH 1982/44)

Udgivet 1953
Sprog: dansk, engelsk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1452   Bibliografi-ID: 3064
[Informationer opdateret d. 21.8.2013]

  top Top

Hvad H. C. Andersen fortalte. Optegnelser af Robert Watt

TOPSØE-JENSEN, H. (medd.), Hvad H. C. Andersen fortalte. Optegnelser af Robert Watt. Anderseniana 2. rk. II:4, pp. 312-26.
Indledende bemærkninger pp. 312-15; noter pp. 320-26. - Anm.: Paul V. Rubow, Berlingske Aftenavis 26. jan. 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1954
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1517   Bibliografi-ID: 3135
[Informationer opdateret d. 13.1.2012]

  top Top

H.C. Andersen paa Musée Pédagogique i Paris.

med deltagelse af minister Wamberg, hr. M. Hermannsen læste op og fortalte på fransk. Ekstrabladet, 25. marts 1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 25. marts 1955
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 20017
[Informationer opdateret d. 2.5.2016]

  top Top

De hvide handsker. Digteren, Madam Busch og en mindeforestilling i Svendborg.

Kaiser, Thilde, Hvad H.C. Andersens husbestyrerinde Madam Busch fortalte. Aarhus Stiftstidende .
Udgivet 31. marts 1955
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1999-2006   Bibliografi-ID: 12408
[Informationer opdateret d. 13.4.2012]

  top Top

Hønse Grethe.

En af de største, tragiske skikkelser i danmarkshistorien er Marie Grubbe. Hun har inspireret vore ypperste digtere, Holberg, Blicher, J. P. Jacobsen og H. C. Andersen der fortalte om hende i Hønse-Grethe. ... fremdraget af Eyvind Rafn. Magasinet . Tillæg til Politiken, 2. april 1955. Pp 0,1,6-7: Ove Brønnum: Lyset i Taagen. Vist var han utaalelig, men hvad vil det egentlig sige= er det ikke omtrent det samme som at være et rigtigt leende menneske? P. 3: Fem nationer filmer 'Fyrtøjet'. P. 4-5 og 12: Langs den farlige Donau. P. 7: Syntese (digt) af El Forman. Pp. 8-11. Desuden p 12-15: H. C. Andersens Rejser. H. C. Andersen oversat til Dansk (oversættelse af Billedbog uden Billeder fra russisk til fransk [Oleg Kofoed], fra fransk til italiensk [Karl Hornelund], fra italiensk til svensk [Carl Bergenstråle], fra svensk til tysk [Herbert Steinthal], fra dansk til russisk [Georg Sarauw], fra tysk til engelsk [Peter Steen] og fra engelsk til dansk [georgjedde]. "Susie leger H. C. Andersen". Michael Dantzer tegner en historie uden tekst for de mindste læsere. "H. C. Andersen-Kryds[ogtværs]."

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. april 1955
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 11976
[Informationer opdateret d. 29.8.2013]

  top Top

Takk, hr. Andersen.

Magli Elster: "H.C. Andersen fortalte eventyr / eventyr for småpiker / velstandsbarn satt om ham i ring / med lange kjoler og syv år gamle allerede / små små damer, håret børstet blankt og store øyne. / I småikers strenge liv / kom eventyret inn, det eneste virkelige - / og mannen med flaksende armer og store føtter / i kalosjer som slett ikke var lykkens / fortalte de deiligste og de sørgeliste - de enste sørgelige / i vår barndoms ville skatt av drøm og sagn. [langt digt til Andersens ære]. Dagbladet, 2.4.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 2. april 1955
Sprog: norsk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 15355
[Informationer opdateret d. 27.12.2011]

  top Top

Smaa Kik i Holger Gabrielsens Bøger.

Et Eksemplar af "Eventyr, fortalte for Børn" til Auktionseftersyn. Berlingske Tidende, 29.8.1955, Helsingør Dagblad, 14.8.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet August 1955
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 17027
[Informationer opdateret d. 30.4.2012]

  top Top

Prinsen på ærten.

Mogens Juhl: Og der sad H.C. Andersen i Central Park og fortalte et helt nyt eventyr for amerikanerne. Blæksprutten, 1956.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet December 1956
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18521
[Informationer opdateret d. 7.1.2016]

  top Top

Lidt om H. C. Andersens sidste Eventyr. Krøblingen - Portnøglen - Hvad gamle Johanne fortalte

TOPSØE-JENSEN, H., Lidt om H. C. Andersens sidste Eventyr. Krøblingen - Portnøglen - Hvad gamle Johanne fortalte. Anderseniana 2. rk. IV:3, pp. 236-58.
Optrykt, med udeladelse af et par sider af indledningen, i nr. 2155 ndf. (H. C. Andersens sidste Eventyr II. [..], pp. 303-26).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1960
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:1934   Bibliografi-ID: 3599
[Informationer opdateret d. 13.1.2012]

  top Top

En russer på besøg hos H.C. Andersen.

Jurij Fedosjuk, Fakta om Sovjetunionen, 12. Aarg. Nr. 14, 17.12.1962. Oversættelse af russisk artikel om Abraham Lavrentiev "Et døgn i København". [Topsøe-Jensens tilføjelse: Historien er opdigtet. Andersen var overhovedet ikke i Danmark på det anførte tidspunkt].
Dagbog 18.11.1862: Den unge Russer som kom her imorges, fortalte om sit Bekjendtskab med Baron Hambro. HCA var ikke i teatret om aftenen.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 17. december 1962
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18020
[Informationer opdateret d. 11.12.2012]

  top Top

H.C. Andersen saa spøgelser paa Børglum Kloster.

POul Karner: Gaar man op mod Peterskirken ad 'Forsoningens Vej', færdiggjort til jubelaaret 1950 i Rom, ligger der paa højre haand en kirke med en barokfacade, som ikke afviger særlig meget fra de mange, man møder i den evige stad. Men inde i kirken, Santa Maria in Traspontina, er kapel nr. 2 paa højre haand viet den danske konge Knud den Hellige. Her, fortalte en svendborgenser mig, at oprøret i Vendsyssel, som endte med drabet paa kong Knud i Sct. Albani kirke i Odense 1086 og fik sin kirkepolitiske afslutning med helgenkroningen i Rom, kunne stedfæstes til Børglum Kloster. Hans martyrkrønike er skrevet af den gamle Odense-klerk af angelsaksisk herkomst, Ælnoth i 1120, og her nævnes Børglum for første gang, tingstedet, hvor striden brød ud. Faaborg Avis, 7.3.1964.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 7. marts 1964
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 18494
[Informationer opdateret d. 8.5.2013]

  top Top

Eventyr, fortalte for Børn

H., A. [HÖGER, ALFONS], Eventyr, fortalte for Børn. I: Gert Woermer (red.), Kindlers Literatur Lexikon , II: Werke Co-Fk. Kindler, Zürich. Sp. 2555-58.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 1966
Sprog: dansk
Genre: Afhandlinger, artikler, breve etc.
Kilde: H.C. Andersen-litteraturen 1875-1968:2146   Bibliografi-ID: 3842
[Informationer opdateret d. 1.12.2015]

  top Top

Litterært klenodie forblevet i Danmark.

Berlingske Tidende 20. nov. 1978, Kjeld Rask Therkilsen om Rosenkilde og Baggers sjældne dedikationseksemplar af "Eventyr, fortalte for Børn" til Fredrika Bremer.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Udgivet 20. november 1978
Sprog: dansk
Kilde: H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser   Bibliografi-ID: 12976
[Informationer opdateret d. 25.11.2013]

  top Top
Søgeord: hvad + gamle + johanne + fortalte. Ny søgning. Søg i resultater
Gå til resultaterne: 1-50 51-66