DA | EN
The Hans Christian Andersen Center

Anmeldelse af "Nye Eventyr og Historier" 1858 2. Samling

Reviewed in

Nord og Syd.

Reviewer

Goldschmidt, Mer Aron

Published

1858.

Reviewed works

Nye Eventyr og Historier. Frste Rkke. Anden Samling. 1858.

Bibliographic (H.C. Andersen-Centrets bibliografiske optegnelser)

Review of Nye Eventyr og Historier 1858, 2. Samling, by M.A. Goldschmidt in Nord og Syd 1858, vol. 2, p. 200-201.

H.C. Andersen har allerede udgivet en ny Samling af Eventyr og Historier og overrasker saaledes ved sin Productivitet i en Alder, hvor Kilden pleier at flyde mindre rig for andre Digtere. Det betydeligste af de tre nye Eventyr, "Dyndkongens Datter", behandler flgende smukke Tanke. Kjrligheden, i den gyptiske Prindsesses Skikkelse, bliver ved Andres Misundelse og Svig stdt ned til Dyndets Konge, og her fder Prindsessen en Datter, som af Storken bliver bragt til en Vikingefrue, og som skiftevis har enten sin Moders Ydre og sin Faders Sind eller sin Moders Sind og sin Faders Ydre. Hverken som Barn eller som voxen Pige kan hun faae de to Naturer til at forsones eller rettere: den fyrstelige Sjl til at overvinde Paddenaturen, skjndt Husfruen, der kjrlig har taget sig af hende, sger at hjlpe hendes Bevidsthed fremad. Frst da noget Stort og Usdvanligt indtrffer i hendes Liv, da Uskyldigheden og Fromheden skal offres for barbarisk Fanatisme, bliver hun bragt til med stor Anstrngelse at bekjmpe det Grumme og Vilde i sin Natur og hjlpe den Betrngte, og da hun under denne strke Kamp med sig selv alt mere kommer til at erkjende det Guddommelige og med Vemod beundre dets Magt hos Andre under Lidelse og i Dden, samt selv af fuldt Hjerte tilegner sig det (og gjr Korsets Tegn), falder endelig Paddenaturen ganske bort, og hun staaer som den gjenfdte Prindsesse, skjn i Sjl og skjn paa Legeme. Da gaaer der Fryd over Forlsningen ogsaa gjennem den Natur, der er lavere end Menneskenes: Storkene bringe to Svanehamme, og ved Hjlp af dem komme baade hun og hendes befriede Moder tilbage til gypten. Her skal hun giftes; men paa sin Bryllupsdag beder hun om at turde see et ieblik ind i Himlen, og det opfyldes; men de faa ieblikke ere Aarhundreder, og da Helga atter seer Jorden, er hun ganske ene og fremmed der. Under hendes Lngsel efter det Himmelske foregaaer en ny Forvandling: Som hun forhen blev fra Padde forvandlet til skjn Kvinde, bliver Skjnheden nu til ren Aandighed og forenes med sit Ophav.

Til det Stykke, som handler om at gaae bort fra Brudgommen og skue ind i Himlens Herleighed samt om Flgen deraf, har Andersen nsten ordret benyttet et gammelt jdisk Sagn, der forresten forekommer under forskjellige Bearbeidelser, f. Ex. om Munken, der hrte den lille Fugl synge og gik efter den. Men han har forenet det godt med det vrige og derved fuldstndiggjort Meningen: at ved Forsagelse af Jordens Glder skal Menneskeheden i Kampen med sin Naturs Dobbelthed feire sin sidste Triumph. Vistnok er dette at forkynde Askesen; men Schiller, der forresten ikke var Asketiker, har omtrent sagt det Samme:

Wollt Ihr schon auf erden Gttern gleichen,
Frei sein in des Todes Reichen:
Brechet nicht von seines Gartens Frucht.

Om Eventyret formaaer at bre den Slags Tanker, om det ikke ved Forsget paa at optage det specifik Christelige og forkynde den menneskelige Sjls Frelse ved Hjlp af Troen, maa tabe noget af sin Barnlighed og istedenfor Poesi stte hellige Tegn, skulle vi ikke paany berre videre.