DA | EN
The Hans Christian Andersen Center

Af Lars Bo Jensen, december 2005, opdateret 2008

Ph.d.-projektet hedder "Stemninger p rejse" og handler om stemninger i rejselitteratur. Litteraturen er skaldte flsomme rejser fra omkring midten af 1700-tallet til 1900.

At disse rejser er "flsomme" eller "sentimentale" betyder ikke (ndvendigvis) at de er patetiske. "Flsomme" er nrmere meningen end den nudanske hverdagsbetydning af "sentimentale". Betegnelsen sentimental rejse stammer fra Laurence Sternes A Sentimental Journey (1768), flsom rejse fra den tyske oversttelse af denne titel, hvortil ordet empfindsam blev dannet. Faktisk kender man til en f r ldre forekomst af empfindsam i et brev fra 1757 af Gottschedin, men den tyske forfatter Lessing foreslog ordet til overstteren af Sternes bog, J. J. Ch. Bode, i et brev fra sommeren 1768:

Wagen Sie, empfindsam! Wenn eine mhsame Reise eine Reise heit, bei der viel Mhe ist; so kann ja auch eine empfindsame Reise eine Reise heien, bei der viel Empfindung war.

Man havde allerede ordet Empfindungen, flelser, indtryk, men ikke den adjektiviske form. Og denne orddannelse er interessant for sin virkningshistorie. Flelser og flsomhed blev det store i slutningen af 1700-tallet og har vret en del af mange opfattelser af kunst og menneske lige siden, ogs hvor det har vret det, man ville gre op med. Ordets betydning og anvendelsesmuligheder udvikledes i pietismens flelsesladede religise bekendelses- og omvendelseslitteratur og levede videre i romantikkens dyrkelse af geniet, anelsen og kunsten, herunder inspirationen, der ogs indebar den rette stemning, modtagelighed og flsomhed. Det danske ord flsom har vi fra det tyske empfindsam, der alts blev skabt til den frste flsomme rejse. Genren spiller sledes en central rolle for dannelsen af et begreb, som m siges at have haft stor betydning i stetik, psykologi, pdagogik – og rejselitteratur lige siden. Rejsebeskrivelser blev subjektive i og med denne genre, og de er aldrig blevet de samme igen. Vi kan til stadighed lse om de indtryk og flelser, rejseml og -oplevelser gr p rejsende forfattere.

Grundideen i flsomme rejser er, at de handler om den rejsendes flelser eller sjlelige rrelser. Fakta er mindre vigtige. Ideen er, at rejsens og stedernes stemnings- og flelsespvirkning af den rejsende er det essentielle ved en rejse, og at det derfor er det, der skal fortlles om. Formlet er i genrens egen teori – de indlejrede overvejelser om dette – at lseren p den mde bedst fr oplevelsen af at gre rejsen med. Et andet, mindre idealistisk og mere pragmatisk forml har vret at underholde og derved kunne slge nye bger om rejseml, som for lngst havde hrt op med at vre eksotiske endsige ukendte.

Historisk sammenfaldende med genrens fdsel og dannelsen af ordet empfindsam (og flsom) fik ordet Stimmung sin betydning udvidet fra det musiktekniske og stemme-mssige til at omfatte det menneskelige indre. Stemning blev tidligt, dvs. fra 1760'erne og i slutningen af 1700-tallet, konciperet som et indre forhold, en af-stemning, men fik ogs en betydning af ydre forhold, fx et landskabs stemning – dette sidste isr efter Stimmung blev en del af tidens stetiske teorier. Stemning har sledes nsten fra begyndelsen (ca. 1750-60) kunnet betyde bde atmosfre og gemyt eller lune, alts bde noget ydre og noget indre. Begrebets musikalske rod tilbyder tillige en model for hvordan stemning udbredes mellem indre og ydre eller mellem mennesker: som lyd, nrmere bestemt tone, klang, harmoni, musik. Man kan sledes fx "ansl en stemning". Projektets forml er at undersge, hvordan og i hvilket omfang stemning og dets metaforer har vret anvendt i rejsebgerne og i datidens stetik.

Et par eksempler p H.C. Andersens brug af en metaforik, der baserer sig p konceptet stemning, er mske p sin plads. Det er ligetil at forst, at det drejer sig om stemning, nr der str fx "stemning" eller "forstemt". Metaforikken er mere flertydig.

I rejsebogen I Sverrig (1851) hedder det i det frste kapitel, "Vi reise":

Sverrig! (...) din Birkeskov dufter forfriskende sund! under dens hngende, alvorsfulde Grene, paa Trets hvide Stamme skal Harpen hnge, Nordens Sommervind suse i den!

Harpen er en vind- eller olsharpe, et i romantikken meget populrt indslag i haven. Det er naturens nd, der spiller p vindharpen, ligesom vindenes gud Aiolos i grsk mytologi. Vindharpen fungerer som et symbol for digterens indtryksflsomme pen eller hjerte – det er nsten ikke til at skelne. Sverige stemmer harpen, og den klinger i rejsebogen. Hos Andersen ser man bl.a. olsharpen igen i et digt fra rejsebogen I Spanien (1863) med titlen "Som en olsharpe brudt itu", om det forfaldne Alhambra.

Et oplagt eksempel fra eventyrenes verden er slutningen p "Klokken", hvor kongesnnen nr frem til havet og

Skoven sang og Havet sang og hans Hjerte sang med

I det danske sprog er Jens Baggesens Labyrinten, 1792-93 og til dels Johannes Ewalds Levnet og Meeninger noget af det ldste og mest grundlggende. Heinrich Heines Harzreise, 1826, er en tysk klassiker, som er en vigtig baggrund for H.C. Andersens frste forsg i genren: Skyggebilleder, 1831. Goethes Harzreise im Winter, 1777, udgr en interessant baggrund for alle disse.

H.C. Andersens fem rejsebger er i centrum for undersgelsen og udgr ogs en form for afslutning af genren. Flsomhed var p det tidspunkt forbundet med romantisk pathos. Man var p vej vk, ind i en mere moderne litteratur. Blandt andet var storbyen en baggrund af stadig strre betydning. Den danske litteratur blev ikke til (stor)bydigtning sidst i 1800-tallet, men byens virkelighed var markant til stede hos Herman Bang og Johannes Jrgensen og sine steder hos Sophus Claussen – blandt andet i rejsebgerne Antonius i Paris og Valfart, begge 1896. Med storbyens tilsynekomst blev flsomheden efterhnden til nervsitet, som man ser det i fx Johannes V. Jensens rejsebeskrivelser i Den gotiske Renaissance, 1901.

En gennemgende type stemninger i den flsomme rejselitteratur fr og inklusive H.C. Andersen er p den ene side de rent personlige, der hos mange af de flsomme rejsende motiveres af ulykkelig krlighed til en kvinde derhjemme, og p den anden side stemninger, der opstr i naturen og er prgede af ro og ensomhed; ophjethed, ro, trykkende angst, andgtig oplftethed.

Hos den senere Andersen finder man nogle stemninger fra storbyer i syden, bl.a. Paris og Barcelona, hvor noget andet synes at vre p spil. Det er min hypotese, at storbyens og modernitetens opkomst samtidig med den flsomme rejses udvikling har pvirket rejsebeskrivelserne og affdt visse ijefaldende moderne stemninger.

For at kunne begribe de flsomme rejser mellem romantik og modernitet og mellem natur og storby inddrager jeg foruden gamle teorier om sjlens og naturens stemning storbysociologi og -historie. Denne tilgang er oprindeligt inspireret af Henning Bechs artikel "A Dung Beetle in Distress: Hans Christian Andersen Meets Karl Maria Kertbeny, Geneva, 1860" samt af Bechs vrige arbejder (se hertil disputatsen Fritids verden, 1999). Ls mere om disse og andre aspekter af projektet under "Gruppens videre arbejde" i den tvrfaglige ph.d.-studiegruppe Ph. Dampe.

   Top