H.C. Andersen centret

258. I. Raphaels Begravelse.
Trykt i Søndagsblad, et æsthetisk Ugeskrift, udg. af A. P. Liunge, Nr. 1, 4. 1. 1835, 14-15.
259. II. Thorvaldsen.
Trykt i Søndagsblad, Nr. 2, 11. 1. 1835, 28-30.
260. III. En Spadseretour gjennem Posilip-Grotten ved Neapel.
Trykt i Søndagsblad, Nr. 3, 18. 1. 1835, 33-39.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-165)

Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande, fra 1814 til 1840, Ved Thomas Hansen Erslew. Første Bind. A-J. Kjøbenhavn Forlagsforeningens Forlag. 1843. S. 16-18: om H.C. Andersen. Ny forøget Udgave 1858, se: 17353

s.16:
Andersen (Hans Christian), f.d. 2den April 1805 i Odense, hvor hans Fader var Skomager. Kom paa Theatrets Dandse- og Syngeskole iblandt Eleverne, og blev i sit 18de Aar sat i Slagelse lærde Skole; 1838 privat dimitteret til Universitetet, og tog det følgende Aar Examen philologicum og philosophicum med bedste Characteer. Reise i Sommeren 1831 til Harzen og "det sachsiske Schweiz", og tiltraadte, med kongelige Understøttelse, i April 1844 en Reise til Tydskland, Frankrig, Schweiz og Italien, hvorfra han kom tilbage i Begyndelsen af August 1834; foretog i Sommeren 1837 en Reise gjennem Sverrig, og tiltraadte i October 1840 en Reise til Tydskland, Italien, Grækenland og Tyrkiet) – (Biographi, foran G.F. v. Jenssens tydske Oversættelse af Andersens: ”Kun en Spillemand” se: se: 11963 ; Conversations-Lexicon der Gegenwart, 1stes Heft, 1838; Revue de Paris, Octbr. 1837 (af Marmier; Marmier: historie de la littérature en Danemark & Suéde; Kbhvns Morgenblad 1838 Nr. 25-26. se: se: 10969 – Portrait, malet af C.A. Jensen, lithogr. 1847; ogsaa foran Holsts Nytaarsgave fra danske Digtere; i Portefeuillen 1837, Bd. II; og i Hertha, svensk-dansk Nytaarsgave for 1840).
Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829. Kbh. 1829. se: 22 (Prøver heraf iforvejen indf. I Kbh. flyv. Post. 1828. Nr. 90-95. se: se: 21 Rec. L.T. 1829. Nr. 4, S. 61-64; M.f.L. I. 169-72, af J.L. Heiberg). anmeldelse 2det forøgede Oplag. Kbh. 1829. 3die Udgave. Ibd. 1839.
Kjærlighed paa Nicolai-Taarn, eller hvad siger Parterret? Heroisk Veaudeville i een Act. Kbh. 1839. (r. af C.N. David. I M.f.L. I, 543-52). anmeldelse
Digte. Kbh. 1830. se: 51 (L.T. 1830 Nr. 6, S. 81-88. M.f.L. III. 162-72. R. af C. Molbech) anmeldelse
Phantasier og Skizzer. Kbh. 1831. se: 109 (M.f.L. VI. 126-32) anmeldelse
Skyggebilleder af en Reise til Harzen, det sachsiske Schweiz, c. i Sommeren 1831. Kbh. 1831. 162 (R. af C. Molbech i M.f.L. VI. 483-92). Paa Tydsk overs.; udg. af F.W.Genthe, Breslau 1836 se: 15996
Skibet Vaudeville i een Act. Bearbejdet efter Scribes og Mazères "la Quarantaine". Kbh. 1831. se: 166
Vignetter til danske Digtere. Kbh. 1832. se: 174 (Udtogsviis og frit overs. paa Tydsk af A. Martini i Thaarups Kopnh. Børsenhalle. II. 1832. Nr. 25). se: 15989
Bruden fra Lammermoor. Originalt romantisk Syngestykke i fire Acter. Kbh. 1832. se: 183 (M.f.L. IX. 191-95), r. af C. Wilster. Skilderiet 1832 Nr. 94). anmeldelse
Ravnen, eller Broderprøven. Trylle-Opera i tre Acter (efter Gozzis tragicomiske Eventyr). Kbh. 1832. se: 196 (Mf.L. IX 195-97, r. af C. Wilster) anmeldelse
Aarets tolv Maaneder. Tegnede med Blæk og Pen. se: 199 Kbh. 1833. (M.f.L. X. 870-79, r. af C. Molbech). anmeldelse
s. 17:
Samlede Digte. Kbh. 1833. se: 224 (M.f.L. X. 879-82, r. af C. Molbech; Kbhpost. 1833, Nr. 169.
Dronningen paa sexten Aar. Drama i to Acter; overs. efter Bayards "La reine de seize ans." Kbh. 1833. se: 222 (Udgjør Nr. 47 af det kgl. Theaters Repertoire).
Agnete og Havmanden. Dramatisk Digt. Kbh. 1834. se: 250 (M.f.L. XII. 109-117, anm. af D.G. Monrad). anmeldelse
Improvisatoren. Original-Roman i to Dele. Kbh. 1835. 2det Oplag. ibd. 1837. se: 264 (L.T. 1835, Nr. 17-18, S. 261-65; 282-91; M.f.L. XVIII. 61-79; J.N.Høst's Dannora I. 60-74; Dagen 1835, Nr. 119, 131). anmeldelse Oversat paa Tydsk af L. Kruse. I.-II. Theil. Hamburg. 1835. se: 15995 Ogsaa overs. paa Fransk. se: 16577
Eventyr, fortalte for Børn. I-II. Bd. 2det Hefte. Kbh. 1835-1839. se: 266 (L.T. 1836 Nr.1, S. 10-14; J.N. Høst's Dannora I. 74-76). anmeldelse Overs. paa Tydsk af G.F. v. Jenssen. Braunschweig, 1839 se: 16007 u. 1840. m. Kupf.; se: 16009 og paa Svensk. se: 13620
O.T. Original-Roman i to Dele. Kbh. 1836. se: 292 (M.f.L. XVIII. 79-87). Overs. paa Tydsk af W. Christiani. Leipzig, 1837; se: 15999 paa Svensk, 1840. se: 17355
Sangene i "Festen paa Kenilworth". Kbh. 1836. se: 285
Skilles og mødes. Original dramatisk Digtning i to Afdelinger. Første Afdeling: Spanierne i Odense; Vaudeville i een Act. Anden Afdeling: Fem og tyve Aar derefter; Vaudeville i een Act. Kbh. 17836 (Udgjør Nr. 76 af det kgl. Theaters Repertoire). se: 291
Kun en Spillemand. Original-Roman i 3 Dele. Kbh. 1837. se: 308 Paa Tydsk. overs. af G.F. v. Jenssen. Braunschweig, 1838; se: 16002 paa Svensk, 1838. se: 12019
Tre Digtninger Kbh. 1838. (T.f.L. v. K. II. 73-79) se: 320
Den Usynlige paa Sprogø, dramatisk Spøg i een Act. Kbh. 1839. (Udgiør Nr. 113 af det kongl. Theaters Repertoire.) se: 359
Mulatten. Originalt, romantisk Drama i fem Acter. Kbh. 1840 (Fædrel. I. 1840, Nr. 70). Andet Oplag. ibid. eod. se: 368 Oversat paa Svensk af Djurstrøm, 1840. se: 17356
Billedbog uden Billeder Kbh. 1840. se: 360 (Fædrel. I. 1840, Nr. 78, S. 507-8). Oversat paa Tydsk. se: 16030
Cantate ved Sørgefesten i Studenterforeningen for Kong Frederik VI. Kbh. 1840. se: 367
En Comedie i det Grønne Vaudeville i een Act. kbh. 1840. se: 390
Maurerpigen. Original Tragoedie i fem Acter. Kbh. 1840. se: 393 (Fædrel. I. 1840, Nr. 385.

Af ham findes Bidrag i forskjellige Tidsskrifter, saasom i Harpen (f.Ex. Scene af Røverne i Vissenberg i Fyen, et dram. Digt; 1822 Nr. 32); Flyveposten 1828. 1830; Kjøbenhavnsposten 1829 o. ff.; Elmquist's Læsefrugter Bd. 43, 46, 49, 50, 52; Liunges Hertha Aarg. 2; Valkyrien I. og III. (heri S. 255-60; Fornuftgiftermaalet Nr. 2, en dramatisk Drøm paa Skagens Rev); Repertorium f. Moerskabslæsning; F.J. Hansens Læsning f.d. fine Verden 1829; Lahdes Nornen; Skandinavisk Nytaarsgave; Nytaarsgaverne fra danske Digtere; Holst's Søndagsblad 1835 (f.Ex: Blade af min Dagbog, Nr. 1-3; italiensk Musik, Sang og Theatervæsen, Nr. 7); dansk Folkelblad 2den Aarg. (Smaahistorier, efter det Tydske, S. 139, 143-44, 160); Ursins Almeenlæsning 1836; Kbhvns. Morgenblad 1838; Klubvisebogen 1838; Portefeuillen 1839. 1840; J.H. Hansens Maigave 1839; Hjorts danske Børneven; Hertha, svensk-dansk Nytaarsgave f 1840; Salonen Bd. I. (Mikkels Kjærlighedshistorie, Vaudevillemonolog). Forord til J. H. Hansens gyldne Alphabet, 1840.
s. 18:
Af hans Digte ere endeel oversatte paa Tydsk af Chamisso, Gaudy, Gähler og af Thomsen i hans "Harfe der Skalden"; nogle af disse tydske Oversættelser i Thaarups Mittheil.a.d.N.

Taschenbuch für das Jahr 1845. Herausgegeben von Theodor Hell. Neue Folge, Fünfter Jahrgang. Mit Stahlstichen. Leipzig. 433 S. J.C. Hinrichs'sche Buchhandlung. s. VI-X: Biographie von Friederike Bremer. Heri brev fra HCA til Theodor Hell og brev fra Friederike Bremer til HCA.

HCA omtaler denne udgivelse i dagbog 19. juli og 28. sep. 1844.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Goldschmidt: Nord og Syd. Bd. 3, 1850, pp. 205-07: "Dagbog 16. Februar": "Iaftes blev da endelig 'Liden Kirsten' opført ..."
"Ligesom Andersen blandt alle vore nulevende Digtere har det meest poetiske gemyt, saaledes er Hartmann vor meest nationale Componist ...". Thalia 16.2.1850.
Foromtale ... paa ugens Repertoire ..." Thalia 4.1.1850.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-733e)

Dagbog 12. maj 1867.

Hvert Efteraar siger Løvet der faldt:
Dine Dage blev talt,
Du som Blomster og Hø,
Skal henvisne og døe!
Men Foraaret siger i hvert et Blad
Fra dit Jordliv Du kommer
Til en Evigheds Sommer
Hvor hver Sjæl er Dig nær
Du paa Jorden fik kjær.
Der er Solskin og Bjergluft
Og Kløverens Duft.

Hvorfor, o Herre, forundte Du mig,
At see saa meget i Verden af Dig.
Du satte mig først i Armods Vraae
Og bar mig saa ud at jeg Verden saae,
Min Tids de Bedste har trykket min Haand,
O sluk ei i mig den hellige Aand,
Den Sjæl som svimler i al den Naade
Der lyser og dog er mit Liv en Gaade.
(Den er som du selv en vidunderlig Gaade!)

Jeg sidder i et Vertshuus i fremmed Land
Mig Ingen kjender, jeg kjender Ingen;
Dog Græsset, Blomsterne, Himlens Stjerner
De hilse mig hjemligt; mit Sprog er med mig,
Det har syvfold Udtryk for hvad jeg føler,
Hvor Franskmanden kun har et eneste eet.
Det franske Sprog er en deilig Statue,
Afrundet og meislet, men ingen Farver
De findes i Norden i Svensk, Norsk og Dansk.

Fra Jurabjergene det stormer,
Neuchatel heelt er skjult i en Støvsky.
Det hyler i Luften, jeg har hørt den Sang før
Paa Jyllands Vestkyst naar Skibe strandet,
Jeg har hørt den under Portugals Kyst;
Et Byrons Digt sat i Musik af Stormen,
Jeg sidder paa Fløiel i høiloftet Stue,
Med Blomster paa Bordet, Balcondøren lukt,
Thi ellers brød Stormens Dæmoner herind.
De ruske i Døre, og Storm-Choret synger
Om Alt hvad det saae fra vort Jord var et Chaos.

Dagbogsoptegnelse ved Louise Melchior: HCAs tale om Ørsted og Tietgen ved middagsselskab på Rolighed den 26. juli 1872.
HCAs dagbog om samme:

26.juli 1872: Stor Middag her paa »Rolighed« egentlig for Garde som er blevet Gouvernør i Vestindien. Grev Holstein fra Holsteinborg var her første Gang. Jeg førte Etatsraad Tietchen tilbords Bords og udbragte hans Skaal, at jeg om Morgenen havde gaaet under Telegraphtraaden ved Strandpromenaden og at den da havde sendt Hilsen fra H. C. Ørsted, til Tietchen som første Gang kom paa »Rolighed«, hvor Ørsted havde boet. Jeg fortalte mit Forhold til Telegraphtraaden, min Anmældelse om den i Kjøbenhavnsposten [Anmeldelsen] da jeg var ung Student, opfordret af Ørsted. — Melchior hilsede med Skaaler ...

(Bibliografisk kilde: HCAH 1979/141)

[leder, uddrag:]

... the poet, who perhaps touches a wider circle of admirers than any other living man of letters. [...]
[...] he has given the world his best already. This best - his admirable stories for children - is known and read by all men, and the poet has aquired what is the only true popularity. He is dear to the children of every European country, and has established his fame in the hearts of future generations. [...]
The races of the North were among those which started best in the literary race [Eddaen og Sagaerne omtales, og det nævnes, hvordan andre lande senere har taget føringen.] Hence a Danish poet like Andersen finds it no easy matter to pass the wall of ice which severs the genius of the North from that of England and France, as Brynhild was guarded from her lovers by the fence of fire. only the fame of Ibsen is vaguely rumoured, only Thorwaldsen is videly known in plastic art. But Hans Andersen , the son of the cobbler of Odensee, is a houshold word, and the creations of his fancy have passed into the great Pantheon where Shakespeare 's poople, and Homer 's and Scott 's, enjoy a life less perishable thant hat of mortal men. [...]
It has been given to Hans Andersen to fashion beings, it may almost be asaid, of a new kind, to breathe life into the toys of childhood, and the forms of antique superstition. The tin sldier, the ugly duckling, the mermaid, the little match girl, are no less real and living in their way than Othello , or Mr. Pickwick, or Helen of Troy. It seems a very humble field in which to work, this of nursery legend and childish fancy. Yet the Danish poet alone, of all who have laboured in it, has succeeded in recovering, and reproducing, the kind of imagination which constructed the old world fairy tales. [...]
It is the speciality of the genius of Hans Andersen that the persons of his stories are as naïve and simple as the Sleeping Beauty or as Cinderella [...]
It is only a writer who can write for men that is fit to write for children. [...]
It is a great prize that the Danish poet has won in being the poet and the storyteller of childhood. There are more glorious crowns, but none so innocent or so untarnished as this that binds the white hair of the illustrious Hans Christian Andersen .

HCAs dagbog: 10. april 1875: I Torsdag fik jeg fra B Adler et Nummer af Evening [fejl for Daily] news i London hvor jeg paa det allerdristigste stilles op som den meest læste af alle nu levende Digtere og mine Eventyr gives Plads i det Pantheon hvor Homeer og Schackspear evigt leve.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 483)

by her nephew Charles Eastlake Smith. London 1895.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1980/2908)

BØGH, NICOLAJ, Uddrag af en Dagbog. Ført af - paa en Rejse sammen med H. C. Andersen 1873. Julebogen XIV Aargang 1915, pp. 51-71. Hagerups Forlag.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-718)

H. C. Andersens Dagbog fra hans sidste Slagelse-Aar 1825-1826. Udgivet med Indledning og Oplysninger af H. G. OLRIK. Levin & Munksgaard, København. 178 pp. (= Anderseniana [1. rk.] IV.)
Forord pp. 7-11. - Indledningen, som er optrykt i nr. 1190 ndf. (pp. 124-47), omfatter tre afsnit: Slagelse lærde Skole paa H. C. Andersens Tid, pp. 15-29, I det Hennebergske Hjem, pp. 30-43, og Det Meislingske Hus, pp. 44-54. - Dagbogen går fra 16. sep. 1825 til 2. apr. 1826. - Pp. 153-63 meddeles nogle tilføjelser og rettelser til HGO's bidrag til Anderseniana [1. rk.] II (cf. nr. 848 ovf.). - Personregister, ved Chr. M. K. Petersen, pp. 164-78. - Cf. (noten til) nr. 648 ovf., samt nr. 1152 ndf. - Anm.: Kai Flor, Berlingske Tidende, 15. jan. 1937.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

J. Kj. Carlsen: Om H.C. Andersens Dagbog 6. Oktober 1871. Vejle Amts Folkeblad,

(Bibliografisk kilde: HCAH)

SVANHOLM, CHR., H. C. Andersens Norgesreise 1871. Anderseniana 2. rk. I:3, pp. 189-228.
Pp. 201-27: H. C. Andersens Dagbog. Fra 3. August til 26. Oktober [ : August] 1871; pp. 217-23: referat af HCA-festen 18. aug., fra Morgenbladet 20. aug. 1871.
s. 224 Svanholm offentliggør for første gang H.C. Andersens tekst: Et Blad, skrevet i Norge.
Se også nr. 1273 , 1274 og 1274a ovf. - Anm.: Nationaltidende 16.1.1950; jp.: "Hvorledes H.C. Andersen besejrede Troldungerne fra Dovre og fik dem til at ta' Benene ned af Bordet", Bornholms Avis og Amtstidende, 8.2.1950 og Svendborg Amtstidende, 3.2.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Viggo Bitsch. Gendigtning af HCAs dagbog 1825. Fynsk Jul, 1949.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

HØYBYE, POUL (udg.), H. C. Andersens dagbog fra Pariser-rejsen 1843. Anderseniana 2. rk. I:4, pp. 285-332.
Noter pp. 324-32. - Anm.: Henning Høirup: "H.C. Andersen i Paris - og hans mindehal i Odense", Fyns Tidende, 22. feb. 1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BREDSDORFF, ELIAS, H. C. Andersen og Charles Dickens. Et venskab og dets opløsning. Med gengivelse af H. C. Andersens dagbog fra besøget hos Dickens i sommeren 1857 og brevvekslingen mellem H. C. Andersen og Dickens i årene 1847-62, samt en række hidtil utrykte dokumenter og breve. Rosenkilde & Bagger, København. 151 pp.
Engelsk udg., 1956 (nr. 1801 ndf.). - Anm.: Jørgen Budtz-Jørgensen, Nationaltidende 15. jan. 1952; F.N., Ny Dag, 23.1.1953. Peder Hesselaa, Aalborg Stiftstidende, 28.1.1952 og Fyens Stiftstidende, 1.2.1952; Chr. Kirchhoff-Larsen, Børsen 11.-12. nov.; Jens Kruuse, Jyllands-Posten, 23. nov. 1951; Kai Friis Møller, Politiken 31. dec. 1951 og 1.1.1952; Peter P. Rohde, Information 24. nov.; Paul V. Rubow, Berlingske Aftenavis 17. nov.; Anders Österling, Svenska Lens-Tidningen, 8.12.1951. - Cf. nr. 1395 , 1398 og 1425 ndf. Anm.: Hans Dhejne, Sydsvenska Dagbladet Snällposten 1952. Optrykt i hans Då voro bokarna ljusa. Gleerups, Lund 1971. Pp. 21-26 ("H.C. Andersen och Dickens"); Erik Frykman, Göteborgs Handels- och Sjöfarts-Tidning, 30. januari 1952; Olof Lagercrantz, Dagens Nyheter, 29.1.1952.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hakon Stangerup: skriver om det lige udkomne nye bind af Anderseniana, som bl.a. indeholder H.C. Andersens Pariser-dagbog. Aalborg Stiftstidende, 19. februar 1951; Fyens Stiftstidende, 20. februar 1951 og Jydske Tidende, 25. februar 1951..

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Tragedien om de forlovede halvsøskende har alligevel et Fortilfælde i Danmark, skriver Information 25.6.1953. En kun 18-aarig Komtesse maatte brat afbryde sin Forlovelse. Det afsløredes, at hun og hendes Udvalgte havde samme Fader. [Sagen er omtalt i H.C. Andersens dagbog bd. IV, s. 466, det drejer sig om Wanda Zahrtmann og Leon Moltke-Hvitfeldt, der måttet aflyse brylluppet to dage før festen, idet de havde samme far i A.G. Moltke-Hvitfeldt.] Lollands Tidende, 26.6.1953.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

MARTNER, FREDRIK, Hvad H. C. Andersen kun betroede sin dagbog. Social-Demokraten 2. apr.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

4 blade fra H.C. Andersens dagbog, der dækker perioden 4. marts til 11. april 1826 fundet hos antikvarboghandler i Schweiz, og nu erhvervet til museet. Fyens Stiftstidende, 1.7.1956.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1956/40)

Og han lagde uhyre vægt paa, at han tog sig saa fordelagtigt ud som muligt - Førte dagbog over optagelserne. Dagens Nyheder, 24.4.1957.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

N.J.: Fra et besøg paa Holsteinborg i juni 1870 noterer H.C. Andersen i sin dagbog bd VIII, s. 388-89 om et besøg hos en værkbruden bondepige. Hendes navn var Ane Margrethe Pedersdatter. Hun var født 27. oktober 1849 i Bisserup, havde været syerske, hendes venstre ben blev daarligt. 1863 lagde hun sig til sengs og laa der til sin død, 8. maj 1914. I et brev dateret 12. juli 1870 skrev HCA: Hilsen til den værkbrudne pige, som jeg læste for! . Sorø Amtstidende, 3.6.1960.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jix: I morgen er det 100 aar siden, digteren B.S. Ingemann blev begravet fra Sorø kirke. Citat fra HCAs dagbog med støvle-forbytning. Sorø Amtstidende, 3.3.1962.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Jurij Fedosjuk, Fakta om Sovjetunionen, 12. Aarg. Nr. 14, 17.12.1962. Oversættelse af russisk artikel om Abraham Lavrentiev "Et døgn i København". [Topsøe-Jensens tilføjelse: Historien er opdigtet. Andersen var overhovedet ikke i Danmark på det anførte tidspunkt].
Dagbog 18.11.1862: Den unge Russer som kom her imorges, fortalte om sit Bekjendtskab med Baron Hambro. HCA var ikke i teatret om aftenen.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

LAURIDSEN, HELGA VANG & PAUL RAIMUND JØRGENSEN (udg.), H. C. Andersens Slagelse-Dagbog. 4. Marts - 11. April 1826. Anderseniana 2. rk. V:3, pp. 201-19.
Teksten (pp. 202-13) er afskrevet af HVL; noterne (pp. 214-19) er udarbejdet af PRJ. - Anm.: Fyns Tidende, 5.7.1964; Henning Fonsmark, Berlingske Tidende Aften, 3.6.1964.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

BØGH, INGER, H. C. Andersen og Nic. Bøgh , I: Korte træk af Nic. Bøghs biografi og uddrag af hans dagbog på rejsen til Schweiz med H. C. Andersen 1873. Frederiksberg. 28 pp.
Duplikeret privattryk.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1969/12, 1969/374)

Lotte Eskelund: [i anledning af udgivelsen af HCAs dagbøger]. Gengivelse på tysk, fransk og spansk af HCAs dagbog 29. september 1833 med tegninger fra Simplonpasset og Liig Procession forbi mine vinduer i Rom den 28 December 1833. Biographie. Dänische Rundschau, 39,1971. Revue Danoise, 38, 1971-72. Informaciones Danesas, 35, 1971-72.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/784)

Rasmussen Pin, Inge Lise, H. C. Andersens 'Metalsvinet': Fra dagbog til poetisk billede. Anderseniana , 3. rk., 4:1, 1982, pp. 1-16.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1984/85)

Københavns Belysningsvæsen har i anledning af 125 års jubilæet udsendt et udvidet særnummer af bladet "Vort Væsen". Her fortælles ikke blot om gassen og fremtiden, men der er også gengivet et citat fra H.C. Andersens dagbog fra december 1868, hvoraf fremgår, at digteren havde ret meget besvær med uttætte gasrør i boligen på 3. sal i Lille Kongensgade nr. 2. Berlingske Tidende, 2.12.1982.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Uffe Andreasen har et indgående kendskab til P.L. Møllers tid, beretter med støtte i erindringer og breve om den kontroversielle og udstødte danske kritiker og ikke mindst om hans livslange kærlighedsforhold til den elskede, stadigt trofaste Mathilde Leiner. Citater fra HCAs dagbog [?] om P.L. Møller. Weekendavisen, 20.9.1985.

Ole A. Hedegaard: Den 18. april er en skæbnetung dato i Danmarkshistorien. Nederlaget ved Dybbøl betød, at Dannmark ville tabe krigen mod Tyskland og Østrig. Dagen blevogså en af de væste i H.C. Andersens liv. Han fulgte krigens gang, og hans dagbog er et rystende billede af hans sindstilstand. Det røde Betræk fra Militærpolitiforeningen i Danmark. Maj-juni 1989.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1989/125)

Nielsen, Kirsten Grau, Fra Ottilies dagbog. Den unge Comediantspiller. Anderseniana , 1990, pp. 5-14. [Fotokopier af dagbogen er arkiveret her]

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H. C. Andersen Studier . Udg. af H. C. Andersen Selskabet i Japan. [På japansk, titlen og indholdsfortegnelsen dog også på dansk.] Nr. 14, 1996. 60 pp. - Heri bl.a.: Keisuke Nishimoto, H. C. Andersen og hans illustratorer, pp. 1-4; Keisuke Masuda (overs.), Skagen - en rejsebeskrivelse, pp. 5-14; Takenori Iwahara, Studier i H. C. Andersens Eventyr og Historier (5), pp. 15-28; Nobuko Fukui (overs.), H. C. Andersens dagbog på en Tysklandsrejse 1831 (1), pp. 29-41.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Dirk Heisserer: Wellen, Wind und Dorfbanditen. Literarische Erkundungen am Starnberger See. Diederichs. Stuttgart 1996. 328 s. Heri s. 302-09: Eine Erinnerungsblume - om besøget i juni 1852 hos Kong Max II på "Der Roseninsel". Dagbog 19. juni 1852 kombineret med MLE

"Vor den Ruinen einer alten Wallfahrtskirche stand ein blühender Holunderstrauch, der König brach einen Zweig ab und gab ihn mir zur Erinnerung."
Das Gefolge hielt sich etwas zurück, der König lud mich ein, neben ihm auf einer Bank dicht am See Platz zu nehmen, er sprach von meinen Dichtungen, von allem, was Gott mir verliegen hatte, sprach davon, wie wundersam das Los der menschen ind er Welt sich gestaltete und von dem Trost, der darin liege, wenn man sich an den herrgott halte. In der Nähe von dem Platz, wo wir saßen, stand ein großer blühender Holunder, der Anlaß gab, von der dänischen Dryade darin zu sprechen, wie sie sich im Märchen "Holunderweibchen" offenbarte, ich erzählte von meiner letzten Dichtung, der dramataishcen Behandlung derselben Figur, und als wir am Strauche vorübergigngen, bat ich um die Erlaubnis, eine von seinen Blüten zur Erinnerung an diese Stunde pflücken zu dürfen; der König brach selbst eine ab und reichte sie mir, sie wird nun zwischen lieben Andenken verwaht und erzählt von dem Abend hier.
Ved Taflet hædrede Kongen mig med at udbringe en Skaal for min Musa, og da vi reiste os, indbød han mig til en Seiltour; det var graat Veir, men Skyerne i Flugt; ved Søen laae en stor lukket Baad, pyntelige Roerkarle presenterede med Varerne og snart og let glede vi hen over Vandet; jeg læste ombord Eventyret: "den grimme Ælling" og under livlig Samtale om Poesie og Natur kom vi til en Ø, hvor just paa Kongens Befaling en smuk Villa blev bygget; tæt ved var gjennemgravet en stor Høi, man antog den for en Kæmpegrav, som de hos os i Norden, her var funden Knokler og en Flintesteens Kniv. Følget holdt sig noget tilbage, Kongen bød mig tage Plads hos sig paa en Bænk tæt ved Søen, han talte om mine Digtninger, om Alt hvad Gud havde givet mig, talte om, hvor forunderligt Menneskenes Lod i Verden blev, og den Fortrøstning, der laae i at holde sig til Vor Herre. I Nærheden af, hvor vi sad, stod et stort blomstrende Hyldetræ, det gav Anledning til at omtale den danske Dryade deri, som den aabenbarer sig i Eventyret "Hyldemoer ", jeg fortalte om min seneste Digtning, den dramatiske Benyttelse af samme Person, og da vi gik Træet forbi, bad jeg om Tilladelse til at plukke een af dets Blomster til en Erindring om denne Stund; Kongen brød selv een af og rakte mig, den gjemmes nu mellem kjære Minder og fortæller om Aftenen her.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H. C. Andersen Studier . Udg. af H. C. Andersen Selskabet i Japan. [På japansk, titlen og indholdsfortegnelsen dog også på dansk.] Nr. 15, 1997. 60 pp. - Heri bl.a.: Nobuko Fukui (overs.), H. C. Andersens dagbog på en Tysklandsrejse 1831 (2), pp. 1-16; Akiko Nîkura, 'Paradisets Have' og Atterboms 'Lyksalighedens Ø', pp. 17-21; Takenori Iwahara, Studier i H. C. Andersens Eventyr og Historier (6), pp. 22-31.

Niels Lillelund: H.C. Andersen forsømte ikke sin dagbog. i bringer glimt fra alle digterens juleaftener og garnerer dem med højtidserfaringer fra halvfemserne. Jyllands-Posten, 24.12.1997.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H. C. Andersen Studier . Udg. af H. C. Andersen Selskabet i Japan. [På japansk, titlen og indholdsfortegnelsen dog også på dansk.] Nr. 16, 1998. 115 pp. - Heri bl.a.: Nobuko Fukui (overs.), H. C. Andersens dagbog på en Tysklandsrejse 1831 (3), pp. 1-12; Uta Tanabe, Omkring H. C. Andersens digtning i sangbøgerne, pp. 13-28; Takenori Iwahara, Studier i H. C. Andersens Eventyr og Historier (7), pp. 29-38; Norio Yamanaka, Havfruer i vore farvande, pp. 39-48; Kimiko Kitagawa, Optagelse af H. C. Andersens eventyr og historier i vor læsekreds i Meiji-perioden (1867-1911), pp. 49-57.

H. C. Andersen Studier . Udg. af H. C. Andersen Selskabet i Japan. [På japansk, titlen og indholdsfortegnelsen dog også på dansk.] Nr. 17, 1999. 52 pp. – Heri bl.a.: Keisuke Masuda (overs.), "Bertel Thorvaldsen. En biographisk Skizze", pp. 1-9; Satoshi Wakayama (overs.), "H. C. Andersens dagbog på Spaniensrejsen 1862 (1)", pp. 10-23; Takenori Iwahara, "Studier i H. C. Andersens Eventyr og Historier (8). Brødrene Grimm og H. C. Andersen om 'Vilde Svaner'", pp. 24-34; Kimiko Kitagawa, "H. C. Andersens Eventyr og Historier fortalt for de japanske børn i Taisho-perioden (1912-25)", pp. 35-45; Norio Yamanaka, "Den lille Havfrue i København. Statuens historie", pp. 46-52.

Rasmussen, Inge Lise, Øjets sekraft og billedets fødsel. Artikler om H. C. Andersen . C. A. Reitzel, København 2000. 176 pp. (Indhold: "Forord", pp. 6-10; "H. C. Andersens 'Fortuna' i Italien", pp. 11-27 [1976]; "H. C. Andersens 'Metalsvinet': Fra dagbog til poetisk billede", pp. 28-46 [1982]; "H. C. Andersen og det moderne italienske eventyr", pp. 47-62 [1984]; "H. C. Andersen bliver beskyldt for plagiat", pp. 63-66 [1985-86]; "H. C. Andersen ser på kunst", pp. 67-81 [1999, på engelsk]; "Rummet i H. C. Andersens 'Den grimme ælling'", pp. 82-92 [2000]; "Rummet i H. C. Andersens 'Den lille havfrue'", pp. 93-106; "Et kinesisk æskesystem. Tilskuere og aktører i 'Dyndkongens datter'", pp. 107-19; "H. C. Andersen og det maleriske", pp. 120-33; "H. C. Andersens tegninger som skitser til romanen 'Improvisatoren'", pp. 134-41; "H. C. Andersen laver teater med det forhåndenværende", pp. 142-46; "H. C. Andersen går igen. Reminiscens som billede og genklang", pp. 147-63; "Ind og ud af fantasiens verden. Nærlæsning af 'Den lille Idas blomster'", pp. 164-73.)

Rejseskitser 1826-1872. Billedbog uden Billeder. Et Besøg i Portugal 1866. Tekstudgivelse, efterskrift og noter ved Erik Dal. Det danske Sprog- og Litteraturselskab/Borgen, København 2002. 336 pp. (Danske Klassikere.) - Omfatter: "I: Rejseskitser 1826-1835", pp. 5-55: Fragment af en Reise fra Roeskilde til Helsingøer (24.-26.5.1826). Dagbog paa en Sommer-Udflugt til møen, gjennen Sjælland til Fyen og derfra tilbage. 1829. Reise fra Kjøbenhavn til Rhinen. Blade af min Dagbog. I. Raphaels Begravelse. II. Thorvaldsen. III En Spadseretour gjennem Possilip-Grotten ved Neapel. Italiensk Musik, Sang og Teatervæsen. "II: Billedbog uden Billeder [1854-udg.]", pp. 57-92; "III: Rejseskitser 1854-1872", pp. 93-170: I Schweiz, Ragaz, Løven ved Luzern, Festen i Oberammergau, Et Besøg hos Charles Dickens, I Danmark: Silkeborg, Skagen, Vænø og Glænø, I Jurabjergene, Nürnberg; "IV: Et Besøg i Portugal 1866", pp. 171-235; efterskrift pp. 239-84; noter pp. 285-332. – Anm.: Jens Andersen, Berlingske Tidende 1.4.2003; Anders Bay, Tijdschrift voor Skandinavistiek , XXIV, 2003, pp. 133-37; Torben Brostrøm, Information 30.6.2003; Flemming Everfelt, Frederiksborg Amts Avis, 3.4,2003, Holbæk Amts Venstreblad, 8.5.2003, Midtjyllands Avis, 19.4.2003 og Roskilde Dagblad, 3.4.2003; George Fogh, Næstved Tidende, 28.4.2003; Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad 13.6.2003; "Da H.C. Andersen besøgte Vordingborg ...", Sydsjællands Tidende, februar 2003.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2003/221)

H. C. Andersens dagbog fra en rejse i det nordlige Jylland 1859 . Limfjordsegnens Litteratur Samvirke, [Struer] 2005. [48] pp. – Forord af Knud Sørensen pp. [5]-[7].

Anderseniana 2007 , 134 s. (Heri: ANE GRUM-SCHWENSEN, "'Jeg sad i Dag for Photographen' – 20 portrætter af H. C. Andersen", s. 5-27; HILDING RINGBLOM, "Mytedannelsen om H. C. Andersens krydser i hans dagbog og almanak", s. 29-35; DIETER RICHTER, "Verborgene Spuren einer Reise. Hans Christian Andersens Autographen im Gästebuch des Hotels 'Pagano' auf der Insel Capri", s. 37-48; KRISTOFFER VERHOLT, "Frosne Femmes Fatales. Komparativ traditionshistorisk analyse af 'Sneedronningen' og 'Iisjomfruen'", s. 49-73; LULU SALTO STEPHENSEN, "H. C. Andersen og havekunsten", s. 75-88; BO ELBRØND-BEK, "Om H. C. Andersen som projektionsskærm for familieromanfantasien", s. 89-121; PER NØRNBERG, "H. C. Andersen, familien Serre, Maxen og 'Bøhmens blå bjerge'", s. 123-31.)

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Mikkel Vuorela: Kulturturisme. Politikerne vil hive flere turstkroner op af H.C. Andersens høje hat og planlægger et besøgscenter ved Den lille Havfrue på Langelinie. H.C. Andersens Hus i Odense, skal drive besøgcentret som en filial. Politiken, 22. maj 2014.
Bettina Heltberg: Uden filter. Men en festlig turistfætter, det var han ... H.C. Andersen havde det svært som turist i Italien i 1846 - med alskens ubehag - og på en uges tid møder han 30-40 forskellige kendte herrer og damer, går konstant ud i heden, aflægger visitter, går på museer og i kirker og teatrer, skriver på biografi, skriver breve, og dagbog. ... Nu skal han atter malkes for penge med et nyt turist-besøgscenter (v. Den lille Havfrue). Politiken, 25.5.2014.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Halfdan Kierulf (1815-68): Dagbog 1850. Utgitt ved Jorid Nordal Baumann og Margethe Støkken Bue. Oslo 2015. - Halfdan Kierulf kendte HCA fra besøg hos bl.a. Gade og Hartmanns. Var i 1850 i Leipzig for at studere musik.
Heri under 11. november 1850: – Andersens: «Das Märchen meines Lebens.» 2 Th. Leipzig, Lorck. Interessant fordi man her har den gode Andersen med hans elskværdige Barnlighed og barnagtige Forfængelighed. Desværre gaar den sidste den første en farlig Gang. Andersens Historie er virkelig et «Märchen» og hans ganske kolossale literaire Berømthed ogsaa. Hvem kjender her i Tydskland til Heiberg? Andersen er kanske endog at finde paa otaheitisk og chinesisk. Overalt læser man hans Bøger, de gode som de slette. I Tydskland farer han om og er overalt en kjærkommen Giæst, hos Konger og Prindser og Store og Smaa. Og naar han oplæser sine Märchen falder man ham næsten om Halsen af Henrykkelse. Og han græder og takker Gud, og der kommer «Solskin» i hans Leben. –

(Bibliografisk kilde: HCAH)