The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. oktober 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin, Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

341. Til E. og Henriette Collin.

Dresden 30 October 1860.

Kjre Ven!

Mit sidste Brev har De modtaget og veed min Stemning, den jeg nsten alfor klar nedlgger i hver Skrivelse, navnlig til Dem, kjre Ven, hvem jeg for alle Tider holder fast ved; i Dag har Humeuret lftet sig og jeg skriver, giver Dem et Bilag til Sagen med Lorck. Da jeg endnu i Lverdags intet Brev havde, skrev jeg igjen et Par Ord til ham, i Venlighed og Hjertelighed, som jeg havde skrevet det tidligere Brev, maaskee har jeg endogsaa vret for godmodig i denne Sag. Da imidlertid det kunde vre Tilfldet at Lorck ikke var i Leipzig og altsaa ikke kunde have svaret mig, og mit andet Brev saaledes ogsaa ligge hen, sendte jeg dette i et Brev til Boghandler Wiedemann, og bad ham, i Tilflde at Lorck ikke var i Leipzig, strax at sende mig Brevet til Lorck igjen tilbage; jeg havde deri bedet Lorck om en Forklaring. Nu fik jeg, seent i aftes, Brev fra Wiedemann; Lorck havde modtaget Brevene og bedet ham svare mig: dasz er in der fraglichen Angelegenheit nach Genf, geschrieben habe, dieselbe beruhe auf einem Miszverstndnisz, welcher sich gnzlich aufklren werde!–saaledes svarer Hr Lorck, mig der har lidt Uret, mig der i al Venlighed to Gange udbeder sig en Forklaring, mig svarer han mundligt gjennem Hr: Wiedemann, da endeligt et Svar maatte gives. Jeg kan heller ikke forstaae dette, saa lidt som jeg forstaaer den hele Sag, men da nu jeg har gjort hvad jeg kan gjre, vil jeg ikke lnger rgre mig, selv over Lorcks mig uforklarlige opfrsel, der maaskee ogsaa kan vre en Miszverstndnisz; jeg har kastet det tunge Humeur over bord, og da jeg veed at De tager Deel i min Stemning, vil jeg ogsaa at De strax skal vide at jeg igjen er i mit gamle Lune, glder mig til at see mine kjre prvede Venner i Hjemmet og ret har sat mig for i denne Vinter at nyde dem, gribe alle de lyse, gode Sider, skatte hvad jeg har, den korte Tid vi her ere sammen. Ganske vel er jeg endnu ikke, min Forkjlelse er ikke fuldelig hvet, dog havde jeg tnkt at reise imorgentidlig herfra, men da et nske jeg har udtalt, at see Shakespeares Richard III, der er Davidsons bermteste Rolle, bliver opfyldt, (Stykket er ansat til Torsdag aften), saa tager jeg naturligviis det med og glder

ogsaa Fru Serre med at blive to Dage lnger. Da gaaer jeg over Berlin, hvor jeg rigtignok ikke vil besge mine mange Venner, men dog to, nemlig isr Meyerbeers, saa bliver jeg vel en Dag eller to i Berlin og gaaer over Hamborg og derfra over Flensborg og Fyen hjem, dog paa Reisen der faaer De eller Deres Kone Brev endnu fra mig. Hamborg er det eneste

Sted hvor jeg paa Hjemreisen sprger efter Breve poste restante; og nu et Par Ord til Deres Frue!

hjerteligst

H. C. Andersen.

Kjre Fru Collin!

Tak for al den Umage De har gjort Dem for at finde Vrelser til mig! bedst bliver det vel at jeg tager ind paa Garnisonspladsen og derfra sger, eller beseer de Vrelser Aviserne anbefale. Betalingen Deres Mand anfrer, nogtle og 40 Rdlr maanedlig, er aldeles ikke at indlade sig paa selv 35 Rdlr, som De anfrer er for dyrt, som om jeg blev i Hotel Phnix; mere end 20 til 22 Rdlr giver jeg ikke for to meublerede gode Vrelser! hos Anholms gav jeg 18 Rdlr for tre. Nu det lader sig vel arangere. De faaer herom nrmere endnu et Brev fra mig! Hils Deres Louise og min kjre Jonas, jeg er uendelig glad over at han giver sig hen til Naturvidenskaben.

Hjerteligst

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Clara Schumann og Joachim give Consert her i Dresden, hun sendte mig igaar billet, beder mig hilse Dem. Gjerne kom hun til Kjbenhavn.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost