The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. august 1836
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 23 August 1836.

Da jeg ikke uden med Pakkeposten kan faae Pengene afsted, maa jeg vente med disse til Fredagaften. Rigtignok kom jeg her til Byen Torsdag, men uheldigviis var Collin, som ogsaa staaer for mine Finantser da i Frederiksborg og jeg altsaa frst istand til at faae udbetalt Lverdagmorgen, hvilket piinte mig nok. Nu er det mig umueligt at udstte min hele Skrivelse til Fredag og sender derfor forelbig dette lille Epistel, et lignende kommer med Pakkeposten. Nu er da den Steen fra Hjertet! Tak og atter Tak for al Deres Venskab for mig, siig Deres Kone at jeg ret med hele min Sjl skatter hendes Vrd. Et Hjem synes mig saa ganske Deres fredelige Huus, dog der, som overalt, jeg har ingen Ro paa mig! Hjemreisen gik ret behageligt af, skjnt jeg slet ikke flte mig vel; isr ligestrax, omtrent Miil fra Sor, mine Fdder bleve iiskolde, Blodet trykkede mig op i Halsen, det var, som om jeg skulde besvime. Da tnkte jeg paa Frlich, samlede i Angest hele min Kraft og det hjalp noget. Jeg har vist seet meget bleeg ud, thi Fru Oehlenschlger spurgte saa deeltagende til mit Befindende, men jeg sagde ikke hvor daarlig jeg befandt mig. Vi havde Skuespillerinden Mad: Rongsted med paa Vognen, hun var ret original, desuden en gammel Skuespillerinde fra Trampes Troup, Mad: Gjedding, der reiste ind for at sge Gratiale, hun havde sin Hund og Kat med i en Sypose. Vi fik siden tre Madammer til, som alle havde Brn, disse grde og en del Mand lod sit Uhr spille nydelige Dandse. Saa snart jeg kom hjem tog jeg en ulden Nattrie paa og, mirabile dictu - Dagen efter var jeg rask, flte og fler mig, som om jeg var i et sydlig Climat. De veed, jeg ved Sommerens Begyndelse lagde dette Stykke! jeg vilde hrdes, tog intet med, vilde intet kjbe og har derfor skrantet og virkeligt lidt i hele tre Maaneder: Mathed, Feber, Gigt og lignende pne Sygdomme. Nu derimod har jeg alle disse Dage vret deilig varm, flt mig let og strk, skulde jeg altsaa have vret en Daare i det jeg strbte at hrde mit Legeme. Ak, den Ungdom, den Ungdom! - Gid det virkelig har vret en Feil, thi da vil jeg blive rask igjen! Paa Touren ind flte jeg mig saa forunderlig lidende og nedstemt, jeg nskede at maatte sove stille hen, al Livslyst var borte. Nu vil jeg nok leve igjen for at see Italien, for at komme til det kjre Syden! Vidste jeg at det aldrig skete, ja da havde jeg slet intet i hele Verden at glde mig til, intet at lnges efter! - Foruden den gunstige Anmeldelse over Improvisatoren, som De lste i det hamborgske Blad, skal der staae een endnu mere gunstig, af Wilibald Alexis i "litterairische Bltter", som udkomme i Leipsig, han skal ogsaa skildre min Personlighed, som han i Selskab ude, har opfattet den. Gid bare noget af alt det Gode der siges er Sandhed! jeg fler mig ngstelig ved denne Roes, dersom nu mine nste Arbeider ikke blive saa gode, da har jeg dobbelt Sorg. Det er kun lidet min Villie kan, jeg fler for godt hvorledes det Hele bliver givet! Gud vre mig god og kjrlig! - Hils Deres Sster, Hauchs og Brnene der, glem ikke heller Deres egne unge Damer; siig til den Yngste at jeg har ladet indrykke i Politivennen at hun har tabt et Elskovs Brev af stor Vrdie. Roserne fik jeg friske hjem!

Deres trofast hengivne H.C. Andersen.

[Udskrift:] ST. Hr Professor og Ridder B. S. Ingemann i Sor. frit.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (177)

Kjbenhavn den 23 August 1836.

Da jeg ikke uden med Pakkeposten kan faae Pengene afsted, maa jeg vente med disse til Fredagaften. Rigtignok kom jeg her til Byen Torsdag, men uheldigviis var Collin, som ogsaa staaer for mine Finantser da i Frederiksborg og jeg altsaa frst istand til at faae udbetalt Lverdagmorgen, hvilket piinte mig nok. Nu er det mig umueligt at udstte min hele Skrivelse til Fredag og sender derfor forelbig dette lille Epistel, et lignende kommer med Pakkeposten. Nu er da den Steen fra Hjertet!

Tak og atter Tak for al Deres Venskab for mig, siig Deres Kone at jeg ret med hele min Sjl skatter hendes Vrd. Et Hjem synes mig saa ganske Deres fredelige Huus, dog der, som overalt, jeg har ingen Ro paa mig! Hjemreisen gik ret behageligt af, skjnt jeg slet ikke flte mig vel; isr lige strax, omtrent Miil fra Sor, mine Fdder bleve iiskolde, Blodet trykkede mig op i Halsen, det var, som om jeg skulde besvime. Da tnkte jeg paa Frlich, samlede i Angest hele min Kraft og det hjalp noget. Jeg har vist seet meget bleeg ud, thi Fru Oehlenschlger / spurgte saa deeltagende til mit Befindende, men jeg sagde ikke hvor daarlig jeg befandt mig. Vi havde Skuespillerinden Mad: Rongsted med paa Vognen, hun var ret original, desuden en gammel Skuespillerinde fra Trampes Troup, Mad: Gjedding, der reiste ind for at sge Gratiale, hun havde sin Hund og Kat med i en Sypose. Vi fik siden tre Madammer til, som alle havde Brn, disse [overstr: G] grde og en del Mand lod sit Uhr spille nydelige Dandse. Saa snart jeg kom hjem tog jeg en ulden Nattrie paa og, mirabile dictu - Dagen efter var jeg rask, flte og fler mig, som om jeg var i et sydlig Climat. De veed, jeg ved Sommerens Begyndelse lagde dette Stykke! jeg vilde hrdes, tog intet med, vilde intet kjbe og har derfor skrantet og virkeligt lidt i hele tre Maaneder: Mathed, Feber, Gigt og lignende pne Sygdomme. Nu derimod har jeg alle disse Dage vret deilig varm, flt mig let og strk, skulde jeg altsaa have vret en Daare i det jeg strbte at hrde mit Legeme. Ak, den Ungdom, den Ungdom! - Gid det virkelig har vret en Feil, thi da vil / jeg blive rask igjen! Paa Touren ind flte jeg mig saa forunderlig lidende og nedstemt, jeg nskede at maatte sove stille hen, al Livslyst var borte. Nu vil jeg nok leve igjen for at see Italien, for at komme til det kjre Syden! Vidste jeg at det aldrig skete, ja da havde jeg slet intet i hele Verden at glde mig til, intet at lnges efter! - Foruden den gunstige Anmeldelse over Improvisatoren, som De lste i det hamborg[overstr: en]ske Blad, skal der staae een endnu mere gunstig, af Wilibald Alexis i "litterairische Bltter", som udkomme i Leipsig, han skal ogsaa skildre min Personlighed, som han i Selskab ude, har opfattet den. Gid bare noget af alt det Gode der siges er Sandhed! jeg fler mig ngstelig ved denne Roes, dersom nu mine nste Arbeider ikke blive saa gode, da har jeg dobbelt Sorg. Det er kun lidet min Villie kan, jeg fler for godt hvorledes det Hele bliver givet! Gud vre mig god og kjrlig! -

Hils Deres Sster, Hauchs og Brnene der, glem ikke heller Deres egne unge Damer; siig til den Yngste at jeg har ladet indrykke i Politivennen at hun har tabt et Elskovs Brev af stor Vrdie. Roserne fik jeg friske hjem!

Deres trofast hengivne H.C. Andersen.

[Udskrift:]

ST. Hr Professor og Ridder B. S. Ingemann

i Sor.

frit.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 111-14)