H.C. Andersen centret

Hæfte uden særskilt Titelblad. Foroven paa første Side ovennævnte Overskrift. - Tekst: 7 Sider. - Paa Bagsiden af Hæftet. S. [8]: Kjøbenhavn 1874. C. A. Reitzels Forlag. Bianco Lunos Bogtrykkeri. - Median 8vo. - Pris 12 Sk. (Udkom 21. 10. 1874). 1. Udgave udkom 1846, se Nr. 487. - 2. Udgave (Saml. Skr. 19 Bind) 1854, se Nr. 656. - Opført paa det Kongelige Theater ved indvielsen af den nye Scene 22.10.1874. Fædrelandet, 23.10.1874.

(Bibliografisk kilde: HCAH XIX-12-a, opførelsen: A-700s)

Trykt i Julebog 1874. Udgivet af Karl Schmidt. Odense 1874, 7-8. Med Illustration af Knud Gamborg. (Udkom December) (Saml. Skr. XII, 392). - Anm.: Nær og Fjern Nr. 129.

(Bibliografisk kilde: HCAH A-714)

Smudstitelblad: H. C. Andersens nye Eventyr og Historier. Tredie Bind- Titelblad: (ovenfor beskrevet).

H. C. Andersens / Eventyr og Historier. / Med Illustrationer / Efter Originaltegninger af Lorenz Frølich. / Femte Bind. / Med 110 Illustrationer. / Nye Eventyr og Historier. / III. / - / Kjøbenhavn. / C. A. Reitzels Forlag. / Thieles Bogtrykkeri. / 1874.

Smudstitelblad: H. C. Andersens Eventyr og Historier. Femte Bind. Nye Eventyr og Historier. III. - Titelblad: (ovenfor beskrevet). - Indholdsfortegnelse. - Tekst: 340 Sider. - Indholdsoversigt over 1.-5. Bind. S. [341-342]. - 8vo. - Pris 2 Rd. - (Udkom 20. 12. 1874). 1. Bind udkom 1870, se Nr. 1007. - 2. Bind udkom 1871, se Nr. 1013.
Anm.: Berlingske Tidende 11. 1. 1875, Nr. 8. - For Romantik og Historie, 14. Bind. 1875, 108-109. - Fædrelandet 23. 12. 1874, Nr. 299. - Det nittende Aarhundrede. 1874-75, 393. Illustreret Tidende Tillæg til Nr. 796, 27. 12. 1874. - Nær og Fjern, Nr. 129, 20. 12. 1874.

Indhold.

Gudfaders Billedbog (se Nr. 967). p. 1
Laserne (se Nr. 981). p. 48
Vænø og Glænø (se Nr. 930). p. 51
Hvem var den Lykkeligste? (se Nr. 969). p. 55
Dryaden (se Nr. 978). p. 63
Hønse-Grethes Familie (se Nr. 993). p. 99
Hvad Tidselen oplevede (Se Nr. 994). p. 121
Hvad man kan hitte paa (se Nr. 995). p. 128
Lykken kan ligge i en Pind (se Nr. 998). p. 135
Kometen (se Nr. 988). p. 140
Ugedagene (se Nr. 977). p. 149
Solskins Historier (se Nr. 991). p. 152
Oldefader (se Nr. 1002). p. 162
Lysene (se Nr. 1005). p. 169
Det Utroligste (se Nr. 1004). p. 174
Hvad hele Familien sagde (se Nr. 1001). p. 185
Dandse, dandse Dukke min! (se Nr. 1012). p. 191
Spørg Amagermo'er (se Nr. 1011). p. 194
Den store Søslange (se Nr. 1014). p. 196
Gartneren og Herskabet (se Nr. 1018). p. 211
Loppen og Professoren (se Nr. 1031). p. 222
Hvad gamle Johanne fortalte (se Nr. 1024). p. 228
Portnøglen (se Nr. 1025). p. 252
Krøblingen (se Nr. 1026). p. 269
Tante Tandpine (se Nr. 1027). p. 284
1040. Bemærkninger til Eventyr og Historier (Saml. Skr. XV, 297). p. 303

(Bibliografisk kilde: HCAH 1971/141, Anm.: A-779)

Trykt i Nær og Fjern, Nr. 135, 31. 1. 1875, 11. Sp. 2. - Løsningen: Holberg-Oehlenschlæger i Nr. 136, 7. 2. 1875, 12. Sp. 2.

Navnet paa den berømteste Blinde i Syden.
Navnet paa den berømteste Blinde i Norden.
Fremtids-Musikkens Johannes.
Verdens ældste og største Eventyr-Digter.
Navnet paa hvad der aldrig kan udgrundes.
Hvilken Bro i Danmark naar os fra Kjæmpeviserne? Spørg Ingemann, Frøhlich og Bournonville. Hvilken dansk Komponist kan skrive sit Navn med fire Noder?
Familienavnet paa den Peder, som satte sine Sangklokker i Gadekjæret.
Den, som blev blev mest berømt ved et Æble, og dog ikke er Newton.
Navnet paa den Tid i Danmark, hvori hvert Hus præsenterer paa Gaden sit Vandkar.
Et bekjendt Navn, der knalder i Champagne.
Den eneste Prophet, hvis Kjøretøj nævnes i Biblen.
Vort Aarhundredes Prometheus.
Dronning Elisabeths ringe Undersaat, nu et Navn i større Glands og Glorie end Elisabeths.
En Sangens Konge, der maatte tigge om et Stykke Brød, og man gav ham en Sten - en Marmorsten.
Tydsklands genialeste Fyrværker i Poesiens Rige, "Digter helt ud i Fingerspidserne", siger Chamisso.
Goethes sidste ord i sin Dødsstund.
I Ydre en Kamel, i Indre det guddommelige Snille. Hvilken ihjelslaaet krigsmand gav Anledning til den første politiske Folkesang?
Goethe besang Familien, Holberg satte dens Hus paa Scenen, Gade gav dem sit Mesterskud.
Det første Bogstav aabner "Rosenvænget", Det første Bogstav boer i Gravens Ro.
____
Nævn nu de store Navne begge to, Viis os din Kløgt! lad rulle op Forhænget!

***

Opløsning paa Akrostichon-Gaaden i forrige Nummer:
Homer.
Ossian.
Liszt.
Bidpay.
Evigheden.
Riberbro.
Gade.
Oxe.
Eva.
Hundedagene.
Lumbye.
Elias.
Napoleon.
Shakspeare.
Camoens.
Heine.
"Licht!"
Æsop.
Goliath.
Ellefolket.
R.
Af de modtagne Opløsninger var kun "Gamle Rolands" fuldstændig rigtig; navnlig har den gamle persisk-indiske Fabeldigter Bidpay voldet vanskeligheder; Enkelte have - ikke ilde - restitueret ham med "Barnehjertet!, "Barnesindet" eller "Bibelen;" Andre have i Stedet for Lißt sat "Lohengrin," i Stedet for Heine "Hoffmann" o.s.fr. Saadanne for Størstedelen rigtige Opløsninger ere indgaaede fra: Colomba, Tevi, Vilhelmine, Charlotte, Lida; den krøllede Egil; la mère de l'enfant; Barnets Søster; Tante Astas 6. Kompagni; en uforsigtig Malerklat; Lovise; en Sild; Pipfuglen; en Familie; tre Venner; Henriette og hendes Moder; Vartovkonen; Gjætterinden paa Gammelholm; Poppegøjen i Pederhvidtfeldtstræde; 54:3; le père de l'enfant; Skovduerne ved "Sorøskovens mi-Acade;" Knyst og Co.; F.H i Slagelse; det gemytlige Søndagskompagni; en jydsk Degn; H.C. Andersens Overvinder: R.E. Ram; tre kaniner paa Kultorvet; Tante Astas Kompagni; Birgitte; Foreningen "per aspera ad astra".

(Bibliografisk kilde: HCAH )