DA | EN
The Hans Christian Andersen Center

Anmeldelse af Nye Eventyr. Frste Bind. Frste Samling (1844)

Reviewed in

Fdrelandet.

Reviewer

unknown

Published

19/11/1843.

Reviewed works

Nye Eventyr. Frste Bind. Frste Samling. 1844.

Bibliographic (H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser)

Nye Eventyr. Første Bind. Første Samling (1844) was reviewed in the newspaper Fædrelandet 19 November 1843, signed "64". Andersen was so delighted by this positive review that he later (in the autobiography Mit Livs Eventyr (The fairy tale of my life) vol. 1, p. 290f) dated his breakthrough as a tale writer to this date, cf. Erling Nielsen: »Eventyrenes modtagelseskritik« in vol. 6 of Hans Christian Andersens Eventyr, Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, Copenhagen 1990, p. 152.

Det danske Publicum har allerede modtaget en Nytaarsgave for nste Aar fra H. C. Andersen, for hvilken det skylder ham stor Tak, og det uagtet hans Gave kun er en meget lille Bog paa 47 just ikke tttrykte Sider; dog Bgers virkelige Vrd afhnger jo ikke af deres Arketal ligesom deres Bogladepris, og det er i Grunden allerheldigst, naar disse tvende Vrdier som her staae i omvendt Forhold til hinanden, thi da ere saa mange desto Flere istand til at stte sig i Besiddelse af den gode Bog og bidrage deres Skjerv til Forlggerens billige Fordeel og derigjennem til Forfatterens velfortjente Ln.

H. C. Andersen har allerede for lnge siden opnaaet stor Bermmelse som Eventyrforfatter, ikke blot i Fdrelandet, men maaskee endnu mere i Udlandet, og man maa i Sandhed ret glde sig over, at han i vor reflecterede og speculative Tid formaaer at bevare den naive Umiddelbarhed i Anskuelsen og den uformrkede Barnlighed i Gemyttet, som ere ndvendige Betingelser for at skrive gode Eventyr. I Eventyret er Andersen strre Digter og mere sig selv end i nogen anden Retning; og skjnt denne beskedne Digtart mulig synes mindre tiltrkkende for det almindelige Publicum, saa er den maaskee dog i Virkeligheden den mest lnnende af alle. Thi hvilke Lsere ere saa taknemlige som Brn? Hvorpaa skulde man hellere nske at gjre Indtryk, end paa det blde, ufordrvede barnlige Sind, i hvilket enhver sympathetisk Berrelse frembringer en langt strkere og lngere zittrende Gjenklang, end som oftest hos de Voxne; af hvis klare Dyb ethvert fremlokket Speilbillede aldrig forsvinder, men tidt dukker trstende og dulmende frem under et langt Livs Kummer og Mie?

Af de 4 Eventyr, Andersen her har udgivet, er det frste, "Engelen", en lille Legende, hvori isr Skildringen er meget smuk af den lille Krbling, som boede i en Kjelder og af hele Naturen kun kjendte de faa Solstraaler, der en halv Timestid paa nogle Sommerdage skinnede ind i Forstuen, og en lille Markblomst i Urtepotte. Af en ganske anden Art er det andet Eventyr, "Nattergalen"; det er en vel anbragt Satire over Hoffernes, fyrstelige og fornemme Personers Konstkjrlighed, der belnne Konstneren ved at berve ham sin Frihed, og ikke forstaae at skjelne mellem gte Konst og Mechanisme, Geni og Dressur, fr Dden sidder paa deres Hjerte. Nr. 3 er en nydelig humoristisk Skizze, som vi aftrykke til Prve; og det 4de og sidste Eventyr, "den grimme lling", er, uagtet det har en vis, i Andersens poetiske Virksomhed altfor hyppig fremtrdende, subjectiv Tendens, uagtet det utvivlsomt er en Allegori over det samme Thema, som "Improvisatoren", "Kun en Spillemand" osv., meeer end tilstrkkelig have varieret, nemlig Digterens eget miskjendte Vrd, dog saa frit for sygelig Sentimentalitet, dog saa friskt opfattet, saa livligt og lunefuldt behandlet, at det lses med meget Fornielse.

[Eventyret "Kjrestefolkene" i fuld lngde bragtes herefter]