The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. oktober 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

335. Til E. Collin.

Mnchen 3 October 1860.

Kjre trofaste Ven!

Frst iaftes kom jeg til Augsburg, og blev der alene for imorges at faae de Breve jeg ventede her hjemme fra; jeg fandt hele fire, eet fra Dem, eet fra Mathilde rsted, eet fra H. P. Holstog eet fra Fru Scavenius. Tak for Deres Skrivelse, den var nsten blevet hele 14 Dage gammel, De har saa snart tnkt paa at glde mig. Det var et velsignet Brev, hjerteligt og godt, som jeg trnger til det og har godt deraf. I Middags tog jeg med Banetoget her til Mnchen, hvor Kong Max kommer i morgen og hvem jeg vil bringe min Tak for al hans Naade og Godhed mod mig, tnk, i Schweitz fik jeg Brev fra ham, han havde i Greiffenberg lst mine sidste Eventyr og Historier og var glad ved dem. Da jeg kom her paa Banegaarden stjal man mig min Pengepung med omtrent 9 Glden, omtrent 6 Rdlr Dansk, det rgrede mig frygteligt, men nu jeg sidder i Ro i min Stue efter at have hrt Fidelio og tnker paa de Kjre hjemme og paa al den Velsignelse herude, vor Herre under mig, vil jeg ogsaa unde Tyven de 6 Rdlr og vre tilfreds; der er Meget jeg har at fortlle Dem fra jeg skrev sidst. Ogsaa i Geneve blev jeg fulgt paa Jernbanen i den tidlige Morgen af Venner der omfavnede og kyssede mig, havde Taarer i inene ligesom jeg. I Basel indtraf jeg om Aftenen og her kom strax i Hotellet en ung Maler, hvis Bekjendtskab jeg havde gjort i Brunnen og frte mig nste Dag til en ret velhavende Familie, der saa smukt og hjerteligt bad mig om at gjre den lykkelig ved at boe hos sig407, selv deres Naboer, havde sendt dem Blomster til at smykke mit Vrelse med. Fruen tog imod mig med Taarer og sagde Tak for al den Velsignelse Deres Skrifter har bragt i vort Huus! jeg flt mig strax som hjemme der og flttede der hen. Min unge Ven, Amberger er hans Navn, og af Dygtighed, dertil i den sidste Tid bermt ved at have opdaget i en Marschandiser Bod408 det tidligste og meest liig Portrt af Schiller, Amberger flttede med ind i Familien hvor jeg blev i fem Dage og hver var en Fest, Baseler Tidende talte ogsaa om min hie Ankomst, men her kom Telegraph til Amberger fra den dygtige Boghandler Hoffmann i Stuttgart, om jeg vilde boe hos ham naar jeg kom der! Hoffmann og Cotta er de to betydeligste Boghandlere i Wrtemberg og fre hver Huus, som sande Riigmnd. Amberger reiste med mig over Carlsruhe hvor Eduard Devrient, Theaterintendanten, viiste mig stor Opmrksomhed, i Stuttgart modtog Hoffmann os og jeg kom her i et Huus saa elskeligt, saa riigt og dog jevnt og godt at De ret vilde have flt Dem vel der!–De skriver i Deres Brev, at jeg engang skulde gjre en Demonstration i Tydskland ved at gaae ud af Stuen naar der blev sagt Noget mod Danmark, det vilde jeg ubetinget gjre, men det har jeg endnu aldrig hrt; man giver os altid Ret, og her hos Hoffmann var en stor Danskhed og Erkjendelse af Lgn i Bladene. Ja, een Aften talte Professor Stahr fra Berlin, saa erkjendende og smukt i Hofmans Huus at jeg fik Taarer i inene; jeg fik et nyt Beviis her at det Sande altid seirer. Hofmann bad mig give sig et Vrk til Forlag; mit Portrt kommer i hans Buch der Welt der er det meest udbredte Skrift i Tydskland. Hvad Honorar jeg vil have, giver han mig, var hans Ord, faaer han kun et Eventyr af mig. De seer saaledes at denne min Reise har et meget stort Udbytte, meer end nogen tidligere, jeg bliver mere og mere bekjendt og udbredt, finder strre og strre Erkjendelse, og dog under alt dette fler jeg en forunderlig Feber inden i mig, som om Lampen vilde brnde ud'ndash;en Lngsel, en Uro'ndash;! men jeg har jo ogsaa opnaaet Alt, Mere, uendeligt, end jeg har turdet drmme i min Ungdoms dristigste Drmme. Man har i Danmark ikke Forestilling om den Hyldest409, den Plads jeg har i Udlandet; da jeg 1847 var i London skrev Hambro Til sin Fader, Andersen er meer bermt end Thorvaldsen, erfarer jeg hver Dag!, og det er ikke saa overdrevet som det synes, varigt bliver det jo ikke, men vist er det, jeg har virkeligt opnaaet at blive den meest bermte Danske, denne Reise har overbeviist mig derom, men, Dem siger jeg det, jeg kan synke hen i Ydmyghed og Graad, ved at Lftes hit fler jeg hvor uvrdig, hvor ringe410 jeg er al vor Herres Naade. De vil saaledes see at denne Reise har givet mig et stort Udbytte, mine Skrifter komme ud i Frankerige og jeg har i Sydtydskland knyttet Forbindelser der kan vre til Gavn og Glde. Kommer De engang til Stuttgart vil De hos Hoffmanns finde et Hjem, han kjender allerede godt Dem og Deres. Det gjr mig godt at fornemme ude at naar jeg nvner Navnet Collin, veed man hvad denne Familie er mig. Hvad der i det franske Lexikon om bermte Nulevende og i Brockhauss tydske Lexicon, staaer om Deres Fader er i Geneve, Locle, Basel og Stuttgart altid taget frem og lst og Hjemmet i Danmark er saaledes blevet levende Samtale ude.–Gid at Deres Fader gik ind derpaa og at det gldede ham. Hvortidt er han blevet nvnet og mere end Een har bedet mig skaffe hans Portrt. Hils ham kjrligt! uendeligt glder jeg mig til at see ham, hans Ord, i Brevet han undte mig: Tidt falder det mig ind, hvorfor mon Andersen dog flyver saadan om derude, medens han har saa mange trofaste Venner hjemme! rrte mig til Hjemvee, Lngsel efter at trykke hans Haand.–I Dresden poste restante haaber jeg endnu at finde et Brev fra Dem; hvad Huusleilighed hjemme angaaer da skriver jeg fra Dresden nrmere om Tiden jeg kommer, en 14 Dage bliver jeg vist hos Serres, og naar jeg naaer Corser tager jeg en Ugestid til Basns, mueligt gaaer jeg ogsaa hjem over Glorup, saa at der hengaaer endnu flere Uger fr vi sees; det er derfor ikke vrd at leie Vrelser endnu; men hos Anholms er mig for uroligt, jeg nsker at have 2 a 3 Vrelser paa Kongens Nytorv eller Garnisons Pladsen, det er vel ikke umueligt. Naar De kommer forbi Bing, vil De da ikke see ind til ham, eller lade forhre, om der ikke er kommet til mig fra Hofraad Hampfstngel to Photographier af mig, tagne i forskjellige Stillinger; Hampfstngel siger han har sendt disse derhen og jeg skulde vlge hvilken af disse jeg vil have ud i Verden, jeg anseer det i Profiil for smukkest, siig mig Deres Mening og opbevar Billederne til mig; jeg har lovet Hampfstngel at jeg i Kjbenhavn skal underrette ham, gjennem Bing hvilket Billed jeg vil have i Kunsthandelen. Dette Brev skriver jeg under strk Hovedpine og Smerte i min lille Finger, De vil derfor undskylde om det ikke flyder godt fra Pennen. Min Finger har hele Sommeren piint mig, den er hoven og smertefuld; i Dag seer jeg Geheimeraad Gietl Kongens Lge saa vil jeg give ham Fingeren i Cuur, naar han bare ikke skjrer den af. Hils kjrligt Deres Kone, hun har vel faaet Garibaldis Photographie, jeg sendte det i Brev til hende. Fra Dresden skal hun faae Brev, da jeg veed hun venligt modtager et saadant. Hils Frken Louise og Jonas, hils dem Alle i Amaliegaden, ligesaa Fru Pedersen. Og nu Lev hjerteligt vel.

Deres trofaste

H.C. Andersen.

E. S.

Lad mig vide at jeg ikke har vundet i Lotteriet.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter