The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 20. august 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: Just Mathias Thiele
Sprog: dansk.

Vernex ved Montreux (Genfersen, tt ved Chillon.). den 20 August 1860.

Kjre Ven!

Fra Lindau, i det jeg traadte ind i Schweitz, fik De mit Sidste Brev, det er nu sex Uger siden; al den Tid har jeg tumlet mig her mellem Bjergene, og rimeligviis bliver jeg her henved en Maaned endnu, da frst tager jeg Bestemmelse om hvorhen jeg vil styre min Flugt. Alle raade mig endnu fra at sge Vinter=Qvarter i Rom, og just det har jeg en stor Lyst til. Nu maa De hre lidt om mit Bjerg-Liv, selv er De jo saa hjemme i disse Byer; til Deres Datter Fru Lnborg har jeg skrevet et Par Breve, sidst var det fra Locle, men saa langt er De endnu ikke med mig. Fra Lindau gik jeg over Zurich til den lille By Brunnen ved Vierwaldstadtersen, hvor jeg tog i Pension paa 14 Dage hos Oberst Aufdermauer og hvor Familien og Alle i Pensionen vare hist opmrksomme og velsignede mod mig. Det er en riig Velsignelse af Vor Herre, saaledes, langt fra Hjemmet, at nvne sit Navn og da at vre kjendt, med milde ine, fle at Menneskene have Godhed for os; jeg bliver derved altid forunderlig bld om Hjertet, ydmyg i Gud og ham taknemlig; det er i Grunden utrolig hvor kjendt mine Skrifter ere, selv Franskmnd begynde at kjende mig, hver dannet engelnder ved om mig og hos Tydskerne er jeg kjendt lige ind i Folket. Dette har jeg srligt maatte erkjende denne Sommer, man har ikke Forestilling derom hjemme, saaledes som jeg ikke selv havde tnkt det. Og nu kommer altid den Tanke hos mig hvorfor forundte Gud mig saa uendelig migen Lykke og Glde? Hvorlidt fortjener jeg det! Jeg maa alfortidt anvende Skriftens Ord, "det Gode som jeg vil, det gjr jeg ikke og det Onde, som jeg ikke vi l, gjr jeg!" - Hvor jeg dog er en underlig Blanding af alle Egenskaber! Dog det trtter Dem at hre paa min Selvdialog. Fra Brunnen tog jeg over Luzern til Locle; det piner mig altid i Luzern at see paa Klippestykket som brer Thorvaldsens dende Brn, at man har bogstaveret den store Kunstners Navn feilagtigt, glemt et heelt Bogstav, der staaer ikke Thorvaldsen, men Thorvadsen. I Locle havde jeg ikke vret siden l833, da kjrte jeg i fire Timer herop nede fra Neuchatel, nu gik det paa Jernbanen i halvanden Time, bestandig opad, den meest stigende Jernbane man har; snart saae vi de andre Banetog dybt under os; Tunnel fulgte paa Tunnel; / den lngste er hen ved en dansk Miil og vi brugte 7 Minuter om at komme igjennem den, det var hist uhyggeligt; Tunnelen er lav og maa, for hvert Tog, forud bestres med Sand, at Hjulene kunne holde fast paa den Skraaplan man her kjrer; det var kun fjorten Dage siden Banen aabnedes og eet Tog var kort forud blevet staaende stille herinde til stor Forskrkkelse for de Kjrende; Brnene skrege, Damerne Besvimede, maaskee Herrene med.Locle ligger 3000 Fod over Havfladen, her var meget koldt, daglig havde vi kun 4 til 6 Graders Varme, der faldt Snee, men Alt af den Slags kjendte jeg fra sidst, derimod var nu Byen en ganske anden, den var brndt af og bygget op saa ny, stor og elegant; klipperne, som vi fr med stor Besvr krte over, ind i Frankerige, vare nu sprngte og vi kom fra Locle i 5 Minutter gjennem tre Tuneller ind over Grndsen; daglig spadserede jeg derover, og man hilsede mig venligt og kjendte mig: der havde staaet et Stykke om mig i Neuchatelavis at jeg var i Locle og det havde vi lst. "Mr Andersen ecrive dans une langue peu repandee, mais il est le poete de tout le monde. Ses oevres traduits presque dans tous les idiomes de l'Europe, obtiennent un succes qui va grandissant de jour en jour! "& - Jeg boede i Locle hos Jules Jurgensen der har en stor Forsendelse af Uhre til Paris og Amerika og i sin Virksomhed har udrettet srdeles meget, der bliver en Hder for os; paa alle Uhr til Amerika sttes, ikke Locle, men Kjbenhavn. Han er gift med en GenferDame, har to Dttre og to Snner, alle voxne, den ldste Sn er hist begavet og har lst en Deel; hos ham saae jeg det nye store franske Vrk: "Dictionnaire des Contemporains" de Vapereau, der har det Mrkelige ,at det nsten giver en Artikel om hver bekjendt Dygtighed i Danmark; der staaer De kjre Ven, Gade, Hartmann , gamle Collin, ja fra vort Theater har det tre Personligheder, nemlig Fru Heiberg, Nielsen og Fru Nielsen, det er mrkvrdigt fuldstndigt! jeg befandtes srdeles godt deri, man sammenligner min Ironi med Voltaires, det er for stor Hflighed af Franskmnd. De skulde dog see dette Vrk. I Locle levede jeg saaledes meget hyggeligt og blev der 114 Dage; alle gamle Venner vare imidlertid Dde . Hr Houret, som 1833 saa gjstfrit modtog / mig er dd, Hans Kone dd, to snner dde, begge de gamle elskvrdige Tanter Rosalie og Lydia, dde, Alle :maatte jeg sge paa Kirkegaarden. Jeg reiste fra Locle gjennem den smukke Dal Travers, som Rousseau har omtalt og blev nogle Dage i Ouchy, Havnen for Lausanne, der boede jeg i Hotellet "Ankert" hvor Byron har boet og i den lille Stue tt ved min skrevet sit bermte Digt: "Fangen i Chillon"; det er i vrigt mrkeligt hvor de to Personer Rousseau og Byron hinanden saa liig og dog saa forskjellige, have levet og tumlet sig her ved Genfersen. Nu er jeg paa tredie Dag i Vernex, Hotellet er overfyldt af Engelndere, der allerede have besgt mig med deres Album, jeg boer et Stykke oppe i Landsbyen i et lille Huus, hvor Vrtinden har skaffet mig Vrelse. Et magelst stort Figentr hlder sig hen over Huset, Granater blomstre udenfor og Laurbrtrer danne en heel Hkke, her er ganske italiensk; min Yndlings Vandring er imidlertid daglig op til Kirken i Montreux der ligger i en lille Valdndskov og hvor jeg tt under mig har Chillon, seer Rhoneflod bruse ud i Genfersen og har de sneedkkede Bjerge i Savoyen lige for. Solen brnder, men Luften er kold; om Aftenen er det isnende derude ved Sen. - Paa Sndag tnker jeg at vre i Genf hvor jeg nok kommer i Pension hos en Madam Achard til hvem jeg er anbefalet, thi Hotellerne her ere til det utrolige dyre, og jeg raader alle Mennesker fra at nrme sig det ublu Hotel des trois couronne i Vevay. I Genf bliver jeg 14 Dage til tre Uger og haaber i den Tid der at faae et Brev fra Dem poste restante. Jeg tager der, som sagt, Bestemmelse med Hensyn til min Flugt videre frem; til Italien kommer jeg nppe og hjem - det har jeg endnu ikke ret lyst til. De skrev at Tillisch vist ventede at jeg kom og indtog min Plads som Supleant, det talte han imidlertid slet ikke om da vi nu vare sammen her i Schweitz; ja jeg havde den Glde i Brunnen, at see ham, hans Frue og Datter; jeg var med mit sdvanlige Held gaaet ud paa Landingsbroen, da jeg boede i Brunnen, saae paa Dampskibet der kom, en Herre hilste mig, det var Geheimeraad Tillish med Familie, / han var fra Luzern gaaet med Skibet en Svip ned til Fluellen, nu vendte han snart tilbage, steeg i Land med Kone og Datter, besgte mig og vi bleve en halvanden Time sammen, det var mig ret fornieligt; ellers har jeg ikke truffet paa Danske fr netop i denne Morgen da jeg gik op mod Montreux, da tiltalte mig en Dansk, det var en Sn af Lgen oppe, han ligger her og bruger deres Chuur. Det gldede mig usigeligt at Deres Sn saaledes i fuld Virksomhed er flyvet ud, De faaer vist stor Glde af ham; bring ham min Hilsen. Hvad De skriver om Deres Drama Drmmerie" fornier mig ligesaa, ligesom ogsaa Hedts. Udtalelse, det er mrkeligt hvilke Frembringelses Evne der aabenbarer sig for Dem, hvilken Friskhed og evig Ungdom, dog dette sidste udtryk er et forfeilet og almindeligt uforstaaet vi ere jo her paa Jorden i den pure Ungdom, og tr og br ikke tale om at det Sjlelige ldes. - Jeg har, som sdvanlig paa Reise, endnu Intet skrevet, Stemningen mangler mig aldeles, men jeg er rolig, haaber til Gud at den kommer, som fr og det i riig Fylde. Den lille Skildring jeg gav af PassionsSkuespillet i Oberamgau, og vistnok stod igaar i illustrerede Tidende, skrev jeg i Brunnen og hjemsendte for en Maanedstid siden, den har De vel lst? Deres Kone, Datter og Snnerne mange hjertelige Hilsner! Hedt er vel nu vendt hjem, hils ham venlig fra mig! jeg vilde ret nske at han havde vret i Oberammergau, det havde interesseret ham srdeles, er jeg vis paa. Seer De noget til Etatsraad Drevsen eller Ingeborg Drevsen, da siig dem lidt om hvad jeg her har skrevet; jeg fa ar meget sjldent Breve hjemme fra; Fru Collin Thyberg er den som har vret meest god mod mig i denne Retning. Den engelske Udgave af mine sidste Eventyr er blevet srdeles vel omtalt i the athenum og the Leaders, man stter denne Samling over Alt tidligere af mig, det er nu et velstrk Udtryk, men godt meent. Bogen gaae srdeles strygende af, skriver man fra London; den tydske Udgave er nu ogsaa udkommet, men jeg far ikke en Skilling fra noget steds, dog "ren er den fagreste fugl i Skoven! Lev nu vel! Gud glde og velsigne Dem. Hjerteligst H.C.Andersen

(Venstre margin:)

NB ved at gjennemlse dette mit Brev finder jeg det skrkkeligt afjaget og jeg burde rive det itu, men da gik igjen flere Dage fr jeg fik skrevet, altsaa sendes det, br over med Stilen!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus