The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. oktober 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

337. Til Henriette Collin.

Dresden den 18 October 1860.

Kjre Fru Collin!

Nsten kunde jeg fristes til at blive hele Vinteren hjemmefra, ikke komme der fr i Foraaret, ene og alene af den Grund, at faae Breve fra Dem og Deres Mand; hvad Gemalen angaaer da ere alle hans Breve paa denne Reise, saa velsignede, saa hjertelige, saa ret skrevne som Ven skriver til Ven at jeg ret er ham taknemlig derfor, har han engang i unge Aar skrevet Breve, der i Klang og Udtryk skar mig lidt ind i mit da lidtfor blde Sind, saa har han nu rigeligt gjordt Alt godt igjen, omfavn ham! Det er det Gode med Alderen at man kommer til at forstaae og skatte sine trofaste Venner fra den tidlige Tid. Nu er jeg da i Dresden hos Serres og er glad derved, thi jeg blev syg i Mnchen, det vil sige fik en strk Forkjlelse; min Ven, Geheimeraad Gietl, Kongens Lge, var hist omhyggelig om mig, hver Morgen besgte han mig i Hotellet og gav mig baade Pulver og Krydderthee; endelig sagde han jeg turde afreise, men forud var jeg hos Kong Maximillian, der uagtet han kun var tre til fire Dage i Mnchen og havde Besg af Kongen af Wrtemberg, dog modtog mig, jeg var to Gange hos ham og tilbragte isr en srdeles interessant Aften der i Slottet. Ved Stuttgart havde jeg seet den store Folkefest i Canstadt, den skulde imidlertid, sagde man i Mnchen, overtrffes af deres Oktoberfest paa Theresien Wiese, (foran Bavaria), dette var imidlertid ikke Tilfldet; her var en uendelig Menneskevrimmel, men411 ikke det Folkeliv som i Wrtemberg; ved Veddelbet, seirede en ung smuk Dreng, han sprang fra Hesten da han var ved Maalet, da kom den nste Rytter, dennes Hest stdte Drengen om og knuste med sin Hov hans Hoved, han laae dd og Seiersfanen blev holdt over den Dde. Festen var endnu ikke forbi da jeg forrige Tirsdag, den 9de reiste fra Mnchen, men Trngselen til Banetoget var saa overvldende at vi stode hinanden i Veien, Vognrkken strakte sig nsten en halv fjerding Miil og vi brugte fire Timer i Farten hvor vi kun skulde bruge to, det var et hsligt Veir, isnende Blst, Regn og Snee; istedetfor at naae betids mod Aften Nrnberg kom vi der henimod ti, jeg havde Feber flte mig ilde og har maatte anvende en heel Uge paa Reisen her til Dresden, jeg maatte ligge i den lille Stad Plauen her paa den sachsiske Grndse og siden i Leipzig; der var saa koldt at alle Mennesker allerede havde i Kakkelovnen, hvilket man ogsaa har her i Dresden. En ret grundig Forkjlelse har jeg faaet ved den skrkkelige Trk i Banevognen, det slette Veir og det, selv, i Trk og Kulde at staae til jeg fik mit Ti. Her i Dresden holdt Fru Serre med sin Vogn paa Jernbanen! Her er paa det meest herskaberlige srget for mig her hjemme, men at tage ud til Maxen er der ikke Tanke om, derude er for koldt og jeg maa have lidt Ro og Pleie. Ogsaa her har jeg Kongens Lge til Ven og Beskytter, Gehemeraad Carus, tager sig af mig, saa at min Ven, Theodor kan see, jeg har i Bairen og Sachsen som i Danmark, altid en Kongelig–Lge. Det er ene og alene strk Forkjlelse, og i Dag, den frste Solskins[dag] i over 14 Dage, har jeg kjrt en Timestid ud for at vnne412 mig til Luften, iaften har jeg Lov at tage i Theatret, det vil sige, kjre der hen og tilbage; jeg har Fru Serres egen Vogn og i Theatret Plads i Intendanten von Lttichaus Loge; jeg har saaledes alle tnkelige Beqvemmeligheder, som jeg ikke har dem og ikke faaer dem i Kjbenhavn. I Dag i Solskinnet fik jeg igjen den meest brndende Lyst til at leve Vinteren over i Italien413, men det gaaer ikke og er opgivet. I Spanien'ndash;er det mig en Slags, jeg tr ikke kalde det Trst, da det er ondt sagt, men dog, en Beroligelse, at jeg ikke kom der, da Cholera udbreder sig der rundt om; en Veninde af Fru Serre reiste for 6 Uger [siden] derhen men er vendt om ved Grndsen. Fr ved denne Maaneds Slutning faaer jeg ikke Lov at forlade Serres og jeg behver vel ogsaa en 8 a 10 Dage for ret [at] fordunste al den Kulde og vaade Luft der er kommet i mig; jeg hoster slemt, men Carus lover mig at jeg om otte Dage er rask og ungdomsflaggrende igjen. Det var en ganske piinlig Tour fra Mnchen her til, saaledes i slet Veir, syg og alene at hjelpe sig frem, men jeg havde da det frem for de Fleste Andre, at jeg overalt er414 kjendt, overalt finder Mennesker der have Digteren kjr og jeg vidste at blev jeg betydelig syg fik jeg nok Pleje. Det har jeg nu som sagt i riig Fylde her, hvert nske bliver opfyldt, man srger for mig som var jeg en Prinds. Det Hele er da heller ikke andet end en jevn god Forkjlelse og den vil vi nu lade fare! kunde jeg kun i Hjemmet have det saa hyggeligt som i Familielivet i Stuttgart, Basel og Dresden, ja selv som i Pensionen i Geneve; jeg er fdt og skabt til Familieliv mrker jeg nok. Fltte ind i mit gamle Logi i Nyhavn har jeg ikke Lyst til, der er mig for megen Uro! det vil jeg da ogsaa lade Madam Anholm vide, thi hun troer vist at jeg kommer til hendes Huus igjen. Det er nu at finde et hyggeligt Sted for disse Vinter-Maaneder hjemme og dette haaber jeg De vil opdage. Jeg kommer jo hjem, rimeligviis midt i November, (lidt senere endogsaa, dersom jeg bliver Noget paa Basns), altsaa var det vist fornuftigst at tage Vrelser fra 1ste December, den Tid jeg kommer tidligere, kan jeg jo tilbringe i Hotel, der ikke kan blive dyrere end om jeg betaler Novembermaaneds Leie, (denne maatte ikke overstige 18 Rdlr), jeg maa for 18 Rdlr om Maaneden kunne415 faae to eller tre Vrelser, men de maa ligge paa Sol-Siden frste eller anden Sal, og det skulde vre i Nrheden af de to Theatre (det Kongelige og Casino), jeg nsker helst Kongens Nytorv eller Garnisonspladsen. Jeg er vis paa at De vil tage dette i Overveielse og i Udfrelse og forelbig skrive mig et Par Ord om denne Sag, hvad De mener, og hvorledes det gestalter sig; men dette Brev skriver De saaledes, at jeg faaer det her i Dresden (bey Major Serre Amalienstrasze) eller ogsaa Dresden Poste restante; mit Brev her har De om to Dage og da jeg bliver her endnu 10 a 12 Dage, vil jeg vist kunne have det! jeg lnges srdeles efter en Skrivelse fra Dem; i deres Mands Brev, sidst, var ikke Spor af at De er Een af de fortrffeligst Skrivende i hele Familien. I Deres Brev beder jeg Dem at sige mig om der fra Flensborg til Kjbenhavn gaaer Dampskibe i November og hvilke Dage. De vil ogsaa sige Deres Mand, for at han kan beundre mit Reise-Talent, at af de 1000 Rdlr jeg fik sendt til Genf, haaber jeg at hjembringe hele summen, dersom jeg kommer midt i November og da har jeg (den 25de) netop vret 6 Maaneder borte; saaledes reise ikke Mange, men jeg har jo ogsaa nydt utrolig Gjestfrihed. Mine to Portrtter fra Hanfstngel ere vel, nu gjennem Bing, komne i Deres Mands Hnder; hvad han meddeler mig om Bodsvenden, der ikke kjendte Andersen, er jo forfrdeligt, jeg tnker at Mennesket er nu sendt til Idiot-Anstalten og lrer der i det mindste det frste Bogstav i Alphabetet, A og veed at A, siger ene og alene Andersen og at denne er Konge i sit eget Rige! som der staaer saa smukt i en engelsk Critik. Og den skal man ikke gjre Nar af, ikke engang Hr Andersen, men saadan er han, Fyren! Jeg glder mig til at see Frken Louise ung og blussende som en Foraars Rose, tale med min unge Ven Jonas om Forverdenens Rester ved Locle, see alle kjre Venner! jeg vil haabe man er glad ved min Hjemkomst, ellers,–jeg kan endnu blive borte, jeg er paa den anden Side Elben endnu! Hils kjrligt Deres Svigerfader og alle Drevsens! Fru Lind haaber jeg har modtaget min Photographi, her finder man den lignende, men for gammel, tyve Aar for gammel! ja det sige ganske unge Piger, og de forstaae det. Fru Pedersen, hele Familien, tusende

Hilsener! Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter