H.C. Andersen centret

L.L. Zamenhof (1859-1917), grundlæggeren af Esperanto, har oversat en række af Andersens eventyr og historier til dette universalsprog. Se http://www.tales.frac.dk/index.html#esperant

Frederik Nygaard: [udklip af tidsskrift omkring 1940] gennemgår over 8 sider med mange illustrationer Oehlenschlägers, Ludvig Bödtchers, Carsten Hauchs, Kücklers og især H.C. Andersens ophold i Italien.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

på kommende auktion hos Bruun Rasmussen er der en sølv saucekande med greb formet som et løvehoved og udført af A. Michelsen. Indgraveret i gaven: "H.C. Andersen, den 2. februar 1850. Til Jonna fra din ældste Ven."

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

"H.C. Andersens uhyggeligste barndomserindringer knytter sig til to Henrettelser, skriver "Hejmdal". Den første foregik i Odense i 1808 ... den næste i Slagelse." Fyns Tidende, [uden dato].

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Afskrift af nu sandsynligvis forsvundet originalmanuskript [fra H.C. Andersens skoletid i Slagelse] med senere påført dedikation i blåt blæk: Til P Plum fra hans Ven Bunkeflod. Politiken, 12.12.2012 og Fyens Stiftstidende, 14.12.2012. Affotografering

Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen

Tællelyset

Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge - og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og slankt det var dannet paa en Maade, som fik Alle, der saae det til at troe at det maatte give Løvte om en lys og straalende Fremtid – og Løvterne, som Alle saae, skulde det virkelig holde og opfylde.
Faaret - et nydeligt lille Faar - var Lysets Moder og Smeltegryden var dets Fader. Fra dets Moder havde det arvet sin blendende hvide Krop og en Ahnelse om Livet; men fra / dets Fader havde det faaet Lysten til den flammende Ild, der engang skulde gaae det igjennem Marv og Been – og ”lyse” for det i Livet.
Ja saadan var det skabt og udviklet, da det med de bedste, de lyseste Forhaabninger kastede sig ud i Livet. Der traf det saa underlig mange Medskabninger som det indlod sig med; thi det vilde lære Livet at kjende – og maaskee derved finde den Plads, hvor det selv passede bedst. Men det troede altfor godt om Verden; den brød sig kun om sig selv og slet ikke om Tællelyset; thi den kunde ikke forstaae, til hvad Gavn det kunde være, og derfor søgte den saa at bruge det til Fordeel for sig selv og toge forkeert fat paa Lyset, de sorte Fingre satte større og større Pletter paa den reene Uskyldsfarve; denne svandt efterhaanden ganske bort og blev heelt tildækket af Smuds / fra Omverd[e]nen, der var kommet i altfor svær Berøring med det, meget nærmere end Lyset kunde taale, da det ikke havde kundet skjelne Reent fra Ureent, – men endnu var det i sit Inderste uskyldig og ufordærvet.
Da saae de falske Venner, at de ikke kunde naae det Indre – og vrede kastede de Lyset bort som en unyttig Tingest.
Men de[n] ydre sorte Skal holdt alle de Gode borte, – de vare bange for at smittes af den sorte Farve, for at faae Pletter paa sig, – og saa holdt de sig borte.
Nu stod det stakkels Tællelys saa ene og forladt, det vidste hverken ud eller ind. Det saae sig forstødt af det Gode og det opdagede nu, at det kun havde været et Redskab til at fremme det slette, det følte sig da saa uendelig ulyksalig, fordi det havde tilbragt dets Liv til ingen Nytte, ja det havde maaskee endogsaa sværtet det Bedre i sin Omgang –, det kunde ikke fatte, hvorfor eller hvortil det egentlig / var skabt, hvorfor det skulde leve paa Jorden – og maaskee ødelægge sig selv og andre.
Meer og meer, dybere og dybere grublede det, men jo meere det tænkte, desto større blev dets Mismod, da det slet ikke kunde finde noget Godt, noget virkeligt Indhold for sig selv – eller see det Maal, som det havde faaet ved dets Fødsel. – Det var ligesom det sorte Dække ogsaa havde tilsløret dets Øine.
Men da traf det en lille Flamme, et Fyrtøi; det kjendte Lyset bedre, end Tællelyset kjendte sig selv; thi Fyrtøiet saae saa klart – tværs igjennem den ydre Skal – og der inden for fandt det saa meget Godt; derfor nærmede det sig til det, og lyse Formodninger vaktes hos Lyset; det antændtes og Hjertet smæltede i det.
Flammen straalede ud – som Formælingens Glædesfakkel, Alt blev lyst og klart rundt omkring, og det oplyste Veien for dets Omgivelser, dets sande Venner – og med Held søgte de nu Sandheden under Lysets Skue.
Men ogsaa Legemet var kraftigt nok / til at nære og bære den flammende Ild. – Draabe paa Draabe som Spirer til nyt Liv trillede runde og buttede ned ad stammen og dækkede med deres Legemer – Fortidens Smuds.
De vare ikke blot Formælingens legemlige men ogsaa deres [a]andelige Udbytte. –
Og Tællelyset havde fundet dets rette Plads i Livet – og viist, at det var et rigtigt Lys, som lyste længe til Glæde for sig selv og dets Medskabninger –
H.C. Andersen.

[Tysk] ; [Polsk]

Chr. Krum: H.C. Andersen. Om HCAs Slagelsetid, med uddrag af . Avisartikel formentlig 1905.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hans Christian Andersen. Illustrations: Eric Hobbs. Bright Story Readers, Grade 3. E. J. Arnold & Son, Leeds. [uden årstal, andre bøger i serien er udgivet 1920-46]

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/820)

Retold from Hans Andersen. Illustrated by Rie Cramer [1887-1977]. Blackie & Son, London and Glasgow. [før 1980]

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/1030)

Med motiver fra HCA-statuen, hjørnehuset. Forlaget Thorsgaard. 1980.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/8)

Poul Høybye: Kronologisk fortegnelse over Originalerne. Kladdehæfte med optegnelser.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Nadezhda Mihailova: Tallow candle, published by the University Publishing House and translated into Bulgarian with comments on how it was found and the recent positions about its authorship. Sofia 2014.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ferieoplevelser og et udvalg af begivenheder 1986. Danmarks Turistråd.
Brochure og Spisekort fra H.C. Andersens Eventyr Restaurant. Søpavillonen, Gyldenløvesgade 24, København.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/568)

H.C. Andersen spiste denne Livret med støste Vlbehag,naar han gæstede Etatsraad Drewsen. Opskriften er i Familiens Hænder endnu, og Tage Friisman, "Den gamle Kro" i Odense, kan efter samtaler med Drewsen-Familien sætte "Hønsebryst med Indmad i parfumeret sauce" paa Menukortet. Den fremtræder som et lækkert Butterdejgsarrangement, formet som selveste den grimme Ælling, og med et appetitvækkende Indhold af fint Hønsekød, Hjerter, lever, stegte tomater, Kantareller og Paprikasauce. Fyns Tidende, Odense, 9. juli 1948.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Trois jours de liesse populaire pour le 825me annivasaire de la Ville du Locle. Hommange a Hans-Christian Andersen. Fan-L'Express, 27 septembre 1976.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Odense Bys Museers grafiske konservator har travle dage, her hvor H.C. Andersen Museet er ved at blive tømt for indhold. Fyens Stiftstidende, 13.11.2017.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

til fordel for Odense Bys Fattigvæsen. I Koncerten deltog bl.a. Frederik Ahlefeldt-Laurvig og Datteren Elise Ahlefeldt-Laurvig. Hempels Avis, 25.3., 1.4, 5.4. og 12.4.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Fyens Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende for den 17. April 1805 med omtale under Odense Bye-Nyt: Døbte - den 15. April: Skomagersvend H. Andersens Søn, Hans Christian. Fadd.: Mad. Breineberg, Jfr. Pommer, Hattermager Dorck, Skoemagermester P. Waltersdorff, Snedkersvend A. Jørgensen og Portner Gomard.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1999/144)

Iversens Fyenske Avertissements Tidende - almindelige aviser for Danmark, Norge og Hertugdømmene, No. 17, tirsdagen den 30te Januar 1810. Marskal Dudinot, Hertug af Reggio, har forladt Paris for at overtage Kommandoen over Nord-Armeen. Marskal Bessieres, Hertug af Istrien, har igen overtaget Kommandoen over den Keiserlige Garde I Paris. Baron Krusemark, Kongen af Preussens Adjutant, er ankommen til Paris med en overordentlig Mission til Keiseren. I Tuillerieren ere de Værelser nu lukte, som førhen vare bestemte til Keiserindens Brug. For nogle Uger siden havde Carnot den Ære at Keiseren længe underholdt sig med ham, i sit Kabinet, om Krigsvæsenet. Det er denne Feldtherre hvem Seirene i de første Feldttoge i Revolutions-Krigen fornemmeligen kunne tilskrives. Carnots Broder er igien af Keiseren bleven ansat som General ved Armeen.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1999/136)

Snedkermester Johannes Madsens Avertissement: en velvoxen Dreng af honette Forældre, som har lyst til at lære Snedkerprofessionen. Adresseavisen, 17. September 1819.
Topsøes "Omkring Levnedsbogen", s. 39.
Andersen gik i Snedkerlære næste Morgen Kl. 6, men blev dimitteret samme Eftermiddag.

Titelblad. - Tilegnelse: Den Høie Kongelige Theater-Direction etc. - Tekst: 178 Sider, Indholdsfortegnelse S. [179]. - 8vo. - Pris 9 Mark.

Indhold.

3. Prolog (Den unge Mai, i lysegrønne Dragt) p. 1
4. Gjenfærdet ved Palnatokes Grav, original Fortælling p. 5
5. Alfsol, original Tragedie i fem Acter p. 49

Bogen blev ingen Succes, og der blev efter Sigende ikke solgt et eneste Eksemplar. Senere blev Oplaget afhændet til Boghandler Schovelin, som i 1827 paany udgav den forsynet med et nyt Titelblad (se Nr. 9), men da der stadig ikke meldte sig Købere til Bogen, blev hele Oplaget solgt som Makulatur.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1957/15)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1957/15)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1957/15)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1957/15)

Proft: paa Grundlag af Subskriptionsindbydelsen foranmeldes "Alfsol": Hensigten med Bogen er at skaffe den unge Digter de nødvendige Pengemidler til at 'fuldende sine Studeringer'. Dagen, nr. 165, 12. Juli 1822. [Citeret fra Topsøes "omkring Levnedsbogen" s. 17].

Trykt i Harpen, et æsthetisk Tidskrift, udgivet af A. P. Liunge, 3. Aargang, Nr. 32, 9. 8. 1822, 249-251.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/392)

Lejlighedstryk: 2 upaginerede Blade, Forfatter, Bogtrykker eller Trykkested ikke anført. Mel. Druen voxer paa vor Klode. Sunget Fastelavnsmandag ved Tøndeslagningen i Slagelse.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2000/272)

Trykt i Den Vest-Siællandske Avis eller Slagelse Ugeblad for den uden og indenlandske Historie og for Dagens vigtigste Nyeheder, redig. af Pastor H. Bastholm, 9. Aargang, Nr. 9, 1. 2. 1823, 145.

Hvem jorder man? see hvilken talrig Skare
Af ædle Dannemænd med Graad i Øjet.
De stirre alle mørkt til Jorden ned
Som om De vrede var, fordi den røvet
Dem noget af det kjæreste, De havde.
O, ædle Gutfeld, Du er ikke mere.
Hvad maa jeg høre? Smerte tynger Hjertet.
Velgjører - ja det var du mig, Du Fromme.
Velgjører, ak for tidligt gik du bort.
Du næred Gnisten i mit unge Hjerte,
Som Herren tændte, da jeg Livet fik.
Du trøstet mig i Modgangs mørke Timer
Du standsed Taaren paa min bleve Kind!
ja, meget, Meget skylder jeg dig, Gode,
Du gav mig Mod til at at betræde kjækt
den tunge Vej til Kunstens høje Tempel
I Smertens første, mørke, trange Stund
Er det mig, som jeg stod nu ene her
Forladt af alle i den store Verden.
Dog Nej! Ved dig jeg fik Velgjørere,
Som vil mig stedse faderligen lede,
Indtil jeg naar mit Hjertes høje Maal.
- Vel slumrer Fader under Jordelagnet
Og Moder snart vil og til hvile gaae.
I vilden Brænding Livets mørke Bølger
Mig gjynger i sin kolde Kjæmpearm.
Men Øjet har jeg hævet mod Gudshimmel
Til ham jeg vil betroe min Fremtids Held.
Ej ene jeg er den, som fælder Taarer,
ved Tabet af dig, ædle gode Mand.
nej, mange. Mange. Som din Trøstenstale
Og blide Omgang kjærligt mindes maae,
Og hede Taarer for dig lade flyde.
Fred med dit Støv, din Aand er i Gudshimmel,
Didfra du smiler til os alle ned.

.... A.

---

Anacreon's Digte

---

»Fragment af en Reise fra Roeskilde til Helsingør«.

---

Gjenfærdet / ved / Palnatokes Grav, / en original Fortælling; / og / Alfsol, / en original Tragedie. / - / Ungdoms-Forsøg / af / William Christian Walter. / - / Kjøbenhavn 1827. / Paa Boghandler P.T. Schovelins Forlag. / - / Trykt hos E.M. Cohens Enke.

---

Literaturlexicon ved Niels Christian Øst.

---

† Ved Mad. A. K. Spendrups Grav, af C. (Hustrue! Moder! Du har os forladt!).

---

Aftenen (Et Træsnit) af h -- (En Aften deilig, som i en Roman!--).

---

Den rædselsfulde Time (Phantasiestück in Callots Manier) af h - - (Kom ei Rundetaarn for nær, er det Midnatstide; - -).

---

Det døende Barn, af H - - (Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove).

---

† † † Tanker ved en ituslagen Jydepotte - - af h - - (Du er ei meer! -).

---

Hjerte-Suk til Maanen - af h - - (Hulde Maane, stiig fra Skyen frem! -).

---

Dykker-Klokken. Et Eventyr paa Havets Bund. af h - - (Det var i Aaret - - ak! nu kan jeg Aaret ikke huske;).

---

Scandinavisk Nytaarsgave for Aaret 1828.

---

Sjælen af H - - (Væsen, du som mig opliver).

---

Poetisk Spiseseddel af H - - (En Suppe kogt paa de homerske Helte).

---

Svinene. En Ode af h - - (Ak Solen brænder hedt, med en vestindisk Varme).

---

Rime-Djævelen. (Før jeg med Blæk Papiret vil bemale).

---

Prøver af et Skrift, betitlet: »Fodreise fra Holmens Canal til Øst-Pynten af Amager i Aarene 1828 og 1829«.

---

Det døende Barn.*

---

Anonym anmeldelse af Kjærlighed paa Nicolai-Taarn

---

Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829.

---

Dagbog paa en Sommer Udflugt til Møen, gjennem Sjælland til Fyen og derfra tilbage. 1829.

---

Den rædselsfulde Time . (Phantasiestykke i Calotts Maneer.)

---

Fodreise / fra Holmens Canal til Østpynten af Amager / i Aarene 1828 og 1829. / - / Udgiven / af / H. C. Andersen. / - / Kjøbenhavn. / Paa Forfatterens Forlag. / 1829.

---