H.C. Andersen centret

Afskrift af nu sandsynligvis forsvundet originalmanuskript [fra H.C. Andersens skoletid i Slagelse] med senere påført dedikation i blåt blæk: Til P Plum fra hans Ven Bunkeflod. Politiken, 12.12.2012 og Fyens Stiftstidende, 14.12.2012. Affotografering

Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen

Tællelyset

Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge - og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og slankt det var dannet paa en Maade, som fik Alle, der saae det til at troe at det maatte give Løvte om en lys og straalende Fremtid – og Løvterne, som Alle saae, skulde det virkelig holde og opfylde.
Faaret - et nydeligt lille Faar - var Lysets Moder og Smeltegryden var dets Fader. Fra dets Moder havde det arvet sin blendende hvide Krop og en Ahnelse om Livet; men fra / dets Fader havde det faaet Lysten til den flammende Ild, der engang skulde gaae det igjennem Marv og Been – og ”lyse” for det i Livet.
Ja saadan var det skabt og udviklet, da det med de bedste, de lyseste Forhaabninger kastede sig ud i Livet. Der traf det saa underlig mange Medskabninger som det indlod sig med; thi det vilde lære Livet at kjende – og maaskee derved finde den Plads, hvor det selv passede bedst. Men det troede altfor godt om Verden; den brød sig kun om sig selv og slet ikke om Tællelyset; thi den kunde ikke forstaae, til hvad Gavn det kunde være, og derfor søgte den saa at bruge det til Fordeel for sig selv og toge forkeert fat paa Lyset, de sorte Fingre satte større og større Pletter paa den reene Uskyldsfarve; denne svandt efterhaanden ganske bort og blev heelt tildækket af Smuds / fra Omverd[e]nen, der var kommet i altfor svær Berøring med det, meget nærmere end Lyset kunde taale, da det ikke havde kundet skjelne Reent fra Ureent, – men endnu var det i sit Inderste uskyldig og ufordærvet.
Da saae de falske Venner, at de ikke kunde naae det Indre – og vrede kastede de Lyset bort som en unyttig Tingest.
Men de[n] ydre sorte Skal holdt alle de Gode borte, – de vare bange for at smittes af den sorte Farve, for at faae Pletter paa sig, – og saa holdt de sig borte.
Nu stod det stakkels Tællelys saa ene og forladt, det vidste hverken ud eller ind. Det saae sig forstødt af det Gode og det opdagede nu, at det kun havde været et Redskab til at fremme det slette, det følte sig da saa uendelig ulyksalig, fordi det havde tilbragt dets Liv til ingen Nytte, ja det havde maaskee endogsaa sværtet det Bedre i sin Omgang –, det kunde ikke fatte, hvorfor eller hvortil det egentlig / var skabt, hvorfor det skulde leve paa Jorden – og maaskee ødelægge sig selv og andre.
Meer og meer, dybere og dybere grublede det, men jo meere det tænkte, desto større blev dets Mismod, da det slet ikke kunde finde noget Godt, noget virkeligt Indhold for sig selv – eller see det Maal, som det havde faaet ved dets Fødsel. – Det var ligesom det sorte Dække ogsaa havde tilsløret dets Øine.
Men da traf det en lille Flamme, et Fyrtøi; det kjendte Lyset bedre, end Tællelyset kjendte sig selv; thi Fyrtøiet saae saa klart – tværs igjennem den ydre Skal – og der inden for fandt det saa meget Godt; derfor nærmede det sig til det, og lyse Formodninger vaktes hos Lyset; det antændtes og Hjertet smæltede i det.
Flammen straalede ud – som Formælingens Glædesfakkel, Alt blev lyst og klart rundt omkring, og det oplyste Veien for dets Omgivelser, dets sande Venner – og med Held søgte de nu Sandheden under Lysets Skue.
Men ogsaa Legemet var kraftigt nok / til at nære og bære den flammende Ild. – Draabe paa Draabe som Spirer til nyt Liv trillede runde og buttede ned ad stammen og dækkede med deres Legemer – Fortidens Smuds.
De vare ikke blot Formælingens legemlige men ogsaa deres [a]andelige Udbytte. –
Og Tællelyset havde fundet dets rette Plads i Livet – og viist, at det var et rigtigt Lys, som lyste længe til Glæde for sig selv og dets Medskabninger –
H.C. Andersen.

[Tysk] ; [Polsk]

Fyens Stifts Adresse-Avis og Avertissementstidende. 64. Aargang. No. 110, 9. juli 1835.
S. 439
"Enhver, der nogensinde har besøgt Kjøbenhavn i Dyrehavstiden, vil sikkert mindes den af Oehlenschläger i St. Hans Aftens Spil forevigede "Jøde under Træet" M. Levin, som iaar for første Gang i nogle og halvtredsindstyve Aar savnedes paa sin sædvanlige Plads ved Dyrehavstidens Begyndelse. Han er nu ved Døden afgaaen den 3. d. i en Alder af 94 Aar. Siden han for nogle Aar siden feirede sit 50-Aars Jubilæum som Sanger i Dyrehaven, sad han de følgende Sommere i en under den store Bøg opreist Løvhytte, hvor Kjøbenhavnere, som ikke forglemte den Moro, han i en saa lang Aarrække havde skjænket dem, vedbleve at lade rigelige Gaver tilflyde ham, skjøndt hans Stemme næsten forstummede. Dog bedækkede han endnu ifjor, paa Anmodning, sit gamle graae Hoved med den velbekjendte sorte Paryk og foredrog "Jetzt ist der Doctor da etc," vel med svag og hæs Stemme, men dog ledsaget af det høist komiske Minespil, hvorved hans stedse levende Øine gjorde saa ypperlig Virkning. Under hans Fraværelse iaar skulle nogle Spekulanter have gjort Forsøg paa at tilliste sig de ham tiltænkte Gaver, ved at lade ophænge en Bøsse under Træet, med en paa hans Sygdom hentydende Indskrift; men Bedrageriet, der allerede begyndte at lykkes, skal være opdaget og standset af Politiet."
Dette er omtalt i OT side 29

(Bibliografisk kilde: HCAH 2002/32)

Digtsamling. C. A. Reitzel. Kjøbenhavn. 1837. Heri p. 49-52, "Noter" - Note 2:

"Og til Spiis- og Pulterkammer /For Alverdens Revl og Krat, /Som til Muser, til Madamer, /Har de Skuden overladt" o.s.v.

Den Mangel paa Eenhed og Holdning i Maanedsskriftets Virksomhed, hvortil henpeges i de to, forud for denne gaaende, Stanzer, har længe almindelig været erkjendt, og er kun en nødvendig Følge af, at ikke eet men femten Hoveder styrer Tidsskriftet, samt af en vis Universalitets-Lyst hos Redactionen til at udbrede sig over alt Trykt, hvad enten det kan henføres til Videnskab og Konst, eller blot henhører under Empiriens Gebeet. Denne mærkelige Lyst, som i den senere Tid især har grebet om sig, gaaer saavidt, at man ikke blot maa see Besparelses-Forslag for landets Finantser: f.Ex. til at sælge Prindsens Palais, til at nedlægge Seildugfabrikken, til at beklippe Pensionister o.s.v.o.s.v. paradere i denne videnskabelige Journal; men selv de syndige Runkelroer, der allevegne trænge sig frem og allevegne vises tilbage, have fundet et Asyl i Maanedsskriftet. - I den her citerede Stanze sigtes til den Ligegyldighed, hvormed saavel Recensenter udvælges som deres tilbudte Arbeider prøves. Jeg vil kun holde mig til de senere æsthetiske Recensioner, hvoraf med Undtagelse af en enkelt, hvilken ogsaaa var underskreven med Forfatterens Navn, næppe een vil kunne forsvare sin Plads i et fagkyndigt og humant Tidsskrift.
For at anføre et slaaende Exempel vil jeg her nævne den i August-Heftet for d.A. indførte Anmeldelse af de to Romaner: Improvisatoren og O.T. - I hvilken agtværdig Journal - den være sig inden- eller udenlandsk - har man seet en Recensent tillade sig slige Friheder mod den recenserede Forfatters Person? Forfatterens Mangel paa Forstand, høiere Dannelse og egentlig Studium, gjøres nemlig ikke alene til Gjenstand for Omtale, men hans Ulyst til det Sidste paaankes; gode Raad gives til fremtidig Flid og Studering; Trudsel med Kritikken anvendes, og endelig gives der Forfatteren Haab om, at kunne præstere noget Tilfredsstillende, naar han vil lægge Recensentens Raad paa Hjerte. Disse, og mange flere, de anmeldte Skrifter aldeles uvedkommende, og derimod deres Forfatter høist graverende Yttringer (hvoriblandt endog en indirecte Beskyldning for Utaknemlighed mod Velgjørere) tilsteder Redactionen af Maanedsskriftet en navnløs Recensent aldeles ugeneert at fremføre, og unddrager ham paa samme Tid, ved at kaste Anonymitetens Slør over ham, fra fortjent Revselse af den Fornærmede. Skulde man ikke troe, at Redactionen begunstigede samme Art af Kritik, som den man medrette bebreidede Baggesen, naar han, som dog var sit Navn bekjendt, i sine Recensioner optog personlige, for den Vedkommende krænkende, Sigtelser."

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Digteren H. C. Andersens samlede Værker ville om kort Tid udkomme hos Boghandler C. B. Lorck i Leipzig i en af Forfatteren selv besørget fuldstændig tydsk Oversættelse. Prof. Wolff har paataget sig at gjennemsee samme og afhjælpe de Feil, der muligviis kunne indsnige sig. Værket vil udkomme i 25 smaae Bind, hvoraf de tvende første ville indeholde et kun for denne Udgave bestemt Originalværk, og alle de Arbeider, der senere forlade Digterens Haand, ville efter kort Tids Forløb finde Plads i denne tydske Oversættelse. De to første Bind, som skulde udkomme i Slutningen af Novbr. og vilde indeholde: "Das Märchen meines Lebens; autobiographische Skizze", agtedes ledsagde af Andersens Portrait efter en Originaltegning af Prof. Grahl i Dresden.

(Bibliografisk kilde: HCAH 2003/171)

Smudstitelblad: Historier. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). Indholds-fortegnelse S. [5]. Tekst: [7] - 68 Sider. - 8vo. - Pris 32 Sk. (Udkom 30. 11. 1852).
Anm.: Berlingske Tidende 3. 12. 1852, Nr. 283. - Corsaren, Nr. 642, 7. 1. 1853, 12-13. - Flyveposten 15. 12. 1852, Nr. 370 - Fædrelandet 18. 12. 1852, Nr. 296, 1181.

Indhold.

617. Hjertesorg (Saml. Skr. XIV,28). p. 7
618. Alt paa sin rette Plads! (Saml. Skr. XIV, 30). p. 13
619. Nissen hos Spekhøkeren (Saml. Skr. XIV, 38). p. 29
Om Aartusinder (se Nr. 599). p. 37
620. Under Piletræet (Saml. Skr. XIV, 44). p. 43

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/111, Anm.: A-666a, A-698s, 2000/309)

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/111)

A Poet's Day Dreams udkom på Richard Bentleys forlag, London, i februar 1853. 220 s.
Indeholdt 20 af H.C. Andersens historier oversat af Mrs. Anne S. Bushby:

"Aarets Historie" (The History of the Year), "Verdens deiligste Rose" (The World's Most Beautiful Rose), "Et Billede fra Castelsvolden" (Sketch from the Ramparts of a Castle), "Paa den Yderste Dag" (The Last Day), "Det er ganske vist!" (It is very True), "Svanereden" (The Swans's Nest), "Et godt Humeur" (Good Humeur), "Der er Forskjel" (There is a Difference), "Hun duede ikke" (A Good-for-Nothing), "Et Blad fra Himlen" (A Leaf from Heaven), "Hjertesorg" (Grief of Heart), "Alt paa sin rette Plads" (Everything in its right Place), "Nissen hos Spekhøkeren" (The Nis at the Cheesemonger's), "Hørren" (The Flax), "Den gamle Gravsteen" (The Old Tombstone), "Fem fra en Ærtebælg" (The Five Peas), "Fra et Vindue i Vartou" (The Old Maid), "Om Aartusinder" (A Thousand Years Hence), "Den sidste Perle" (The Last Pearl) og "Under Piletræet" (Under the Willow-Tree).
"A Leaf from Heaven" og "The Last Pearl" var førsteudgivelser af hhv. "Et Blad fra Himlen" (udkom på dansk april 1855) og "Den sidste Perle" (udkom på dansk november 1853).
Ek38, Ek39, Ek49, Ek51, Ek52, Ek53, Ek54, Ek55, Ek56, Ek57, Ek58, Ek59, Ek60, Ek61, Ek62, Ek63, Ek64, Ek65, Ek67, Ek70.

-
Anm.: The Spectator, no 1288, p. 230, 5 March 1853; Journal of Science and Art, 1953, The Athenaeum, Mar. 12, 1853; The Literary Gazette , 19 March 1853.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff)

(Bibliografisk kilde: HCAH XVIII-E-24, A-32, 1971/636, 1932/94)

Smudstitelblad: Samlede Skrifter. Attende Bind. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Smudstitelblad: Historier. - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 133 Sider. - 8vo. - Pris 48 Sk. (Udkom 8. 5.1855).

Indhold.

Aarets Historie (se Nr. 607). p. 1
Verdens deiligste Rose (se Nr. 595). p. 10
Et Billede fra Castelsvolden (se Nr. 513). p. 13
Paa den yderste Dag (se Nr. 608). p. 14
Det er ganske vist! (se Nr. 609). p. 18
Svanereden (se Nr. 600). p. 20
Et godt Humeur (se Nr. 610). p. 22
Hjertesorg (se Nr. 617). p. 27
Alt paa sin rette Plads! p. (se Nr. 618). p. 29
Nissen hos Spekhøkeren (se Nr. 619). p. 37
Om Aartusinder (se Nr. 599). p. 41
Under Piletræet (se Nr. 620). p. 44
Der er Forskjel (se Nr. 594). p. 60
Fem fra en Ærtebælg (se Nr. 621). p. 64
Et Blad fra Himlen (se Nr. 737). p. 67
Den gamle Gravsteen (se Nr. 602). p. 71
Klods-Hans (se Nr. 738). p. 74
Fra et Vindue i Vartou (se Nr. 512). p. 78
Ib og lille Christine (se Nr. 739). p. 80
Den sidste Perle (se Nr. 638). p. 92
Hun duede ikke (se Nr. 622). p. 95
To Jomfruer (se Nr. 635). p. 103
Ved det yderste Hav (se Nr. 667). p. 105
Pengegrisen (se Nr. 668). p. 107
Biographiske Skizzer og Anmeldelser: En Episode af Ole Bulls Liv (se Nr. 338). p. 113
741. Henriette Hanck (Saml. Skr. VI, 128. - Har tidligere i tysk Oversættelse været trykt som Forord til Henriette Hanck: Tante Anna. - Hamburg 1845. - Verlag Robert Kittler). p. 117
742. Midsommar-Resan. En Vall-Fart af Förf. til Teckningar ur hvardagslifvet (Har tidligere i tysk Oversættelse været trykt i Nordischer Telegraph, Nr. 22, 2. 3. 1849, 273). (Ikke optrykt i Saml. Skr.) p. 120
Jens Adolf Jerichau og Elisabeth Jerichau, født Baumann. (se Nr. 636). p. 122

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/84)

Smudstitelblad: Historier af H. C. Andersen. - Titelblad: Historier af H. C. Andersen, med Tegning af V. Pedersen forestillende en gammel Mand med en lille Dreng ved Haanden. Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 167 Sider. - S. [168]: Tegning af V. Pedersen forestillende et Barn med en Buket Blomster. - 8vo. - Pris 1 Rd. 24 Sk. (Udkom 30. 4. 1855).
Anm.: Theater og Litteratur. 1858, Marts II, 134.

Indhold.

Aarets Historie (se Nr. 607). p. 1
Verdens deiligste Rose (se Nr. 595). p. 13
Et Billede fra Castelsvolden (se Nr. 513). p. 17
Paa den yderste Dag (se Nr. 608). p. 19
Det er ganske vist! (se Nr. 609). p. 25
Svanereden (se Nr. 600). p. 29
Et godt Humeur (se Nr. 610). p. 32
Hjertesorg (se Nr. 617). p. 38
Alt paa sin rette Plads! (se Nr. 618). p. 42
Nissen hos Spekhøkeren (se Nr. 619). p. 57
Om Aartusinder (se Nr. 599). p. 63
Under Piletræet (se Nr. 620). p. 67
Der er Forskjel (se Nr. 594). p. 93
Fem fra en Ærtebælg (se Nr. 621). p. 99
737. Et Blad fra Himlen (Saml. Skr. XIV, 62). p. 104
Den gamle Gravsteen (se Nr. 602). p. 109
738. Klods-Hans. En gammel Historie fortalt igjen (Saml. Skr. XIV, 93). p. 114
Fra et vindue i Vartou (se Nr. 512). p. 120
739. Ib og lille Christine (Saml. Skr. XIV, 82). p. 123
Den sidste Perle (se Nr. 638). p. 142
Hun duede ikke (se Nr. 622). p. 146
To Jomfruer (se Nr. 635). p. 156
Ved det yderste Hav (se Nr. 667). p. 160
Pengegrisen (se Nr. 668). p. 164

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/116)

Den ringe Lykke, som "Lykkens Blomst" gjorde paa det kgl. Theater for 13 Aar siden, da Skuespillerne ydede det al den Støtte, som kan gives et dramatisk værk, burde have afskrækket Hr. Prof. Andersen fra at lade det komem til Opførelse paa et Theater, hvor det er Stykket, som maa understøtte Skuespillerne, i det mindste naar det er saadanne høitravende Ting. Men det er ogsaa et Misgreb af Directeuren, at antage et saadant Stykke, og spilde sine Skuespilleres Kræfter paa et Arbeide, som dels ligger udenfor deres Omrrade, dels ikke er megen Anstrængelse værdt. - Hr. Edv. Hansen kunde slet ingenting udrette med sine 3 Roller, selv Hr. Hagen og Mad. Smith vare ikke paa deres Plads, og spillede derfor mindre heldigt, Hr. A. Smith gav derimod Valdemar alvorlig og kraftig; men Glandspunktet i denne, desværre ikke fornøielige, Fremstilling, var Jft. A. Price, der spillede liden Kirstin saa smukt og varmt, at man havde sin Fornøielse deraf. Sceneforandringen maa gaae, ommuligt, mindre slet end første Gang, ved de faa Opførelser, som dette Stykke sandsynligvis kun vil opleve, førend det ogsaa her lægges hen. Fædrelandet, 17.12.1858.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-699h)

Smudstitelblad: H. C. Andersens Eventyr og Historier. Andet Bind. - Titelblad (det under første Bind beskrevne med Markedsbilledet). - Titelblad (ovenfor beskrevet). - Paa Bagsiden af Titelbladet: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle. Indholdsfortegnelse. (2 upaginerede Blade). - Tekst: 430 Sider. - 8vo.

Indhold.

Hyldemoer (se Nr. 458). p. 1
Stoppenaalen (se Nr. 482). p. 13
Klokken (se Nr. 474). p. 19
Bedstemoder (se Nr. 481). p. 27
Elverhøi (se Nr. 468). p. 31
De røde Skoe (se Nr. 469). p. 41
Springfyrene (se Nr. 470). p. 50
Hyrdinden og Skorsteensfeieren (se Nr. 471). p. 54
Holger Danske (se Nr. 472). p. 62
Den lille Pige med Svovlstikkerne (se Nr. 486). p. 69
Et Billede fra Castelsvolden (se Nr. 513). p. 73
Fra et Vindue i Vartou (se Nr. 512). p. 75
Den gamle Gadelygte (se Nr. 517). p. 78
Nabofamilierne (se Nr. 518). p. 88
Lille Tuk (se Nr. 519). p. 104
Skyggen (se Nr. 520). p. 112
Det gamle Huus (se Nr. 530). p. 130
Vanddraaben (se Nr. 531). p. 144
Den lykkelige Familie (se Nr. 532). p. 147
Historien om en Moder (se Nr. 533). p. 153
Flipperne (se Nr. 534). p. 162
Hørren (se Nr. 549). p. 167
Fugl Phønix (se Nr. 567). p. 174
848. En Historie (Tidligere trykt i I Sverrig. 1851, se Nr. 591). (Saml. Skr. XIII, 400). p. 177
849. Den stumme Bog (Tidligere trykt i I Sverrig. 1851, se Nr. 591). (Saml. Skr. XIII, 405). p. 185
Der er Forskjel (se Nr. 594). p. 189
Den gamle Gravsteen (se Nr. 602). p. 195
Verdens deiligste Rose (se Nr. 595). p. 200
Aarets Historie (se Nr. 607). p. 204
Paa den yderste Dag (se Nr. 608). p. 221
Det er ganske vist! (se Nr. 609). p. 227
Svanereden (se Nr. 600). p. 231
Et godt Humeur (se Nr. 610). p. 234
Hjertesorg (se Nr. 617). p. 241
Alt paa sin rette Plads! (se Nr. 618). p. 245
Nissen hos Spekhøkeren (se Nr. 619). p. 261
Om Aartusinder (se Nr. 599). p. 267
Under Piletræet (se Nr. 620). p. 271
Fem fra en Ærtebælg (se Nr. 621). p. 298
Et Blad fra Himlen (se Nr. 737). p. 304
Hun duede ikke (se Nr. 622). p. 309
Den sidste Perle (se Nr. 638). p. 320
To Jomfruer (se Nr. 635). p. 324
Ved det yderste Hav (se Nr. 667). p. 328
Pengegrisen (se Nr. 668). p. 332
Ib og lille Christine (se Nr. 739). p. 336
Klods-Hans (se Nr. 738). p. 356
Ærens Tornevei (se Nr. 748). p. 363
Jødepigen (se Nr. 749). p. 369
Flaskehalsen (se Nr. 766). 376 p.
De Vises Steen (se Nr. 780). p. 391
850. Bemærkninger (Saml. Skr. XV, 297-304). p. 415
Anm. af første og andet Bind: Berlingske Tidende 6. 10. 1862, Nr. 234. - Dagbladet 17. 10. 1862. Nr. 242. - 16. 4. 1863, Nr 88. - Flyveposten 15. 10. 1862, Nr 239. - Folkets Avis 14. 10. 1862, Nr. 241. - Fædrelandet 27. 4. 1863, Nr. 96.

Ovennævnte 2 Binds Udgave indeholder alle de Eventyr og Historier, til hvilke Vilhelm Pedersen har leveret Illustrationer, og de er her opført i den Orden, hvori de oprindelig er skrevet og udgivet. Udgaven udkom i Hæftesubskription paa ialt 6 Hæfter, som udkom følgende Data: 1. Hæfte 7. 10. 1862. - 2. Hæfte 3.11.1862. - 3. Hæfte 15. 12. 1862. - 4. Hæfte 9. 2. 1863. - 5. Hæfte 10. 3. 1863. - 6. Hæfte 30. 3. 1863. Prisen pr. Hæfte var 72 Sk., for begge Bind tilsammen 2 Rbd. 48 Sk.

Denne Udgave danner med Fortsættelsen: Nye Eventyr og historier I-III. 1870-74, der er illustreret af Lorenz Frølich (se Nr. 1007, 1013 og 1039) en fuldstændig Samling af alle H. C. Andersens Eventyr og Historier.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1953/72, 1971/138, Anm.: A-666m)

[leder, uddrag:]

... the poet, who perhaps touches a wider circle of admirers than any other living man of letters. [...]
[...] he has given the world his best already. This best - his admirable stories for children - is known and read by all men, and the poet has aquired what is the only true popularity. He is dear to the children of every European country, and has established his fame in the hearts of future generations. [...]
The races of the North were among those which started best in the literary race [Eddaen og Sagaerne omtales, og det nævnes, hvordan andre lande senere har taget føringen.] Hence a Danish poet like Andersen finds it no easy matter to pass the wall of ice which severs the genius of the North from that of England and France, as Brynhild was guarded from her lovers by the fence of fire. only the fame of Ibsen is vaguely rumoured, only Thorwaldsen is videly known in plastic art. But Hans Andersen , the son of the cobbler of Odensee, is a houshold word, and the creations of his fancy have passed into the great Pantheon where Shakespeare 's poople, and Homer 's and Scott 's, enjoy a life less perishable thant hat of mortal men. [...]
It has been given to Hans Andersen to fashion beings, it may almost be asaid, of a new kind, to breathe life into the toys of childhood, and the forms of antique superstition. The tin sldier, the ugly duckling, the mermaid, the little match girl, are no less real and living in their way than Othello , or Mr. Pickwick, or Helen of Troy. It seems a very humble field in which to work, this of nursery legend and childish fancy. Yet the Danish poet alone, of all who have laboured in it, has succeeded in recovering, and reproducing, the kind of imagination which constructed the old world fairy tales. [...]
It is the speciality of the genius of Hans Andersen that the persons of his stories are as naïve and simple as the Sleeping Beauty or as Cinderella [...]
It is only a writer who can write for men that is fit to write for children. [...]
It is a great prize that the Danish poet has won in being the poet and the storyteller of childhood. There are more glorious crowns, but none so innocent or so untarnished as this that binds the white hair of the illustrious Hans Christian Andersen .

HCAs dagbog: 10. april 1875: I Torsdag fik jeg fra B Adler et Nummer af Evening [fejl for Daily] news i London hvor jeg paa det allerdristigste stilles op som den meest læste af alle nu levende Digtere og mine Eventyr gives Plads i det Pantheon hvor Homeer og Schackspear evigt leve.

(Bibliografisk kilde: Bredsdorff p 483)

Nær og Fjern nr. 252, april 1877: J.C. Dreyer, Gustav Lotze og V. Petersen indbyder til Bidrag til et Mindesmærke: et Standbillede af Digteren paa en Granit-Sokkel, omgiven paa dens nedre Trin af tre Figurer: hans Genius og to af Figurerne fra hans Eventyr. Det vil i Alt blive omtrent 18 Fod højt, omgivet med et mindre Blomsterparti og et smukt Jernrækværk, og faae en heldig Plads midt i Byen imellem to sammenstødende Gader. Det Hele vil koste - alle Figurerne støbte i Bronce - circa 50,000 Kroner. - "Indsamling af Bidrag til H.C. Andersens Standbillede, Fyens Stiftstidende, 18.11.1880.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Dansk Afholdsforenings AGITATOREN 27.7.1929: I forrige Uge besøgte vi Odense i Anledning af Afholdssamfundets Aarsmøde og havde da Lejlighed til rigtig at se Byen efter. Sjældent har vi set et lignende Roderi selv om det er nok saa berettiget. ... Dertil kom alle de mange Nedrivninger for at skaffe Plads til H.C. Andersens store Mindehal. Var det for Resten ikke en Idé lempeligt at nedtage og lade H.C. Andersens Hus som ses paa vort Billede, opføre i original Skikkelse inde i Mindehallen? Naar Byen bliver færdig med alt Roderiet, vil den sikkert blive endnu smukkere, end den plejer at være.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Et Forslag af Kontorchef H.G. Olrik. Fra Skyggen til Lyset: flyt Statuen i Kongens Have fra dens nuværende Plads i Skyggen til den solbeskinnede Plæne ved Dronningeporten. Haveinspektør Clemen Jensen om Planen. Københavns Kommune skal give sit Samtykke. Hertil: "En gammel Københavner". Dagens Nyheder - Nationaltidende, 25. og 31.3.1930. - Hertil: Johannes V. Jensen: "En H.C. Andersen-Statue paa Raadhuspladsen?" Udtalelser derom af Borgmester Kaper og billedhugger Axel Poulsen. Dagens Nyheder 13.3.1931 og 30.3.1930.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Det er Menuen fra H.C. Andersens Fødselsdagsmiddag den 2. April 1875, da han blev 70 Aar. Man vil se, at Retterne, af hvilke der er mange - flere end nu til Dags - benævnes med Titler fra H.C. Andersens Eventyr. Politiken, 31.7.1933.

"Nabofamilierne" (Østers)
"Suppe paa en Pølsepind"
"Fra Andegaarden" (Kalkun)
"Under Piletræet" (Champignons)
"Hvad man kan hitte paa" og "Fem fra en Ærtebælg": (indbagte brisler m/grønne ærter)
"Noget" (laks m/asparges)
"Kjærestefolkene" (Vingele)
"De vilde Svaner" (Fuglevildt)
"Alt paa sin rette Plads" og "Sørg Amagermor"
(smørrebrød med ost, selleri og ræddiker)

"Isjomfruen, "Snemanden" og "Deilig" (Dessert)

Vinkortet bar titlen: "Flaskehalsen":
"Det gamle Huus" (Chateau Guiraud)
"Fra Spanien" (Sherry)
"Springfyrene" (Champagne)
"Det er ganske vist" (Bordeaux)
"Verdens dejligste Rose (Chateau la Rose)
"Hun duede ikke" (madeira)
"Moster" (champagne) "Gjemt er ikke glemt" (gammel madeira)
"Den sidste Perle" (Malvachier).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Gaverne til H.C. Andersen-Museet. De fire Nyerhvervelser er nu bragt paa Plads. Alt er nu kommet paa sin rette Plads. Da H.C. Andersen var Balletdanser [i Armida] sammen med Johanne Luise Heiberg.
Mange ting flyttes til Barndomshjemmet.
Dobbeltbilletter: Et praktisk arrangement som Led i Arbejdet for at skaffe H.C. Andersen-Samlingerne større Besøg.
Fyens Stiftstidende, 3.4.1935.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hakon Mielche: Den 25. Marts skrev jeg paa denne Plads en kritik af den stadig tilbagenvendende Snagen i vore afdøde Stormænds private Liv og den Ublufærdighed, hvormed vore forskellige "Eksperter" i Stormænds aandelige Krinkelkroge udbasunerer, f.Eks. H.C. Andersens smaa, private Ejendommeligheder gennem offentligt tilgængelige Bøger og Foredrag. Anledningen til Kritikken var et rosende Referat, som Harald Bergstedt havde skrevet i Socialdemokraten af Deres H.C. Andersen-Foredrag i Radioen ... Jyllands-Posten, 12. April 1939.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

1400 Børn med vajende Faner gennem flagsmykket By. Smukke Højtideligheder paa Graabrødre Plads og Fyens Forsamlingshus. Fyns Tidende, 3. April 1940. Foromtale: Jacob Texiere og Karin Nellemose læser Eventyr, Ingeborg Skov reciterer og to kendte Kunstbnere opfører "To brune Øjne" Fyns Tidende, 21. marts 1940. Fyns Venstreblad, 3. Apr. 1940. Berlingske Tidende, 7.4.1940.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Alt paa sin rette Plads og andre Eventyr. Illustreret af MARLIE BRANDE. Forord af OTTO GELSTED. Indledning af H. ST. HOLBECK. Arthur Jensen, København. 103 pp.
Forord, Eventyrene og Nutiden, pp. 7-9; indledning pp. 10-14. - Anm.: N.P.J., Østsjællands Folkeblad, 12.1.1943; Lolland Falsters Venstreblad, 19. jan. 1943; Fyns Tidende, 18.9. og 28.9.1942; Roskilde Tidende, 6. jan. 1943; Venstrebladet, Kolding, 6. jan. 1943; Berlingske Tidende, 19.12.1942; Jyllands-Posten, 25.9.1942.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-1119)

For 12 Aar siden malede den kendte Dyremaler Johs. Larsen 34 store, smukke Oliemalerier som Illustration til H.C. Andersens Eventyr "Den grimme Ælling". De 34 Malerier blev hængt op i Fyns Forsamlingshus, og her havde de deres Plads, indtil Forsamlingshusets kunstinteresserede Ejer døde. Saa blev de splittet. Arvingerne ønskede at gøre den kostbare Serie i Penge ... paa Udstilling i København, her blev 12 af de 34 Billeder solgt fra. Resten af Billederne gik til Aarhus, hvor de for Tiden udstilles i Ovenlyssalen paa Søndergade. Jyllandsposten, 23. Okt. 1942. Silkeborg Venstreblad, 21. Oct. 1942.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Grosserer Cornelius Petersen var taler ved mindefesten i Raadhushallen i Søndags. Grosserer Pedersen ønsker at faa den ind i selve Raadhushallen, hvor i Forvejen Busterne af Københavns Æresborger Bertel Thorvaldsen og af Raadhusets Bygmester Martin Nyrup har ders Plads. Børsen, 4. apr. 1944.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Et forslag om at lade statuen staa paa Graabrødre Plads, indtil denkunde flyttes til pladsen foran et nyt Laugshus, vandt kun ringe tilslutning. Fyns Tidende, 16.11.1948. - "H.C. Andersen i sin Have". Fyns Tidende, 13.3.1948. - "Nu maa det have en Endemed H.C. Andersen som Færdselsfyr", Fyens Social-Demokrat, 14. Mrs. 1948. - "Byraadet afgør H.C. Andersen-statuens Skæbne", Fyens Social-Demokrat, 12. Nov. 1948. Adskillige avisudklip fra hele landet om denne statues placering.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

MEYER, TORBEN, I Dag hundrede Aar siden Louise Melchior fødtes. Nogle Minder om H. C. Andersens Veninde og Hjemmet paa Højbro Plads. Politiken 15. nov.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Gerhard Arnesen: [norsk] artikel om H.C. Andersen og Odense med billeder bl.a. af HCA-statuen, da den stod på Gråbrødre Plads. Urd , 22.11.1949.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Elna Schrøder fortæller i Nationaltidende om en Historie i hende slægt: for 100 Aar siden, to unge tyske Piger fra den lille Flække Cappeln i Slesvig sad i toget fra Roskilde til København. ... En ældre mand sagde til bybudet: "Følg disse unge Piger til Knapstedgaard [gæstgiveri, hvor Palace Hotel nu ligger], hils Værten og sig, de skal bo der, til de finder en Plads, og siden skal jeg betale ham det alt sammen.". Siden gik det op for de unge Piger, at denne mand var H.C. Andersen. Viborg Stifts Folkeblad, og Herning Folkeblad, 5.4.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Og hele Munkemøllestræde anerkendte hans talent! Naar Odense i aar fejrer H.C. Andersen, er det som eventyrdigteren fra Munkemøllestræde, der vandt en plads i milioner af menneskers hjerte - ud over den ganske verden. mindre kendt er H.C. Andersens start paa den litterære løbebane som oplæser allerede i barneaarene, og herom fortæller den kendte H.C. Andersen-fortolker, lærer Johs.Lage-Jacobsen, Odense. Fyns Socialdemokrat, 21.5.1950; Sydsjællands Socialdemokrat, 31.5.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Oskar: I dag er det 90 år siden "Arbejderforeningen af 1860" blev startet. H.C. Andersen stillede betingelser for sin første oplæsning: talerstolen skulle anbringes, så der var en udgangsdør lige bag den, for det andet skulle Rimestad tage plads lige ved siden af ham, og for det tredje skulle første række være besat med damer. Det gik godt, siden læste Andersen op en snes gange i foreningen. Social-Demokraten, 20.9.1950.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Om middagen den 2. April 1875, med gengivelse af menuen:

Diner d. 2den April 1875
”Nabofamilierne” (Østers)
”Suppe paa en Pölsepind”
”Fra Andegaarden” (Kalkuner)
”Under Piletræet” (Champignons)
”Hvad man kan hitte paa” (Indbagte Brisler med
”Fem fra en Ærtebælg” (grönne Ærter)
”Noget” (Lax med Asparges)
”Kjærestefolkene” (Viingelée)
”De vilde Svaner” (Fuglevildt)
”Alt paa sin rette Plads (Smörrebröd og Ost.
”Spörg Amagermo’er” Selleri og Reddiker.)
”Iisjomfruen” og ”Sneemanden”
”Deilig” (Dessert)

NOGET AF ”FLASKEHALSEN”

”Det gamle Huus” (Chateau Guiraud)
”Fra Spanien” (Sherry)
”Springfyrene” (Champagne)
”Det er ganske vist” (Bordeaux)
”Verdens deiligste Rose” (Chateau Larose)
”Hun duede ikke” (Madeira)
”Moster” (Veuve Clicquot)
”Gjemt er ikke glemt” (Gl. Madeira)
”Den sidste Perle” (Malvasier)

Nationaltidende, 11.11.1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ordene og kunstværkerne fra tidens største aander er ved at forsvinde. En kulturværdi som maa reddes. Historien om Louise Melchiors 9 vifter og gengivelse af illustrationerne på dem - de blev i sin tid testamenteret til Københavns Bymuseum. H.C. Andersen var den første til at skrive på et vifteblad: "Paa Højbro Plads ved Slottets Kanal dandse Smaaalfer paa anden sal. " Vore damers jul, 1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Holger Jerrild: En Samtale med Maleren Greve Harald Moltke, som den 14. december fylder 80 Aar. ... Hjemmet paa Kr. Zahrtmanns Plads er smykket med hans Billeder fra Grønland og Danmark, og nu er han i gang med noget nyt: Farvetræsnit-Illustrationer til H.C. Andersens "Snedronningen". Børsen, 10. dec. 1951.
Karen Margrethe Schmidt: H.C. Andersen Eventyr ... Et Besøg hos Polarforskeren og Maleren Harald Moltke, som har tegnet nogle H.C. Andersen-smykker, der udført i sølv og emaille har store chancer for at blive en meget fin turistvare.. Viborg Stifts Folkeblad, 24.10.1953 og Tidens Kvinder, 17. nov. 1953.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Overlæge Viggo Starcke: Poesien maa tage et Tag i med, i det mindte give Forladning i Partikampene hvor Blod eller Blæk flyder. Omtale af "Pengegrisen", "Svinedrengen", "Nattergalen" og "Alt paa sin rette Plads". Nationaltidende, 17.12.1951.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Alt på sin gale plads! Des Asmussen har illustreret Danny Kaye i HCAs seng og fotograferne rundt om. Svikmøllen, 1952.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Naar Vestre Boulevard omdøbes til H.C. Andersens Boulevard, vil det være paa sin Plads, at Digteren faar sin statue i Tilknytning til Boulevarden. Professor Utzon Frank med sit første Udkast til en Statue for H.C. Andersen. B.T. 14.11.1952.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Ulla Bjerre: Ti Eventyr genfortalt i Streger og Farver af Børn fra 48 Lande. - Herlige Udslag af Børnenes enkle Opfattelsesmaade. - Det nationale Særpræg har ogsaa Plads i Tegningerne. Udstilling i Tivoli. Præstø Avis 9.5.1953; Jyllands-Posten, 2. Maj 1953. "Børn fra 45 Lande har gendigtet 10 af H.C. Andersens Eventyr i Streg og Farver. Tusinder af disse børnetegninger udstilles i Sommer i Tivoli." Berlingske Tidende, 22. marts 1953. - Foromtale: Berlingske Tidende, 26.12.1951; 3.1.1952.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

H.C. Andersen-Museet i Odense har efterhaanden faaet samlet alt, hvad Digteren har ejet og brugt af Møbler, og mange Danske har trukket Vejret lettet ved Meddelelsen om, at det slet ikke var H.C. Andersens rigtige Seng, den amerikanske Komiker, Danny Kaye, klovnede i, da han besøgte Hans Jensen-Stræde som Forreklame til sin Film. Billed-Bladet, 5.1.1954.
H.C. Andersen har aldrig ejet den fine mahogniseng, som staar i huset i Odense. Hans rigtige seng, en simpel gulmalet fyrretræs, har staaet gemt paa et loft paa Møntergaarden. Fyns Stiftstidende, 15.12.1953.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Gerd Casse, f. Drewsen oplyser, at Assistens Kirkegaards Begravelsesprotokol udviser, at det gravsted med Plads til tre, hvori H.C. Andersen hviler, er købt 22. Novbr. 1872 af Etatsraad Edvard Collin. Da H.C. Andersen levede, udtalte han som sit bestemte Ønske at komme til at hvile i samme Grav som hans to bedste Venner i Livet: Edvard og Henriette Collin. Senere bestemte Datteren Louise Drewsen, og Ionas Collin, at flytte Collnernes Gravsted (ikke Kisterne) ud paa Familiegravstedet paa Frederiksberg. Berlingske Tidende, 30.11.1954. - Komité arbejder paa at faa Digterens Grav flyttet, men betydende Kredse i hans Fødeby er mod Tanken. Nationaltidende, 12.11.1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Chr. Bønding: Historien bag en af vore smukkeste Julesalmer, som ikke fik Plads i den nye Salmebog. Lollands Tidende, 24.12.1954.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Arne Ungermann har tegnet: Efter at borgene i Odense har protesteret imod, at kun "spidserne" skulle deltage i H.C. Andersen-festen, er arrangementet blevet udvidet. - Tegning af fin dame og velpolstret herre: "saa, nu kan man Gud hjælpe mig risikere at faa en eller anden søn af en gemen skomager til bords ... Politiken 28.2.1955.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Piet Hein: Som en hilsen fra Amerika har Adolf Hallman i anledning af H.C. Andersen-statuen i New York sendt os denne tegning til et digt af Kumbel: "Andersens Plads. / Stil ham i storbyens indløb / ved Frihedens side. / Naar han dén sidste gang smilet? / Det er paa tide! / Sæt ham som vartegn for dén / frihed som helligst bør fredes: / menneskets ret til at være / andersensk anderledes. / Kumbel." Politiken 28.3.1955. Senere offentliggjort i: Husk at leve, udvalgte digte og gruk. Borgens Billigbøger 2006. - Jan Buhl: "Byens Statue", Politiken, 20. juli 1956.

(Bibliografisk kilde: Skjerk)

MØLLER, KR. LANGDAL, Alt paa sin rette Plads: H. C. Andersen og Oehlenschläger i 1820'erne. Helsingør Gymnasium. Skoleåret 1958-59 , pp. 3-10.
Oprindelig offentliggjort "Danmarks digterkonge og H.C. Andersen" i Aarhuus Stiftstidende 29. apr. 1958. - Optrykt i nr. 2232 ndf. (pp. 27-34).

(Bibliografisk kilde: HCAH)

A Sereiazinha / Den lille Havfrue. Det Berlingske Bogtrykkeri, København. 167 pp.
Med dansk og brasiliansk (portugisisk) paralleltekst. - [..] udgivet ved overdragelsen til Brasilien af en original bronzesculptur af Den lille Havfrue i halvstørrelse af Edv. Eriksen [..]. - Indhold: Den lille Havfrue, pp. 13-70, hvortil illustrationsliste etc. pp. 71-76; Ths. Sonne, Sculpturen Den lille Havfrue's Historie, pp. 81-123; Ths. Sonne, Synopsis [om Brasilien og Danmark], pp. 129-45. Heraf særtryk med paginering [5]-139. - Et fotografi af Edv. Eriksens havfrueskulptur på dens plads foran Marineministeriets bygning i Brasília blev udsendt 11.3.1966 til indklæbning p. 165 i hovedtrykket.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1960/56)

Edorf: Byhistorikeren Olaf Wentrup påpeger at H.C. Andersens fattige mor IKKE havde sin vaskeplads i åen ved enden af Påskestræde og det gamle jomfruklosters have. Derimod benyttede hun bagåen ved Munke Mølle. Den historiske vaskeplads eksisterer ikke mere. Det forsvandt da bagåen blev opfyldt i 1908. En rest af dette åløb er dog bevaret mellem Klosterbakken og Eventyrhaven. Fyens Stiftstidende, 10.7.1971.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Mylius, Johan de, Samfundets naturhistorie - om 'Alt paa sin rette Plads!' og 'Gartneren og Herskabet'. Anderseniana , 3. rk., 4:1, 1982, pp. 35-50.

(Bibliografisk kilde: HCAH 1984/88)

Rolf Dorset: Danmark har altid været sen til at hædre sine store sønner - og ikke mindst døtre, vil mange nok føje til i disse år. Det gælder også fysikeren og filosoffen H.C. Ørsted - en videnskabsmand af et format, der giveer ham en selvfølgelig plads i den kongerække, hvis andre store navne er Tycho Brahe, Ole Rømer og Niels Bohr. Fyns anden store Hans Christian. Fyens Stiftstidende, 4.8.1984.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Dirk Heisserer: Wellen, Wind und Dorfbanditen. Literarische Erkundungen am Starnberger See. Diederichs. Stuttgart 1996. 328 s. Heri s. 302-09: Eine Erinnerungsblume - om besøget i juni 1852 hos Kong Max II på "Der Roseninsel". Dagbog 19. juni 1852 kombineret med MLE

"Vor den Ruinen einer alten Wallfahrtskirche stand ein blühender Holunderstrauch, der König brach einen Zweig ab und gab ihn mir zur Erinnerung."
Das Gefolge hielt sich etwas zurück, der König lud mich ein, neben ihm auf einer Bank dicht am See Platz zu nehmen, er sprach von meinen Dichtungen, von allem, was Gott mir verliegen hatte, sprach davon, wie wundersam das Los der menschen ind er Welt sich gestaltete und von dem Trost, der darin liege, wenn man sich an den herrgott halte. In der Nähe von dem Platz, wo wir saßen, stand ein großer blühender Holunder, der Anlaß gab, von der dänischen Dryade darin zu sprechen, wie sie sich im Märchen "Holunderweibchen" offenbarte, ich erzählte von meiner letzten Dichtung, der dramataishcen Behandlung derselben Figur, und als wir am Strauche vorübergigngen, bat ich um die Erlaubnis, eine von seinen Blüten zur Erinnerung an diese Stunde pflücken zu dürfen; der König brach selbst eine ab und reichte sie mir, sie wird nun zwischen lieben Andenken verwaht und erzählt von dem Abend hier.
Ved Taflet hædrede Kongen mig med at udbringe en Skaal for min Musa, og da vi reiste os, indbød han mig til en Seiltour; det var graat Veir, men Skyerne i Flugt; ved Søen laae en stor lukket Baad, pyntelige Roerkarle presenterede med Varerne og snart og let glede vi hen over Vandet; jeg læste ombord Eventyret: "den grimme Ælling" og under livlig Samtale om Poesie og Natur kom vi til en Ø, hvor just paa Kongens Befaling en smuk Villa blev bygget; tæt ved var gjennemgravet en stor Høi, man antog den for en Kæmpegrav, som de hos os i Norden, her var funden Knokler og en Flintesteens Kniv. Følget holdt sig noget tilbage, Kongen bød mig tage Plads hos sig paa en Bænk tæt ved Søen, han talte om mine Digtninger, om Alt hvad Gud havde givet mig, talte om, hvor forunderligt Menneskenes Lod i Verden blev, og den Fortrøstning, der laae i at holde sig til Vor Herre. I Nærheden af, hvor vi sad, stod et stort blomstrende Hyldetræ, det gav Anledning til at omtale den danske Dryade deri, som den aabenbarer sig i Eventyret "Hyldemoer ", jeg fortalte om min seneste Digtning, den dramatiske Benyttelse af samme Person, og da vi gik Træet forbi, bad jeg om Tilladelse til at plukke een af dets Blomster til en Erindring om denne Stund; Kongen brød selv een af og rakte mig, den gjemmes nu mellem kjære Minder og fortæller om Aftenen her.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Fyens Stiftstidende "Svenske Hans [!] Olov Enquist fik den store H.C. Andersen Pris". "Helmut Schmidt får plads i H.C. Andersen-præsidium. "Forrygende fransk fest, Groupe F's orgie af brag, ild og lys begejstede odenseanerne", "Politikere enige om fyrværkeriets succes", "Hjælp fra H.C. Andersen" [Thomas Karlsen fik Skoledrengs legat].

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Poul Andersen: Rolighed før Melchior, Familien Melchior, Melchior på Højbro Plads, H.C. Andersen på Rolighed, Dedikationsdigtet "Rolighed" af H.C. Andersen, til Nye Eventyr og Historier, der udkom 23.11.1872. Uddrag af Edmund Gosses optegnelser: H.C. Andersen set med engelske øjne. H.C. Andersen og den nye teknik. H.C. Andersens død. Familien Melchiori dag, Carl Bloch, Stereoskopet. 2100 Ø, Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

Hæfte: Bygningens og pladsens historie. Udsmykningen (v. Thorvaldsen). Bygningens berømte beboere [familien Melchior] og besøgende [H.C. Andersen]. Formuepleje på Højbro Plads.

(Bibliografisk kilde: HCAH)

ASKGAARD, EJNAR STIG, Artikler à 2 A4-sider skrevet 2009-10 til Mønthuset Danmark til guld- og sølvmedaljer udsendt i anledning af 200-året. Vedrører: "Alt paa sin rette Plads!", "Bedstemoder", "Den gamle Gadeløgte", "Den onde Fyrste", "'Der er Forskjel'", "En Historie", "Engelen", "Folkesangens Fugl", "Gartneren og Herskabet", "Guldskat", "Hvad gamle Johanne fortalte", "Hvad man kan hitte paa";, "Hønse-Grethes Familie", "Ib og lille Christine", "Jødepigen", "Klokkedybet", "Krøblingen", "Laserne", "Loppen og Professoren";, "Metalsvinet", "Oldefa'er", "Pigen, som traadte paa Brødet", "Portnerens Søn", "Portnøglen";, "Stormen flytter Skilt", "Theepotten", "Taarnvægteren Ole", "Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre", og "Ærens Tornevei".