The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. november 1860
Fra: Mimi Holstein-Holsteinborg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Grevinde Mimi Holstein til H. C. Andersen.

Holsteinborg d:11 Novbr. 1860.

Det kunde vist nsten stde Deres Flelse kjre, gode Professor Andersen! at jeg nu bringer Dem min Tak for et Brev som De sendte mig fra Genf og der indeholdt saa mange kjrlige og venlige nsker for et elsket Vsens Lykke, hvis Kjrlighed for ieblikket er blevet begravet under Skuffelsernes Vgt! Men ogsaa af hende blev det Brev lst med Glde da det gjenld af at vi have en Ven i Dem der som Medchristen og Skjald er os saa kjr, saa kjr! Jeg vidste ikke hvor at finde Dem paa Continenten, thi om end Aviserne ofte med os Andre tnkte paa Dem, saa kunde jeg dog aldrig rigtig faa at vide hvorhen jeg skulde adressere mit Brev. Hvilken dansk Qvinde tiltroer sig ikke en vis Ret til at kjende Noget til H. C. Andersens Hjerte? De ringer jo alle vore Brn sammen, og tager dem jo aandelig talt i Favn fra Vuggen af til hinsides Graven! og saa vidste jeg da ogsaa at den Sorg Vor Herre har lagt paa os det Kors han bd den 18aarige Brud tage paa sig istedetfor Brudekrandsen at dette Altsammen ogsaa har banket paa Deres Hjertedr! Forbi, Forbi! vi ere kommet videre! hver Dag tager os jo med paa saa mange Maader og De er nu atter paa Basns! Gid De selv havde seet det Indtryk denne Efterretning i Dag fremkaldte ved mit Bord, da Brnenes Lrer43, der endnu er lidt fremmed for os, fortalte denne Nyhed som noget Almindeligt! Wanda vidste jo at De selv har opmuntret mit stille nske, vort levende udtalte Haab for et rigtigt Besg paa Holsteinborg. At De selv saaledes har rakt mig Haanden, det br ret fremhves, thi det kunde ellers see altfor besynderligt ud for Deres kjre Vertinde, min gode Nabo, hvis jeg uden Deres egen Tilladelse strax vilde erindre Dem om det Forspand som kun bier paa Deres Vink for at fre Dem herover. Da Holsteinborg fortiden er min fromme Ssters Hjem, saa forlader jeg hende naturligviis ikke og maaskee har man alt fortalt Dem at hendes trtte unge Legeme saa ofte falder i Afmagt saa at vi maa blive hvor vi ere. Skjndt nogle venlige Linier fra Fru Scavenius forleden gav mig Haab om snart at modtage hendes Besg veed jeg jo dog godt at vi ved den Leilighed ikke faaer Dem at see, da De ikke for vor Skyld skal pine Dem med lange Visitkjretoure! men saa lader De mig nok snart vide hvad jeg tr tro og haabe om Deres rolige Besg paa Holsteinborg! ja jeg undseer mig nu ikke meere for at sige Dem hvormeget jeg venter af Dem kjre Ven, hvormeget jeg glder mig til at see Dem da det vistnok maa hjelpe til min Fordeel i Vgtskaalen naar jeg forsikkrer Dem om at Wanda smiler glad og ret saa barnlig glder sig med os Alle til at leve en lille Tid her sammen med Dem kjre, gode Professor ! Min Holstein har vret nogle Dage i Staden og ventes kun hjem for efter en Dagstid atter at fortstte sin Reise til Jylland. Men jeg veed at han vil gjre Alt for at vre hjemme naar De kommer! Mine to ldste Brn ere nu saavidt at de elske Andersens Historier, og Deres lille Gudsn vil vistnok gjerne (ja helst) lre det af Dem selv. Den yngste i vor Kreds er vor lille levende Dukke Elisabeth44 af ldre vil De finde min kjreste, ene Tante Zahrtmann45 (Tante Jette kaldes hun i hele Huset). Siden to Aar er jeg saa lykkelig at have en fortrffelig og mig meget sympathisk Schweitzerinde (hendes Forldre boe i Genf) Mlle Belrichard46 hos vore Brn, der uden at turde tale vort Maal dog har oversadt fleere af Deres Historier , og endelig slutter jeg Optllingen med en Candidat Bay der iflge Pastor Bldels47 Anbefaling. siden nogle Maaneder har aflst en yngre Huuslrer, der selv skulde lse til Embedsexamen48.

Nu anseer jeg Dem ogsaa for saa vel orienteret i den lille Kreds der her med Lngsel haaber paa at De vil komme, saa at De vist selv nsker at see det sidste Punctum paa disse Blade. Kun sluttelig endnu mange hjertelige og venlige Hilsener fra Alle og til Alle som bryde sig derom i Deres elskvrdige Omgivelse og navnlig til Dem selv og Fru Scavenius fra Wanda og

Deres taknemmelige og hengivne

Mimi Holstein.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus