The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. september 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Therese Henriques, f. Abrahamson
Sprog: dansk.

Geneve den 2den September 1860.

Kjre Fru Henriques!

Udskriften paa dette Brev er rigtignok til Deres Mand, men Indskriften er til Fruen, det tilgiver han mig nok, og i Grunden er det jo til den samme Eenhed jeg skriver; et Brev til Dem er ogsaa til ham, og nu fler jeg ret Trang til ligesom at gjre Visit, sidde i Deres hyggelige Stue og se Deres Brneflok om mig, hilse paa den nye lille Ven, Storken har bragt. Hr. Edmond skal jo vre usdvanlig kjn af sin Alder. Hvor lykkelig er De dog! et Hjem, et rigtigt Hjem er dog den bedste Velsignese, det faaer jeg nu ikke paa denne Jord, og derfor er der en Uro i mig, en Lyst til Omflakken, i hvilken jeg dog - skal jeg ret lukke op for mit Hjerte, - ikke fler mig tilbunds glad; dog jeg har jo faaet andre Goder, Vor Herre er utrolig god mod mig! Tidt kommer den Tanke hos mig, det maa dog slippe en pang, hvad tung Prvelse mon forestaaer, for at dmpe det Overmod som det meget Solskin maaskee vkker. Dog den Streng vil jeg nu ikke slaae paa, om min Reise vil jeg fortlle Dem I fra Brunnen gik jeg til Locle oppe paa Jurabjergene og der fik jeg Deres Mands sidste kjre Brev, med Efterretning om Storkens Besg og om godt Befindende. Det var 27 Aar siden jeg havde vret i Locle, siden den Tid var Byen. brndt af og igjen bygget op paa ny, men de gamle Venner og Bekjendter vare alle dde og spredte ad, en ny Slgt fandt jeg her, men en hjertelig Modtagelse og et behageligt Ophold hos min danske Ven Jules Jrgensen. Veiret var imidlertid, som altid i Sommer, daarligt; hver Dag Regn, og Varmen stod hver Morgen kun mellem 4 og 6 Grader. Jernbanen fra Neufchatel til Locle er imidlertid hist interessant, den stiger bestandigt, man er til sidst 3000 Fod over Havfladen. Tunnel flger Tunnel og een af disse er nsten en dansk Miil lang, det var mig hist uhyggeligt tilsidst derinde, isr da den kun var befaret en 14 Dage; Neuchatels Avis meldte meget smukt min hie Ankomst, og det samme har ogsaa Genfer Avisen gjort nu jeg ankom her. Det er mig i hieste Grad overraskende paa denne Reise hvor lst mine Skrifter er. Selv hos Franskmnd, overalt hvor jeg nvner mit Navn, hos Engelndere, Amerikanere, Franskmnd etc. mder jeg Opmrksomhed og milde jne. Det store Pariser Vrk "Dictionaire de Contemporains" slutter meget smigrende sin Artikkel om mig med de Ord. "Avec un esprit qui rapelle quelquefois celui de Voltaire par l'ironie fine et aiguise. M: Andersen a tout le sentiment et la reverie des peuples du Nord; mais il a su mler une richesse d'imagination vraiment orientale, qui contribue a faire de lui un des poetes les plus originaux du XIXe siecle!" Sligt havde jeg aldrig troet at lse fra fransk Side.

Den 13. August forlod jeg Locle og gik til Ouchy, Forstaden for Lausanne, hvor jeg boede netop i samme Hotel og i Vrelse lige op til Vrelset hvor Byron der skrev sin Fangen i Chillon; jeg gik siden til Vernex, ved den stlige Ende af Genfersen og blev en Ugestid i Pension; Naturen her er srdeles riig og smuk. Grdepilene hnge med lange Grene ned i den blaagrnne S; Figentr, store som vore bletrer, holde sig op til Bondehusene. Maismarker og Viinhaver strkke sig fra Sen op ad Bjerget til skyggefulde Grupper af Kastanietrer og lige overfor sig har man de sneebedkkede piemontesiske Bjerge. Her traf jeg, brugende Drue-Kuur, en Sn af Stadsphysikus Hoppe; desuden mdte jeg, ved at spadsere paa Landevejen, den unge Tutein og Marinus Petersen. - I Fredags den 26 August kom jeg her til Geneve, hvor mit frste Mde paa Gaden var Redacteur Goldschmidt, han kom med sin Ftter, fra London og gik til Florentz. Jeg er nu i en srdeles god Pension her en Madame Achard paa den store Quai, hvor jeg har en nydelig lille Salon med Altan ud til Genfersen, og er sammen med en Deel Engelndere og Amerikanere, Herrer og Damer. Alt er elegant indrettet og ikke just dyrt; jeg bliver her fra Dato endnu en 14 Dage og altsaa kan nok De og Deres Mand i den Tid glde mig med et Brev: "Geneve poste restante". Jeg mder den strste Velvillie, det ene Bekjendtskab frer til det andet, altfor mange Indbydelser har jeg allerede og de to betydeligste Poeter her, nemlig Petit-Sen og Hr. Blankvallez har Alt viist mig megen Hflighed; imidlertid, mit Humeur er. ikke godt, jeg er dertil vaklende og svvende i min Bestemmelse - om jeg skal gaa til Paris eller vende Hjem, thi til Italien gaaer jeg ikke, det raader Alle mig fra, under disse uhyggelige Bevgelser; snart maa jeg imidlertid tage min Bestemmelse, mueligt sees vi til Aarets Slutning; jeg veed det ikke selv. Juliette Price og Carl Price hrer jeg have hver vundet 100 Rdlr. i Lotteriet, det er jo ganske morsomt, min Skildring om Festen i Oberammergau har De da lst, det vil glde mig at hre den har interesseret Dem. Imorges gik jeg i Lse Salonen, tog Algemeine Zeitung og saa til min Overraskelse at Heiberg er dd forrige Lverdag, paa Posthuset fandt jeg et Brev fra H. P. Holst, med samme Efterretning, jeg blev forunderlig betaget derved, uagtet Heiberg og jeg ikke saa ganske sympatiserede, eller rettere, han modtog ikke den varme Flelse, hvormed jeg flere Gange kom ham i Mde. Nu optrder da neppe Fru Heiberg i September. Hvem skal nu overtage Heibergs Plads ved Theatret og hvem skal i hans Sted med mig uddele det Anckerske Legat nu Fru Ancker har giftet sig? Dersom De eller Deres Mand seer the atheneum, the Leader, Saturday review, da vil De, som mine Venner, have gldet Dem ved den overordentlige Lykke De der seer mine sidste Eventyr have gjort i London; ikke et eneste dansk Blad, hrer jeg har til Dato omtalt denne srdeles Erkjendelse, der dog ogsaa er gldelig for dansk Litteratur. Hils kjrlig Deres Mand, kys Brnene og send hjertelige Hilsner til Deres elskvrdige Svigerinde og den fortrffelige Frken Melchior! Fra Scharff fik jeg et rart hjerteligt Brev. Jeg holder srdeles meget af ham, kommer han en Dag i Deres Nrhed, da siig ham at han er tidt i min Tanke. Bournonvilles og Hedt maa De ogsaa endelig hilse! Veiret er nu igjen, efter de frste 8 Solskinsdage, faldet i Regnhjrnet, igaar havde vi Torden fra 2 om Eftermiddagen til 8 om Aftenen, Vandet styrtede ned. Og nu lev vel! Glde og Velsignelse ude og inde.

Deres hjerteligt hengivne

Hils Emil og Carl Hartmann!

H. C. Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Breve til Therese og Martin R. Henriques 1860-75. (microfilmscan 91, 14-19)