The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. november 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

343. Til Henriette Collin.

Basns den 11 November 1860.

Kjre Fru Collin!

Iaftes, i Mulm og Mrke, kom jeg til Corser, hvor en Vogn fra Basns ventede paa mig og her er jeg da endelig i Ro og Hyggelighed efter en noget besvrlig Reise; jeg trnger til lidt Hvile, den jeg ikke vilde finde ved at flyve til Kjbenhavn og begynde med Hotel-Liv, uagtet jeg lnges betydeligt efter alle mine Kjre der. Ja, nu maa Vennerne isandhed denne Vinter erstatte mig Savnet af Italiens Sol og Deilighed. De vil jo bidrage Deres kjre Fru Collin?, Deres Mand har paa denne min sidste Reise ret viist mig sit trofaste Sind, De kan tro at jeg erkjender det og ret inderligt er ham taknemlig. Forrige Lverdag, (igaar otte Dage) vilde jeg have forladt Dresden, mit Ti var indpakket, men Fredag Eftermiddag fik jeg Besg af Geheimeraad Lttichau, der spurgte mig om jeg virkelig vilde afsted, da Kongen ellers nskede at see mig Lverdag Aften til Thee og at han gjerne vilde hre mig lse et Par Eventyr. Kong Johan hrer til een af de meest videnskabeligt dannede Frster, De veed han har oversat paa Tydsk Dantes Divina Comedia, Kongens Sster er den som dramatisk Forfatterinde bekjendte Prindsesse Amalie af Sachsen. Det var en Udmrkelse Kongen viiste mig, Fru Serre sagte mig at der sjldent423 saaledes indbdes Digtere her ved Hoffet; jeg opsatte altsaa min Reise til Mandag morgen og var Lverdag Aften ved Hoffet hvor Kongen var hist naadig, elskvrdig og aandrig; der var alene Familien, Kongen, Dronningen, Kongens to ldre Sstre, Prinds Georg med sin Gemalinde, en Datter af Maria da Gloria af Portugal. Vi drak Thee, jeg lste, vi spiiste til Aften og Kongen nskede mig ved Afskeden at jeg ret lnge maatte leve og skjnke Verden flere af mine Eventyr. (Disse hrer jeg lses i Skolerne i Sachsen, det blev mig fortalt en Dag af een af Ministerne). Til en Erindring om denne Aften fik jeg en smuk Ring. I Mandags maatte jeg da op om Morgenen Klokken fem for at gaae med Toget til Berlin, her hrte jeg om Aftenen Operaen Rigoletto; besgte Ingen; men tog afsted igen nste Morgen fr Dag for at naae Hamborg hvor jeg igjen overnattede; Onsdag Eftermiddag gik jeg til Neumnster og var i Vogn sammen med Rencks, der begge to, Mand og Kone, talte smukt og hjerteligt om den collinske Familie i Tvergaden; jeg skulde have vret hos Rencks om Aftenen, men flte mig trt og sgte Ro, den fik jeg imidlertid ikke, der var Bonde-Bal i Hotellet; der blev spillet, sjunget og skreget; der var en Lben paa Gangen og en evig Tagenfat paa min Dr, saa at jeg ikke lukkede et ie da Nat, og nste Nat gik det Klokken 11 fra Flensborg med Diligense; vi sneglede afsted, stuvet ind i en slet Vogn; den Poesi den gamle Reise-Maade skal have fremfor den nye med Damp paa Jernbanen, var her ikke Anelse om, det var den knusende fade Prosa. I Fredags Middag naaede jeg Odense, hvor jeg ikke har vret i 18 Aar, jeg vilde engang igjen see min Fdeby, men hvor forandret! ja den var blevet en meget net By, pyntet og glattet, men uendelig kjedsommelig. Alle de gamle Huse vare revne ned og slikkede fiirkantede Kasser reiste istedet. Det Huus hvori jeg havde tilbragt min Barndom, havde faaet een Etage til og store Ruder; hvor mine Forldres lille Stue laae, gik nu en lang Gang. Ingen kjendte jeg. Biskoppen, som jeg sgte, var netop reist en Time forud; ganske ene gik jeg om i Fdebyen, ganske ene sad jeg paa Postgaarden, medens jeg i Udlandet i alle store Byer omringes af Venner og opmrksomme Mennesker. Jeg flte mig veemodig, og var en Fremmet i Hjemmet. Odense var mig som en By, jeg engang havde lst en Deel om og nu da jeg kom her fik424 jeg et ganske andet Indtryk. Jeg lod mig vise det nye Theater, de nye Bygninger Nebelong har reist, gik som Reisende omkring og da jeg derpaa sgte til Kirkegaarden for at hilse paa gamle Navne, vare ogsaa disse borte, jeg saa ukjendte Navne, ukjendte Grave. Et Sted, i Gaden, aabnede man et Vindue og saae ud efter mig, man havde der kjendt mig, men jeg veed ikke, hvem der boede. Igaar Eftermiddags foer jeg saa afsted til Nyborg og kom, som sagt i Mulm og Mrke til Corser, hvor jeg traf en vittig Herre425 fra Kjbenhavn, der ikke stemte mig bedre; Vognen fra Basns ventede udenfor og Klokken efter 9 var jeg her paa Basns hvor jeg blev hjerteligt modtaget, to hyggelige opvarmede Stuer ventede mig og i denne Morgenstund er min frste Beskjftigelse at jeg skriver til Dem kjre Fru Collin, altsaa til Familien! hils dem hver isr kjrligt fra mig!–Nu er det at tnke paa en Huusleilighed. Jeg betalte hos Anholms 18 Rdk for 3 Vrelser, mere end 20 Rdlr agter jeg ikke nu at give for to; forelbigt vil jeg tage ind i et Hotel, der tager jeg da ieblikkelig kun eet Vrelse, hvad koster et saadant paa Garnisonspladsen, eller i Hotel dAngleterre, jeg mener hvad koster det daglig? Vil De ikke sidst i denne Uge lade stte i Avisen om at faae fra frste December to a tre Vrelser paa frste Sal, beliggende paa Kongens Nytorv eller Garnisons Pladsen; dog vil jeg ogsaa finde mig i at boe i Kronprindsesse Gaden, men de to frstnvnte Steder er at foretrkke. Prisen om Maaneden opgives og Solsiden nskes. Der er ogsaa i Bredgaden et Hotel garnit [;] hvad forlanges der om Maaneden? Jeg bliver her paa Basns til nste Sndag, gaaer da til Sor to Dage og er saaledes Tirsdag eller Onsdag i Ugen der paa i Kjbenhavn, men jeg skriver naturligviis forud, at reporten kan vre istand ligesom jeg ogsaa i denne Uge haaber at faae et Brev fra Dem sendt til Basns ved Skjelskjr. Fru Scavenius beder mig hilse Dem! jeg sender de hjerteligste Hilsener til Deres Svigerfader, Mand, Brn og hele Familien!

Deres inderlig hengivne

H. C.Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin