The Hans Christian Andersen Center

Dato: 1. september 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

330. Til E. Collin.

Geneve den frste September 1860.

Kjreste Ven!

Naar man fler sig forstemt skulde man egentligt aldrig skrive sine Venner til, og dog er det i den Stemning man ret fler Trang til at meddele sig, isr naar man er ude og ene. De kjender vistnok den Flelse naar man en Dag gaaer ud og pludselig da udenfor sin Dr standser og er uvis, om man skal gaae til Hiere eller Venstre, og det at gaae til Hiere eller Venstre kan tidt have et heelt Resultat for os, man staaer stille og et Tilflde bestemmer, dette Tilflde sgte jeg, saa at sige hos Dem og ellers hos ingen Anden, da jeg slog paa min svvende Reiseplan, men desvrre der kom intet Fingerpeg som jeg kunde binde eller ikke binde min Villie til. De skriver kort og kraftigt: Deres Reiseplan vil De dog ikke at jeg skal give Dem Raad om, thi det vilde vre dumt! at komme hjem for Juryens Skyld vilde ogsaa vre dumt! etc. etc. Hvad den sidste Stning angaaer er jeg aldeles enig med Dem, men med den frste derimod ikke, det er et lidt flygtig henkastet Ord, som staaer og seer ubehageligt ud paa Papiret. Var mine Yttringer maaskee altfor let henkastede, nu saa vil jeg tydeligere aabne mit Sind for Dem, thi De er den Eneste i Hjemmet jeg saaledes taler med, raadsprger mig hos, men De skal ogsaa lad[e] Forretningsstilen fare og lidt mere gaae ind i det Hjertelige, som De dog har tilfulde af. Altsaa kjre Ven, nu er De hos mig, seer hvor nysseligt jeg boer, paa den store Quai, hos en dannet Dame Madam Achard, til hvem Jrgensens har anbefalet mig og hvor flere respectable Fremmede, dog meest ldre Damer, ere i Pension, jeg giver daglig, med Opvartning, 9 Frank for Alt. Ligefor mig er Sen, til Hiere Piemont, til Venstre Jurabjergene; jeg har saaledes et smukt Hjem, og taler kun Fransk og Engelsk; Geneve Avis har mldt min hie Ankomst, en Mngde Professores ere komne mig venligt imde, indfrt mig i Lse-Cirkel, og i Familieliv, saaledes er Situationen, den kan ikke i Paris blive bedre. Men hvad er der da nu? Sprger De. Til Vinter-Ophold egner Geneve sig ikke; Climatet er som vort Hjemme og man har ikke andet Udbytte her i Lngden end at man lrer noget mere Fransk.–Blive her tnker jeg altsaa slet ikke paa, og at gaae til Italien i Vinter vilde vre uklogt, alle Efterretninger lyde hist uhyggelige for den der vil leve i Fred og Ro; overvintre i Nizza har kun det for sig at jeg finder et godt Climat, en smuk Natur, men denne sidste er mig ikke lnger nok, jeg trnger til at leve med Mennesker, hvilke trffer jeg i Nizza398 og hvorledes er Stemningen[;] jeg veed det ikke, men allerede her fler jeg mig ikke hyggelig, nr politiske Bevgelser! det er som Jordbunden rrte sig, jeg veed ikke, men jeg har i Fornemmelsen af at sge det stille rolige Liv min Natur trnger til!399 meer og meer klarer det sig for mig, dette ikke er et Aar til [at] besge Italien! denne Reise er saaledes, fornuftigviis, opgivet til en anden Gang om Gud vil! nu kunde jeg fra Geneve gaae til Paris, see Tiden an og maaskee ved Juletid dog finde et hyggeligt Ophold i Rom, dette er imidlertid uvist og'ndash;Paris har aldrig behaget mig, hvad vinder jeg ved400 at overvintre i denne store Verdensby, det er jo rigtig nok uvist, og jeg glder mig slet ikke til at leve der. Blive i Tydskland, det vil man maaskee ikke synes om hjemme, siig mig om man kunde have Ret deri? Jeg selv'ndash;ja ihvor megen Opmrksomhed jeg der nyder, hvor mange Venner jeg der finder, jeg fler mig dog ved Avisernes lgnagtige Beretninger om Hjemmet, ved hele401 dette hertugdmmelige Sprgsmaal, afficeret; jeg er for Dansk i Bund og Grund, til roligt at fornemme uretfrdig Bitterhed mod mit Fdreland. Alle disse Resultater virke ind paa mig, i det jeg opteg[n]er402 dem, som oplevede, at den Tanke bliver levende, skulde jeg ikke vende hjem om et Par Maaneder, ikke reise Penge op nu, der kunde benyttes senere. Jeg er svvende og det er da altsaa ikke saa dumt, som De min meget rede Ven behager at kalde det at sprge Dem til Raads. Sad De nu her hos mig og jeg talte, som jeg troer min Tale her, skriftlig er givet, De vilde da sige mig Deres Mening, De vilde da i det i jeg staaer udenfor Dren og ikke ret ved om jeg skal gaae til Hiere eller Venstre sige et Par Ord, der maaskee strax bestemte mig. Finder De det rimeligt at jeg under min Stemning og Tidsforholdene, vender hjem i October, November; eller skulde jeg flge en anden Drift hos mig, der siger,: flak om ude denne Vinter ! bliv i Syd Tydskland, eller hvor Du vil og kom frst med Storken til de danske er.–Indtil i Dag, frste September har min Reise, hjemme fra den 25 Mai, altsaa lidt over 3 Maaneder, kostet mig henved 450 Rdlr, jeg regner det for srdeles billigt, jeg har saaledes endnu med de 1000 Rdlr De i Credit-Beviser har sendt mig her til Geneve ieblikkelig en Formue, hos mig, af 1350 Rdlr; Klder har jeg imidlertid ikke kjbt, ikke et Stykke har jeg endnu givet Penge ud til og af den Sum jeg har gaaer altsaa snart nogle til Kldningsstykker; Formue seer De jeg altsaa har til at flakke om som jeg lyster403, men jeg vil have Plan i min Omflakken, jeg vil have et Udbytte af min Omflakken og den er det jeg ikke ret kan finde, derfor kommer Tanken om at overvintre iaar404 hjemme! mon det ikke skulde blive det fornuftigste. Jeg bryder mig ikke om at give mine Penge ud, men kaste dem hen for kun at drive har jeg ikke Lyst til.–Vr nu i Stemning til at forstaae mig, kast ikke let et Ord hen. Men naar De har lst dette Brev, st da i kjrlig Stemning Pen til Papiret og skriv'ndash;ikke hvad jeg skal gjre, men hvad De synes rimeligt at jeg gjr; da giver De mig ikke Raad, om det generer Dem, men kun udtaler Deres Mening efter at have hrt mig. Dette Brev har De om tre Dage, gaaer een Dag overfor De skriver, da faaer jeg det dog i Dag otte Dage, og dette venter jeg af Deres Venskab for mig. Jeg frygter for at jeg her og i Frankerige ikke voxer fast til at kunne producere, jeg har strste Trang der til, uden at Ideerne ret ville klares; jeg lnges efter og trnger til mere sjlbeslgtede Mennesker og disse finder jeg hjemme eller i Tydskland,–men aabent, ligefrem, jeg synes ikke jeg som Dansk kan overvintre i Tydskland'ndash;nu er det tydeligt sagt!–

Hils Deres Kone kjrligt og hjerteligt fra mig, hun alene tr lse dette Brev. Hils Louise og Jonas; siig mig hvad han har for, og om hans Bestemmelse! Deres Fader skrev jeg til igaar ogsaa til Deres Sster Louise[ ;] de to have lnge ikke hrt fra mig. Genfs betydeligste Digter, nu Tpffer er dd, er en Hr Petit-Sen, jeg har ikke fr kjendt ham, men han skriver smukke Digte; han har indbudt mig paa sit Landsted i Chenes paa Tirsdag og samler en literair Kreds; jeg saae i hans Album skrevet af Frederik den VII og af Rantzau Breitenburg. Jeg er iaften hos Digteren Blankvallez, et Par af hans Digte har jeg sendt hjem, de bringes Dem af Hr Marius Petersen og De vil gjemme dem til vi sees iaar eller adaare! Hr Hoppe vil ogsaa bringe en Bog jeg gav hjem med, det er Devrients Bog om Oberammergau.–I flere engelske Journaler, som jeg her i disse Dage har seet, omtales min Historie fra Klitterne med srdeles Bermmelse, det skulde dog vre mrkeligt om ikke et eneste dansk Blad berrte denne Erkjendelse eller om man vil'ndash;Overvurdering!–Nu lev vel, om otte Dage finder jeg fra Dem Brev Geneve poste restante. Svar mig nu i Stemning, som jeg i Hjertelighed har skrevet! Deres hengivne

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter