H.C. Andersen centret

Billeder fra afsløringen af Mindetavlen på Kalkbrænderivej Nr. 16, hvor Rolighed lå, med deltagelse af Hr. Ancelin, borgmester Kaper, den franske minister Hermite, museumsdirektør Chr. M.K. Petersen og Melchior-slægtninge, m.fl. Desuden gengivelse af mindepladen, Berlingske Morgen, Berlingske Tidende, Dagens Nyheder, og Politiken, 3. og 5.8.1927. - Foromtale i Dagens Nyheder, og Berlingske Tidende, 20.7.1927.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Politiken 12. jul. 1948: Vidi: Hoffrisør Peelman, som klippede og friserede hele Kongehuset og de europæiske Fyrster, fortæller om et Liv i Fest og Arbejdsglæde. Faderens Frisørforretning lå i Gothersgade, og der kom HCA og blev klippet.

(Bibliografisk kilde: Dal)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

OLRIK, H. G., H. C. Andersens julesalme 'Barn Jesus i krybben [!] lå'. Kristeligt Dagblad 23. dec.
Oprindelig offentliggjort i: H.C. Andersens julesalme: "Barn Jesus i en krybe laa", Aalborg Stiftstidendes Søndag, 19.12.1954. [Et efterladt manuskript.]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Birgitte de Bourbon de Parme: I Nysøs voldgrave lå den grimme ællings mor under de store skræppeblade og snadrede, mens H.C. Andersen og Thorvaldsen var gæster hos ejerinden, Christien Stampe, på hendes lille, smukke barokslot. I dag hedder godsejeren Holst, og det er unge folk, der hæger om de mange minder og kunstværker. Tidens Kvinder, 29. oktober 1957.

[NB: Det er noget af en påstand. HCA påbegyndte rent faktisk eventyret på Gisselfeldt, og afsluttede det på Bregentved]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Harriet Secher: H.C. Andersen er nævnt i forbindelse md den gamle Teglgaard, der lå der, hvor Skovshoved Skole nu ligger. Martin Henriques købte i 1866 landstedet Petershøi ved Emiliekilde i Klampenborg. Villabyerne, 18.8.1960.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kristian Johnsen, om: "Barn Jesus i en krybbe lå". Ny Tid, 23.12.1962.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

To jubilarer paa samme dag indenfor Odense Bys Museer: Kustode fru Aksla Göransson og konservator Peter Hansen. Fru Göransson har passet H.C. Andersens Hus fra 1938 - og er født i huset, der tidligere var købmandsforretning. Fyens Stiftstidende, 31.3.1963.
I Lokal Bladet, 16.6.1976 er der et foto af museet, som det så ud [Museumshistorie]:

Dette lille hus var engang en købmandsforretning. Den tilhørte Fru Karen Marie Rasmussen, den sortklædte dame til venstre, og da hun måtte, da hun som 34-årig blev enke i 1901 sørge for sig selv og sine 8 børn. Forretningen lå på hjørnet af hans Jensens Stræde og Bangs Boder, hvor der senere indrettedes museum for H.C. Andersen.
Fru Rasmussen solgte sit hus til formålet og blev siden museets kustode. Nogle år før sin død i 1946 afløstes hun af sin netop afdøde datter, som kigger ud ad et vindue lidt til højre i billedet, dengang 5-6 år gammel. da hun for ikke så længe siden skulle på plejehjem, måtte en del af hendes ejendele fordeles mellem de yngre medlemmer af familien. ... For at komplettere beretningen om familiens tilknytning til stedet, kan det nævnes at museets nuværende kustode, fru Grethe Nielsen , er Aksla Göranssons niece og dermed kusine til billedets nuværende ejermand, hvis mor også er født på stedet.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Det stråtækte Margrethe-huset i fiskerlejet Bisserup inspirerede H.C. Andersen til eventyret "Krøblingen". I huset ... lå i et halvt hundrede år den syge og lamme Margrethe, som digteren besøgte sammen med grevinde Mimi Holstein. Morgenposten, 15.8.1976.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

På baggrund af planerne om at bygge kontorhus, hvor Industripalæet i Odense i dag ligger, skriver Tore Nyberg om sit arbejde med byens historier, bl.a. spørgsmålet hvor det ældste Odense lå. (Om Klokkedybet). Fyens Stiftstidende, 10.8.1982.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Dorset, Rolf, H. C. Andersen lå i et svaneæg. Fyens Stiftstidende 20.6.1987; Frederiksborg Amts Avis 28.6.1987. - Interview med Jens Jørgensen og Inger Mengel-Christensen.

Henrik Oldenburg: Dansk kulturs centrum lå for 150 år sideni en ganske lille cirkel i Rom. Husene, pladserne, Café Greco og Den spanske Trappe står der endnu, men kun få danskere skænker dem en national tanke. Weekendavisen, 18.3.1988.

(Bibliografisk kilde: HCAH )

Sanghæfte med: I Danmark er jeg født, I skovens dybe stille ro [ikke af HCA!], Lille Viggo, Hist hvor Veien slaaer en Bugt, Hvor skoven dog er frisk og stor, Jylland mellem tvende have, Sol deroppe ganger under lide, Barn Jesus i en krybbe lå. H.C. Andersen. Nyhavn. 1991. upag.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Juli 1995: s. 4-8Martin Tønner: Arven fra Al-Andalus: ... og faktisk lå Alhambra halvvejs i ruiner, da H.C. Andersen og kompagni af romantiske forfattere i midten af forrige århundrede genopdagede Sydspaniens arabiske magi.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Oversættelse til nudansk (anno 2000) af dr. phil. Johan de Mylius, H.C. Andersen-Centret v. Syddansk Universitet, i Johan de Mylius (udgiver): H.C. Andersen. Samlede digte , Aschehoug, København 2000, p. 276.

Merete Lund-Olesen: Gennemgår "Barn Jesus i en krybbe lå". Sogne-Nyt. Kirkeblad for Sanderum og Ravnebjerg, dec. 2001.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Kjærgaard, Jørgen, Salmehåndbog . I: Salmehistorie. Med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002 ; II: Salmekommentar – til salmerne i Den Danske Salmebog 2002. Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, København 2003. – HCA-biografi I p. 357; kommentarer til de to HCA-salmer i DS (nr. 103, "Barn Jesus i en krybbe lå", og nr. 502, "Jeg har en angst som aldrig før"), II pp. 107 og 479-80.

Fyens Stiftstidende fødselsdagstillæg 2. april 2005. Hanne D. Frette: "H.C. Andersensk anderledes" (om Piet Heins tilknytning til HCA) - "I H.C. Andersens hjulspor" (Bergholdt kører busture i HCAs spor); Malene Birkelund: "Lyset fra komediehuset" - "Hvad skorstenen gemmer" (om HCA-klip i restaurant) - "Legekammeraten var en prins" (HCAs mor arbejdede på Odense Slot)- "Man skal passe sin have" (om Barndomshjemmet) - "Festfyrværkeri af en fødselsdag" (om fejringen i Odense) John Borgkilde: "Hendes Livs Eventyr" (om Anette Wilhjelm Jahn); Rikke Hyldgaard "Drømmen om et andet liv" (om Kirsten Thorup) - "Ved Andersens og egen hjælp" (om Carsten Bech og Flittig Skoledrengs legat) - "Middag til Andersen" (om menuen til 70 års fødselsdagen) - "En drøm om Balletten"; Marianne Koch: "Jeg kunne måske have lært Andersen noget om kvinder - "I digterens fodspor (rute gennem Odense med og uden guide) - "På fynsk herregårdstur" (i bil og til fods på fynske herregårde) - "Tolv med motorsaven" - en udgået elmeallé ved HesteHaveGård er af Allan Bo Jensen blevet bearbejdet til eventyrfigurer link ; "Her lå H.C. Andersen på ærten" (Claudia Sehestedt Juul viser rundt på Lykkesholm) - "Et kig ind i Andersens Glorup" (Alice Moltke-Hvitfelt på Glorup) Mads Graves Larsen: "Et godt sted for syge børn" (om H.C. Andersen børnehospital); Ivar Juel Nordentoft "Angstens Damp" (rejser på jernbane); Helga Wilson Svindinge "Andersenland som skæbne" (om Lykkesholm).
Rikke Hyldgaard: "Kvinden bag Lars Seeberg"; Malene Birkelund: "Figurerne sagde stort tillykke"; Ivar Juel Nordentoft: "Rock, ild og kaos på havnen" og "Da Odense festede i 1955", Helle Andersen om "Odense Fortællekreds" der kom til Åløkkeskolen; Marianne Koch: "Andersen og Kierkegaard er ens" (om Harold Blooms forelæsning på SDU); Lene Dalsgard Jensen: "Eventyrbibliotek klædt på til fest, Digterens forelskelse i Riborg Voigt i centrum, når han fejres i Faaborg"

(Bibliografisk kilde: HCAH + guiden)

Bjerre, Karen (red.), Sanghåndbogen . Folkehøjskolernes Forenings Forlag, København 2006. 556 pp. [Undertitel på omslaget: En præsentation af sangene i Højskolesangbogens 18. udgave. ] – Heri: Jørgen Aabenhus om "Barn Jesus i en krybbe lå" p. 38, Anette Kjær om "Hist hvor vejen slår en bugt" p. 212, Karin Esmann Knudsen om "Hvor skoven dog er frisk og stor" p. 230, Frode Bisgaard om "I Danmark er jeg født" p. 236, Jørgen Aabenhus om "Jeg har en angst som aldrig før" p. 271 og Gunnar Jensen om "Jylland mellem tvende have" p. 293.

Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv, gennemgår i en artikel reglerne for datidens begravelser. De fattiges jord lå i udkanten af kirkegården, og selvfølgelig også uden egentlige gravsteder eller anden markering af gravpladserne ... de fattiges jord ved Skt. Knuds Kirke i en periode efter reformationen lå i klostergården, men senere blev f.eks. H.C. Andersens far begravet i de fattiges jord på kirkens nordside. Fyens Stiftstidende, 30.1.2012.

(Bibliografisk kilde: HCAH)