DA | EN
The Hans Christian Andersen Center

Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Brn. Frste Samling.

Reviewed in

Kjbenhavnsposten.

Reviewer

Lehmann, Orla

Published

18/7/1837.

Reviewed works

Eventyr, fortalte for Brn. Frste Samling. Frste Hefte. 1835., Eventyr, fortalte for Brn. Frste Samling. Andet Hefte. 1835., Eventyr, fortalte for Brn. Frste Samling. Tredie Hefte. 1837.

Bibliographic (H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser)

Eventyr, fortalte for Børn. Første Samling. Tredie Hefte (1837) was reviewed only once: 18 July 1837 in the newspaper Kjøbenhavnsposten, signed "l.n.". Hans Christian Andersen's friend of youth Orla Lehmann was editor of the newspaper at the time, and Erling Nielsen argues (in »Eventyrenes modtagelseskritik« in vol. 6 of Hans Christian Andersens Eventyr, Det danske Sprog- og Litteraturselskab / C. A. Reitzels Forlag, Copenhagen 1990, p. 133) that Lehmann stands behind the review.

Det har undret os, at der endnu ikke har viist sig nogen offentlig Bedmmelse af H. C. Andersens "Eventyr fortalte for Brn", efterat Samlingen af dem i omtrent et Paar Maaneder har vret sluttet med det udkomne 3die Hefte, og skjndt Forfatteren i dette sidste saa godt som udtrykkelig udbeder sig en saadan offentlig Dom. Ligegyldighed hos Publicum kan det neppe vre, thi saavidt vides have de Andersenske Eventyr ikke alene fundet Indgang og venlig Modtagelse hos dem, for hvem de ere fortalte, men de ere ogsaa baade almindelig anerkjendte og lste med Fornielse af de ldre. Vel beretter Forfatteren, at ingen af hans Arbeider ere blevne saa forskjelligt vurderede som dette. "Medens enkelte Mnd", siger han, " paa hvis Dom jeg stter stor Priis, have tillagt dem mest Vrd af hvad jeg har skrevet, meente Andre, at disse Eventyr vare hist ubetydelige og raadede mig til ikke at skrive flere": Men denne Forskjellighed ligger dog snarere i selve Digtarten, end den alene skulde gjelde Andersens Eventyr. Til at glde sig ved, eller endog blot med Interesse flge et Barneeventyr, udkrves der for den ldre en sregen Modtagelighed, som langtfra Alle er i Besiddelse af, og Forfatteren maa derfor ikke undre sig over, at han hos Mange kan finde Lunkenhed og Ligegyldighed for disse sine Aandsfostre. Den der derimod er inde i Eventyrenes Verden og med Brnene formaaer at leve i Phantasiens Rige, han maa vist give Andersen det Vidnesbyrd, at han i dette Rige er den dygtigste og interessanteste Frer man kan nske sig,og kan man end ikke med hine Mnd vre enige i at Eventyrene som Samling ubetinget skulde vre det mest vrdifulde, Andersen har skrevet, saa ere der dog efter vor Mening Nogle blandt dem, der uden at tabe kunne sammenstilles med det Bedste, der er leveret i denne Genre. Vi mene hermed isr "Tommelise" og "den lille Havfrue" - hvilke begge ere Digterens egen Opfindelse: ligeledes "Reisekammeraten"; skjndt vi dog ikke kunne undlade at anke over, at Fortlleren i den Slutningsapostrophe hvormed han i "den lille Havfrue" henvender sig til sine barnlige Tilhrere, forlader det poetiske Gebet, indenfor hvilket den hele Fortlling forresten saa fortrffeligen er holdt. Vi tr holdes os overbeviste om, at Samlingen tidlig eller sildig vil blive en almindelig yndet Bog baade for Brn og de ldre, der med Aarene ikke have tabt Muligheden til at gjenfde deres Barndoms Drmme; og vi haabe, at Forfatteren, i den Yndest, hans Eventyr ville vinde, vil see sig kaldet til, fremdeles at forge dem, ved Udarbeidelsen af de Ideer, som i denne Henseende maatte frembyde sig for ham.