The Hans Christian Andersen Center

Dato: 12. september 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Peter Holst
Sprog: dansk.

Geneve den 12 September 1860.

Kjre Ven!

Dette Brev er ikke for den berlingske Tidende, men ene og alene for Dig, Din Kone og Datter; jeg havde forleden skrevet et lngere Brev for Avisens Lsere, ja, jeg skrev det endogsaa atter om for at file paa Stilen, men da jeg derpaa lb det igjennem, fandt jeg det Hele saa almindeligt og intetsigende, at jeg klogeligt rev det itu; nu skriver jeg derfor, som sagt et Brev, ene for Dig; senere skal jeg nok have den Glde at give et og andet Bidrag til den almindelige Lsekreds!

Jeg har nu vret over 14 Dage her i Genve, og efter at man i et Par Maaneder har flakket om mellem Schweitzes Bjerge og mindreByer, faaer man i Genve Indtrykket af et lille Paris. Hvor forandret til det Strre og Prgtigere er her ikke blevet, siden jeg 1833 frste Gang var her. De gamle Mure ere forsvundne, en storartet Rkke Bygninger med det slotlignende Htel de la mtropole har reist sig langs Sen, her er Liv og Virksomhed, men det er Regnveir og kolde Efteraars Dage; man kan ikke have dem strngere i Kjbenhavn!

Regnen falder strkt her i Nabo-Cantonerne, og her hres de srgeligste Efterretninger om Oversvmmelser og delggelser. Genfer-Avisen opfordrer daglig til Indsamling for de Ulykkelige.

Jeg boer i een af de bedste Pensioner, hos Madam Achard, har Udsigt over Sen og den bedste Omgang i Pensionen selv, meest Amerikanere og Engelndere. De franske Oversttelser af mine Skrifter ere lste i Genve og ved disse har jeg fundet mange opmrksomme Venner. Vel er Digteren Topfer dd, men Genve har endnu Poeter, og den franske Litteratur faaer endnu herfra mere end een frisk Bouquet, som i Jean Jaques Rousseaus og Fru Holsteins Dage. En Fjerdingvei udenfor Geneve, i den lille By Chne, lever Petit-Senn, Forfatteren af Bluettes et Boutades, &. forleden var jeg til Middag hos ham, og det var ret fornieligt at see den gamle Mand, der altid siger at han er syg, vre saa livsfrisk og ung, hre ham synge sine Sange og sige Morsomheder. Digteren Blanvallet, som jeg ogsaa har lrt at kjende, er en hist elskvrdig Personlighed; han overstter nu paa Fransk mine sidste Eventyr og Historier. En Broder til den bekjendte virksomme Genferboghandler Cherbuliez har i disse Dage udgivet et nyt Vrk: A propos d'un cheval, der meget lses. Her er saaledes litterairt Liv og megen Virksomhed; hvad derimod Theatret angaaer, da er det daarligt. Meer og meer maa jeg erkjende hvilken hi Rang vor Scene indtager; man kan ordenlig faa Hjemvee efter at see Wiehes og Fru Heibergs Spil og gjennemgldes af Phisters Lune! og hvilken Rkke af Dygtighed slutter sig til disse tre! Jeg glder mig over at hre at Mantzius igjen er kommen til vort Theater, og at vi der kunne vente en ny Balletdigtning af Bournonville, til hvilken Hartmann har givet Musikken. Meget herligt har vor Herre forundt vort lille Land, men han kalder det ogsaa igjen til sig! - altsaa Heiberg skal jeg her ikke see mere! Sidste Sndag kom jeg op i Socit de lecture hvor jeg er indfrt og hvor ogsaa findes "Allgemeine Zeitung", der lste jeg at Heiberg var dd. Min frste Tanke var, hvortidt og venligt han i min tidligere Tid og nu ogsaa, tildeels, i den seneste var kommet mig imde; jeg tnkte paa de mange Store, vi hjemme i de senere Aar have mistet: rsted, Thorvaldsen, ehlenschlger & og jeg troer, at dersom min stille Flelse i dette ieblik havde sat Blomst, jeg havde kunnet give et Digt, man vilde have skattet. Alvorlig og tankefuld gik jeg hen til Posthuset, og der fandt jeg Dit hjertelige Brev, som mldte mig hvad jeg nyligt havde lst. Tak for dit Brev! Tak fordi Du i din store Travlhed tog Dig Tid til at skrive mig til! Du er en kjrlig Sjl, en trofast Ven! meer og meer, med Alderen, kommer man til at skatte og holde paa sine Venner fra Ungdoms Aarene; man er dog; saa kort sammen i denne Verden! - Hvad Du fortller mig om Hedt, hans Elskvrdighed og herlige Natur,paa Reisen, kan jeg saa godt forstaae; det var en Tid, jeg veed det, han holdt ret meget af mig, - og vi komme vel engang ganske paa samme Fod igjen; jeg vurderer ham langt varmere end han mig! dog jeg kan deri gjre ham Uret! hils ham ret inderligt! Hvad mine sidste Eventyr og Historier angaaer, jeg mener den engelske Udgave, du har vel nu seet i The Athenum og andre engelske Blade, hvor srdeles vel denne Bog er optaget i Engeland. Jeg fik forleden Brev fra min Boghandler der; han er meget glad over den srdeles gunstige Dom og Modtagelse, Bogen finder, og agter at give et nyt Oplag med Billeder, i sit Brev til mig afskriver han en heel Critik fra Saturday Review, der er hist smigrende; da Du nppe seer dette Blad, sender jeg Dig Bentleys Brev og beder Dig, at Du, naar Du har lst det, vil lade Etatsraad Collin faae det til OpbevareIse for mig.

Jeg har i den senere Tid ikke flt mig vel, mit Sind har vret saa forunderligt nedtrykt, dertil en voldsom Hovedpine; den evige Uvished om jeg kom til Rom, reise eller ikke, plagede mig.

Nu er Tilstanden i Italien saaledes, at jeg aldeles ingen Glde har af at komme der; jeg vil ikke fle mig i Ro, ikke ret kunne nyde Naturen og Kunsten der; jeg fornemmer allerede en Dning af Bevgelserne og har efter en haard Kamp med mig selv, opgivet at overvintre i Rom; hellere opleve en bedre Natur og da flyve der hen. Men nu var det at tage en Bestemmelse hvorhen jeg vil! Jeg forlanger et Udbytte af min Reise; dette troer jeg ikke at finde i Paris! Sprog kan jeg ikke nok til at besge Spanien, og altsaa ligger det jo nrmest at reise hjem, overvintre hjemme, spare min lille Pension til jeg maaskee nste Aar, om jeg faar Sundhed og Lyst og Tiderne tillader det, da at flyve til Landet for min Reise-Lngsel. Saaledes kommer jeg rimeligviis hjem om en 6 Ugers Tid og ved, at jeg kommer til trofaste Venner, der med Glde see mig! Meer og meer fler jeg - Hjemmet er dog bedst og mit Hjem er Danmark! Der groer mit Digtertr; der trives det, saa man lgger Mrke til det i de andre Lande. Gld mig med et lille Brev i Lbet af fjorten Dage fra Dato; send det til Augsburg, poste restante. Hils Din Kone og Datter! For dem og Dig alene er dette Brev!

Din hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscanning 57, 18-20)

[del af kladde]

"Bluettes et Boutades", Bigararures litteraires", & aldrig har han vret i Paris, han bliver i sit kjre Schweitz, seer gjerne en Kreds af Venner om sig og det var ret fornieligt ved Middagsbordet han havde indbudt mig til at see den gamle Mand, der beklager sig altid at vre sig, her at siddde saa livsglad ung og spgende, hre ham synge synge sine Sange og sige Moersomheder. Digteren Blanvallet som jeg ogsaa her har lrt at kjende en hist elskvrdig Personlighed, hans "Femmes-Potes de la France". Victor Cherbuliez, Broder til den bekjendte virksomme Genfer Boghandler Cherbuliez hrer med til Rkken af Genfs nyere Forfattere, hans nyeste Vrk er "A propo dun cheval". Her er saaledes literairt Liv og Virksomhed hvad derimod Theatret an gaaer da er dette meget daarligt; meer og meer maa jeg ude erkjende hvilken hi Rang vor Scene indtager, men kan ordenlig faae Hjemvee efter at see Wiehes og Fru Heibergs Spil og at gjennemgldes af Phisters Lune! og hvilken Rkke af Dyg- tighed slutter sig til disse tre. Jeg glder mig over at hre at Mantzius igjen er kommet til vort Theater og at kunne vente en ny Balletdigtning af Bournonville; til hvilken Hartmann giver Musiken. Ude lrer man at skatte det meget Herlige Vor Herre forundte vort lille Land. - -

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilm 12, 286)