The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. september 1860
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

331. Fra E. Collin.

Kjbenhavn. d. 5 Sept. 1860.

Kjre Andersen. Dersom De gjemmer mine Breve, vil jeg bede Dem lse om igjen hvad jeg skrev om at give Dem Raad i Deres Reisetvivl. Jeg skrev, at jeg ikke vilde give Dem Raad, thi det vilde vre dumt; denne Bemrkning er, synes mig, ligesaa beskeden, som den er rigtig; thi hvorledes skulde jeg, som har reist saa lidt, kunne give den Bereiste noget Raad i denne Henseende. Men hvor i al Verden kunde De troe mig saa raa, at jeg skulde kalde Deres Sprgsmaal dumt! Men lad os ikke dvle ved disse Misforstaaelser. De har i Deres sidste Brev, som jeg fik i Eftermiddag og nu strax stter mig til at besvare, udfrlig udviklet Deres Tvivl, og disse give ungtelig nogle Holdepuncter om ikke just for mine Raad saa dog for min Mening.

Den italienske Reise fraraader jeg bestemt; Forholdene i dette Land ere nu meer kritiske end nogensinde; personlig Fare frygter jeg ikke for Dem, men ganske vist en utaalelig Uro, en complet Mangel af Interesse for alt Andet end Politik; Italien er nu ikke for en Eventyr?Digter som Dem, men for en Digter?Eventyrer som Alex. Dumas. Qvintessentsen af Deres Planer synes mig at vre den, at De vil have Ro, og at De vil have et bestemt navnlig sprogligt Udbytte af Deres Reise. Derfor kan jeg godt forstaae, at De har slaaet Dem til Ro i Genf; ved et lngere Ophold paa et saadant Sted lrer man dog'ndash;langt meer end ved Omflakken'ndash;et Folks Sprog og characteristiske Egenskaber. Men her vil De jo ikke blive for Climatets Skyld; det tr jeg ikke have nogen Mening om. Nizza synes De at have meer Lyst til, men der kjender De Ingen. Herved vil jeg dog bemrke, at der boer en velhavende dansk Familie Baller (som netop er her i denne Tid) dog skal jeg ikke kunne sige noget om, hvorledes denne Omgang kunde passe for Dem. Men De er jo dog egentlig ikke reist ud for at finde et mindre koldt Vinterophold; jeg stemmer derfor imod Nizza.–Den Ro og det Fransk, De sger, kunde De vel ogsaa finde i Paris, men De har jo noget imod dette Sted, hvorfor Fanden skulde De saa give mange Penge ud for at vre der.–Tydskland derimod holder De af, og det kan Ingen fortnke Dem i, og De havde strst Lyst til at tage derhen, hvis ikke'ndash;ja her maa jeg give Dem Ret; den almindelige Stemning imod Danmark er nu rigtignok saaledes, at jeg, selv personlig godt behandlet eller ftret, ikke vilde kunne finde mig i at vre der. Umuligheden af at kunne bibringe disse Mennesker en Anelse om, at Bladene lyve og ikke ville hre Sandheden, er saa irriterende, at ingen anden god Behandling kan veie op derimod. Imidlertid antager jeg Stemningen at vre langt bedre i Sydtydskland. Men naar De paa disse Steder intet andet vinder, end det at vre borte, (thi meget lrer De vel ikke der) hvorfor siger jeg da tilsidst, hvorfor ikke heller vre hjemme? Ja, hjemme! det er De dog kun hos os, hvormeget De end fteres af Andre. De maa dog ofte fle Dem eensom selv mellem Deres meest svrmeriske Tilhngere i Udlandet, eensommere end mellem nsten hvilkesomhelst af Deres Landsmnd; og Deres Venner her, selv om De tidt skjndes med dem, ere dog, naar Alt kommer til Alt, Deres eneste Venner. Derfor er det'ndash;ikke mit Raad men'ndash;min Mening, at De, saa snart De holder op at more Dem, skynder Dem hjem og tilbringer Vinteren her, stter de sparede Penge i Sparekassen og flyver ud til nste Aar, om Gud giver Helbred og Verden giver Lyst dertil.–

Een Bemrkning maa jeg ikke glemme. De har slaaet paa, at Deres Landsmnd ikke skulde synes om, at De blev i Tydskland. Hertil kan jeg kun svare: jeg vilde ikke bryde mig derom. Naar jeg befinder mig vel mellem brave Tydskere, bryder jeg mig ikke om de Predanskes Bornertheder. Forresten har jeg ikke hrt noget fornuftigt Menneske tage Forargelse af Deres Ophold i Tydskland.

Jeg troer at kunne sige, at det er den almindelige Mening i Familien, at De ikke skal blive saalnge borte.

I Anledning af Heibergs Dd have hidtil, med Undtagelse af Hertz, kun dii minorum gentium ladet sig hre.

De sprger om Jonas; han har atter vendt sig til de naturhistoriske Studier, gaaer paa Forelsninger eller opskrmmer Havdybets blde Beboere med en Jernskraber. Naar der blot maa komme noget Grundigt ud deraf, er det mig det Samme, hvad han studerer.

Efter en heel Sommers Regn have vi nu nogle ganske trre men kolde Dage (11 14 gr.); Hsten er endnu ikke frdig, den maa kaldes heel maadelig for Danmark og vi faae vist endeel Dyrtid at gaae imde i Vinter; men det skal da ikke afholde Dem fra at komme hjem, thi der vil blive ligesaa dyrt andetsteds i Verden. Og nu lev vel.

Deres

d. 6 Sept. 60.

E.Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost